Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

#881 af Nikomath

Åhh, kære tante Sól....

Ville ønske der var noget jeg kunne gøre for dig - andet end at sende dig en hilsen her og i øvrigt sende dig positive tanker og energi ;-)

Og hvor har du ret i, at vore børns problemer er det værste!!! Vi ønsker altid at kunne tage dem på os - men det kan vi altså ikke - og det gælder uanset om de er teenagere eller voksne. Vi kan blot forsøge at være der for dem - i det omfang vi magter og har mulighed for. Husk at ingen er forpligtet udover egen formåen og evne....

Tænker på dig - og savner dine skarpe og altid kærlige små spark til os andre :o)

Knus Nikomath

#882 af solakka

Kære Niko - der er jo ikke noget nogen kan gøre...
Jeg må "bare" gennemleve denne "skod-periode"..

Mon ikke jeg popper op til overfladen igen på et eller andet tidspunkt?
Det plejer jeg jo at gøre.

Lige nu er jeg ikke i stand til at
"allways look at the bright side of life!

hehe - jeg er mere som en sur og vrissen bjørn man har jaget ud ur dens vinterhi!! hihihi Den slags bjørne skal man holde sig langt væk fra!

#883 af Girl next door

Nej, Solakka.
Den slags bjørne skal have masser af kærlighed og omsorg - det er jo netop derfor de er sure og vrisne og "farlige" :-)

"Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst - det er dér jeg har allermest brug for det"

Kærlige tanker til en sur og vrissen bjørn ;-)

#884 af silvercocker

Hej Solakka
Ingen gode råd herfra, men blot en hilsen og ønske om bedre tider for dig.
Hilsen Silvercocker

#885 af solakka

fortsat takker jeg for de dejlige hilsener - det varmer og opmuntrer!
Jeg er kommet frem til, at jeg nok har en depression for tiden.. ikke en kæmpe en, men en sej, som klistrer og hænger ved.

Det piner mig 24/7 at min datter har det så dårligt. At hendes liv er trist og hårdt. Helbredet så dårligt..
Jeg frygter at hendes dejlige kæreste snart ikke orker mere, men er nødt til at forlade hende, for at ikke selv også drukne i elendighed...

Det er også helt utroligt, at de mennesker på kommunen som hyklerisk skal "hjælpe" rent faktisk gør så meget, så aktivt, for at knuse de stakkels mennesker som er syge og uden arbejde.
Jeg læser HVER dag om de mest horrible overgreb. Desværre bryder kommunerne loven hele tiden. Overgreb fra kommunernes side overfor vore svageste borgere - det er helt NORMALT nu omstunder.
Anke og klage statistikken taler sit tydelige sprog.
Og da skal man huske, at de aller svageste ikke magter at sige fra.

Så det er både det faktum at vores velfærdssamfund ikke findes mere OG at min datter er i en håbeløs situation som gør at jeg er deprimeret.

Jeg bliver også så VRED, rent ud sagt FORBANNAT ARG, når jeg tænker på hvilke svimlende summer jeg har betalt i skat. Jeg gjorde det faktisk med GLÆDE. Fordi jeg TROEDE at jeg bidrog til at vi kan passe på de svage borgere på en ordentlig måde! Og så når jeg kommer til at få inblik i hvordan omsorgen fungerer - så finder jeg ud af at det er svindel og fup og hykleri det meste...
Fine ord på papiret - og i virkeligheden - NÆSTEN ingenting som duger.

#886 af solakka

Heste burde være på recept!
MEGET bedre end lykkepiller!
I forgårs kunne jeg endeligt tage aftsted hjemmefra - og så var naturligvis Mik min første prioritet!

En herlig tur i skoven - og straks fik jeg det meget bedre psykisk!

Der findes nok ikke mange heste som er så rare, milde og sjove som lille Mik!
Når det er en rask tur i højt tempo ude i skoven er det jeg har brug for - så kan jeg regne med min bedste ven!
Så suser vi afsted langs de små stier.. som bugter sig, byder på små forhindringer - hop! og så videre igen!
Miks galop er som at sidde på en gyngehest - blød og dejlig galop. Og så kan vi sætte turbo på og rase afsted i firspring!
Når jeg siger "aaah" - så stopper han..
TRAV! og så traver han.
Jeg sidder ned, læner mig lidt tilbage og løfter tøjlen lidt - så tölter vi... for helt løse tøjler..
Og så "aaah" - og vi skridter for lange tøjler og puster ud..
En lille græspause i en lysning - er et sikkert hit.
Når vi skal videre må jeg finde en sten eller stub - eller en bænk - Mik kommer lydigt med og står bom stille indtil jeg atter er i sadlen. En godbid - og vi er klar til at fortsætte turen.
Når vi kommer hjem, hovene er tjekkede, sadel og trense fjernet ,går vi til stedets round pen hvor Mik kan rulle sig. Og så laver vi gymnastik.
Hele Mik får strukket sig igennem.
"Yogaben" - der står jeg bagved ham, prikker ham med et finger på låret og siger "yogaben". Så løfter han bagbenet helt op, stikker hovedet ind mellem bagbenene - for at få et stykke gyulerod. MÆGTIG god øvelse hvor han får strukket hele ene side, og krøllet den anden side helt sammen.
Ved "buk" står jeg ved siden af ham ved forparten - og han bukker ned strækker forbenene og tager et sykke gulerod ret langt inde under bringen.
Så berør jeg ham på forparten ved forbenet, løfter MIT ben op og siger "op op" - og så løfter han forbenet højt op og frem. osv...
Og sådan får han gymnasticeret og strukket sig godt igennem - og spist et æble jeg har skåret i stykker og 4- 5 gulerødder.
REN hygge!
Så skal sandet børstes ur pelsen. Mik tager sin fluemaske op fra striglekassen når jeg peger og siger "take it"... når han afleverer den til mig får han en godbid.
På med fluemasken og så kommer Mik ud på fold til sine kammerater. Et par farvel godbidder. jeg rydder op, hænger sadel og grej på plads.

Og så kører jeg hjem - forfrisket, afslappet og GLAD.

Jooh - heste skulle være på recept!
Findes ikke bedre "medicin"!

#887 af fedania

Det er vel ikke for sjov, at lægerne er begyndt at ordinere motion som middel mod depression? Uanset om det er en times gåtur i den friske luft, eller i samspil med en dejlig hest - det at vi får rørt os ER bare godt for os :)

Det lyder som en helt igennem dejlig stund med Mik - jeg kan godt forstå du værdsætter hans selskab. Og måske det skal prioriteres endnu mere i fremtiden? :)

#888 af Girl next door

Ingen tvivl om at dig og Mik har noget helt specielt sammen.

Jeg tænker tit på, at hvis vi lytter, du ved, sådan virkelig lytter til vores dyr, og sætter os ind i hvordan deres personlighed er, så er der i den grad grobund for et fantastisk venskab :-)

#889 af Ablanu

Hvor ville jeg dog gerne se jeres omgang gymnastik.. Tror virkelig det er dejligt at se på, både hans 'krumspring' og selvfølgelig det bånd der er imellem jer!
Hvor er det dejligt, at du kan få lidt energi ved den kære Mik, når resten af verden virker lidt sort :)

#890 af solakka

Ja søde venner, Fedania, GND og Ablanu - frisk luft og motion er ALTID godt.
Men det at være sammen med en firbenet ven - gør det hele endnu bedre!
I dag har været en sort dag - havde en lang og ikke nem telefonsamtale med min stakkels datter.
Bagefter skypede jeg med min søster i New York som kæmper med brystcancer, hendes mand har Parkinsons og er ved at synge på sidste vers.
Hun kan ingen hjælp få, kan ikke få sig selv til at overgive sin mand til en institution. Så hun passer alene en vanskelig invalid.. under meget vanskelige forhold. I torsdags måtte hun forsømme sin strålbehandling fordi hendes mand gik i panik...
For første gang græd hun.
Og hvis man kender min søster så ved man at så er det alvor.
Og jeg kan INGENTING gøre for at hjælpe og aflaste.
Blot prøve at trøste og støtte per Skype.
Grunden til at hun ingen aflastning kan få, nu hun ikke længere rigtigt kan magte uden lidt aflastning, er en skide læge som ikke har gidet fylde i et formular.
Heldigvis bliver lægen anmeldt.
Men det hjælper jo ikke min søster her og nu.
Bare hun på en eller anden måde kan kæmpe sig igennem de resterende 16 strålbehandlingerne - så skal det vel gå. Indtil den dag hun må opgive at selv passe sin mand.
Det har været en hård tid for min søster.
Først operation. Så kemo i lang tid og så 35 gange strålbehandling.
Hun er jo heller ikke nogen vårhare - 69 år gammel....
De bor på 3dje sal i The Village i et gammelt hus med den typiske Village trappeopgang... smal og stejl... og NATURLIGVIS ingen elevator.
Og har nærmest ingen penge.
New York, The Big Apple, er en fantastisk by for de unge, rige og smukke. Også en fantastisk by for kunstnerer.
Så længe de er unge, yngre, ældre men endnu ikke - gamle... For gamle og fattige er N.Y. en hård by.
Sådan går det tit for kunstnerer.. når de er yngre kan de klare sig igennem.. sådan lidt fra hånd til mund.
Men når alderen og sygdommene tager over - så bliver det svært..
Fik da snakket godt og ærligt med hende om deres frygtelige situation.
Og så bagefter livet hende op gennem at føre samtalen over på politik - som jo altid har interesseret min søster.

Men efter disse to samtaler - er jeg psykisk helt flad.


I morgen - flygte jeg ud til Mik. Og prøver at lade være med at være ked over forhold hvor jeg alligevel ingen indflytelse har.
Det nytter ikke noget til.