Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1121
re: Et lille surt opstød!
Det er et godt emne at tage på. Det er vigtigt, synes jeg.
Det handler jo om at omgå hinanden bedst muligt.

Og det du siger, Solakka, er jo i bund og grund det samme, som hvis man besøger andre i deres hjem: lad være med at vade ind med store beskidte støvler - men udvis høflighed og respekt i forhold til at være "hjemme" hos andre.
11 år21. marts 2013 kl. 13:21
#1122
re: Et lille surt opstød!
Det er en svær balance for: ja, man kan godt i ihærdigheden i at ville hjælpe, få rippet op i egene oplevelser og derved komme til at lukke op for sin egen " mødding" ( Sol` s egen beskrivelse).
Der er flere nuancer på....og derfor er det fint med jeres meninger.
Det jeg kom til at tænke på og der er jeg enig med sol. Vi har vist alle mødt typer i virkeligheden hvor, når man fortalte noget til havde den person altid oplevet noget der var langt værre. ALTID.Og står det på nogen gange bliver man træt af vedkommende. Nogen gør det for at tiltrække sig opmærksomhed, eller de ikke evner sætte sig i den andens sted.
Det er altid en kunst ikke at undervudere det som den anden tumler med.
Faktisk så har jeg tænkt over dit " sure opstød" og jeg følte mig ramt...på en måde. For jeg er flittig skriver, jeg har levet længe og oplevet en del. Jeg kan godt komme til at skrive om mig selv eller ting mine børn står i. Som er aldersvarende til mange af jer her. Men jeg gør det med hjertet håber jeg, det håber jeg. Personligt foretrækker jeg da at høre flere vinkler på en problemstilling. Og meget gerne fra andre som har stået måske i samme dilemma. End fra nogen som gætter sig til tingene. Eller ingen gider at kommentere...Det er en balance gang....så jeg er både enig med solakka og ikke...For hvis der sker en enkelt smutter eller det sker i en konkret tråd det fortælles ikke.....men noget har jo sat indlægget i sving.
Synes det er en vigtig debat Solakka. Men mødding er måske lige i overkanten.....men jo det er jo konkret i hesteverdenen hehe....jeg kan kun svare for hvad jeg selv gør. Og jeg valgte ikke at blive stødt.! Hvis nogen bliver sure må de gøre opmærksom. Det skulle heller nødigt blive så formelt at vi ikke gider være her.
11 år21. marts 2013 kl. 14:57
#1123
re: Et lille surt opstød!
Glemte lige...de gange hvor fokus bliver flyttet da tror jeg ikke det på nogen måde er så bevidst.....at det bliver drejet over.....igen vi kan alle gribes i iver om at skrive. Og ønsker man ikke andres meninger så kan man da skrive det !
11 år21. marts 2013 kl. 15:05
#1124
Og så er det lukket for flere kommentarer til empati/sympati
Og så er det lukket for flere kommentarer til empati/sympati - temaet her i min tråd!
Hvis du har noget du vil komme af med vedr. dette - så venligst opret din egen tråd om emnet!

Hallå hallå! Har I set at SOLEN skinner!!??????
Ikke nok med at solen skinner! Jubiluuu - jeg skal ud på ridetur i skoven med Mik i dette herlige vejr!

Vi er nu nået så langt i genoptrænings programmet at i går turde prøve at ride i stedet for at gå. Selvfølgelig kun i skridt. Afkortede så til gengæld tiden fra 85 minutter til 60. Det gik fint!
Ingen varme hove, ben eller hævelser!

Mik var LYKKELIG at atter være ridehest og komme ud på tur med en kammerat!
Det er meget tydeligt at se!

I dag får vi også selskab af en anden ekvipage - en lille fin hoppe med ejeren på ryggen.

Åh jeg håber at genoptræningen lykkes og Mik bliver stabilt rask igen! Det har været nogle trælse måneder at komme igennem... november, december, januar, februar og næsten hele marts før vi endelig er kommet så her langt!

Folk siger at de aldrig ville have kunnet være så vedholdende for at redde og genoptræne en hest som jeg har været med Mik..
Og det er jo rigtigt nok. Det ER hårdt at dag efter dag, måned efter måned knokle HVER dag i timer for at redde livet - og vel at mærke et liv med livskvalitet - for en enkel lille hest...

Jeg havde heller ikke kunnet hive så mange måneder ur kalenderen som det jo er blevet til hvis jeg ikke havde stoppet med at arbejde.
Så havde det simpelthen ikke kunnet lade sig gøre.

Først den frygtelige operation som gik helt galt august 2011 og hvor jeg brugte mellem 6 og 8 timer HVER dag på at redde Miks liv indtil hans kæmpe sår endelig var permanent lukket og helet i februar 2012. En eneste dag svigtede jeg i hele denne periode - og det var juleaften. Da fik Mik vars'go stå i sin boks.. stakkels lille fyr!
Og så blev Mik halt i November 2012... siden den dag har jeg ikke haft en eneste fridag... Uanset jeg selv til tider har været syg har jeg hver dag gjort ALT som skulle gøres for at Mik skulle have det optimalt og have de bedste chancer at blive rask igen.

DET er kærlighed! Men Mik er det hele værd!

Hvis ikke dyrlægerne havde sagt at prognosen er fin og at han nok med den rette pleje skal blive helt rask igen - så havde jeg naturligvis ikke udsat ham for alt det trælse han har været igennem.
Jeg håber og tror at jeg er klog og stærk nok til at træffe den rigtige og den frygtelige beslutning som påhviler mig den dag Mik skal have fred...


11 år22. marts 2013 kl. 09:37
#1125
re: Og så er det lukket for flere kommentarer til empati/sympati
Når vi bruger masser af tid på vores dyr - så får vi så uendeligt meget mere tilbage. Men det kræver selvfølgelig at vi er i stand til at se alt det, de giver os, se signalerne - og at vi værdsætter det. Gør vi det - ja, så er der mulighed for masser af øjeblikke af ægte lykke ;-)
11 år22. marts 2013 kl. 12:49
#1126
Herlig solskinsdag!
Tak GND for dine kloge ord!

Nej sikken herlig dag! Og en skøn tur i skogen!
Godt nok skal der Panodiler til for at jeg kan klare at sidde i sadlen - men pyt!
Sjældent smukt vejr - de gyldne bøgeblade og Miks pels og man passer perfekt sammen.. Smukt i relief til gnistrende hvis sne!

Vi så flere rådyr - men lykkedes ikke få et eneste billede. Enten duer mit kamera ikke til fotografering til hest... eller så har jeg ikke læst manualen godt nok til at vide hvordan den skal indstilles.
Spår efter hare og ræv - og en kæmpe ugle så vi også.

Isnende koldt - det var det og blæsten var skarp.
Men alligevel en herlig ridetur! I skridt.
Der går nok en måned eller to før vi må trave, tölte eller galoppere.
Ikke at lysten mangler! Men heldigvis retter sig Mik efter hvad jeg siger.
Håber i alle medtabere har haft en skøn fredag!
11 år22. marts 2013 kl. 15:53
#1127
re: Herlig solskinsdag!
Atter en herlig solskinsdag!
Og atter en dag hvor Miks genoptræning må gennemføres ved ridning i skridt!
Og atter en dag hvor vi får selskab af samme ekvipage som i går på turen ude i skoven!
Så er livet herligt for både hest og rytter!

Vi får vist en forrygende påske i år!
11 år23. marts 2013 kl. 10:09
#1128
re: Herlig solskinsdag!
Det er da utroligt at det fine vejr bare bliver ved og ved!
Efter at ikke have redet siden november er det lidt hårdt for mit gamle skrog at atter bruge en hel masse mærkelige muskler!
Men det går fremad! Med både hest og rytter - tror jeg.
Tihi - det er dog vist et drabeligt syn når jeg skal ned fra hesteryggen efter mere end en times ridt. Og det i skridt - som faktisk er det som belaster mest..
Indtil den dag jeg atter er "fit for fight" er jeg nok henvist til at kun ride Mik...
Fordi han er så flink og tålmodig når jeg skal op og endnu mere når jeg skal ned.
På trods af at han er så lille - blot 138 cm i stang - er jeg nødt til at bruge en skammel, en sten, en stub, en eller anden genstand, for at komme op i sadlen.
Når jeg skal ned tager det TID.
Jeg bukker mig sammen og overkroppen ligger på hesten. Så bruger jeg venstre hånd til at løfte op venstre ben på Miks bagdel - ligger på mave på hesteryggen... og så møver jeg så jeg ligger på tværs, hviler lidt, hvorefter jeg glider ned.
Mik står stille som en statue - og så får han en godbid som belønning!
Det er nok ikke mange heste som ville være så flinke og tålmodige! Mange er krydskildne - hvis man berører krydset så eksploderer de..
Hvor er jeg heldig at have så sød en hest!
11 år24. marts 2013 kl. 09:47
#1129
re: Herlig solskinsdag!
Det lyder bare superlækkert med en masse rideture i skoven -om det så bare er i skridt!

Heroppe er der jo fortsat skøjtebane overalt, så det med at ride i skoven eller bare at gå tur må vi vente lidt med -selvom hesten har boots med brodder og jeg har såler med pigge, så er det bare ikke så sjovt når det er så glat... Men vi har jo heldigvis en masse andet at træne for tiden -den lille hest bliver nu longeret med sadlen, med stigbøjlerne hængende og dingle i siderne for at vænne ham til bevægelser ved flankerne, og så han ikke skal blive skræmt om man engang i fremtiden taber en bøjle når man rider ;) træner også at tage fat i sadlen og bruge den til at hoppe op og ned ved siden af ham -hesten står bare og gaber.... Men der er nok længe til han er helt så 'kold' som Mik :)
Det er dejligt at I begge bliver friskere og friskere!
11 år24. marts 2013 kl. 19:02
#1130
re: Herlig solskinsdag!
Smiler og griner lidt Kosesmølf - hvis du bare vidste hvor mange timer Mik og jeg har brugt på at gøre ham til en modig hest = en hest med ERFARING, tillid og foran alt SELVTILLID!

2005 når jeg havde købt ham - billigt - fordi første køber ville af med denne "farlige problemhest" - var han en virkelig KYLLING!

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg faldt af fordi han pludseligt sprang til side, og det på sin helt egen måde...
Mik har altid kunnet studse som en bold med hovedet nede ved jorden.. Jeg har vel faldet af ham samlet omkring 50 gange, vil jeg skønne!
Ikke en eneste gang har det været forsøg på at bukke mig af, men kun bukkespring til side fordi han blev forskrækket. Men virkningen var jo den samme! Klask - og så ligger man der og mangler luft! I bedste fald. Og nogen gang med diverse skader..

Og jeg var da heller ingen vårhare den gang men en ældre dame på 58 år når vi mødte hinanden...
En ældre dame - men frygtløs. Og tålmodig når det drejer sig om heste.
Jeg er stadig frygtløs i dag - men bruger indsiden af hovedet. Og ved at jeg skal tænke mig om. Jeg VED jo at jeg er blevet mere skrøbelig. Skader læges langsommere og langsommere.

Så derfor er det perfekt at i takt med at jeg er blevet skrøbeligere - er Mik blevet dygtigere til at håndtere nye situationer!

Jeg passer jo stadig på at benytte enhver lejlighed til at træne det jeg kalder "politi heste træning" - jeg opsøger ligefrem skovmaskiner som kører og larmer, vejarbejde.. presenninger som flagrer... og hvad det nu kan være!
Helt med vilje har jeg vænnet ham til pludselige bevægelser.. ting som falder og larmer... Bold spil.. paraplyer - man kan åbne og lukke paraplyer når man sidder på ham.
Nu har jeg jo ikke mere Emilie tøsen i mit liv - hun er jo blevet voksen og har andre interesser. Men i sin tid var hun en stor hjælp - fløj med drage når det blæste og lod dragens hale kilde Mik på ryggen.. klaskede kasserolle låg mod hinanden...

Man skal blot huske at ikke overvælde hesten - men øve ganske lidt ad gangen. Styrke hestens mod og selvtillid.
I andet fald kan hesten udvikle tillært hjælpeløshed, blive passiv og introvert. Og det kan så have helt modsat virkning i uventede situationer.

Hvis hesten af sig selv er modig så går det hele meget nemmere! Men også en kylling-hest kan med tiden blive en "bomb-sikker" hest!
11 år25. marts 2013 kl. 00:17



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...