Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

#2051 af solakka

Firkant - man skal give operations sår TID at hele. Hvis jeg blødte voldsomt - så ville jeg selvfølgelig kontakte afdelingen. Jeg har jo KÆMPE erfaring med blødninger - hehe det får man når man har Colitis Ulcerosa i svær grad. Farvestoffet som giver blodet den røde farve er et meget kraftigt farvestof. Så på trods af, at klumperne er kraftigt røde - så består de ikke af rent blod. Fordi rent blod har en helt anden konsistens.
Slimdannelsen HAR aftaget - gået i remission. Helt af sig selv. Blødningen er ved at stoppe helt. Så der går den rette vej.

Trærheden tror jeg primært skyldes helt andre faktorer end blodtab. (Jeg er jo desuden en "damage control freak" - så jeg har naturligvis taget jern kosttilskud. Når jeg bløder eller så snart jeg er bleg, ved jeg, at det er dags for jern kosttilskud nogle dage. Indtil jeg atter ikke er bleg. (Fordi min tarm kan bløde sådan, at det blot pibler lidt - og man ikke får "rød kumme alert". Men det samlede blodtab alligevel gør at hæmoglobin procenten går ned.))

Narkosen var slem. Jeg må kigge efter hvad jeg fik og hvilke mængder - og prøve at undgå samme stof /cocktail en anden gang.
Min organisme har været udsat for temmeligen mange kraftige udfordringer dette år... 2 x fuld narkose,..en stor og en mindre operation.... 2 x lungebetændelse bihulebetændelser..Har fået medicin af forskellig art så hatten passer! . al medicin er jo giftig... Asacol - som jeg skal tage resten af mit liv for at forebygge Colitis Ulcerosa udbrud - har virkelig stygge bivirkninger.
Selve sygdommen Colitis Ulcerosa har mange "følgesvende" - blandt andet er træthed meget typisk. Ligesom led og muskelsmerter...

Nu skal jeg bruge resten af 2017 på at prøve at restituere sådan, at jeg er klar til næste omgang i starten af 2018. Så "top fit" som muligt.

Hehe - jeg kommer nok ikke til at blive som jeg engang var. Ingen triathlon deltagelse for mig - ØV! Men mindre kan jo også gøre det.

Det var mega dumt at jeg blev hængende ved TVet en hel nat her forleden... Mik var for første gang i vist nok 6 år på fold om natten. Og selvfølgelig blev det jo et herrens vejr med regn og blæst. Så jeg kunne jo ikke sove.
Mik havde det fint - tror jeg.
Det er meget sundere for ham at være ude hele døgnet end at komme på stald om natten. I hvert fald nu om sommeren.

#2052 af solakka

Jeg har travlt.
jeg har ondt.
Har ikke været på vægten længe.
Men pyt!
Spiser sundt - og ligger vandret i luften.

Heste-heste-heste de kære firbenede! Der sker så mange ting... to føl er kommet til verden: Flora og Vera...
jeg fik mig en ungheste flyvetur - landede på den opererede hofte. Fik et kæmpe blåmærke. Men protesen har nu officielt bestået "ungheste-flyveturs-prøven" hehe!
Er så småt igang med ridning.
Mik har det fint - men er MEGET jaloux.
Jeg har gået igang med et sommereksem projekt. Det løber fire uger - Neem olie. Meget arbejde og penge op af egen lomme. Men PYT! Mindst 21 timer arbejde. Plus det løse.
3 behandlinger per hest x 2 uger, 2 behandlinger per hest x 2 uger. Derefter evaluering.

Men resultatet for den værst angrebne hest er imponerende efter blot 3 behandlinger!! YESS! Ved projektstart var hans ører slemme! Skorper og sår i sær indvendig. Men også udvendig. Den arme hest var helt hysterisk bange for berøring af ørerne. meget svært at sætte grime på. NU må man tage hårdt fat om hans ører, klemme dem sammen (underletter applikation af olien indvendig - så der ikke løber olie ned i øregangen). Olien skal masseres ind i huden alle sted hvor der er angreb... Typisk ører ud- og indvendig, pandelok, man, hale, lyskerne, patter og pung.
YAY : tre heste som ikke længere kløer sig hysterisk!

Hvor er det HERLIGT når man kan hjælpe et plaget dyr til at få det bedre - ja rigtigt godt endda!

#2053 af 1magda

For h..... Solakka. Du er da ikke faldet af en hest med en forholdsvis nyopereret hofte. Hahahaha - jeg er helt færdig. Du er simpelthen en ukuelig optimist ift. din alder og dit helbred. Det er så dejlig livsbekræftende og sjovt.
Vi andre har noget at leve op til.

#2054 af solakka

Men det var galt nok!
To heste havde brudt igennem et led med tre tråde med masser af strøm på. Der er MEGET "knald" på hegnene på gården - man får virkelig tød som vil noget - hvis man dummer sig.
En af årets nye føl, Freja, også kaldet "kampvognen" skabte sig enormt når hun skulle ind på stald med sin mor. Det var virkelig et CIRKUS! Kampvognen Freja er meget selvstændig, stædig og modig. Hun ville bestemt ikke ind i stalden.. Hun "råbte og skreg" og protesterede voldsomt.
De to hopper brød gennem leddet før at komme føllet til undsætning.

I skal være klar over, at det ikke KUN er føllets mor som er parat til at redde et føl "i nød"! De aller fleste heste vil prompte reagere. Ligesom os mennesker reagerer når et barn skriger og vi tror barnet er i nød.
Det var et hurlumhej uden lige! Frejas mor brølede og var voldsom, Freja-tankvogn tonsede rundt. Og efter de to hopper havde brudt ud - var der jo to heste på helt forkert sted.. De to blev fanget ind og parkeret på boks i stalden. Frejas mor ligesådan. Og så havde vi en chance for at få narret Freja ind i stalden til sin mor.
Hende som har stedet har en hjemmeboende meget handicappet datter. Så hun gik ind i huset for at passe sin datter. Og jeg fortsatte med mine selvbestaltede staldmedhjælper pligter.

Lige pludselig kommer hende, som har stedet, løbende. Kun med strømper på fødderne, havde ikke givet sig tid at tage sko på. Der var en akut situation med den syge datter. Ambulance og læge tilkaldt.
Jeg sagde: bare sig hurtigt hvad som skal gøres vedr. pasning af alle hestene. Så ordner jeg det hele. Ro på!
Ambulancen kom med blinkelys.. akutlæge bilen ligseådan.
Jeg knoklede med aftenrutinerne.

Men så var det de to udbryder dronninger.. What to do?
De to udbryder hopper var parkeret i striglebokse - uden bund, uden vand.
Hvis en hest skal stå i stald over natten så skal de jo have vand og strå i boksen. De to udbryder dronninger ved jeg, at ikke kan lade være med at vælte evt vandspande...
Og så ville der jo være et værre svineri at rydde op følgende dag.. vand, tis og hestepærer... = et par timers arbejde...

Prøvede at kigge efter hvorvidt jeg ville kunne reparere det led de havde sprængt så de ville kunne komme tilbage på sin egen fold - nej, det var ikke noget jeg kunne klare.
Men jeg tænkte, at de to godt kunne komme ud på den fold hvor Freja og hendes mor går. Der er jo ikke andre heste, forsvarligt hegn og fint græs (ligesom det er på deres egen fold. Så ville man jo slippe for det store oprydningsarbejde. Og heste har det jo bedre ude...

Jeg skulle gennem to led for at sætte udbryder hopperne på fold..
Den første hest var helt OK. NUL problemas.
Den anden... første led gik fint.
Man holder jo ledhåndtagene i den ene hånd - leder hesten ind, drejer den rundt. Sætter leddet på. Tager grimen af.
Så det kom helt bagpå mig når unghoppen satte voldsomt af, lige når jeg havde åbnet leddet og skulle lede hende ind.

Når heste sætter voldsomt af - så er det som de blev skudt ur en kanon. Det er ikke kun det, at de vejer mere end os. De har også mere muskelkraft per kg muskler end vi har.

Jeg gav slip på leddet når jeg fløj afsted. Men jeg holdt jo stadig fast i grimskaftet. Så jeg fløj gennem luften. Gav først slip på grimskaftet efter jeg landede på marken... HÅRD landing!
Unghesten piskede afsted - hun blev jo endnu mere bange af at først have mig på slæb og så senere at have et grimskaft som daskede hende på benene når hun løb.

Jeg lå på marken og havde tabt luften... plus jeg har store vanskeligheder at komme op hvis jeg ligger ned på gulv/mark.
Men op skulle jeg - og det hurtigt, for at lukke leddet så ikke de to varyler ville finde på at løbe ud...

Bagefter måtte jeg jo bruge tid på at få lov til at komme tæt på unghesten så jeg kunne fjerne grimen.
Så så jeg, at hun havde fået en rift på forbenet fra udbrydningen - ståltråden i leddet har sikkert "svirpet" benet. Og hun har jo også fået stød.
Så det var derfor hun var bange for at komme igennem leddet - og derfor hun satte af i panik.
Så måtte jeg bruge endnu mere tid på at tjekke forbenet.
Sådan en ungehst som er blevet bange, tillader ikke uden videre at man kommer hen og undersøger ben...
Heldigvis var det ikke andet end en rift.
Det havde just været KØNT hvis det var et alvorligt sår!
Så havde jeg jo måttet trække begge hopper på stald igen.. og hvilken rækkefølge ville have været bedst..?

Note to self: HUSK at tjekke heste for sår og skader FØR du trækker dem ud.... hvis der har været "cirkus".
Man kan ikke "gennemtjekke" alle heste hele tiden - men efter "cirkus" er det en god ide, at få det gjort...

Sin egen hest gennemtjekker man hver dag når man strigler hesten.

Ak ja - jo der er liv og glade dage på farmen!

I søndags var Mik og jeg alene på eventyr i skoven. Dejligt!
Er jo ikke stedkendt - så vi red vild. (Mik have gentagne gange "påpeget" at han mente jeg IKKE havde tjek på hvor vi var henne.Han havde jo ret!)
Til sidst måtte jeg slukke for Endomondo og tænde for det navigationsprogram jeg har i mobilen.
Hurra! Kun 300 meter fra "civilisationen" = offentlig vej.
i stedet for at begynde at prøve lykken i skoven, red Mik og jeg hjemad ca 3 km langs asfaltvej - guidede af navigationsprogrammet (som snakker engelsk).
Den vej er IKKE ridegnet: meget smal, med sving efter sving og dårlig sigtbarhed, ingen ordentlig vejkant - så det meste af tiden må man ride på asfalt.
Mik opførte sig - naturligvis - eksemplarisk!
På trods af alt det nye. Alle bilerne vi mødte og dem vi blev overhalet af. Folk kør MEGET stærkt på denne vej... de blæser glad på fartbegrænsningen som før største delen ER 40 km/timen...
Den eneste gang Mik hoppede var når en SKIDE cyklist overhalede bagfra - og meget tæt på os. Fordi der var en kassevogn på vej mod os. Så han skulle liiige skynde sig at overhale...
Han gav ikke lyd fra sig - kom blot pludseligt susende bagfra.
En MEGET dum mand - som tror han skal til Tour de France næste år. Og som derfor udsatte ikke mindst sig selv for livsfare.Men også Mik og mig - og kassevognens fører + evt passagerere. plus andre bilister som senere evt. ville køre op i ulykkesstedet.
Det var KUN fordi Mik er sådan en trafiksikker hest at der ikke skete noget andet end, at Mik hoppede til.
Jeg råbte "klaptorsk" efter idioten...

Man kan ikke se på en hest hvorvidt den er trafiksikker eller ej. Og også de sikreste heste kan pludseligt blive bange.

HVORDAN kan man få banket ind i hovedet på folk at de SKAL vise hensyn og være forsigtige når de møder en hest i trafikken??? Ikke mindst for deres egen skyld.

Nåh - det gik jo godt! heldigvis!

Mik og jeg havde jo en herlig eventyrs tur som godt nok blev meget længere end planlagt... sådan ca 1½ time. Ikke så mange km - det meste måtte foregå i skridt.

Jeg og en anden (mest den anden) passer farmen - de DYGTIGE konkurrance hingstene er jo til DM i Herning.

Det er meget hyggeligt! Men endnu flere timer hårdt arbejde end normalt..
Der er kun en konkurrence hingst tilbage hjemme på farmen. Han plejer at være SÅ sød og medgørlig.
Men han var som forbyttet når jeg skulle tage ham ind i går..

Lige så snart vi kom ud fra folden - så flejnede han ud.. han var helt oppe at køre! Måtte give slip på leddet og tage fat i grimeskaftet med begge hænder. Sådan en hingst er umådeligt stærk. Han havde tænkt sig at galoppere ud over stepperne...
det kom helt bagpå mig, at denne søde, artige hingst pludseligt opførte sig på den måde!
Jeg holdt fat og prøvede at skælde ham ud... (som jeg har hørt ejere gøre..)
Det hjalp da overhovedet ikke!
Jeg må tilstå, at mit hjerte bankede.. FØJ hvis hingsten kom løs og løb ad H til? Sådan en smuk og også kostbar hest! Uha uha!
Heldigvis lykkedes jeg først få mit ånddræt til at blive roligt - trak vejret DYBT.
Og i stedet for at prøve at trække afsted med hingsten - som BESTEMT ikke havde tænkt sig at følge med...(og som jo er så enormt meget stærkere end mig)
brugte jeg LIST og BESTIKKELSE
trådte nærmere hingsten - så snoren ikke var stram.. så trak han jo heller ikke!
stillede mig ved siden af hesten og snakkede blidt... bad ham om at tage hovedet ned - så ville han få et lille stykke gulerod, som jeg fristede med.
Det lykkedes!
Så fik jeg hingsten stille og rolig med mig.. PUHA!
Lidt skabte han sig når vi kom til stalden - vi skulle jo forbi en gammel hoppe, bevares man er vel HINGST og vil vise sig frem for hopper!

I aften tager jeg ikke hingsten ind. Jeg har ikke nok erfaring med hingste... Og ham her er nok lidt rundt på gulvet.. han kom jo ikke med til DM. Hans ejer er til DM med sin anden hingst. Så den efterladte hingst mangler sine daglige rutiner..

Nåh nok heste snak!

Jeg har det herligt med alle heste udfordringerne! men skal også vide at sige stop - når jeg ikke er dygtig nok!

#2055 af Firkanten (slettet)

Du er meget modig, Sol. Store heste og hingste er voldsomme dyr, når det stikker dem. Pas godt på dig selv i arbejdet.

#2056 af solakka

Njah - også på trods af at det går min ære for nær - så overlader jeg til mere erfarne hingste-håndterere at trække den smukke sorte lille hingst på stald!
Vi skulle jo nødigt ende op med at han løb ad H til - ud i store verden på egen hånd...

I dag skal jeg atter på ridetur med en jeg kan lide at ride sammen med.

Hun er godt nok flink! Og kan lide lidt fart over feltet!
I forgårs havde vi en rideaftale.. Og TÆNK : hun medførte en Starbucks mocha og en lækker croissant til mig! Så vi startede med at hygge og drikke kaffe før vi sadlede op.

ved ikke hvis I kan forstå hvor GLAD jeg bliver, når folk er betænksomme og generøse! Den slags er ikke noget jeg forventer eller regner med.

Moderen til den meget fremgangsrige unge konkurrencerytter vi "har" i stalden har givet videre til mig og Mik et par af sponsorgaverne hendes datter har fået. WOW så Mik er blevet FIN!
Og jeg er helt rørt - tænk sikken fine og kostbare gaver!
Underlaget er fantastisk godt for Mik!! YESS!!
Og hovedtøjet med DIAMANTER - utallige Swarovski stene på pandebåndet - NEJ DA! Mik kan godt lide at være fin!

I går var en hård dag.
Kørte Bimsen (min datters svigermors gamle hund) til dyrlæge. Han trængte til en ordentlig gennemgang. Foreløbig udgift ur "mors lomme" over 2.000 kr.. Vi skal tilbage med ham om en uge... der skal tjekkes hvorvidt de kostbare øjendråber (som han skal have resten af livet) har virket. S skal han sederes og ørerne tjekkes ordentlig. Så skal han have i alt fire gange sprøjte for sine gigtsmerter , en gang per uge fire uger. Derefter en gang hver tredie måned. Øreskyl væske to gange per dag. endnu en slags øjendråber to gange per dag. Glucosamin.. smertestillende pille.. og så om en uges tid en pille mod flåter og lopper... En lille sæk senior kost tilpasset gamle hunde med gigt...
Ørerne skal "barberes på indsiden (så de ikke er så tunge). Hårene ved trædepoterne klippes... osv osv.
Man må ikke vaske hunde med sæbe mere end to tre gange per år. Men han kan godt skylles af...

Det var meget massivt hvad alt der skal gøres før at den søde hund kan have så godt et liv som muligt!

#2057 af solakka

Bimsen har det allerede meget bedre! Medicineringen virker!
Så er det jo det hele værd!

man kan ikke redde hele verden... men en og anden gammel hund, eller sommereksemplaget hest ... kan man jo da i hvert fald gøre noget afgørende godt for..

Kan blot forestille mig hvordan Bimsen var da han kom.. angivelig deprimeret, passiv, sorgmodig.
Når jeg mødte Bimsen første gang havde han angivelig allerede fået det bedre. Både psykisk og fysisk.
Nu er hans livskvalitet rykket et godt spring i den rette retning!

Uden at mene det ondt, kan jeg blot konstatere, at alle mennesker EGNER sig ikke til at have dyr! Sørgeligt men sandt!

#2058 af solakka

Hm... gamle "spøgelser" er dukket op....
Prøver at takle følelserne af at "ikke høre til"... "være udenfor"...

Blev ret påvirket af disse "gamle følelser" i forgårs, om aftenen. Hvilket var virkelig SURT!! Fordi jeg nogen time tidligere var så glad og lykkelig. Efter en vidunderlig ridetur i skoven i virkelig godt selskab. En smuk tur som både Mik og jeg nød. Sågar en hæderligt lang tur på 1 time 39 minutter - god motion for hest og rytter...

I går gentog det sig - de gamle "spøgelser" dukkede op.
Det som skulle have været en sjov og hyggelig eftermiddag og aften - gjorde mig mere og mere ked f det.

Endnu i dag bliver jeg "Solakka 7 år" - ked af det og udenfor.... tænke sig, at jeg sågar får får tårer i øjnene... er på vippen at begynde at græde.

Og før hvad? Følelser af at være "forkert", udenfor....

Det ER jo godt nok rigtigt, at jeg aldrig "passer ind".

At jeg altid har prøvet at PRÆSTERE helt vildt - for at kunne tro at jeg bliver accepteret.

Og så synes jeg, på et barnligt plan, at det er URETFÆRDIGT at jeg knokler, præsterer, hjælper og gør ved... og så alligevel ikke føler jeg bliver værdsat.
Medens andre, som meget sjældent eller aldrig, "giver en hånd med" bliver mere sat pris på... er "indenfor i varmen"

Sikken jeg "snakkede" fornuft med mig selv når jeg kørte hjem i går aftes ved halv elleve tiden!

Kan jeg dog ikke give slip på mit gamle "pigen med svovlstikkerne"-kompleks? Acceptere, at sommetider gør livet ondt...

Og jeg vil i hvert fald IKKE gøre de mennesker som (sandsynligvis intet ondt anende) gjorde mig ked af det, opmærksom på, at jeg føler mig både såret og ked af den måde de "honorerer" min store indsats og enorme loyalitet. Jeg presser jo mig selv til at præstere mere end jeg egentlig magter.
Prioriterer det at hjælpe og aflaste andre højere end "mit eget".

Det er nemlig JEG selv som har valgt at være et fjols.
I min alder ved man udmærket, at "utak er verdens løn". Og at hvis man "give"r for meget - så bliver modtageren aldeles ikke glad og taknemmelig. Men nærmere utilpas og mindre venlig...

Ak ja!

Note to my self: hold op med at være sådant et fjols! Hvordan kan jeg da tro, at andre vil vise respekt, når jeg viser mig selv så lidt respekt, at jeg prioriterer ANDRES vel og ve højere end mit eget??? Og presser mig selv til at være flittig praktisk gris og dum idiot...?

Jeg ved godt hvordan jeg blev rodet ind i at arbejde gratis alt for mange timer per dag.
En meget stor faktor er, at jeg altid kan se og mærke ANDRES behov.

Nu må jeg prøve at både føle, tænke og handle mere voksent.
Ikke noget med at lave dramatiske ændringer... men stille og rolig huske at prioritere mig og mit foran andres behov.

Og så tage helikopter view på situationen - så kan jeg jo nok se de komiske og groteske... grine og forhåbentlig snart bare smile et Budda-agtigt venligt smil... være i stand til at sige, mene og føle: PYT! Om blot nogen måned/år - er alt glemt.

#2059 af solakka

I dag skal der MEGET lidt til før jeg er grædefærdig..
Jeg må mande mig op... og huske at jeg nok bliver gladere igen.
At jeg nok kommer over denne følelse af forladthed.

Jeg kan jo lige så godt blive vant til, at blive overset, kigget ned på mv. det ER jo den behandling gamle får.. og jeg er jo meget snart blevet 70 år.

Lige nu har jeg det sådan, at jeg ikke rigtigt skulle GIDE fortsætte rejsen mod yderligere forfald, smerter og deroute.

MEN: jeg har jo mine "livliner" som klistrer mig til livet og min skæbne... jeg kan jo ikke være det bekendt at trække stikket.
Men hvis jeg ikke havde disse forpligtelser - ja så tror jeg nok jeg ville sige: god nat! Nu er jeg væk.
Vil ikke længere følge med i en uhyggelig udvikling.
Det går jo ad helvede til både i Danmark og ude i "store verden".
bare sådan en ting, at man STADIG har DUMP-Trump som præsident i USA. Skræmmende!

Jeg må kaste mig ud i noget virkelighedsflugt omgående!

Noget med heste...? Eller træning...? Sund kost...?
Den slags plejer jo at virke - uden at være total tidsspild..

Hvis intet af ovenstående kan få mig "back-on-track" og mere munter - ja så må jeg gribe til en eller anden GOD BOG.

#2060 af Alinea66

Sol - hermed et virtuelt knus. Du er så stærk og sej, så jeg håber at du hurtigt kommer over det, og (igen) indser at det "bare er de andre der er dumme". Og hvis mennesker overser dig, så giv Mik et knus. Mik kan da ikke undvære dig - og det kan vi andre heller ikke. Du har så mange kloge ord at sige!!!!
Knus, Allinea