Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

#1191 af calcit

Er meget enig Solakka...det er i familierne der er meget at lære...Men det er en balance både at være rummelig og få nok.

#1192 af solakka

Den ENESTE man kan forandre - er en selv.

Man har ansvar for sig selv og sit liv - ikke for andre og andres liv.

(Ingen regel uden undtagelser: ens mindreårige børn og ens dyr har man naturligvis ansvar for!)

Hvis man er så uheldig at man blev født ind i en dysfunktionel familie så kan det være en svær og hård proces at blive et "helt" menneske alligevel.

Målet må jo være at kunne frigøre sig fra en "mindre optimal barndom"...!

Når man ikke mere er et barn - så er man jo voksen... (mere eller mindre - det "indre barn" kan jo overrumple hvem som helst ;o) Men man behøver ikke tillade sit "indre barn" at konstant overrumple en...)

Min overbevisning er, at når man med objektive øjne helt nøgternt kan konstatere "det der, det var noget skidt"... og man holder op med at prøve at placere "skyld" /"ansvar", men roligt kan forholde sig til at "sådan VAR det" og samtidlig ved at NU er NU og fortiden er uhjælpelig forbi. Tåget ER kørt.

Lad os komme videre!

Den dag dette lykkes - så mener jeg at man har fået bearbejdet sin "ulykkelige barndom" og er parat at leve et godt liv.
Uden at gamle spøgelser hele tiden forpester ens liv (og andres liv) og forplumrer ens syn...

Frygtelig synd er det for de individer som ALDRIG kommer videre... som bliver ved med at "pille" ved sin ulykkelige barndom hele livet... dag ud og dag ind.
Men måske KAN de ikke andet?

Det er jo nemt for mig at være "radikal" Hihiii jeg har jo haft MANGE år på mig at tilgive og forsone mig med fakta!
Det er 63 år siden jeg som blot 2 år gammel indså at min mor - hun var ikke der for mig.
Ved 4 års alderen var jeg vist stadig vred - derom vidner nogle ødelagte fotografier af min mor.
Ved 12 års alderen var jeg i hvert fald helt afklaret og kunne med ro i sindet se på min mor med ret objektive øjne.
Men jeg blev ved med at være "hjælper"... indtil jeg flyttede så langt væk at dette "hjælperi" kunne få en ende...
(Jeg er jo så "heldig" at jeg har kunnet læse fra jeg var 2 år og skrive fra ca 4 år... egentlige "dagbogs" notater har jeg fra MEGET tidlig alder... Så det er ikke efterrationaliseringer!)

#1193 af calcit

Hvorfor gemmer du de notater?

#1194 af solakka

calcit - det var dog et besynderligt spørgsmål!

Hvorfor ikke gemme autentisk dokumentation??

Folk gemmer da også sine tussegamle falmede fotografier fra grisefester i Spanien... og andet i den dur!
På trods af, at disse billeder kun i meget begrænset omfang har almen interesse.. Men de betyder noget for dem som gemmer dem! Og derfor er de "vigtige"!

Jeg har altid læst og skrevet meget. Tidligere tegnede og malede jeg også - blev jo sågar optaget på Kunstakademiet i Finland 1967..(Som kaldtes "Atski" = Ateneum).. Hvilket var lige så vanskeligt den gang som det nu er at blive optaget på Kunstakademiet i København.
Nogle af tegningerne i mine "dagbøger" er faktisk ret så fine - også set med mine superkritiske øjne.. måske skulle jeg scanne dem og lave en blog... Men det gider jeg nok ikke.
Kvaliteten af digterne svinger. Best kan jeg lide dem som er i "haiku -stil" - naturoplevelser.

"Den som gemmer til natten - gemmer til katten".. Naturligvis!

Jeg kan bruge mit materiale til at huske - og vel at mærke huske uden "forskønnelser". Fordi mit materiale er skrevet uden henblik på at andre skulle læse mine private tanker og refleksioner.

Hvorvidt nogen anden ville have lyst - eller vil få lov - til at bruge mit materiale? Nej, det tror jeg ikke jeg vil gå med til.

Hvis jeg en dag fik lyst til at skrive mine memoirer - så har jeg da autentisk kildemateriale - LOL!

Nej spøg til side - jeg syntes det var SUPER at jeg kunne finde så meget autentisk dokumentation fra vores fars liv når jeg blev pålagt at skrive om vores far til det første slægtmøde og til slægtens hjemmeside! Spændende at læse hvad min farmor skrev til min far 1922... og den slags!
Til gengæld syntes jeg at de kondolence brev og kort min mor havde gemt efter vores far døde i juni 1952 var ganske forfærdelige!
Tiderne skifter og lige præcis autentisk dokumentation fra tidligere tider kan belyse dette!

Jeg tror at det, at have mistet "alt skrammel".. arvede ting og sager, egne papirer og billeder og den slags .. er med til at gøre livet utrygt for flygtninge. Gøre dem rodløse i tilværelsen.

På trods af, at vi alle ved vi skal herfra en dag - og at der ingen lommer findes i lig-særke!

#1195 af solakka

Jeg er meget god til at tage ting tungt, bekymre mig, være nærtagende. Sågar bære nag.

I en uforpligtende "rytterstuesamtale" med en dejlig rideveninde, som både er kunstner og uddannet psykolog, vendte jeg mit ønske om at blive bedre til at give slip.

I samtalen fandt jeg frem til en visualisering som virker ret godt for mig:
jeg forestiller mig at jeg giver slip gennem at det tunge og trælse bliver til et mælkebøtte fnug som jeg blæser på - og ser svæve af sted... bort fra mig!

Senere kom jeg på en anden visualisering for at kunne lade være med at blive nedtrykt og handlings forlammet af alle mine hængepartier:

(Hængepartierne er bl.a. at gå i krig omkring manglende udbetaling af pensioner, forsvundne data om pensionsindbetalinger i 1983, sadelreklamation - og det værste: hvad POKKER skal jeg gøre ved dyrlæge Jens Bakkegaard. Nu min officielle klage er blevet hemmeligstemplet og jeg ikke kan få aktindsigt i min egen klage. Som bekendt er jeg meget syg og træt. MAGTER ikke p.t. disse store - og opslidende opgaver)


Jeg har "opfundet" et solidt, stort fantasi våbenskab. Som er boltet til en væg. Har en dør som kan låses forsvarligt. Mange hylder.
ALLE mine hængepartier er pænt og sirligt lagt på hver sin hylde - i perfekt orden og med fine etiketter.
Og kommer der nye problemer - så kan de få hver sin egen hylde indtil jeg har kræfter at tage fat på dem!

Så smækker jeg døren til våbenskabet i - SLAM!
Låser og sætter nøglen i min lomme.

Og flytter fokus til de ting jeg magter at gøre noget ved NU.

Dette virker fint for mig - ville dele hvis nogen anden kan have glæde af sådant et koncept...

#1196 af Girl next door

Dejligt at du har fundet noget, der virker for dig, Solakka. Nogle af de spøgelser vi har liggende i skabe og skuffer kan tage uendelig meget energi fra os. Så hvis vi kan give slip på dem, så bliver der tit frigivet en masse energi :-)

#1197 af solakka

Farvel - i hvert fald for nu!

Det er ikke særlig rart at i en anden medlems tråd blive hængt ud, og "indpakket" blive beskyldt for at være nedladende og mangle empati..
Det blev jeg ret ked af.

Mon det drejer sig om projektion...?

Hvorom alting er, er det første gang jeg oplever at blive beskyldt for manglende empati.

I de mange år jeg brugte mange timer hver uge på at prøve at være der for hårdt ramte medmennesker, har jeg tværs om fået overvældende positiv respons.
Både fra de professionelle, som til jævnlig evaluerede de frivilliges indsats, men fremmest af dem de drejede sig om...

Jeg har ved siden af et meget krævende erhvervsarbejde (mindst 60 timer arbejde per uge) arbejdet gratis på Krisecenter for voldsramte kvinder og i grupper for incestofre.
Fordi disse to problematikker berører mig dybt.

Når man melder sig på bane til denne slags opgaver kommer man først "på skolebænken" og får at vide hvilke regler som gælder. Hvordan man bedst kan lytte og støtte.
Derefter er man "føl" hos en erfaren frivillig.

Det er fra denne uddannelse/træning og det skriftlige materiale de frivillige får udleveret, jeg lånte det jeg skrev om regler for "den gode samtale"..

Men lad det nu ligge. Jeg gider ikke at prøve at polere min "glorie". Påpeger blot at det er forskel på at få betalt for at at gøre noget for andre og på at gratis bruge sin fritid på frivilligt arbejde.
Endvidere forekommer det at folk prøver at "hjælpe andre" af mindre heldige motiver eller slet ikke egner sig af forskellige grunde.. (Derfor bliver frivillige på krisecentre løbende evalueret...)

Hvis nogen har opfattet hvad jeg har skrevet som "nedladende" eller mener jeg mangler empati - så vil jeg understrege at det ALDRIG har været min mening at hverken være nedladende eller udvise manglende empati.

Jeg kan umulig synes jeg har grund til at undskylde. Kan kun beklage hvis jeg har formuleret mig dårligt så det jeg har skrevet er blevet misforstået.

Jeg har fået en så "dårlig smag i munden" af diverse skriverier og reaktioner som i min optik hverken er fair eller positive. .. Og det er ikke kun responser på hvad jeg har skrevet, som jeg har reageret negativt på. Fundet taktløse, selvglade, besynderlige..
I stedet for at glæde mig til at læse i trådene, være med i dialogerne, prøve efter bedste evne at give mit besyv med, er jeg blevet tiltagende ked af at være aktiv på madital.

Jeg overvejer at slette min profil helt. I første omgang er det lukket for adgang til min profil og dagbog. Men jeg skal jo igang med at tabe mig. Så snart helbreddet er bedre. Endvidere har jeg for ikke så lang tid siden betalt for et års medlemskab.
Og har jo gode erfaringer med Lones fine program som støtte og kontrol verktøj ved vægttab.

Vil bare i første omgang sige tusind tak for al opbakning og kloge kommentarer jeg har fået!
Det har været et stort privilegie at få lov til at følge med I jere liv!

Fordi jeg selv har været bekymret hvis nogen pludselig har stoppet med at være aktiv, syntes jeg at jg ville skrive at jeg nok sikkert stadig er "Kicking and alive" på trods af at jeg ikke vil deltage i debatten på madital, eller skrive i min tråd.
Jeg har ikke fundet ud af hvordan man sletter en tråd man har oprettet. Måske må jeg bede Lone om hjælp. Men det haster jo ikke.

Jeg ønsker jer alle en herlig sommer og en vidunderlig fremtid!

#1198 af Girl next door

Åh, det er jeg ked af at høre, Solakka!
Ville ønske der kunne gøres noget, så du ændrer mening.

Alt godt fremover til dig også. Håber og ønsker det bedste for dig :-)

#1199 af silvercocker

Jeg kan godt forstå du føler dig dybt såret og ønsker en lang pause fra den slags angreb. Du har alt rigeligt at se til i forvejen, alt for mange ting der sårer og stresser dig, så jeg syntes det er fint du bevidst tager afsked med et mindre problemområde, i hvert fald indtil nysgerrigheden og ønsket om at hjælpe igen får opbygget lidt hård hud mod angreb som det du har oplevet.

#1200 af Lovely

Ei.. hvad er nu det for noget? Jeg har slet ikke opdaget, hvor nogen har været ude med riven??

Bliver så ked af det, når nogen føler, at deres ytringsfrihed er blevet knægtet. Der skal være plads til både forskelligheder, uenigheder og enigheder. Ros, ris og kommentarer. Vi behøver jo ikke alle være bedste-veninder.. men respekt for andres meninger må da være et minimumskrav??

Solakka: Du har jo været herinde i al den tid jeg har (tror jeg) - vi har ikke fyldt meget i hinandens univers - og vist også været uenige. Du er jo en kvinde med holdninger og mod til at lufte dem. Man kan være enig med dig eller ej - men i alle tilfælde er dit exit sørgeligt på flere plan.

Alt godt til dig.

Lovely