Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

#1311 af Firkanten (slettet)

Jo, jeg så det hele - også højregalop - i lørdags, men jeg kan stadig ikke se forskellen på tølt og trav. Jeg kan høre den, tror jeg. ;-)

Jeg overvejer også demo i morgen eftermiddag. Tror du vi kan finde hinanden? Ellers kommer der en sms fra mig af. ;-)

Det lyder som noget rigtigt godt frivilligt arbejde du er med i. Jeg synes det er sejt at du orker at tage turen hver tirsdag. Sig til hvis du vil have en kop kaffe i Firkantens residens og møde min kat. ;-)

#1312 af solakka

Man burde kunne høre forskellen på trav og tölt - i tölt er der same "tryk" på alle fire takter.. det skal lyde som blackanddekkerblackanddekker..

Jeg synes trav skal lyde som schjo-schjo-schjo (hvor hvert schjo = flyt af diagonalt benpar samtidlig venstre for og højre bag..... som højre forben og venstre bagben, efterfulgt af..
Galop - det lyder vel som gadagung, gadagung...?
Den første og sidste er "anerkendte" "lydbilleder"... den i midten mit eget visuelle indtryk oversat til lyd.

Selvfølgelig kan vi finde hinanden i menneskemasserne ved Christiansborg i morgen!
Vi sms-er jo bare!

Helt klart vil jeg møde din kat og vil gerne have en kop kaffe i residensen. Men hvis kontorets lukketid plejer at være klokken fem - og min mødetid 9.30 om tirsdagene... så kan det godt være at "den gamle" kører ind i træthedsvæggen af beton hvis jeg finder på yderligere programmer samme dag som jeg "blæksprutter" (i slow motion - ej hvor det gører mig rødglødende at JEG er LANGSOM! jeg er ikke vant til andet end at høre til de skarpeste og hurtigste..at være DYGTIG... Hrmpf! Jeg må i træning!)

I morgen kan jeg ikke starte med kaffe & kat - har vist et fuldt program i morgen..

Men hvad med næste demodag??

#1313 af Firkanten (slettet)

Du har ret. Tølt siger "blackanddecker". Rytteren "hopper" også ret karakteristisk, når det er tølt. Jeg tror at det var dét, der hjalp - og at underviseren sagde at I tøltede. :-D Men uden rytter kan jeg nok ikke se forskellen. Men ok - jeg er virkelig novice i hesteverdenen og de islandske heste er jo lidt mere avancerede end almindelige heste, så ...

Vi siger bare næste demodag. Vi kan lige aftale nærmere på Facebook eller over sms'en. Jeg glæder mig til at se dig i morgen. :-)

#1314 af Girl next door

Skøn opdatering fra dig, Solakka. masser af sprudlende energi og ikke mindst glæde :-)

Kroniker bevilling er skønt - især når man står ved kassen og de så siger, "Ja, det bliver så 0 kr." ;-)
Det første år hvor jeg fik kroniker bevilling, var CTR året næsten slut og der fik jeg refunderet en del penge fordi det var med tilbagebetaling for året der var gået, altså det som jeg selv havde lagt ud indtil jeg fik kroniker bevillingen. Husk, at undersøge om det også gælder for dig. Mener jeg fik 2500,- udbetalt - og hvem kan ikke bruge det ;-)

#1315 af solakka

TAK GND! Hold da helt fest!! Tænk hvis jeg kan få refunderet penge også! WOW!! Jeg anede ikke at denne mulighed måske også findes!
Grrrr lige nu driller min sygdom - jeg har vist budt det gamle skrog for meget - hehe..

Men jeg siger som det lille tog: jeg vil jeg skal jeg vil jeg skal jeg vil jeg skal....

Det var på et hængende hår jeg nåede frem til mit eget toilet igår. Men HELDIGVIS nåede jeg mit eget toilet i tide.. fik skraldet vintertøjet af.. PUHA!

I dag er det torsdag og jeg er atter med i ugens vejning-tråden.
Fatter bare ikke et klap!
85,8 kg - på trods af pendul fart til toilettet siden i går... Mystisk!

Jeg håber jeg får has på maven snart! Jeg skal jo muge i dag og hygge med Mik.

Prøver alle trick jeg kender... mon ikke det lykkes indenfor et par timer.

#1316 af solakka

STRESS - atter engang...
Sådan mit hjerte galopperede, fik åndnød.

Mit pensions-krig tager vist ALDRIG slut...

Lige nu er jeg overhoved ikke kæk eller parat til kamp... Ville helst gemme mig under min dyne med en god bog. Indtil jeg dør - og endelig slipper for stress... ØV ØV ØV.

Det ripper op i gammel angst... Fra juni 1979 og frem til jeg flygtede og gik under jorden 1983 var jeg gift med en psykopat.
Det var meget tæt på, at han lykkedes myrde mig den dag jeg flygtede.
Han var ikke voldelig hele tiden. Overhoved ikke.
Jeg anede jo ikke uråd de første år. Og når den grusomme sandhed gik op for mig, at jeg havde giftet mig med en livsfarlig psykopat, havde fælden klappet... Han var snu - al gæld stod i mit navn.. og han var god til at stifte gæld. Alkoholiker.

I alt var der tre voldsepisoder før jeg flygtede. Hver gang farligere.

Første gang sad vi til bords, kun os to, og spiste med kniv og gaffel. Stearinlys på bordet, flot dækket op - og jeg havde tilberedt et lækkert måltid. Slow food. Jeg er en dygtig kok.
Der sad vi og spiste mandens yndlingsret. Stille og fredelig. I god stemning. Rigtigt hyggeligt og romantisk.
Pludselig - helt uden grund og uden mindste advarselssignaler - slog han ud efter mig med fuld kapow.
Han var stor, stærk, velbygget, tidligere prof. fodboldsspiller.
På den tid var jeg størrelse 36..

Jeg fløj ind i væggen - klask - med stol og det hele. Stadig med kniv og gaffel i mine hænder.

Bagefter fornægtede han hele episoden... Det var noget jeg blot havde bildt mig ind!

Han var en klassisk psykopat. Gjorde sit bedste for at isolere mig. Vanvittigt jaloux.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke. Spurgte min læge til råds. Og diverse organisationer. (Men INGEN oplyste mig om, at Grevinden Danners Krisecenter fandtes!!)
************
Så var der ingen episoder. Godt nok var han besværlig. En ødeland og en sut. Men vi var jo ret sjældent hjemme samtidlig. Vi havde begge to job som krævede stor rejseaktivitet.

***********
Anden episode:
jeg var på vej opfør trappen til 1ste sal. Han dukkede pludselig op på reposen på 1ste sal.
Så helt forkert ud. Med skum i mundvigerne og et mærkeligt blik i øjnene.
Han gik straks til attak - skubbede voldsomt til mig - så jeg røg baglænges ned af trappen. Hele vejen ned.
Det var et Herrens Under at jeg ikke kom til skade.
Der havde ikke været nogen som helst optræk til skænderier. Ingen ordveksling. Ingen advarsel.
Bortset fra, at han så mærkelig ud når han pludselig dukkede op på reposen.

**************************
Tredie episode:
en søndag formiddag i januar 1983.. jeg var på badeværelset og skulle til at tage brusebad. Nøgen. Havde lukket døren.
Han begyndte at banke på døren, smadre døren.
Jeg låste op.
Og så gik han til attak. Skoddede sin cigaret på min hud.
Smed mig håndløst ned i badekarret.
Jeg kravlede fortumlet op.
Han smed mig ned igen.
Jeg kravlede op.
Så tog han fat om min hals og begyndte at klemme til med sine kæmpestore stærke hænder.
Det begyndte at sortne for mine øjne - jeg kæmpede imod alt jeg kunne.

Min datter (fra et tidligere ægteskab) sov på sit værelse ved siden af badeværelset.
Heldigvis vågnede hun. Kom løbende - så hvad der var gang i.
Og som den kloge pige hun er - løb hun som et lyn ned for trappen og ud af huset til vores nabo - for at hente hjælp.
I det hun løber forbi badeværelset mister psykopaten fokus et kort øjeblik.
Jeg lykkes slide mig løs (og nåede at flå min badekåbe til mig - så hanken sprang.
Jeg løb nøgen med badekåben i handen efter min datter ned af trappen og ud af huset.
Skarpt forfulgt af psykopaten.

Heldigvis havde min datter ladet yderdørren stå åben.
Og heldigvis havde naboen - en stor stærk ung mand - kommet ud til min datter, som stod der ved naboens dør, i sin pyjamas på bare tær i sneen.
Når psykopaten så naboen - så vendte han om. Gik tilbage ind i vores hus og smækkede døren i og låste.

Der stod jeg nøgen i sneen.
Tog badekåben på og gik ind til naboen.

Naboen ville blande sig - men det frarådede jeg. Bad ham om at ringe efter politiet.
Konen lavede en kop kaffe og min datter og jeg ventede på politiet.

Under poltibeskyttelse pakkede vi det mest nødvendige sammen.
I ANER ikke hvilke idiotiske ting man pakker i panik!!

Jeg TROEDE, at jeg og min datter kunne søge tilflugt hos psykopatens bror og svigerinde, som boede tæt på. Så det sagde jeg til politiet når de spurgte hvorvidt vi havde et sted at tage hen til.

Når vi ringede på - så lukkede broderen op.
Og der var ingen kære mor.
At hans kone havde lovet mig, at vi altid kunne komme til dem - viste sig at være løgn.

Tro mig - det var en meget traumatisk søndag for mig og min datter.
Uden familie, uden netværk i et fremmed land.

**********
Der skete mange grimme ting bagefter. Og vi blev totalt svigtede.
**********
Men som bekendt er jeg stærk og ukuelig.
*******
Min økonomi blev total ødelagt. jeg blev tvungen til at bruge de penge jeg havde lagt til side for at betale skat til udbetaling på en lille lejlighed mv. (var grænseganger og betalte B-skat).
Det er DYRT at hurtigt finde bolig etc.

Vi havde naturligvis hemmelig adresse.
Politimesteren nægtede at optage rigtig rapport.
men jeg fik alligevel skilsmisse uden så hurtigt det kunne lade sig gøre. Proceduren med at mødes til mæglings forsøg slap jeg før. I det man ikke kunne garantere min sikkerhed.

Min læge undersøgte mig mandag efter voldsepisoden.
Der var ingen tvivl om, at jeg havde været i livsfare. Og at det var på et hængende hår at jeg ikke blev stranguleret til døde.
Jeg havde petekkier i øjnene og rundt øjnene.

**********************************

En totalt kikset konsekvens af den hemmelige adresse opdagede jeg 20 år senere.

Jeg havde jo ikke fået post fra skat og Fösäkringskassan i Sverige efter jeg gik under jorden.
Det tænkte jeg jo ikke øver... jeg FATTEDE jo ikke, at jeg burde have oplyst dem om min hemmelige adresse...
Så jeg anede intet om, at de pensionindbetalinger som min svenske arbejdsgiver helt sikkert havde indbetalt også for år 1983 - var forsvundet i det svenske datasystem.

Det var først i 2007 når jeg begyndte at undersøge hvordan og hvorledes det bliver med udbetaling af mine svenske pensioner, at jeg fandt ud af dette.

Siden den dag har jeg forgæves KÆMPET for at få myndighederne i Sverige til at rette fejlen.
***************************************
Jeg får dog svensk pension for arbejdsgiver indbetalingerne fra 1981, 1982 og 1984 - samme arbejdsgiver hele vejen...
*********

For at fortsat få udbetalt min pension skal jeg en gang per år sende ind et formular stemplet og underskrevet af kommunen - som bevis for at jeg stadig er i livet.
Den 9. januar ordnede jeg dette. Var klog nok til at scanne formularen og se til at få en kvittering fra posten at brevet blev sendt 9.1.2014.

Naturligvis blev jeg oprørt og vred når jeg i går med posten fik en rykker fra Sveriges Pensionsmyndigheten. Der de påstod at ikke have modtaget formularen.

For HELVEDE da - undskyld jeg bander! Men jeg går helt i det røde felt. Jeg ORKER simpelthen ikke mere pensionsvrøvl.

Jeg ringede til Pensionsmyndigheten i Stockholm lidt efter otte i morges.

Damen påstod at de to brev må have krydset hinanden - (hvem tror på det!)
Hun bekræftede dog flere gange , at hun kan se i computeren at formularen ER ankommet og scannet ind i deres system.
Så jeg ikke behøver sende formularen igen.

Jeg hældte vand ur ørerne - jeg er jo vred, sur, skuffet, bitter over at den svenske stat snyder mig for MINE penge. Som jeg har arbejdet for. Og har RET til i hh til svensk lov.

Hun kunne jo ikke hjælpe - hende på Pensionsmyndigheten i Stockholm.
Det er SKAT som sidder på informationerne.
Og sandynligvis er det en medarbejder hos SKAT som har lavet et tastefejl - og GLEMT at taste ind det min daværende arbejdsgiver har indbetalt 1983. Hvilket var 32,5 % af min daværende bruttoløn, bonus, frynsegoder. Det forsvundne beløb er vist nok ca 134.000 SEK. Altså en god klatskilling.

Jeg blev så opildnet, at jeg gjorde et forsøg til.

Ringede skat i Sverige. blev stillet om et par gange... (som det plejer at gå)

Men DENNE gang - lo and behold - kom jeg i kontakt med en flink ung mand som vil prøve at grave frem dokumentation ur arkiverne!

DET fik mig til at blive helt dårlig!

Og han er sågar indforstået med, at vi kommunikerer per MAIL.

I løbet af weekenden skal jeg forfatte en mail og vedhæfte scannede kopier af alle papirer jeg har som styrker min påstand om at min arbejdsgiver helt sikkert HAR betalt ind penge også 1983 til min svenske pension.

#1317 af Girl next door

Søde Solakka, sikke meget du har været igennem. Og gudskelov at du slap væk fra et liv i usikkerhed og fare. Tror pokker at alt det med pension påvirker dig, det er jo en evig reminder om, hvad du har været igennem. Det kan være svært for andre at forstå, at man kan havne i sådan et forhold, men ofte bliver man jo "snydt" fordi psykopater er så dygtige til at opføre sig ordentligt i en periode, så man først opdager bristen hos dem, når man er et stykke inde i forholdet. Dette viser din oplevelse jo også helt tydeligt.

Jeg håber der snart kommer styr på alt det med pension, hvor ville det være rart for dig :-)

#1318 af Firkanten (slettet)

Du er så sej, Sol. Trods modgang og knubs (hvis man kan kalde det det).

Der er noget helt specielt ved dig og jeg er sikker på at du nok skal få orden på din pension, selvom det lige nu går op ad bakke. Du stikker ikke op for bollemælk. Jeg er stolt af at kende dig. :-)

#1319 af solakka

Åh tak - hvor er I søde GND og Firkanten!

Selvfølgelig har jeg i sin tid tænkt meget over hvordan jeg kunne være så blind, at jeg ikke opdagede at psykopaten var psykopat!
Dels tror jeg nok, at jeg på det tidspunkt var "et nemt offer" for en mand som virkede så "kompetent" og "dygtig".
Vi mødtes i arbejds sammenhang - og han var kanondygtig til sit job.
Udlænding = dansk. Det er altid sværere at vurdere folk som kommer fra en anden kultur..
Jeg var jo også flere gange på besøg i Danmark før vi blev gift. Til familiemiddage hos broderen og svigerinden..
Han var på besøg i Finland flere gange. Vi skrev sammen, telefonerede flittigt..
Godt nok blev det drukket - men det var jo "festlige lejligheder"...
Så problemet med drikkeriet lagde jeg ikke mærke til...
Vi var jo ikke sammen i hverdags situationer.
Han blev ved med at frie.

På en måde var jeg nok interesseret at lade de sørgelige minder fra min hjemme by bagom mig.
Starte på en frisk.
Han bildte mig ind at vi ville blive en rigtig kærnefamilie...

MIN familie kunne jo rigtig godt lide ham...

Jeg var blind for alle advarselssignaler og ikke mindst - jeg var meget sårbar.
Havde et par år før jeg mødte psykopaten oplevet en meget dyb tragedie.
Jeg mistede mit livs store kærlighed, min kæreste.

Min skønne kæreste og jeg havde lige aftenen før besluttet os før at flytte sammen. Efter en meget passioneret kæresteperiode var vi kommet frem til, at det skulle være os to "på alvor". At vi ville flytte sammen.
Vi var så lykkelige.
Om morgenen fik han lift i min lille firmabil til sit arbejde.. Han var professionel redder og meget stolt over at hans arbejde var at redde menneskeliv.
Han kom sent hjem fra arbejde - tog en taxa. Han havde ikke nøgle til min lejlighed - så jeg gik ned for at lukke ham ind.
Stod og ventede i trappeopgangen - læste en bog. (Den gang havde man jo ikke mobil telefoner)
Gaden var en bred Allé med beplantning i midten.
Jeg kiggede op - så ham stå ud ur taxaen på "forkert side" og så ham begynde gå over gaden.
Kiggede ned i min bog for at mærke mig hvilken side jeg var kommet til.
Tog nogle skridt mod glasdøren for at åbne den - og ser i det samme en bil køre ind i ham.

Den dumpe lyd glemmer jeg aldrig.

Han fløj gennem luften.
Bilen kørte bort.

Der lå min elskede på gaden - uden at bevæge sig.
Jeg styrter ud.
Råber på hjælp.
Der kommer andre folk løbende.
De har tilkaldt politi og ambulance.

Jeg prøver at give første hjælp - det bedste min elskede har lært mig.

Ambulancen kommer. Hans kolleger! Og de lader som ingenting - som de ikke kender ham..
Han bliver kørt bort i ambulancen. Jeg får at vide til hvilket hospital.

Politiet spørger mig ud. De har indledt en biljagt på flugtbilisten.

Jeg var jo så sikker på, at de ville kunne "lappe ham sammen". Redde ham.
Jeg ville til hospitalet.
Hvordan jeg kommer til hospitalet husker jeg ikke.

Personalet - som jo også kendte ham - lod heller ikke sig mærke med at det var en de kendte rigtigt godt..

Jeg kunne UMULIG tro på at det var sandt når de sagde, at han var død.
HELT umuligt!

En ældre sygeplejerske mente jeg ikke skulle se ham - "Husk ham hellere som han var"..

Men jeg VILLE se ham.
Jeg viste hende mine blodige hænder - og fik så komme ind til ham.

Vi fik være alene.

Kun den som har mistet sin elskede lige før "livet skulle begynde" kan forstå...

Han var stadig varm. Jeg var vred og råbte at han skulle vågne NU.
Han var så lang, at båren han lå på var alt for kort...

Åh nej åh nej..

Jeg gik hjem fra hospitalet.
Og mødte op om morgenen på et kundebesøg klokken otte.

Stadig i fuld chok.

Den slags traumatiske oplevelser giver ar på sjælen og hjertet for resten af ens liv.

Og et par år er ikke nok til at man kommer i balance... Når man er sårbar - er man et nemt offer for psykopater..

#1320 af Firkanten (slettet)

Åh Sol, sikke da en tragedie! Du har ret, kun den der selv har prøvet det kan forstå. Jeg kan godt forstå at den slags oplevelser sætter sig som ar - og at sorgen og traumet kan sløre ens sans for andre mennesker. Og for at læse dem korrekt. I øvrigt er psykopater mestre i at finde mennesker, der er ude af balance. Stærke mennesker kan de jo ikke tumle rundt på den måde. Det ved du også godt, fornemmer jeg.