Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

#791 af Girl next door

Da jeg var på smerteklinik i torsdags sad der en af mændene og snakkede om, hvor svært det er at få alt det med hvile og smerter og lysten til livet til at passe sammen. Og pludselig forstod jeg det på en helt anden måde, end jeg før har tænkt på det. Det skal jo ligesom ind på forskellige måder for at det giver mening i sidste ende og for at det sidder fast ,-)

Hvis du kender noget til firmaer og hvordan sådan et skema med produktion og profit ser ud...
Sådan et koordinatsystem, du ved, med produktiviteten vandret (x) og profitten lodret (y).

Jeg kan huske at jeg engang, da jeg gik i skole og endnu ikke kendte til alt det her, troede, at hvis et firma ville tjene mere, så skulle de jo bare lave mere. Hvor svært kan det være? ;-)

Men pludselig blev jeg præsenteret for det her med effektivitet og profit osv. Og det viste sig jo så, at det er delvis rigtigt det med at man "bare" skal lave lidt mere for at tjene flere penge. MEN! På et tidspunkt så knækker kurven. Firmaet begynder at MISTE penge i stedet for at tjene dem. Selvom de arbejder flere timer og er effektive nok. Der er ikke noget at gøre - det er sådan, det nu engang er.

Og sådan er det også med smerter og energi, Solakka.
Energien ligger på x-aksen - det du får ud af at bruge energien ligger på y-aksen.
Du SKAL bruge noget energi. Du SKAL holde dig i gang og ikke mindst skal du have noget livskvalitet i dit liv og den kommer bl.a. ved at være aktiv på den ene eller den anden måde. Ved at gøre noget, der fylder dig op og giver glæde.

Men... på et tidspunkt så knækker kurven. Så bruger du meget mere energi end det er "nødvendigt" og produktionen falder. Alt for meget. Du er havnet et sted, hvor du faktisk ikke får noget ud af den indsats, du gør. Tværtimod. Så hvis du lige skruer lidt tilbage og rammer dér, hvor energien og "produktiviteten" rammer højdepunktet - det optimale punkt - så er den hjemme.

Det er lettere sagt end gjort - jeg ville bare lige dele mit nyeste "påfund" med dig ;-)

Vi har arbejdet en del med på smerteklinikken, at når du laver noget - og det er her det samme, bare i endnu en udgave ;-) - så skal nydelsen, det du får ud af at lave aktiviteten altid ligge højere end den energi, smerte, det koster dig at yde den.

F.eks. så var brylluppet i går noget, der virkelig trak tænder ud. Fra 0-10, så ligger den oppe omkring en 9'er. Det stiller store krav til en fest og heldigvis lå den så på en 10'er. Men den kunne også uheldigvis have ligget lavere...heldigvis lå den højt ;-) Jeg havde det så sjovt og lærte så meget om mig selv og min familie til den fest. Fedt, fedt, fedt. Så jeg har noget med mig i dag, som gør smertelivet lettere.

Nogle gange så vil det være omvendt. F.eks. så vil nogle dage ude hos Mik være en 8'er i indsats og 10 i nydelse. Andre dage vil indsatsen ligge på 8 og nydelsen ligger på en 6'er - ikke nødvendigvis pga Mik, men fordi du måske ikke har det så godt eller noget er gået i stykker eller nogen er sure ude i stalden eller hvad ved jeg. Der er en masse forhold, der gør, at den bare ikke ligger helt i top.

Så når energien er lav, så kan det være en idé at se på, hvor stor chancen for at nydelsen, glæden, du får ud af det, du gerne vil, ligger over den indsats du må yde? Så det giver plus i regnskabet og giver dig næring.

Ikke altind vil gå i plus og nogle ting skal laves alligevel og der vil være tider, hvor du tror, at det her bliver godt og så...ja...- men det er der du ved, at du kommer til at ligge lidt mere brak end ellers. På den trælse måde.

Anyways... jeg håber du snart får det lidt bedre igen. Det gør jo hele forskellen for hvordan dagene er og går. Hvis det kunen være en lille trøst, så er du ikke den eneste, der ligger brak i de her dage ;-)

#792 af solakka

Har taget 10 kg på...
GND - jeg har vist meget svært for at styre noget som helst for tiden!

Konstaterede lige, at jeg har taget 10 kg på siden dengang i februar - før dette startede ..

Jeg har nogle meget uhensigtsmessige reaktioner...
herunder UHÆMMED trøstespisning...
Der har simpelthen været før mange trøstespisedage - og alt alt for lidt motion...

Tror nog jeg har en idé om hvor skon klemmer...
TRODS
SELVHAD

En meget mærkelig trang til at "straffe" mig selv..

Nu MÅ jeg holde op med dette pjat! Min krop kan altså ikke tåle både Colitis Ulcerosa OG kraftig overvægt!

Skal til lægen i dag kl ni.
Så må jeg snakke lidt med hende.

Jeg er jo godt klar over, at jeg bliver nødt til at lægge om min kost.
Men til HVAD????

Min mave har opført sig som en spærballon.. har haft ondt i maven, mavekrampe, kvalme, svimmelhed, hovedpine
og så den pokkers træthed...

Jeg har læst og læst og læst... hvad skal man dog spise for at få maven til at falde til ro?
Har diverse input - men føler ikke LYST til at gå igang...

Og alligevel så ved jeg jo udmærket, at jeg SKAL.
Fordi jeg SKAL trappes ur Prednisolonen og derfor må jeg hjælpe mave-tarm systemet bedst muligt til at "klare sig" på den max dosis Asacol jeg tager...

Jeg ved jo også godt, at jeg må lade min vrede flyve!
Den kan altså ikke bruges til noget positivt..

Og i øvrigt - så bliver jeg nødt til at løfte mig selv i håret!

Dert GÅR altså ikke dette her Fru Sól!

Solen skinner og det lover at blive en forrygende sommerdag!
hehe - den første dag i mit fortsatte liv!
En ny chance...

#793 af calcit

Åh nej....men vær ikke hård mod dig selv. Vi kan godt føle afmagt når vi står over for et nyt problem som pludselig popper op. Mon lægen havde nogen råd til dig eller noget.....

#794 af solakka

Og så får jeg se hvordan det går!

Det er RIGTIG besværligt at have en usynlig sygdom!

Klokken er tolv - og jeg trænger til en morfar - og det uden at jeg har lavet noget som helst fornuftigt i dag!

#795 af fedania

Jeg er faktisk helt sikker, overbevist i min grundvold, om at du har lavet ét eller andet fornuftigt i formiddags. Om ikke andet, så har du holdt fast ved, at du skulle op til morgen, selvom verden er grum!

Jeg har ikke læst hele din dagbog, men de nedslag jeg har læst har næsten altid været negative. Jeg ved godt, at det er svært, men prøv - uanset hvor fjollet det virker de første mange, mange gange - hver dag inden du går i seng (gerne inden hver gang du ta'r en lur, så kommer du endnu hurtigere i træning) at finde 1, 2, 3, 5 ting du kan være stolt af siden sidste lur.
Det kan være alle ting, store som små, fx at du stod op; at du fik et sundt måltid; at du sagde nej til noget lækkert du normalt ville have kastet dig over; at du rørte dig lidt mere end normalt; at du fik sat håret på den helt rigtige, lækre måde - kort sagt: Hvad som helst!
Husk at blive ved at udfordre dig selv - hvis det var let at finde 2 ting, så fortsæt og find 3, 4 eller 5. Den sidste må gerne være en man bruger nogle minutter på at komme frem til :)

Jeg er sikker på, at efterhånden som du roser dig selv og bliver mere opmærksom på de gode ting du gør for dig selv, jo lettere bliver det at være til i det smertehelvede du lever i og vælge de rigtige løsninger.

Held og lykke - jeg glæder mig til at følge endnu bedre med i din rejse :)

#796 af solakka

GRRRR - for første gang er jeg blevet SUR over en kommentar!

Og det er jo lidt dumt - for det var sikkert ikke fedanias hensigt at TIRRE den gamle drage!

Nej - faktisk blev jeg først og fremmest KED af fedanias kommentar.
Det er ikke særlig rart at få sat etiketten "negativ" på sig.

Hvis man synes jeg er negativ - jamen så lad dog være med at læse min dagbog!
I min dagbog giver jeg udtryk for MINE følelser - bearbejder min situation som den nu engang er.

Tralala - hvad kan vi lære af dette?
Sensmoral: man skal træde lidt varsomt når man kommer med "gode råd"! Nu sidder jeg her og griner højt - fordi fedanias råd til mig er - absurde! Hvis man altså kender mig.

(Og gad vide hvor mange JEG har trådt over tæerne med velmente "gode råd" som bare ikke harmonerede med den person jeg - helt uopfordret - gav dem til - UHA UHA!)

Lad os nu skære det ud i pap en gang for alle: Jeg har ALDRIG vanskeligheder med at finde "en million ting" jeg kan være stolt af!
Beskedenhed er IKKE en dyd jeg har lidt særligt meget af i mit lange liv.
Strategier med små opmuntrende tanker og mentale selv-skulderklap for små delsejre "ih hvor har du dog været dygtig Fru Sól" - det virker ikke særligt motiverende på en som mig.
Det har nok lidt sin rigtighed at det er vanskeligt at lære gamle hunde nye kunster - især hvis de nye kunster overhoved ikke er i tråd med ens personlighed...
Jeg er så meget on-off type at det kan være uhensigtsmæssigt..
Men jeg kender jo mig selv rimelig godt - jeg ved at STORE udfordringer er det som kan holde mig til ilden.

At jeg i disse tider er negativ er fordi der simpelthen ER så meget negative forhold i mit liv lige nu. Plus negative oplevelser i bagagen fra de sidste par år. Og længere tilbage på tidslinien også.

Det er da ganske logisk og normalt at blive nedtrykt når livet viser tænder:
* min søster kæmper for sit liv med brystcancer - og der ikke rigtigt er noget jeg kan gøre. Lige nu går det skidt med min søster.

* mit eneste barn har det meget dårligt. Hun har vist samme sygdom som jeg plus en masse andre. Det er den største sorg i mit liv at min datter aldrig kom i gang med "et normalt liv". Fremtidsprognosen for hende er meget dyster.

*jeg skal lære mig at acceptere og leve med en virkelig træls kronisk sygdom. Som kan slå til hvornår som helst. Det er jo som at leve på randen af en vulkan som kan gå i udbrud uden varsel.

Det er de tre forhold som fylder rigtig meget lige nu.

Irriterende og belastende er det jo også at måtte kæmpe som en løve for at få sine penge - jeg har jo ved gud arbejdet meget hårdt (fordi jeg kunne lide det) og har selv tjent op retten til alle disse forskellige pensioner. Det er da helt i hampen at man skal arbejde med papirnusseri, telefonsamtaler og skarp korrespondance i måneder for at have en chance for at få sine EGNE penge!

Klagesagen over veterinæren er da også mega irriterende. Jeg har skriftlig bedt at få aktindsigt måneder tilbage.. har endnu ikke fået noget som helst! Så nu bliver jeg nødt til at klage over klagen! Bizart!

Og så den forbaskede "rip-off" sadlen - hvor jeg er blevet taget et vist sted for den nette sum af 30.800 kr. GRRR

Men alle som kender mig det mindste ved jo, at jeg ikke er typen som gemmer mig i en kro og klynker.

Mit motto har vist nok altid været: op på hesten igen! Uanset hvad livet har budt mig af modgange, ulykker, tragedier - just name it - så har jeg altid evnet at komme op på hesten igen.

Jeg er ikke en ægte livsnyder som Nikomat. Men alligevel god til at nyde livet - glæde mig over en herlig ridetur i skoven, naturen, al slags vejr, gode bøger. Noget som også giver mig ægte dybfølt glæde er at glæde mig over andres fremgang og lykke! Jeg bliver helt høj når det går andre godt!
Det er så superfedt!

I går blev en fin dag!
På trods af, at jeg kom op at skændes med min husbonde - Helten i Mit Liv. Vi skændes meget sjældent.
På trods af, at jeg var lige ved at redde mig solstik... var nødt til at gribe til alle de gode gamle husråd for at slippe for at kaste op.. og det hjalp!

Var på en herlig ridetur i skoven i godt selskab - min hest bliver så GLAD når vi følges med en eller flere ryttere.
Kost og motion var helt OK.

#797 af fedania

Det var bestemt ikke min mening at træde dig over tæerne - min pointe var nok mest, at det kunne være dejligt også at få dine dejlige tanker med - ligesom i det sidste indlæg, som jeg synes var en udsøgt fornøjelse at læse, selvom du var ude med riven efter mig ;)

#798 af calcit

Et kæmpe kram til dig Solakka - hvis folk ikke kan sætte sig ind i din situation eller tåle hvad du har på hjertet må de jo lade være med at læse her......hvis man ikke kan tåle hvad man læser må man lade være. Stort skulderklap Sol for din ærlige tilgang med livserfaring, vid og hjertet på rette sted.

#799 af calcit

Ja hvis der var refærdighed til og det hele var så let, ville sagsbehandlingerne ordnes på ingen tid. Men den kamp skal man sikkert selv have stået i, ellers er man svært naiv.

#800 af solakka

suk - nogen gang driller internet...

det jeg skrev i går forsvandt når jeg skulle gemme det.

Tilbage til det min dagbogstråd egentlig handler om:

VÆGTTAB

Lige nu går det jo strygende at smide overbord de ekstra kg som atter havde sat sig kring min krop...

Det er jo som sådan fint - så jeg slipper for at "skuffe" min søde læge når jeg skal til vægtkontrol igen...

Men min kost er ikke optimal - og det kan den vist ikke blive foreløbig...
hvad glæde har min krop af "optimal kost" - hvis den blot render igennem systemet og havner i tønden i utide!

Så derfor bestræber jeg mig på at spise så min mavse holder sig sådan rimelig på måtten...