Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#171
re: Op som en sol - og ned som en pandekage - KLASK!
calcit: ja det er belastende at køre op og ned i ekspreselevator på humør barometeret.. men det kan jo ikke være andet - end som det er.
Jeg er meget bekymret over at Prednisolonen i disse kæmpe dagsdoser ikke virker så hurtigt og effektivt som det plejer. Nu på femte døgn med Prednisolon hoster jeg stadig... ØV ØV ØV
Det påvirker jo også mig dybt at jeg simpelthen ikke TØR tage ud til min hest. Jeg er meget knyttet til det kræ. Siden Mik kom ind i mit liv april 2005 har jeg aldrig været fra ham mere end max tre døgn. Nu er der gået mere end halvanden måned med "forsømmelse" fra min side. Heste er vanedyr og man kan jo ikke forklare et dyr at man er syg og ikke kan tilse og hygge om dyret.
Jeg vil så gerne ud til Mik. Men er bange for hvad det vil gøre ved mine lunger.
Og så tænker jeg: det er jo for pokker ikke heller sundt for hestene at blive udsat for det der halmtags støv... med masser af sporer og gud ved hvilke toxiner..

Jeg fik købt nye støvmaske med ventil i Harald NYborg i går - en forpakning med tre koster 99 kr. Så idag tror jeg at jeg prøver og så må jeg se hvad der sker...

Flab tak for informationen! Lidt mere luft i maven spiller ingen rolle her hos os! Jeg havde jo nok alligevel brugt melet - det var virkelig besværligt at formale kikærterne, så.. Nåede dog ikke at kaste mig ud i denne for os nye madret i går. Men råvarerne løber jo ingen vejne, så..
Jeg er jo hysterisk bange for knogleskørhed så jeg spiser normalt kalk kosttilskud, drikker mælk, spiser ost etc.. Jeg håber det kan modvirke Prednisolonens afkalkende effekt. Hvilken mekanisme det er som gør at Prednisolon afkalker knoglerne ved jeg ikke. Der er jo en enormt bred vifte af bivirkninger fra Prednisolon. Leverværdierne bliver for eksempel påvirkede og det kan atge op til et år før de bliver normale igen. Måneansigt... det må jo betyde vand i kroppen..? etc etc.

Men jeg ser mig ingen anden råd end at fortsætte med denne kæmpe Prednisolonkur indtil mine lunger er renset helt op.
Starter dog nedtrapning i morgen...

Lige nu har jeg NUL overskud til at prøve at styre min kost.
Vejer og skriver ned det meste jeg spiser - men orker ikke taste det ind.

Godt at være en gammel erfaren tante: jeg VED jo at INTET værer for evigt! Så denne situation ændrer sig med garanti.

Jeg glæder mig helt vildt til den 1. august = Miks flyttedag. Han kommer ikke direkte til det ny sted men skal en tur via Dyrehospitalet i Hillerød. Jeg ved ikke - håber jeg han skal oprereres eller håber jeg han ikke skal opereres..? Det ville være herligt hvis en operation kunne hjælpe på Miks vanskeligheder med at samle bagpart, gå i holdning etc.. men en operation er jo altid en risiko.. Det vigtigste er dog at han bliver grundigt undersøgt. Fordi hvis hans sædstrenge er vokset fast så er det smertefuldt - og så skal det ordnes så han kan få det godt. Han er så dejlig og fortjener det bedste. Enligt min mening verdens skønneste hest med det bedste sind. En stor personlighed.
13 år16. juli 2011 kl. 07:09
#172
Intet overskud til andet end - trøstespisning
Nåh - nedturen fortsætter...
Men pyt - jeg ved jo, at bøtten vender..

ØV - det bliver vist til ca to uger med binyrebark hormon = Prednisolon i store doser...
Tænker på hvor meget ravage dette gift laver i min krop... de bivirkninger jeg kender og så de bivirkninger jeg ikke kender til...

Men solen skinner alligevel. Livet går videre.
Problemerne må løses når man kommer til dem...

Let's cross that bridge when we come to it!!!

Jeg følger lidt med i andres dagbøger... men skriver ikke altid kommentarer. Fordi jeg er gået i hi hihihi!

Mursejlerne piver og hviner - det er en flot sommerdag.

Er startet på lidt bedre kost igen. Det hjælper jo altid.

Mystisk med den trang til selv destruktion som ydrer sig i form af overspisning af ting jeg aldeles ikke har
brug for...

13 år20. juli 2011 kl. 09:49
#173
hehe - eller skulle jeg kalde det "opturen"?
Desværre er jeg ikke en taber for tiden....
Har taget masser af kg på igen.

Men nu mine lunger begynder at arte sig så skal der andre boller på suppen!

Og så kan jeg hilse på min hest søndag - det glæder jeg mig usigelig til!

Den supersøde pige som rider og træner ham for mig nu jeg ikke selv kan - tager ham med ca 1 km til sin hjemgård så jeg kan hilse på min kære hest!

Jeg tør jo ikke besøge ham på den gård hvor han står - de er ved at skifte stråtag... Og det har kostet mig lidt på tre uger voldsom astma...
I samråd med lægen måtte jeg igang med skrap binyrebarkhormon behandling... er igang på 11 døgn.
FRYGTELIGE overdoser skulle der til før det begyndte at hjælpe..

GRRR jeg HADER stråtag!! Og især gamle når de bliver revet ned og jeg får kæmpe problemer...

Nu skal jeg bare se fremad.

Min hests flyttedag fra "pest-gården" nærmer sig!! JUBII kun 11 dage tilbage - eller ti anhængig af hvordan man regner!
13 år21. juli 2011 kl. 10:46
#174
Brugeren har valgt at få sine indlæg slettet.
13 år22. juli 2011 kl. 16:09
#175
re: hehe - eller skulle jeg kalde det "opturen"?
håber du snart vender tilbage til os :-)
13 år27. juli 2011 kl. 11:58
#176
re: hehe - eller skulle jeg kalde det "opturen"?
Dejligt at høre fra dig - håber for dig at der snart er "plads" i dit liv til at tabe de irriterende kg. Føler med dig, at sygdom "koster" på vægten. Håber for dig at vinden snart vender for dig :)
Mange optimistiske hilsener fra Katzen
13 år27. juli 2011 kl. 23:34
#177
re: hehe - eller skulle jeg kalde det "opturen"?
Tak Katzen og Calcit!
Jeg er virkelig en sløv padde!!!
Hvad mon det er som gør at jeg er så selvdestruktiv???

Det går jo faktisk bedre på mange plan:
lungerne fungerer sådan da - ikke den store hoste og det at jeg taber pusten så hurtigt skyldes jo ikke kun dårlige lunger, fugtigt vejr og den slags men sikkert i høj grad fordi min kondi er helt i bund.
TO måneder uden motion...

Jeg ved jo dog godt at det ikke er umuligt for mig at tabe mig. Jeg har jo gjort det før!
Endelig er jeg kommet igang med at ride lidt igen - men det er hårdt!
Mine knæ gjorde vanvittigt ondt efter gårdagens ridetur med rigtigt meget trav i letridning...
Ryggen knurrede også.
Ikke noget at sige til - mine mave og rygmuskler er jo forsvundet.
I morgenh fredag skal jeg ride Mik igen...
Nu er der kun 3 dage til mandag. Vi starter at læsse ham kl elleve. Håber det går godt!
Kl 13. skal han undersøges af dyrlægen og så ved jeg hvorvidt han skal opereres om tirsdag.
Han kommer til det ny sted enten mandag eftermiddag eller onsdag.
Og så starter en ny fase i vores liv.

Mon jeg skulle tage forskud på det ny liv ved at starte på at kontrollere min vægt? NU!
13 år28. juli 2011 kl. 09:31
#178
re: hehe - eller skulle jeg kalde det "opturen"?
hvor meget mangler du til at få ordnet de bryster.....? lad det være din gulerod.......og vi andre her er her........det er svært men der er intet andet at gøre end at forsætte.....nu har jeg bøvlet med de 73, ? kg helt åndsvagt. Gud ved hvor mange % som havde opgivet og var droppet ud......man må vende tingene som du gør.........faren i en kur er hvis man rammes af smerter og sygdom.....og når den står længe stille......flyt fokus på det som venter på at blive godt.........tænk et år frem hvor er du så ?
13 år28. juli 2011 kl. 10:05
#179
re: hehe - eller skulle jeg kalde det "opturen"?
Hej calcit - jeg mangler pt 21 kg... er tilbage hvor jeg startede... surt men sandt!

Og sikken jeg har ædt : chokolade, chokolade, ostemadder.... så tager det jo ingen tid at tage masser af kg på!
Det er jo psykisk betinget - det ved jeg godt.
Men jeg står og træder vand... kommer ikke rigtig videre.

Der har været mobnings fenomener det seneste halv andet år... og når man ikke (mere) har en stor kontaktoverflade - så fylder alle episoder mere.

Det er lidt svært for mig at ikke bære nag...

I det hele taget egner jeg mig nok ikke til et så begrænset liv som det jeg lever nu.

Men jeg må lære mig.

Det tager dog tid...
13 år28. juli 2011 kl. 11:54
#180
re: hehe - eller skulle jeg kalde det "opturen"?
ok det er jeg ked af på dine vegne....næ det går hurtigt igen.......Jeg er selv efter mange år i hovedstaden flyttet tilbage til min fødeby og gud fader .....siger jeg bare.....der er nogen med lig i lasten som var skjult i 39 år...og fordi jeg er sidste levende og ikke dengang kunne undgå at vide de ting......de har ikke rykket sig......men jeg nyder jeg kan gå igen og de skal ikke smadre mit liv....som har været så meget anderledes........
13 år28. juli 2011 kl. 14:13



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...