Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid
Du læser en tråd i debat > vægttab 10+1magda
#1452
Jeg tror du har fuldstændig ret i, at det er vigtigt at sørge for sit eget helbred, hvis man skal have overskud til at hjælpe andre. Hvis man selv "kører på pumperne", så er der alt andet lige ikke så meget overskud at dele ud af. Jeg tror også, at det er vigtigt med noget psykisk overskud i den situation, og her hjælper det også, at man har det fysisk godt.
Det er dejligt, at der er ildsjæle som dig Sol, derude, der hjælper, hvor de kan og råber op. For der er mange, der har brug for hjælp, som ikke får det, fordi vi skal spare alle steder - vi kan ende med at spare os selv ihjel.
Det er dejligt, at der er ildsjæle som dig Sol, derude, der hjælper, hvor de kan og råber op. For der er mange, der har brug for hjælp, som ikke får det, fordi vi skal spare alle steder - vi kan ende med at spare os selv ihjel.
10 år18. marts 2014 kl. 15:27
Firkanten (slettet)
#1453
Jeg er så glad på dine vegne, Sol, at 5:2 virker for dig. Det er godt gået. :-D
Jeg synes også det er godt med tørbørstning. ;-)
Fordi du er et hjertevarmt menneske med masser af vid, forstand og empati, skal du huske at passe ekstra godt på dig selv. Man er nødt til at vælge sine kampe med omhu og du vinder ikke nogen, der ikke vil høre. Rigtigt mange har skyklapperne på - måske er det fordi de passer på sig selv også? For det er blevet uhyggeligt tydeligt hvor lidt der egentlig skal til før den sociale og økonomiske deroute og ruin er indenfor rækkevidde. Sikkerhedslinen er der næsten ikke mere.
Men det vigtigste er at du passer på dig selv - før kan du ikke passe på andre. Det ved du også godt. ;-)
Jeg synes også det er godt med tørbørstning. ;-)
Fordi du er et hjertevarmt menneske med masser af vid, forstand og empati, skal du huske at passe ekstra godt på dig selv. Man er nødt til at vælge sine kampe med omhu og du vinder ikke nogen, der ikke vil høre. Rigtigt mange har skyklapperne på - måske er det fordi de passer på sig selv også? For det er blevet uhyggeligt tydeligt hvor lidt der egentlig skal til før den sociale og økonomiske deroute og ruin er indenfor rækkevidde. Sikkerhedslinen er der næsten ikke mere.
Men det vigtigste er at du passer på dig selv - før kan du ikke passe på andre. Det ved du også godt. ;-)
10 år18. marts 2014 kl. 16:45
solakka
#1454
Åh NEJ!
GODT at jeg endelig er kommet igang med at tabe mig! Nu kan det næsten ikke gå stærkt nok med at få smidt flæsket over bord!
I venteværelset hos speciallægen - jeg var der som bisidder - læste jeg Diabetesbladet Nov. 2013...
Bad news for mig - ØV!
Nyere forskning omkring diabetes viser, at hvis både ens mor og ens far havde/har diabetes - så er oddsene dårlige for at man kan klare frisag og slippe for at få diabetes. Det gør ikke sagen bedre at det ikke KUN er min mor og min far som var ramt af diabetes.. Diabets er en svøbe i slægten.. også i tidligere generationer.. søskende, niecer og nevøer og deres børn...
Så jeg kan vist rolig regne med, at jeg er genetisk disponeret for diabetes.. født med "svage" bugspytkirtler..
Min risiko for at få diabetes er 80% - UPS!
Ej - jeg må klamre mig til de 20% chance for at undgå diabetes!
Det er ikke kun vægttab som kan bidrage til at holde den dumme sygdom ude ur mit liv.
MOTION er også gavnligt.
Godt jeg er glad for at motionere og være aktiv!
Andre ting trækker så ned: (når man er født med ikke særlig stærke bugspytkirtler)
diverse mediciner belaster... bl.a. Prednisolon, astmamediciner..
autoimmune sygdomme.. dem har jeg jo i hvert fald to af... Colitis Ulcerosa og Psoriasis...
Summa summarum: NU er jeg VIRKELIG motiveret at tabe mig!
GODT at jeg endelig er kommet igang med at tabe mig! Nu kan det næsten ikke gå stærkt nok med at få smidt flæsket over bord!
I venteværelset hos speciallægen - jeg var der som bisidder - læste jeg Diabetesbladet Nov. 2013...
Bad news for mig - ØV!
Nyere forskning omkring diabetes viser, at hvis både ens mor og ens far havde/har diabetes - så er oddsene dårlige for at man kan klare frisag og slippe for at få diabetes. Det gør ikke sagen bedre at det ikke KUN er min mor og min far som var ramt af diabetes.. Diabets er en svøbe i slægten.. også i tidligere generationer.. søskende, niecer og nevøer og deres børn...
Så jeg kan vist rolig regne med, at jeg er genetisk disponeret for diabetes.. født med "svage" bugspytkirtler..
Min risiko for at få diabetes er 80% - UPS!
Ej - jeg må klamre mig til de 20% chance for at undgå diabetes!
Det er ikke kun vægttab som kan bidrage til at holde den dumme sygdom ude ur mit liv.
MOTION er også gavnligt.
Godt jeg er glad for at motionere og være aktiv!
Andre ting trækker så ned: (når man er født med ikke særlig stærke bugspytkirtler)
diverse mediciner belaster... bl.a. Prednisolon, astmamediciner..
autoimmune sygdomme.. dem har jeg jo i hvert fald to af... Colitis Ulcerosa og Psoriasis...
Summa summarum: NU er jeg VIRKELIG motiveret at tabe mig!
10 år19. marts 2014 kl. 21:06
solakka
#1455
Gudars skymning!! (Familie udråb som betyder "hold da helt op så TOSSET!").
Hvad sker der lige i min hjerne???
Torsdag var en ØV dag. Og en AV dag. Ligesom Fyrst Oblomov - havde jeg en liggedag. På trods af det flotte vejr.
Fredag - kom jeg ud på en god langtur. Dejligt for Mik. SELSKABET - dvs en rytter - var til gengæld ved at drive mig til vanvid.
Den anden rytter er jeg meget glad for.
Men hende den grænseoverskridende er GODT nok en prøvelse!
Jækæti jäkati bla bla bla... munden går i et. Med en gennemtrængende stemme. Får man atter engang høre om ALLE fortrædeligheder og modgange hun har mødt i sit lange liv.
Hun HIDSER sig op.
Og det går lige ned i hestene..
Og giver dårlig stemning. Ude i den smukke forårs skov....
Hun SNAKKER i sin mobil. Og kræver at os andre ryttere holder stille og venter indtil hun er færdig!
OK - det VAR en ret vigtig samtale.... Men hold da op så hun mangler PLI. På alle hylderne.
På vejen hjem blev vi to andre dog enige om at vi IKKE vil vægre at ride sammen med hende.
Fordi der jo nok er et eller andet galt med hende.
Fordi vi mener hun ikke selv er klar over hvor hensynsløst hun opfører sig.
En kvinde på hendes alder - 64 år - som ikke har lært de helt almindelige grundlæggende "pli-regler"... som afbryder, fylder, uden blusel fysisk også går i vejen for andre, uden mindste undskyldning lader andre VENTE på sig. Helt unødvendig. (Fordi hun gik igang med at plapre løs med en som kom forbi. I stedet for at sadle færdig op og komme i sadlen... nu os to andre er flinke og har sagt hun må ride med os og at vi venter på hende så hun kan blive klar med at sadle op. Vi to andre sad jo til hest og ventede...)
Min søde rideveninde lagde godt nok mærke til, at jeg blev lidt stram i betrækket. Og MEGET tavs.
Men vi er alligevel enige om at vi IKKE vil udelukke hende. Som vist ret mange andre har gjort.
Puha - undskyld! Men jeg havde sådan set frem til at Mik og jeg fik selskab ude i skoven.... Og nu blev det ikke den hyggelige tur jeg havde set frem til.
For at slippe for de værste smerter havde jeg taget to Panodil - det tog toppen af AV AV AV!! Så det prøver jeg atter igen i dag.
På vejen hjem skulle jeg handle ind.
Og føj - jeg dummede mig totalt! Købte chokokiks og en plade chokolade. Som jeg GUFFEDE når jeg kom hjem.
Og nu dagens kost alligevel var "ødelagt"... kunne jeg jo ligesågodt trøstespise!
Altså hvad sker der dog i mit hoved??? INTET bliver jo bedre af at køre ind en kæmpe bunke kalorier. Og så sågar ikke sunde kalorier... 3093 kcal... og forbrændte blot 2458 kcal.. Overskuddet: 635 kcal = har taget på 88 gram.
Og det lige efter jeg har fået ny viden om hvor enormt stor min risiko for at få diabetes er!
Er jeg DUM i Nakken eller hvad?????
Grrrr - tror jeg flytter min fastedag så jeg faster denne lørdag. Også bedre end mandag - fordi mandag bliver en meget meget tung bisidder dag.
Men - I DAG er en NY DAG!
En NY CHANCE.
Ingen ide at græde eller ærge sig over spildt mælk.
Solen skinner, vejret er herligt!
Jeg tager TIDLIG ud til Mik og så tager vi en lang tur i skoven kun os to.
Og nyder stilheden.
Hvad sker der lige i min hjerne???
Torsdag var en ØV dag. Og en AV dag. Ligesom Fyrst Oblomov - havde jeg en liggedag. På trods af det flotte vejr.
Fredag - kom jeg ud på en god langtur. Dejligt for Mik. SELSKABET - dvs en rytter - var til gengæld ved at drive mig til vanvid.
Den anden rytter er jeg meget glad for.
Men hende den grænseoverskridende er GODT nok en prøvelse!
Jækæti jäkati bla bla bla... munden går i et. Med en gennemtrængende stemme. Får man atter engang høre om ALLE fortrædeligheder og modgange hun har mødt i sit lange liv.
Hun HIDSER sig op.
Og det går lige ned i hestene..
Og giver dårlig stemning. Ude i den smukke forårs skov....
Hun SNAKKER i sin mobil. Og kræver at os andre ryttere holder stille og venter indtil hun er færdig!
OK - det VAR en ret vigtig samtale.... Men hold da op så hun mangler PLI. På alle hylderne.
På vejen hjem blev vi to andre dog enige om at vi IKKE vil vægre at ride sammen med hende.
Fordi der jo nok er et eller andet galt med hende.
Fordi vi mener hun ikke selv er klar over hvor hensynsløst hun opfører sig.
En kvinde på hendes alder - 64 år - som ikke har lært de helt almindelige grundlæggende "pli-regler"... som afbryder, fylder, uden blusel fysisk også går i vejen for andre, uden mindste undskyldning lader andre VENTE på sig. Helt unødvendig. (Fordi hun gik igang med at plapre løs med en som kom forbi. I stedet for at sadle færdig op og komme i sadlen... nu os to andre er flinke og har sagt hun må ride med os og at vi venter på hende så hun kan blive klar med at sadle op. Vi to andre sad jo til hest og ventede...)
Min søde rideveninde lagde godt nok mærke til, at jeg blev lidt stram i betrækket. Og MEGET tavs.
Men vi er alligevel enige om at vi IKKE vil udelukke hende. Som vist ret mange andre har gjort.
Puha - undskyld! Men jeg havde sådan set frem til at Mik og jeg fik selskab ude i skoven.... Og nu blev det ikke den hyggelige tur jeg havde set frem til.
For at slippe for de værste smerter havde jeg taget to Panodil - det tog toppen af AV AV AV!! Så det prøver jeg atter igen i dag.
På vejen hjem skulle jeg handle ind.
Og føj - jeg dummede mig totalt! Købte chokokiks og en plade chokolade. Som jeg GUFFEDE når jeg kom hjem.
Og nu dagens kost alligevel var "ødelagt"... kunne jeg jo ligesågodt trøstespise!
Altså hvad sker der dog i mit hoved??? INTET bliver jo bedre af at køre ind en kæmpe bunke kalorier. Og så sågar ikke sunde kalorier... 3093 kcal... og forbrændte blot 2458 kcal.. Overskuddet: 635 kcal = har taget på 88 gram.
Og det lige efter jeg har fået ny viden om hvor enormt stor min risiko for at få diabetes er!
Er jeg DUM i Nakken eller hvad?????
Grrrr - tror jeg flytter min fastedag så jeg faster denne lørdag. Også bedre end mandag - fordi mandag bliver en meget meget tung bisidder dag.
Men - I DAG er en NY DAG!
En NY CHANCE.
Ingen ide at græde eller ærge sig over spildt mælk.
Solen skinner, vejret er herligt!
Jeg tager TIDLIG ud til Mik og så tager vi en lang tur i skoven kun os to.
Og nyder stilheden.
10 år22. marts 2014 kl. 09:18
Firkanten (slettet)
#1456
Jeg får koblet din irritation over hende damen sammen med dit behov for at trøstespise. Du "æder" dine egne ord, selvom du ved at de er berettiget. Hvorfor kan I ikke begynde turen lige så stille - gå i forvejen? Hvorfor kan I ikke skridte videre, mens hun holder stille og ævler i fon? Jeg spørger bare, fordi sådan ville jeg selv reagere, hvis jeg havde sådan en dame på slæb. Nogle gange skal man ikke italesætte tingene, men man skal handle. Ikke nødvendigvis resolut og "såkanhunlæredet", men mere sådan med "jeg daffer lige lidt længere ned ad stien"-agtigt. Hvis det påtales senere, kan man sige at man ville give plads til privatliv og telefonopkaldet. Den er jo svær at argumentere imod.
Jeg synes det er godt at I er enige om at beholde hende i truppen, men jeg synes også at du/I skal bruge hende til at øve jer på de her små subtile ting, som man ikke altid kan få øje på i kaos. Selvfølgelig bestemmer I helt selv, men jeg synes det er ærgerligt, hvis du kommer hjem fra en tur med hende og går direkte i kagedåsen. Det er hun ikke værd. Til gengæld er DU det værd at det er ok at sige fra - også selvom det er ved at agere fremfor at sige det højt.
Jeg synes det er godt at I er enige om at beholde hende i truppen, men jeg synes også at du/I skal bruge hende til at øve jer på de her små subtile ting, som man ikke altid kan få øje på i kaos. Selvfølgelig bestemmer I helt selv, men jeg synes det er ærgerligt, hvis du kommer hjem fra en tur med hende og går direkte i kagedåsen. Det er hun ikke værd. Til gengæld er DU det værd at det er ok at sige fra - også selvom det er ved at agere fremfor at sige det højt.
10 år22. marts 2014 kl. 11:04
solakka
#1457
Hihi Firkanten - du kan TRO jeg var fristet til at ride fra hende!!
Men hun kender i den skov overhoved... (og jeg betvivler hun nogensinde lærer at finde rundt i den på egen hånd)
Min søde rideveninde kender heller ikke skoven godt nok..
Så jeg beherskede mig.
Jeg red først på det tidspunkt - fordi vi red langs en sti jeg kender som min egen bukselomme.
Hun stoppede op sådan , at min veninde ikke kunne komme forbi..
Der har jo faldet mange træer i skoven... så mange stier er vanskelige at passere..
Den skov vår vi red er rimelig ny før dem begge to.
Min søde veninde er ved at udforske skoven - hun tør sagtens ride ud alene (uden stedkendt guide).
Den besværlige tør vist ikke...
Tror ikke det kun drejer sig om at hendes hest er relativt nyindkøbt - 3 måneder. Og yngre end vores heste = mere uerfaren.
Men tror det inderst inde skyldes, at hun ved hun er en utryg rytter.
Hun kan være GLAD at hendes hest er så flink som den er! Den er from som et lam.
Det er simpelthen frækt, at hun begynder at ævle om at hendes hest "ikke er tilredet". Når fejlen sidder i sadlen...
på trods af at hun har redet hele sit liv - i hh til hvad hun selv fortæller...
Forbløffende at hun ikke er kommet længere på trods af de mange timer undervisning hun har fået på sin nye hest.
Jeg tror det skyldes, at hun ikke LYTTER til sin hest. Observerer hesten. Ikke RESPEKTERER sin hest for hvad den er. nemlig en HEST.
En hest er en hest. Og ikke et legetøj. Krammedyr.
Man skal gøre sig FORTJENT til at "once in a blue moon" komme godt afsted med at behandle sin hest som "krammedyr" (når man ikke kan styre sine Homo Sapiens kærlighedsydringer. Men viser sin kærlighed på menneske facon. Uden at tage hensyn til at hestepsrog og menneskesprog er meget forskellige...)
Jeg ville selv ALDRIG sælge en hest til en person af hendes støbning.
Desværre er mit indtryk af den besværlige, at hun er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde!
Og hvis jeg var hest og fik sådan en rytter på min ryg - så ville jeg protestere.
Jeg ØNSKER at heste ville være lige så gode til at forsvare sig som denne lille hoppeplag: (ADVARSEL - den ER voldsom. Men det er hoppens RET at forsvare sig!)
youtu.be
Folk som er udenfor pædagogisk rækkevidde er IKKE interesserede i at ændre sig.
Det eneste man kan gøre er, at prøve at være tålmodig.
Prøve at ved egen adfærd måske være en slags rollemodel...?
Udvise tolerance.
Så godt man kan!
Men hun kender i den skov overhoved... (og jeg betvivler hun nogensinde lærer at finde rundt i den på egen hånd)
Min søde rideveninde kender heller ikke skoven godt nok..
Så jeg beherskede mig.
Jeg red først på det tidspunkt - fordi vi red langs en sti jeg kender som min egen bukselomme.
Hun stoppede op sådan , at min veninde ikke kunne komme forbi..
Der har jo faldet mange træer i skoven... så mange stier er vanskelige at passere..
Den skov vår vi red er rimelig ny før dem begge to.
Min søde veninde er ved at udforske skoven - hun tør sagtens ride ud alene (uden stedkendt guide).
Den besværlige tør vist ikke...
Tror ikke det kun drejer sig om at hendes hest er relativt nyindkøbt - 3 måneder. Og yngre end vores heste = mere uerfaren.
Men tror det inderst inde skyldes, at hun ved hun er en utryg rytter.
Hun kan være GLAD at hendes hest er så flink som den er! Den er from som et lam.
Det er simpelthen frækt, at hun begynder at ævle om at hendes hest "ikke er tilredet". Når fejlen sidder i sadlen...
på trods af at hun har redet hele sit liv - i hh til hvad hun selv fortæller...
Forbløffende at hun ikke er kommet længere på trods af de mange timer undervisning hun har fået på sin nye hest.
Jeg tror det skyldes, at hun ikke LYTTER til sin hest. Observerer hesten. Ikke RESPEKTERER sin hest for hvad den er. nemlig en HEST.
En hest er en hest. Og ikke et legetøj. Krammedyr.
Man skal gøre sig FORTJENT til at "once in a blue moon" komme godt afsted med at behandle sin hest som "krammedyr" (når man ikke kan styre sine Homo Sapiens kærlighedsydringer. Men viser sin kærlighed på menneske facon. Uden at tage hensyn til at hestepsrog og menneskesprog er meget forskellige...)
Jeg ville selv ALDRIG sælge en hest til en person af hendes støbning.
Desværre er mit indtryk af den besværlige, at hun er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde!
Og hvis jeg var hest og fik sådan en rytter på min ryg - så ville jeg protestere.
Jeg ØNSKER at heste ville være lige så gode til at forsvare sig som denne lille hoppeplag: (ADVARSEL - den ER voldsom. Men det er hoppens RET at forsvare sig!)
youtu.be
Folk som er udenfor pædagogisk rækkevidde er IKKE interesserede i at ændre sig.
Det eneste man kan gøre er, at prøve at være tålmodig.
Prøve at ved egen adfærd måske være en slags rollemodel...?
Udvise tolerance.
Så godt man kan!
10 år22. marts 2014 kl. 12:58
solakka
#1458
Firkanten - i øvrigt var din observation spot on! Helt korrekt!
trøstespisningen træder i stedet for at være ud-agerende...
Der havde været nogle psykisk meget belastende ting FØR skuffelsen over den ødelagte skovtur... Hvor jeg OGSÅ holdt min mund. Beherskede mig.
Hvis jeg ikke havde "opdraget" mig selv med stor møde gennem mange årtier til at "opføre mig ordentlig"... men lod mine oprindelige reaktions mønstre fra min barndom tage over.... så kom jeg måske i BRUMMEN!
Har vist et "sydlansk temperament" hvor det at råbe højt, stampe, sparke, smække med døre, smadre ting... sågar slå en proper næve... ville ligge lige for!
Men jeg VIL ikke opføre mig så spontant og uregerlig. heheeeee
Endnu i begyndelsen af firserne kunne man nemt provokere mig til raseri udbrud.
I dag skal der rigtig meget til!
En anden gang skal jeg være mere vaks til at stoppe ædeflippet i opløbet!
Måske skulle jeg gå til kick boxning? Hihiii
Eller skaffe mig en boksebold som jeg kan slå og sparke på når mit temperament egentlig SYNES at jeg skal give udtryk for vrede og raseri - men jeg IKKE VIL give efter.
trøstespisningen træder i stedet for at være ud-agerende...
Der havde været nogle psykisk meget belastende ting FØR skuffelsen over den ødelagte skovtur... Hvor jeg OGSÅ holdt min mund. Beherskede mig.
Hvis jeg ikke havde "opdraget" mig selv med stor møde gennem mange årtier til at "opføre mig ordentlig"... men lod mine oprindelige reaktions mønstre fra min barndom tage over.... så kom jeg måske i BRUMMEN!
Har vist et "sydlansk temperament" hvor det at råbe højt, stampe, sparke, smække med døre, smadre ting... sågar slå en proper næve... ville ligge lige for!
Men jeg VIL ikke opføre mig så spontant og uregerlig. heheeeee
Endnu i begyndelsen af firserne kunne man nemt provokere mig til raseri udbrud.
I dag skal der rigtig meget til!
En anden gang skal jeg være mere vaks til at stoppe ædeflippet i opløbet!
Måske skulle jeg gå til kick boxning? Hihiii
Eller skaffe mig en boksebold som jeg kan slå og sparke på når mit temperament egentlig SYNES at jeg skal give udtryk for vrede og raseri - men jeg IKKE VIL give efter.
10 år22. marts 2014 kl. 13:12
Firkanten (slettet)
#1459
Jeg kender godt det med temperamentet, men jo mere man respekterer sig selv, jo mindre kommer det i udbrud. Eller det er min erfaring. Jeg kender også godt den med at man mener at der er to måder at sige fra på. Enten kommer vulkanen i udbrud eller også siger man fra - til alle andre, end lige den man har problemet med. Så får man alligevel lidt luft.
Men der er flere måder. Jeg er selv ved at udforske de forskellige, men den med at man agerer fremfor italesætter virker forbløffende godt, synes jeg. Folk er måske mennesker og heste er heste, men mennesker forstår også kropssprog selvom vi ikke er bevidste om det. Og det med at man trækker sig væk - eller fortsætter stille og roligt, selvom andre vil have en til at gøre noget andet - det siger så meget mere end 1000 ord. Folk lytter ikke. Slet ikke. Derimod kan man få dem til at ændre adfærd ved at ændre sin egen. Også uden at fyre vulkanen af.
Når det så er sagt, så må man gerne (i min verden) fyre den af ind i mellem. Det renser ud og man kommer af med det - og så kan man klare lidt igen. Men det skal være i det rette forum og overfor de mennesker, der pisser en af.
Jeg tror den eneste måde du kan stoppe trøstespisningen på er ved at sige fra. Ikke nødvendigvis med hele pivtøjet, men bare "nej, vi venter ikke, fordi vi skal også nå blah blah", feks. Eller bare "nej". Det inviterer ikke til debat. Og når man har gjort det et par gange, bliver det nemmere. Men ja, det er møgsvært at turde første gang. Jeg tør heller ikke altid første gang, men jeg ved at det er "rigtigt" og så må jeg finde modet og bare gøre det. Jeg håber også at du finder det. :-)
Men der er flere måder. Jeg er selv ved at udforske de forskellige, men den med at man agerer fremfor italesætter virker forbløffende godt, synes jeg. Folk er måske mennesker og heste er heste, men mennesker forstår også kropssprog selvom vi ikke er bevidste om det. Og det med at man trækker sig væk - eller fortsætter stille og roligt, selvom andre vil have en til at gøre noget andet - det siger så meget mere end 1000 ord. Folk lytter ikke. Slet ikke. Derimod kan man få dem til at ændre adfærd ved at ændre sin egen. Også uden at fyre vulkanen af.
Når det så er sagt, så må man gerne (i min verden) fyre den af ind i mellem. Det renser ud og man kommer af med det - og så kan man klare lidt igen. Men det skal være i det rette forum og overfor de mennesker, der pisser en af.
Jeg tror den eneste måde du kan stoppe trøstespisningen på er ved at sige fra. Ikke nødvendigvis med hele pivtøjet, men bare "nej, vi venter ikke, fordi vi skal også nå blah blah", feks. Eller bare "nej". Det inviterer ikke til debat. Og når man har gjort det et par gange, bliver det nemmere. Men ja, det er møgsvært at turde første gang. Jeg tør heller ikke altid første gang, men jeg ved at det er "rigtigt" og så må jeg finde modet og bare gøre det. Jeg håber også at du finder det. :-)
10 år22. marts 2014 kl. 14:12
solakka
#1460
Endelig under 80 kg! Jubiii!
godt nok med et "mulehår" = 100g... Men alligevel!
Fastedag i går gav "pote".
Holdt mig til "flydende skånekost" , samlet 300 kcal. Altså NÆSTEN fuld faste...
Motionen var OK - skovtur med Mik. At STRIGLE regnes for at være hårdt arbejde... Og det er det lige nu - Mik fælder helt vildt! Man kan blive ved med at strigle og børste i TIMER uden at man "kommer i mål"... Brugte mindst ca 2500 kcal... madital mente, at jeg skulle tabe mig næsten 300 g igår...
Om aftenen hyggede jeg mig med flere kopper urte te.
Kan anbefale Clestials True Blueberry! Smager godt! NUL kalorier.
Indholder hibiscus, rose, appelsinskal, naturlig blåbær aroma, brombærblade, vilde blåbær og blåbærblad.
Celestial praler med at de KUN bruger naturlige organiske ingredienser...
Firkanten er nok "på ret spor" vedr. min trøstespisning.
Dog er det ikke vanskeligheder med at sige fra som er det store problem... Hende Fru Vanskelig var blot dråben som fik bægeret at rinde over - og som triggede trøstespisning.
Det er den samlede sum af "modbydelige ting" som får læsset til at vælte - så jeg falder ned i den trygge trøstespisning!
Der er for mange ting som jeg enten INGEN indflydelse har på... eller blot en ringe indflydelse.
Som baggrundsstøj ligger HELE tiden bevidstheden om, at jeg lever i et utrygt samfund. Et uretfærdigt samfund. Et hyklerisk samfund....
Jeg har mistet alle illusioner om den danske velfærd. Som jeg har betalt enorme summer til.
Det ærgrer mig, at jeg ikke blev klar over tingenes tilstand i starten af 1980-erne.
Jeg havde SAGTENS kunnet disponere på anden vis.
Hvis mit fokus havde været på at akkumulere privat formue - så havde jeg med største sandsynlighed kunnet gøre det meget bedre.
Jeg har aldrig brugt skattefiduser.. aldrig taget i mod bestikkelse... aldrig prøvet at rage til mig.. tværs om, har jeg altid brugt mange kræfter på GRATIS frivillig arbejde.
Et af mottoerne fra dengang jeg som ca 12-årig formulerede min livs strategi var (og er):
"Hvordan kan jeg holde ud at gøre min pligt? Svar: gør MERE end din pligt"
men sket er sket.
Ingen ide at græde over spild mælk.
Mit ødelagde helbred - må jeg også leve med.
GODT at jeg har så mange ting at være glad over!
Det udligner lidt.
Bare jeg dog kunne gøre noget konkret for de mange udsatte mennesker som er i klemme!
For en som mig er det lidt af en balancegang at NYDE forårs skoven, min dejlige bedste ven Mik, helten i mit liv, tag over hovedet, mad på bordet, gode, søde venner... bøger, musik... UDEN at føle at jeg svigter mine udsatte medmennesker.
godt nok med et "mulehår" = 100g... Men alligevel!
Fastedag i går gav "pote".
Holdt mig til "flydende skånekost" , samlet 300 kcal. Altså NÆSTEN fuld faste...
Motionen var OK - skovtur med Mik. At STRIGLE regnes for at være hårdt arbejde... Og det er det lige nu - Mik fælder helt vildt! Man kan blive ved med at strigle og børste i TIMER uden at man "kommer i mål"... Brugte mindst ca 2500 kcal... madital mente, at jeg skulle tabe mig næsten 300 g igår...
Om aftenen hyggede jeg mig med flere kopper urte te.
Kan anbefale Clestials True Blueberry! Smager godt! NUL kalorier.
Indholder hibiscus, rose, appelsinskal, naturlig blåbær aroma, brombærblade, vilde blåbær og blåbærblad.
Celestial praler med at de KUN bruger naturlige organiske ingredienser...
Firkanten er nok "på ret spor" vedr. min trøstespisning.
Dog er det ikke vanskeligheder med at sige fra som er det store problem... Hende Fru Vanskelig var blot dråben som fik bægeret at rinde over - og som triggede trøstespisning.
Det er den samlede sum af "modbydelige ting" som får læsset til at vælte - så jeg falder ned i den trygge trøstespisning!
Der er for mange ting som jeg enten INGEN indflydelse har på... eller blot en ringe indflydelse.
Som baggrundsstøj ligger HELE tiden bevidstheden om, at jeg lever i et utrygt samfund. Et uretfærdigt samfund. Et hyklerisk samfund....
Jeg har mistet alle illusioner om den danske velfærd. Som jeg har betalt enorme summer til.
Det ærgrer mig, at jeg ikke blev klar over tingenes tilstand i starten af 1980-erne.
Jeg havde SAGTENS kunnet disponere på anden vis.
Hvis mit fokus havde været på at akkumulere privat formue - så havde jeg med største sandsynlighed kunnet gøre det meget bedre.
Jeg har aldrig brugt skattefiduser.. aldrig taget i mod bestikkelse... aldrig prøvet at rage til mig.. tværs om, har jeg altid brugt mange kræfter på GRATIS frivillig arbejde.
Et af mottoerne fra dengang jeg som ca 12-årig formulerede min livs strategi var (og er):
"Hvordan kan jeg holde ud at gøre min pligt? Svar: gør MERE end din pligt"
men sket er sket.
Ingen ide at græde over spild mælk.
Mit ødelagde helbred - må jeg også leve med.
GODT at jeg har så mange ting at være glad over!
Det udligner lidt.
Bare jeg dog kunne gøre noget konkret for de mange udsatte mennesker som er i klemme!
For en som mig er det lidt af en balancegang at NYDE forårs skoven, min dejlige bedste ven Mik, helten i mit liv, tag over hovedet, mad på bordet, gode, søde venner... bøger, musik... UDEN at føle at jeg svigter mine udsatte medmennesker.
10 år23. marts 2014 kl. 11:42
Er ved at line op til morgendagens FASTE. TO 1-ægs omeletter med rodfrugter tror jeg bliver fint.
Jeg skal være bisidder i morgen, på min fastedag. Så jeg tror det er en god strategi at spise en omelet med rodfrugter om morgenen.
Prøver også at indføre nogle andre små tiltag... såsom tørbørstning om morgenen! Fjollet at ikke selv følge de gode råd man deler ud!
Er ved at tage tilløb til at lave gymnastik.
Men, jeg finder på 1.000 overspringshandlinger.