Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid
Du læser en tråd i debat > vægttab 10+calcit
#762
re: Måske SUNDT med lækkesult?
ja det er mystisk........det giver refleksioner......jeg ved ikke om jeg helt forståt ....men dejligt er det at læse dine ord hver gang. Og det skal du have tak for Solakka - kloge kvinde...
12 år17. juni 2012 kl. 16:38
solakka
#763
Stadig træt...
Så kan jeg lære det!
At jeg ikke kan det samme som før....
Fredag og især lørdag "pressede jeg citronen"... havde det sjovt og var aktiv i ret mange timer.
Søndag "betalte" jeg for lørdagens aktiviteter... måtte hvile, og hvile og hvile... Fik ikke lavet noget som helst "fornuftigt"..
Til gengæld har jeg fortsat "ædegildet"... og mave-tarm systemet har ikke protesteret!
Vægten går op med lynets hurtighed..
Nej , nu må jeg snart slå bremserne i!
Men jeg er vist i en slags "trods" humør....
Vel vidende at der KUN er en til at betale prisen når jeg laver dumme ting...
som at trøstespise.
Håber jeg hen ad ugen kommer mere i balance psykisk.
Jeg venter og venter at sygeplejersken skal ringe.
Hvis hun ikke har ringet torsdag morgen.... er jeg i tvivl hvorvidt jeg selv gider ringe hende.
Blev så skuffet på "min" overlæge at jeg helst ikke vil have noget som helst med de mennesker at gøre.
Hans adfærd ved koloskopien synes jeg er meget kritisabel.
Nåh - solen skinner og i dag må jeg da for pokker kunne være lidt aktiv uden at overmandes af en voldsom træthed...?
At jeg ikke kan det samme som før....
Fredag og især lørdag "pressede jeg citronen"... havde det sjovt og var aktiv i ret mange timer.
Søndag "betalte" jeg for lørdagens aktiviteter... måtte hvile, og hvile og hvile... Fik ikke lavet noget som helst "fornuftigt"..
Til gengæld har jeg fortsat "ædegildet"... og mave-tarm systemet har ikke protesteret!
Vægten går op med lynets hurtighed..
Nej , nu må jeg snart slå bremserne i!
Men jeg er vist i en slags "trods" humør....
Vel vidende at der KUN er en til at betale prisen når jeg laver dumme ting...
som at trøstespise.
Håber jeg hen ad ugen kommer mere i balance psykisk.
Jeg venter og venter at sygeplejersken skal ringe.
Hvis hun ikke har ringet torsdag morgen.... er jeg i tvivl hvorvidt jeg selv gider ringe hende.
Blev så skuffet på "min" overlæge at jeg helst ikke vil have noget som helst med de mennesker at gøre.
Hans adfærd ved koloskopien synes jeg er meget kritisabel.
Nåh - solen skinner og i dag må jeg da for pokker kunne være lidt aktiv uden at overmandes af en voldsom træthed...?
12 år18. juni 2012 kl. 07:37
Girl next door
#764
re: Stadig træt...
Til lidt trøst kan jeg fortælle, at dit reaktionsmønster hvad angår smerter/hvile/trods er HELT normalt :-)
Og også hvad angår at spise mere og mere... det er ren belønning i en uretfærdig tid. Desværre har også dét sin pris, men den kommer først hen ad vejen.
Derfor føles det også rarere at dulme smerterne med maden i stedet for at udholde smerten og være slank om 3 uger ;-)
Det samme gælder med at være overaktiv. Lysten og trangen til at være aktiv overdøver alarmsignalerne i en grad, der gør, at i øjeblikket er man villig til at tage alle de smerter, der måtte komme - bare for at få lov til at lave de ting, man holder allermest af. Men når smerterne kommer så er fortrydelsen stor og man sidder endnu engang og undrer sig over, hvornår man mon får det lært.
Fuldstændig ligesom med "Jeg-vil-gerne-være-slank-men-jeg-vil-også-spise-kager-slik-is-for meget mad-og-chokolade"-legen.
Det er først det øjeblik, at vi kommer dertil, hvor vi er villige til at udskyde vores behov et stykke tid for at få noget, der er endnu bedre end det, vi kan få lige NU. De fleste af os har det dog sådan, at vi hellere vil have en lille bonus lige NU end en større en om 3 uger - for vi kan/vil ikke vente - der er ALT for lang tid til.
Det er et virkelig svært mønster at bryde og for mig eget vedkommende kan jeg bare sige, at jeg ikke er nået dertil endnu, så jeg øver mig stadig. Øver og øver..... ;-)
Og også hvad angår at spise mere og mere... det er ren belønning i en uretfærdig tid. Desværre har også dét sin pris, men den kommer først hen ad vejen.
Derfor føles det også rarere at dulme smerterne med maden i stedet for at udholde smerten og være slank om 3 uger ;-)
Det samme gælder med at være overaktiv. Lysten og trangen til at være aktiv overdøver alarmsignalerne i en grad, der gør, at i øjeblikket er man villig til at tage alle de smerter, der måtte komme - bare for at få lov til at lave de ting, man holder allermest af. Men når smerterne kommer så er fortrydelsen stor og man sidder endnu engang og undrer sig over, hvornår man mon får det lært.
Fuldstændig ligesom med "Jeg-vil-gerne-være-slank-men-jeg-vil-også-spise-kager-slik-is-for meget mad-og-chokolade"-legen.
Det er først det øjeblik, at vi kommer dertil, hvor vi er villige til at udskyde vores behov et stykke tid for at få noget, der er endnu bedre end det, vi kan få lige NU. De fleste af os har det dog sådan, at vi hellere vil have en lille bonus lige NU end en større en om 3 uger - for vi kan/vil ikke vente - der er ALT for lang tid til.
Det er et virkelig svært mønster at bryde og for mig eget vedkommende kan jeg bare sige, at jeg ikke er nået dertil endnu, så jeg øver mig stadig. Øver og øver..... ;-)
12 år18. juni 2012 kl. 10:51
Ablanu
#765
re: Overspringshandlinger...
Jeg kommer lige med en (dog lidt sen) kommentar (sådan går det, når det er eksamenstid..)
Det kan godt være, at du føler dig som en tudemarie, men det har du altså også lov til! Du har fået en meget alvorlig diagnose, din krop arbejder på højtryk og det er ikke sådan 'lige' at vænne sig til - Heller ikke mentalt!
Så giv dig lov til at tude! Og at spise også, for den sags skyld. Ikke at du skal grovæde, men accepter at det nok ikke bliver lige nu, at du taber dig 10kg, det må udskydes lidt, til der er nogenlunde styr på det igen!
Mht. maden, er det ikke muligt at blive guidet lidt via de læger og/eller sygeplejersker du har tilknyttet? Mon ikke de ved en smule om det, om ikke andet så en enkelt en af dem?
Og så bliver jeg lige nødt til at vide hvad det mere præcist går ud på, dit ET der.. ? ;)
Det kan godt være, at du føler dig som en tudemarie, men det har du altså også lov til! Du har fået en meget alvorlig diagnose, din krop arbejder på højtryk og det er ikke sådan 'lige' at vænne sig til - Heller ikke mentalt!
Så giv dig lov til at tude! Og at spise også, for den sags skyld. Ikke at du skal grovæde, men accepter at det nok ikke bliver lige nu, at du taber dig 10kg, det må udskydes lidt, til der er nogenlunde styr på det igen!
Mht. maden, er det ikke muligt at blive guidet lidt via de læger og/eller sygeplejersker du har tilknyttet? Mon ikke de ved en smule om det, om ikke andet så en enkelt en af dem?
Og så bliver jeg lige nødt til at vide hvad det mere præcist går ud på, dit ET der.. ? ;)
12 år18. juni 2012 kl. 14:23
calcit
#766
re: Overspringshandlinger...
Nej ingen Kloge Åge her........bare en hilsen til dig fra mig Calcit.
12 år18. juni 2012 kl. 14:34
solakka
#767
Ablanu - svar på spørgsmål om ET
Ablanu - ja jeg er jo et fjumrehoved nu om stunder!
Det er da selvfølgelig de færreste som ved hvad forkortelsen ET står for..
samme koncept findes til mennesker - og hedder da VHT... og til hunde... men kan ikke huske hvad det kaldes ;)
Equine Touch har en dansk hjemmeside - der står også om VHT mv. equinetouch.dk
Kort sagt: Blid bodywork med bindevæv i fokus. Afspænder hesten, styrker immunforsvaret, fremmer helingsprocesserne med mere.
Har været på ET grundkursus - Level 1.
Jeg har også været på kursus i hestemassage... og er ikke helt ueffen til at massere mennesker.... ;)
Men det er jo det der med heste jeg brinner for!!!!!!!!
Det var så fedt første gang i vintras da jeg lavede ET på en Trakhener hoppe, Galla. Hun viste ikke de helt store kæmpe signaler under ET sessionen... smaskede lidt, slappede lidt af... Men BAGEFTER!! Hold da helt op! Hun snorksov hele eftermiddagen, mange timer, i sin boks. Så ET var virkelig noget hun kunne bruge!
ET eller massage er en gave jeg kan give til de heste jeg møder på min vej.... mere velvære til hestene...
Det er meget hyggeligt - jeg kan lide at "kloina" heste... altså have med heste at gøre... de er så utrolig forskellige!
Nogen er mest til ET andre ser ud til at bedst kunne lide massage... de fortæller selv hvor de har spændinger... man skal blot være opmærksom og ikke anmassende..
Nogen gang er det bedst med "håndspålæggelse" - jeg har vanvittigt varme hænder! Hehe - de virker vel nærmest som en varmepude!
Så det der med heste - "kloining" er min hobby!
Nu jeg ikke mere udøver min anden hobby "gymnastik til hest" med børn. (Fordi det er for hårdt for Mickey Mirakelhesten at gå så meget på cirkelvolte)..
Jeg har også tænkt mig at tage op klikkertræning...
Men - lige for tiden er det ikke det helt store jeg kan overkomme...
Så jeg må tage det som det kommer... små skridt ad gangen..
Ak ja - det der med at få råd fra sygeplejersken eller overlægen... det er jo nok en by i Rusland!
Jeg er med i en ret aktiv lukked gruppe på Facebook hvor os med IBD støtter hinanden. Efterhånden har jeg et meget klart billede: de bedste råd kan man få fra de andre i gruppen. Plus at man selv må læse på lektien.. søge viden. Og så prøve sig frem.
Sygdommen er kompleks. Meget kompleks. Den opfører sig uforudsigeligt hos den enkelte... der findes ikke nogle enkle retningslinier som skulle virke for "alle"...
En HELT anden slags sygdom end for eksempel diabetes..
At lægge om sin kost - virker for nogle.
Medicin og kostomlægning virker for nogle.
Virker i en periode for enkelte - og så WHAM! Pludselig går sygdommen i udbrud igen.
Det gør det jo ret umuligt for læger, sygeplejersker og diætister at "rådgive". Der FINDES simpelthen ikke nogen råd som skulle virke for alle. Og man kan ikke vide på forhånd hvad som virker for den enkelte...
Også omkring medicin...
Der var jo overlægen meget klar i sin udmelding. Han sagde: vi prøver først med at trappe ned Prednisolonen og sætter ind max dos med Asacol - som er den medicin som har mindst bivirkninger.
Hvis DET ikke virker - så må vi prøve andre mediciner...
Vedr. trøstespisning: ja det har du ret i - lige nu tror jeg ikke jeg er i stand til at fokusere på vægttab. Det må blive på et senere tidspunkt...
Det er da selvfølgelig de færreste som ved hvad forkortelsen ET står for..
samme koncept findes til mennesker - og hedder da VHT... og til hunde... men kan ikke huske hvad det kaldes ;)
Equine Touch har en dansk hjemmeside - der står også om VHT mv. equinetouch.dk
Kort sagt: Blid bodywork med bindevæv i fokus. Afspænder hesten, styrker immunforsvaret, fremmer helingsprocesserne med mere.
Har været på ET grundkursus - Level 1.
Jeg har også været på kursus i hestemassage... og er ikke helt ueffen til at massere mennesker.... ;)
Men det er jo det der med heste jeg brinner for!!!!!!!!
Det var så fedt første gang i vintras da jeg lavede ET på en Trakhener hoppe, Galla. Hun viste ikke de helt store kæmpe signaler under ET sessionen... smaskede lidt, slappede lidt af... Men BAGEFTER!! Hold da helt op! Hun snorksov hele eftermiddagen, mange timer, i sin boks. Så ET var virkelig noget hun kunne bruge!
ET eller massage er en gave jeg kan give til de heste jeg møder på min vej.... mere velvære til hestene...
Det er meget hyggeligt - jeg kan lide at "kloina" heste... altså have med heste at gøre... de er så utrolig forskellige!
Nogen er mest til ET andre ser ud til at bedst kunne lide massage... de fortæller selv hvor de har spændinger... man skal blot være opmærksom og ikke anmassende..
Nogen gang er det bedst med "håndspålæggelse" - jeg har vanvittigt varme hænder! Hehe - de virker vel nærmest som en varmepude!
Så det der med heste - "kloining" er min hobby!
Nu jeg ikke mere udøver min anden hobby "gymnastik til hest" med børn. (Fordi det er for hårdt for Mickey Mirakelhesten at gå så meget på cirkelvolte)..
Jeg har også tænkt mig at tage op klikkertræning...
Men - lige for tiden er det ikke det helt store jeg kan overkomme...
Så jeg må tage det som det kommer... små skridt ad gangen..
Ak ja - det der med at få råd fra sygeplejersken eller overlægen... det er jo nok en by i Rusland!
Jeg er med i en ret aktiv lukked gruppe på Facebook hvor os med IBD støtter hinanden. Efterhånden har jeg et meget klart billede: de bedste råd kan man få fra de andre i gruppen. Plus at man selv må læse på lektien.. søge viden. Og så prøve sig frem.
Sygdommen er kompleks. Meget kompleks. Den opfører sig uforudsigeligt hos den enkelte... der findes ikke nogle enkle retningslinier som skulle virke for "alle"...
En HELT anden slags sygdom end for eksempel diabetes..
At lægge om sin kost - virker for nogle.
Medicin og kostomlægning virker for nogle.
Virker i en periode for enkelte - og så WHAM! Pludselig går sygdommen i udbrud igen.
Det gør det jo ret umuligt for læger, sygeplejersker og diætister at "rådgive". Der FINDES simpelthen ikke nogen råd som skulle virke for alle. Og man kan ikke vide på forhånd hvad som virker for den enkelte...
Også omkring medicin...
Der var jo overlægen meget klar i sin udmelding. Han sagde: vi prøver først med at trappe ned Prednisolonen og sætter ind max dos med Asacol - som er den medicin som har mindst bivirkninger.
Hvis DET ikke virker - så må vi prøve andre mediciner...
Vedr. trøstespisning: ja det har du ret i - lige nu tror jeg ikke jeg er i stand til at fokusere på vægttab. Det må blive på et senere tidspunkt...
12 år18. juni 2012 kl. 21:25
solakka
#768
Tak calcit for din hilsen!
Hej Calcit - og tak for din hilsen! Det var mega hyggeligt at chatte når vi begge ikke kunne sove!
12 år18. juni 2012 kl. 21:29
solakka
#769
GND - ak ja! Det er en læreproces!
GND - du kender jo problematikken alt for vel!
Det er en kæmpe støtte at du orker kommentere og belyse! Stor hjælp!
En ting er at SELV mene at ens reaktioner er "helt normale". En anden er hvis nogen med forstand og erfaringe bekræfter at "JA! Du reagerer HELT normalt".
Trods og trøstespisning....
Der er jo ikke andet for, end at komme op igen når man har faldet i...
Det dumme er- at jeg virkelig INGEN advarselssignaler får fra min krop når jeg ikke stopper i tide!
Jeg har det fint - er igang, aktiv, laver ting...
Sidst TROEDE jeg faktisk at jeg KUN skulle hvile en lille bitte stund når jeg kom hjem... måske et kvarter. Jeg troede faktisk at jeg efter en lille 15 min morfar ville være frisk, ville støvsuge, rense ukrudt... alt muligt!
I stedet for sov jeg fra tidlig eftermiddag helt til næste morgen. (Jeg har jo tidligere i mit liv haft et meget LILLE søvnbehov!! Nu er det helt tværs om... har et ekstremt stort behov for søvn...)
Men var så heldig at jeg vågnede lidt ind emellan - så jeg fik taget min mediciner..
Så jeg må lære den hårde vej! Prøve mig frem..
Men hvor er det dog sølle! En lille times spadsertur med Mik i skoven i dag. Lidt indkøb på vejen hjem.
Og det var så dagens program!
Mere KAN jeg ikke.
Faldt i søvn når jeg kom hjem...
Føler mig elendig. I mit tidligere liv ville jeg have haft et godt stykke over 38 i feber når jeg har det som jeg har det nu.. ( jeg har jo haft lungebetændelser ret mange gange - med feber op mod de 39... det er sådan jeg har det nu... som hvis jeg havde dobbeltsidet lungebetændelse med høj feber. Dog uden hoste - heldigvis da!!)
Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at begynde at måle min temperatur... Men skulle ikke GIDE bøvle med det også!
Lige pludselig faldt nogle brikker på plads for mig. Som jeg jo i fornuftens navn bliver nødt til at tjekke og holde styr på... jeg har en mistanke om, at graden af aktivitet i min sygdom afspejler sig direkte i oplevelsen af at have feber, være febril...
Den dumme sygdom har med største sandsynlighed ulmet i al stilhed i hvert fald siden 2004...
Hvis bare ikke jeg havde "kommet i dårlig selskab" - så havde den sikkert blevet ved med at ulme i stilhed...
Nåh - nu må jeg vist begynde at tænke på at komme "ordentlig" i seng! Min lille morfar - med tøjet på - var vist et fire fem timers lille "hvil"....
Det er en kæmpe støtte at du orker kommentere og belyse! Stor hjælp!
En ting er at SELV mene at ens reaktioner er "helt normale". En anden er hvis nogen med forstand og erfaringe bekræfter at "JA! Du reagerer HELT normalt".
Trods og trøstespisning....
Der er jo ikke andet for, end at komme op igen når man har faldet i...
Det dumme er- at jeg virkelig INGEN advarselssignaler får fra min krop når jeg ikke stopper i tide!
Jeg har det fint - er igang, aktiv, laver ting...
Sidst TROEDE jeg faktisk at jeg KUN skulle hvile en lille bitte stund når jeg kom hjem... måske et kvarter. Jeg troede faktisk at jeg efter en lille 15 min morfar ville være frisk, ville støvsuge, rense ukrudt... alt muligt!
I stedet for sov jeg fra tidlig eftermiddag helt til næste morgen. (Jeg har jo tidligere i mit liv haft et meget LILLE søvnbehov!! Nu er det helt tværs om... har et ekstremt stort behov for søvn...)
Men var så heldig at jeg vågnede lidt ind emellan - så jeg fik taget min mediciner..
Så jeg må lære den hårde vej! Prøve mig frem..
Men hvor er det dog sølle! En lille times spadsertur med Mik i skoven i dag. Lidt indkøb på vejen hjem.
Og det var så dagens program!
Mere KAN jeg ikke.
Faldt i søvn når jeg kom hjem...
Føler mig elendig. I mit tidligere liv ville jeg have haft et godt stykke over 38 i feber når jeg har det som jeg har det nu.. ( jeg har jo haft lungebetændelser ret mange gange - med feber op mod de 39... det er sådan jeg har det nu... som hvis jeg havde dobbeltsidet lungebetændelse med høj feber. Dog uden hoste - heldigvis da!!)
Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at begynde at måle min temperatur... Men skulle ikke GIDE bøvle med det også!
Lige pludselig faldt nogle brikker på plads for mig. Som jeg jo i fornuftens navn bliver nødt til at tjekke og holde styr på... jeg har en mistanke om, at graden af aktivitet i min sygdom afspejler sig direkte i oplevelsen af at have feber, være febril...
Den dumme sygdom har med største sandsynlighed ulmet i al stilhed i hvert fald siden 2004...
Hvis bare ikke jeg havde "kommet i dårlig selskab" - så havde den sikkert blevet ved med at ulme i stilhed...
Nåh - nu må jeg vist begynde at tænke på at komme "ordentlig" i seng! Min lille morfar - med tøjet på - var vist et fire fem timers lille "hvil"....
12 år18. juni 2012 kl. 21:53
solakka
#770
hvile hvile hvile og trøstespisning!
Det er bare at holde ud - og håbe på bedre tider!
Jeg som tidligere har haft et ekstremt lille søvnbehov er nu gået i hi!
Midt i den skønneste sommer!
Jeg må have tålmodighed og bare tage dagen som den kommer...
INTET nyt fra hospitalet. Så jeg må vel ringe og spørge...
Jeg som tidligere har haft et ekstremt lille søvnbehov er nu gået i hi!
Midt i den skønneste sommer!
Jeg må have tålmodighed og bare tage dagen som den kommer...
INTET nyt fra hospitalet. Så jeg må vel ringe og spørge...
12 år21. juni 2012 kl. 08:26
Jeg var lidt bange for hvad der ville ske nu jeg havde kastet mig ud i æde-orgie.
Hvad nu hvis "straffen" ikke kun ville være overvægt og det som følger med overvægt..
Hvad nu hvis min mave - som jo i forvejen havde skabt sig lidt efter koloskopien - ville gå amok?? Jeg ville få sygdommen i udbrud igen... og... hvad nu hvis..
HAHA! Det gik HELT modsat ( ja devsærre ikke vedr. overvægt) . men mave-tarm systemet så ud til at synes det var alle tiders at slippe for det sunde og få masser af fedt og sukker!! Nu forstår jeg ingenting!!
Det betyder bestemt ikke, at jeg vil tage på det jeg har kommet af med - dvs de sidste 20 kg som ikke er kommet snigende. (Vejede jo engang et godt stykke over 100kg, gik 2005 ned til omkring 60, Har efterfølgende taget på... og plejer at ligge mellem 75 og 88 alt an efter... så de sidste 20kg har da i hvert fald holdt sig borte i over syv år ;) )
Tværs om: her skal drejes på kost knapperne og motions knapperne så vægten kommer ned, konditionen op. Og forhåbentilg energien også kommer opad..
ØV at vejret skal være så ustabilt!
Ville måske kunne skrabe mig op, binde snor om for at holde mig sammen, og så kravle ud til hesten...
Var jo igår både på ridetur, udførte ET sessions OG hyggede i stalden med torden kaffe med kage.
Troede jeg skulle tege en lille morfar - men faldt i søvn. Vågnede blot på et tidspunkt - heldigvis!! Fordi det jo er vigtigt at jeg tager mine mediciner.
Ellers sov jeg igennem helt til i dag - SKØNT at jeg kunne sove på trods af Prednisolonen.