Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

#1151 af solakka

+0,3 kg - UPS! Not to worry! Spiste 1,111 kg frugt og grønt i går.. så derfor!
I dag venter endnu en herlig solskinsdag!
Mik og jeg skal ud i skoven på skridttur i godt selskab.
Hvad mon vi får se af vidunderlige ting?
Gårdagens skønheds oplevelser var fantastiske!
Findes der noget mere elegant end rådyr? Og den store rovfugl som fløj lavt i en perfekt bue over den anden ekvipage som töltede taktfast på vej bort fra os - et uforglemmeligt øjeblik!
Farverne, lyset, bevægelserne - stemningen!
Og ikke mindst den fuldendte harmoni mellem Mik og mig...
Glæde og fred!
Kommer i tanker om min fars yndlings psalme..

Kun en dag, et øjeblik ad gangen –
hvilken trøst, hvordan det end mig går!
Hvorfor skal mig uro holde fangen –
i min Faders hånd jo alting står?
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag han også sende vil
mig den del jeg får af fryd og smerte,
som han ser, jeg trænger til.

»Som din dag er, skal din styrke være!«

Jeg var jo så lille, kun fire år, når min far døde. Men jeg har aldrig glemt ham. På trods af, at der ikke måtte tales om ham - det kunne min mor ikke bære.
Min mor var kun 32 år gammel når hun mistede sin mand. En usædvanlig smuk kvinde, strålende begavet, flittig, nøjsom, kompetent.På de fleste områder et usædvanlig strålende forebillede.
Min mor var min fars minde ubrydelig tro hele livet.

Men ak - hun var mig ikke en god mor. Kunne ikke elske mig.
Jeg er ikke engang sikker på at hun holdt af mig...
Men jeg ved at hun altid respekterede mig. Havde høje tanker om mig.
Hun elskede min lille bror..
Faktisk var det MIG som valgte hende fra. Meget tidligt - det var nogen tid efter min lillebrors fødsel. Jeg har vel været lidt på to år gammel.
Grunden til at jeg har så præcise minder fra så tidlig en alder skyldes at jeg meget tidligt udviklet. Jeg kunne læse når jeg var to år gammel. Og kunne læse "rigtige" bøger flydende når jeg var fire.. havde et enormt ordforråd fordi jeg kunne, og blev opfordret til, at slå op i ordbøger og leksika. Tihii - med UDTALEN var det jo lidt si som så.. Min mellemste søster driller mig end i dag for min måde at udtale Empire State Building når jeg var fire år gammel...

Ja ja - memory lane!
Og hvor er det godt, føles godt, at jeg er helt forsonet med at jeg desværre ikke har haft det jeg kalder "en god mor"!
JEG holder nemlig af min mor og synes hun var et fint menneske. Jeg VED hun gjorde bogstavelig ALT som stod i hendes magt for mig og mine søskende.
Godt nok ikke af kærlighed til HELE flokken.
Men fordi det var det rette at gøre!

Og det er stort.

Man kan ikke selv vælge hvem man elsker!

Men man kan vælge hvordan man opfører sig

#1152 af solakka

Håhhåjaja - INGEN belønning i dag! På trods af styr på kost og motion. Tværs om viste den uvenlige vægt atter en lille øgning af vægten..ØV!
Men - det skal nok komme!
Atter en gang fik jeg bekræftet at det er lidt halsløs gerning at veje sig hver dag.
Fordi der er udsving.. som ved første blik måske virker ulogiske. Men som ikke er det. Mange faktorer påvirker jo den øjeblikkelige vægt...Også hvis man vejer sig på ca samme tidspunkt hver morgen. Hvis man ikke lever HELT regelmæssig, men spiser på forskellige tidspunkter. Og for eksempel spiser store mængder grønt og frugt - og fordøjelsen ikke er lige så hurtig hver dag...
I mit tilfælde tror jeg jeg skal være glad og tilfreds med at vægten tilsyneladende har sneget sig op!
Fordi ganske enkelt: min mave har faldet lidt til ro igen efter at bekymringen for Miks helbred gav stress og tynd mave... start på udbrud af sygdommen.

Solen skinner - men i dag kommer jeg nok ikke ud i skoven med Mik og i godt selskab.
Skal køre min syge datter midt på dagen.
Smeden kommer kl seks - så jeg vælger at lægge skridt motionen i tidsrummet før smeden kommer.
Og vores dejlige "makker ekvipage" rider den tid vi plejer - nemlig om formiddagen.
Men det er OK. Mik og jeg får sikkert hygget os på tomandshånd!

Jeg har evnet at skyde de dystre tanker i baggrunden. Leve i nuet når jeg er sammen med Mik. Nyde vores gyldne øjeblik.

#1153 af solakka

Så har Mik fået en fjerde diagnose!
Prognosen er god.
HURRA!! Mik og jeg må følges ad forhåbentlig mange år endnu!
Han KAN blive helt rask!
Men det vil tage lang tid - fem seks måneder mindst - før vi kan gå igang med genoptræning.

Skadet gaffelbåndsvedhæftning er diagnosen! Det er vist noget værre noget!
Og svært at diagnosticere!

Min hest har været halt af og til siden November 2012.

Første diagnose December : hovbyld (den tror jeg ikke på)
Anden diagnose Februari : kodeledsforvridning
Tredie diagnose Marts : næsten helet kodeledsforvridning men nu galle i knæet.

Og så ENDELIG fjerde diagnose April: skadet gaffelbåndsvedhæftning.
Prognose: god
Men der går mindst fem seks måneder endnu.. med sygefold og kun skridt motion...
HVIS første diagnose havde været korrekt - så var vi måske i mål, eller tæt på nu...

Men ingen ide at græde over spildt mælk.
Og ingen ide at være skuffet over de tidligere dyrlægers diagnoser. Som "mester" selv sagde "jeg kommer som rosinen i pølseenden" fordi det er hele sygdomsforløbet som indikerer hvad der er galt!
Det at skaden flytter i benet.. (hov - kodeled - knæ)
Det at haltheden forsvinder ved hvile og skridtmotion. men bliver fremprovokeret ved indførelse af trav repriser i genoptrænings programmet..

Lige de sidste dage har jeg ikke magtet at holde styr på kosten... men faldt ned i trøstespisningsfælden.
Vi skal IKKE have fristelser i fryseren!

Men pyt! det er bare at klø på igen!

Kan I have en god dag derude! alle søde medtabere!

#1154 af solakka

Svært at holde modet oppe...
Jo mere jeg læser om gaffelbåndsskader - desto mere ked af det bliver jeg.
Det er altså ikke rigtigt at prognosen som sådan er "god".
Mere tværs om.
Der er mange faktorer der taler for at Mik ikke bliver rask igen.

Men nu MÅ jeg lade være med at tænke og gruble over hvor galt det mon er.
Mik skal til scanning onsdag. Først da scanningen er udført kan man vurdere omfanget af skaden. Og give en realistisk prognose.

Bare et lille pip...
Vejede mig i morges og vægten var OK.Den var under 84 kg for første gang i længere tid.
Så det kan lade sig gøre at tabe sig UDEN at taste ind!

#1155 af solakka

4 kg af mit nuværende delmål 7,3 kg er forsvundet.
Men jeg kan ikke glæde mig over det.

Jajooh - det er da meget praktisk at jeg nu kan passe to par ridebukser størrelse 42 jeg havde i klædeskabet. Nu når foråret næsten er her og min kæmpe Michelin-mands dragt (to delt flyverdragt) skal skiftes ud mod normale ridebukser.

Jeg ser da at også vintergækkene, Dorothealilierne ja sågar nogle modige krokus har slået ud i vores have.
Fuglene har travlt og synger især morgen og aften.

Men jeg har svært at glæde mig over alt det smukke.

Jeg er så inderlig ked af at min bedste ven er syg. Bekymret for at han ikke kan blive rask nok til at have et godt hesteliv.

Normalt er jeg ingen tudemarie - men det er svært at lade være.
ONSDAG - kom så!
Det er så belastende at ikke vide HVOR slem skaden er.

#1156 af solakka

"Den gyldne middelvej er svær. Især når man plejer at køre ude i grøftekanterne og er vant til at svinge fra den ene side til den anden." citat Girl next Door. Atter et pletskud - meget præcis formulering!
Og hvor følte jeg mig ramt!

Meget tunge dage at komme igennem.. ONSDAG - kom nu!

Jeg håber så inderlig at Jarløv
1) får bekræftet sin diagnose så tæt på 100% som det nu er muligt i virkelighedens verden.
2) mener at skaden ikke er så slem at prognosen er helt.. derude hvor hesten SKAL have fred.
3) at Jarløv IKKE foreslår stamcelle behandling... den patenterede Brittiske metode...

Fordi jeg nok ville have et helvede at få fat på de ca. 50.000 kr de behandling koster. (Miks sygeforsikring har et loft på 25.000 kr/12 måneder... Og vi har jo brugt en betragtelig sum på de forkerte diagnoser...)

Men hvad nu hvis Jarløv mener at den mega dyre behandlingen vil give Mik bedre odds at blive rask...?????
Hvad gør jeg så??

I mit hjerte er Mik en uvurderlig, kostbar hest.
Men i den krasse, materielle vedren - så var hans købspris 30.000 kr...

#1157 af kosesmølf

Jeg forstår godt dine bekymringer, Sol.

Men de hjælper altså overhovedet ingenting! Bekymrimger og sorger på forskud har overhovedet ingen virkning i forhold til at kunne ændre på begivenhederne. Jeg hørte et foredrag for et par år siden hvor en klog mand netop snakkede om dette med bekymringer. Han fortalte om en dame han kendte som var så bekymret over alt. for eksempel var hun bekymret over at hendes søn skulle flyve til Thailand. Hele tiden mens han var i flyet måtte hun gå og bekymre sig, og kunne først holde op når han var landet igen. Manden spurgte hende så hvorfor hun egentlig måtte bekymre sig? troede hun at flyet ville falde ned hvis hun ikke gjorde det? Det troede hun selvfølgelig ikke, men alligevel bekymrede hun sig. Jeg har tænkt meget på den historie siden, fordi jeg også kan gå og bekymre mig for ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Og hvis der endelig skulle gå noget galt, hjælper det jo ikke at kunne sige at "se, det var det jeg frygtede. Godt jeg har gået og bekymret mig", for det gør ikke sorgerne mindre. Jeg prøver at lære af den kloge mand, men det er ikke let. Måske det alligevel kan dulme din ventetid lidt? Hvis du var i nærheden af mig, skulle jeg tage dig med ud at se min fjollede unghest, som helt sikkert kunne få smilet frem på dine læber for en lille stund :)

Held og lykke med Mik i morgen. Du gør ihvertfald alt hvad du kan for ham!

#1158 af solakka

LYKKELIG og lettet!!
Men træt. Faktisk helt punkteret...
Mik bliver rask.
Blot vi gør som vi har fået besked på at gøre.
Det kommer at tage lang tid. Endnu fem til otte måneder.

Indtil en ny scanning viser, at skaden er helet helt op, skal hesten stå på sygefold. De næste seks uger må vi kun gå en lille tur på 20 - 25 minutter per dag.

Men det må den lille hest affinde sig med.
Vi må øve stilfærdige cirkus trick så han bliver lidt stimuleret alligevel.

Fik selv kigget med på skærmen ved scanningen. Jarløv er en eminent pædagog. Og så hjælper det sikkert at jeg jo har haft med patologiske undersøgelser af væv prøver at gøre... Så jeg har en hands-on opfattelse af sener, blodkar og andre pattedyr strukturer.
Skaden har været voldsom - gaffelsenen havde en tværgående læsion i hele bredden. Tilhæftningen er også røget på et rimelig stort stykke.
Gaffelsenen er hævet. Men heldigvis klemmer den ikke hovedblodåren - så ingen operation nødvendig.
Ingen af de der nymodens metoder til at fremskynde heling er brugbar lige nu. Måske senere når hævelsen er forsvundet.

Neej hvor er jeg lettet!
Jeg var helt forberedt på en dødsdom..

I hh. til litteraturen er prognosen nemlig dårlig.

Men jeg fik en troværdig forklaring på dette!

1) Der bliver ikke tjekket grundigt vha scanning hvorvidt blodåren er kommet i klemme. Hvis blodåren ikke kan forsyne vævet med "byggestene" - så kan en skade jo ikke hele op.

2) Folk fatter ikke, at en læsion i en sene er meget, meget lang tid om at hele. Hesten bliver hurtigt "halt fri" - og så går folk igang med genoptræning og ridning. Og så går det galt igen. Efter gentagne "runder" med sygefold-ridefri perioder som medfører at hesten virker rentgående og kommer i genoptræning og så bliver halt igen - så OPGIVER mange heste ejere. Og så bliver hesten aflivet...
Det var i hvert fald Jarløvs bud på hvorfor statistikken viser en dårlig prognose for denne type af skader.

Efter gårdagens trøsteædeflip (2 stk 100g Geischa chokolade, lidt ekstra portioner crisp med cheddar - og så en pænt stor skål med mandler og rosiner og en håndfuld abrikoser) så bør jeg i hh til madital have taget næsten 250 g på!
Lad os nu se hvad vægten siger i morgen eller efter et par dage!

#1159 af clp20

Ej hvor er det dejligt at høre! Har faktisk tænkt på jer, da jeg var ovre ved krikken (den er jo også i gang med genoptræning) og krydsede mentalt fingre for at det hele ville lykkedes - om end sådan noget tager tid... Sener er som du selv skriver enormt lang tid om at hele, og ja gaffelbåndsskader har en rigtigt grimt ry, så forstår udmærket du blev bange for jeres fremtidsudsigter sammen :) Men så meget desto bedre følelse i dag :)
Og skide være med trøstespisningen - bare du kommer efter det igen, så lad bekymringer være bekymringer :D

#1160 af fedania

Fantastisk god nyhed at Mik nok skal komme sig. Og med din ihærdighed er jeg slet ikke i tvivl om, at du nok skal motivere og aktivere ham hele forløbet igennem.