Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1491
læser jo ofte med, og selvom jeg ikke forstår mig så meget på heste-verdenen. (fik netop udlevet min hestepige drøm som 10-14 årig - faktisk i en lang periode på islændinge...) Så nyder jeg bare altid så meget at læse om dine oplevelser med MIK, og hvordan du kan få vendt selv ret negative situationer til noget positivt...

og SÅ FLOT med vægttabet. Dejligt at det kan mærkes også :)
10 år10. april 2014 kl. 15:06
#1492
Hej Solakka - tror vi er ret ens, hvad angår det med sure miner. Jeg er selv meget smilende og hjælpsom. Mit princip er 'vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig'.
Det lyder rigtig dejligt, at der er aldrende heste i stalden også. De kan jo faktisk blive ret gamle, hvis man passer dem godt. Du har også bare en supergod veninde!
Hav en god dag :))
10 år10. april 2014 kl. 15:41
#1493
Åh, hvor det ligner dig, søde Sol, at vende tingene til noget positivt og sørge for at tingene glider alligevel. Man kan bare mærke på dig at du er et hjertevarmt menneske og at du gør rigtigt meget for at passe Mik og du selv ind et nyt sted. Og det med at tænke i Kennedy-banerne synes jeg er godt. Hvorfor ikke sprede glæde og smil, når man kan? Der er mavesure mennesker nok i forvejen.

Jeg tror også at det har været en svipser med at der manglede en sygeboks til Mik - for mine amatørøjne virkede det som et godt sted du og Mik er flyttet til. Lidt bedre end det andet, må jeg sige. Men hvad ved jeg om hesteverdenen og dens hjørner? ;-)

Efter påske må vi se om vi ikke kan finde en dag. Jeg har nemlig ferie, så jeg kan godt komme en hverdag med bananer til den lille søde Mik. <3
10 år10. april 2014 kl. 18:03
#1494
Tak for de rosende ord!
Mini charmeoffensiven virkede! (smiler)
Tror den gode stemning er genoprettet!
Der kan man se, hvad er passende portion nybagt lækker kage, pakket fint ind i sølvpapir og med rød sløjfe om plus aktiv hjælpsomhed kan tilvejebringe!
Ekstra BONUS til mig: vægten viste 77,8 kg her til morgen!

Første gang i laaang tid vejer jeg under 77 kg - YESS!

Det er mega hårdt at muge bokse strøet med halm. MEGET hårdere arbejde end spåner, træpiller eller tørv.
Lille P og Miks bokse er små, og de er i sine bokse mange timer = MEGET våd bund = mange små trillebøre.
De to drenge har jo selskab af hinanden - begge er langtids sygemeldte. Forudsat selvf. at ikke Lille P. bliver flyttet. Til et billigere sted. Han var jo i træning - hos en toprytter. En gammel gaffelbåndsskade + en ny gaffelbåndsskade = Lille P. bliver nok ikke konkurrencehest. I hvert fald ikke - hvis han ikke får LANG tid til at blive rask...

Der danner sig et meget klart billede for mig... heste med gaffelbåndsskader, som ikke får lov til at være tilstrækkelig lang tid på sygeorlov, bliver ikke raske. Og de bliver til sidst aflivede. Når man gentagne gange har taget dem i brug, "genoptrænet" dem alt for tidlig... og de gentagne gange ikke holder til det, men bliver halte igen.
Det bekræfter også hvad den dygtige dyrlægen sagde omkring Miks gaffelbåndskade og jeg var så ulykkelig fordi jeg havde læst, at prognosen er dårlig.
Det er ikke noget at sige til, at "prognosen er dårlig" når hestene ikke får fred til at blive helt raske... ØV!
Jeg frygter for Lille P's skæbne.

Firkanten - det lyder hyggeligt at du vil kunne komme op og hilse på i påsken!
Det må vi snakke nærmere om!
10 år11. april 2014 kl. 08:19
#1495
Er inde i en dårlig periode... ØV!

I mit tilfælde er det ikke kedsomhed som får mig at overspise... Men at jeg bliver dybt ulykkelig... og ikke kan GØRE NOGET, ikke aktivt kan "slå problemet i ihjel", udrydde problemet.... eller nærmere - problemerne.
Jeg er en "handlingens kvinde" og det piner mig frygtelig hvis jeg ikke kan finde løsninger, gå igang... At passivt acceptere problemer - ligger ikke til højre ben for mig.


Jeg har heller ikke sundet mig efter Mik-boks-mareridtet.... endnu.

Sidste onsdag overspiste jeg... 4.453 kcal... vægtøgning 297 g
Overspisning gentog sig i søndags... 4.056 kcal. Hvoraf 2.241 var SLIK.
Købt i trods og utilpashed... så jeg kunne guffe hele vejen hjem fra Glostrup...

Jeg har det i forvejen svært med alkoholikere.. blandmisbrugs folk.

I søndags kom min datter hele vejen fra Glostrup med offentlig transport, på trods af at hun var sløj, havde ondt. KUN for at, som aftalt med min søde veninde, ride en lille tur på venindens flinkeste hoppe.

Det kunne jo så ikke lade sig gøre.

Saddelen var ikke på sin plads. Heller ikke trensen eller nosremmen.

Fandt sadlen - den var forladt i stalden... Sadler skal opbevares bag LÅS. Der sker så mange tyverier.

Stalden lignede jeg ved ikke hvad - man kunne se, at der var striglet en rød og en sort hest. HVILKE HESTE? Hvis den røde hoppe, jeg har betalt sko til så min datter kan ride, har blevet redet... så er det ikke fair hvis hun skal slæbe rundt med min datter bagefter...
Grimer og tov var heller ikke sat på plads..

Hovedtøjet til hoppen var heller ikke på sin plads.

Vi prøvede alt muligt... men intet så OK ud... Et tøjle beslag var knækket.. og tøjlen bundet fast i biddet med en knude...
Til sidst prøvede vi med en nakkerem og et bid som så ud til at passe... men syntes ikke nogen af nosremmene kunne bruges...

Efter 5 minutters lunten rundt - måtte min datter opgive. Nakkerem med bid og tøjler - men UDEN nosrem - er en dårlig ide med denne hoppe. (At ride Mik med sådan optømning er helt uproblematisk.. det var derfor vi prøvede)

SURT at komme så lang vej for så lidt. Transporten koster minsandten også ret mange penge...

På plus siden for min veninde:

1. OK - hoppen nød at blive striglet efter alle kunstens regler. Snart er alle "klumper" i pelsen helt fjernet. Hvis en islandsk hest ikke er regelmæssig striglet meget grundigt - så opstår der "klumper" i pelsen. Disse må forsigtigt fjernes med tiden.. Man kan ikke fjerne dem alle ved kun en striglings seance. Der skal tålmodighed til.

2. Alt "grej" blev sat på plads.

3. Stalden ordnet og fejet.

Men det var ligesom ikke DET min datter kom så langt efter....

Det er nu anden gang, at den drikkefældige narkoman pige, som har fået lov til at bo til leje i en hytte på ejendommen, har lavet ravage i det ridegrej som skal bruges til den hoppe min datter må ride.
HVER gang når min veninde er i Jylland.

Når katten er borte danser rotten på bordet..

Foregående gang bad hun mig så mindelig at ikke sladre til min veninde om at hun, narkopigen, var stangstiv...

Min loyalitet ligger hos min veninde - naturligvis!
Min veninde er et godt menneske og min bedste veninde. Jeg holder uendelig meget af hende.

Grunden til jeg ikke sladrede om "rottens dansen på bordet" var, at min veninde var så mega syg. med dobbeltsidet lungebetændelse, halsbetændelse OG mellemørebetændelse hvor den ene trommehinde havde sprunget.

Jeg syntes ikke hun skulle høre om "rottens" svigefulde adfærd... Betingelserne for at rotten må leje hytten til en billig peng er nemlig NUL sprut, NUL narko på ejendommen.
Når man er meget syg har man da ikke brug for at blive belastet med yderligere problemer...

Og jeg var så naiv, at jeg troede at "rotten" ville holde sig på måtten, at det var en en gangs forestilling..

Men nu må jeg vist fortælle min veninde hvad jeg har observeret.

Jeg er jo også ked af, at min datter måske holder op med at ride på venindens flinke hoppe... Hvis det skal være SÅ usikkert hvorvidt der findes saddel og hovedtøj.. så tror jeg ikke hun er motiveret at rejse så langt for at atter stå der med lang næse.

En løsning er, at vi tilpasser en af mine trenser til hoppen. Og så har vi eget hovedtøj med.

Men så bliver jeg vist nødt til at købe et bid..
Tror ikke at noget af Miks bid passer..

Nej, nu må jeg vist videre i teksten. Snart!

JEG må lægge en plan for hvordan jeg undgår overspisning næste gang jeg bliver mega ked af det!!

HVAD skal jeg gøre i stedet for?
Når jeg bliver så fortvivlet. Har jeg brug for at udagere.. men ikke vil begynde at smide med ting... smække med døre... stampe, rase..

Hvis jeg dog kunne LØBE - så ville det være rigtig godt.
Men det må jeg jo ikke med mine ødelagte fødder, knæ og hofteled...

10 år15. april 2014 kl. 08:35
#1496
Hvad med en boksebold? Du behøver jo ikke stå og hoppe mens du slår ud som bokserne gør - men jeg tænker at dét at få aggressionerne ud på den måde måske vil være godt? :)
10 år15. april 2014 kl. 09:02
#1497
YES fedania - en boksebold ville være FED! men - jeg glemte jo lige at også nævne at jeg døjer med ret skrappe smerter i højre arm... Burde vist holde HELT fri fra pc, heste strigling og mugning... NUL husgjerning... osv i en periode!

Armen pakkes ind i uld til natten... bliver smurt ind i Felden, Ibutop og hvad har vi... Men den GIDER ikke arte sig lige nu! HRMPF!!

HVOR kan man købe reservedele?
På ønskeseddelen står diverse..
10 år15. april 2014 kl. 11:06
#1498
Så bare en ballon måske? Med påklistret ansigt, hvis der er behov? ;) :D
10 år15. april 2014 kl. 11:22
#1499
Hahaaa - så skulle det vist være MIT ansigt!

Jeg er godt sur på mig selv!

Hvorfor faldt jeg i TO gange?? HVAD blev bedre af at køre slik ind i hovedet???? HRMPF!!

Der er nok problemer og triste - ja direkte SØRGELIGE ting i mit liv uden at jeg selv skal bidrage til "festen" med at spise ting jeg bestemt ikke har godt af!!

Jeg må ARBEJDE mig ud af denne dårlige stemning..

Eller måske har min veninde tid og overskud... til en lille seance hvor vi bitcher og ordner verdens situationen...?

Jeg behøver ikke sidde og jamre mig og belaste veninden med mit brok... det hjælper ALTID på mit humør når os to drikker kaffe og ordner verdens situationen.. uden at vi skal vade særlig meget omkring MINE genvordigheder.
10 år15. april 2014 kl. 16:05
#1500
Neej - humøret er stadig ikke "normalt"... vægten kravler opad...

Jeg MÅ tage mig sammen!

Men det er vist nemmere sagt end gjort lige nu....

Måske er det blot "en dårlig periode" som skal overståes...? Helst hurtigere end et lyn...


10 år17. april 2014 kl. 08:17



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });