Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1161
re: Solen skinner og jeg er lykkelig!
Hurra hurra!
Så var det alligevel ikke så slemt -det var vel nok dejligt at høre :) Og de 5-6 måneder skal nok gå lynhurtigt, og så er du tilbage i sadlen igen. Nu kommer sommeren jo snart, og så bliver det bare hyggeligt med trække-græsse-ture for dig og den lille seje Mik! Og om 5 måneder har vi jo også en slank og adræt tante sol, som med god samvittighed kan springe ret op i sadlen, ikke sandt? ;) Nej, pjat -men alligevel: måske kan man vende det til noget positivt, og bruge den periode som motivation til at træne både dig og Mik op igen sammen?

Hurra hurra igen!
11 år18. april 2013 kl. 14:25
#1162
re: Solen skinner og jeg er lykkelig!
Tak! Delt glæde er dobbelt glæde - så tak til clp20, fedania og kosesmølf!
Mik er jo ikke tilfreds med situationen - men han har det bedre i "køkkenhave-sygefolden" - den ligger mere ugenert og Mik føler sig mere tryg. Det ved jeg - fordi han tør ligge ned og slikke solskin.
Det var så søde Mik og Ás i dag når jeg kom - de lå tæt på hinanden på hver sin side af hegnet.
Fordi den fold er for stor så bliver den delt op i to i weekenden. Mik må ikke hoppe eller løde - så derfor.
heller ikke godt hvis han ene hest får alt for meget græs til rådighed.
Jarløv halverede gåtiden fra 45 - 40 minutter til 25 - 20 minutter efter han havde set skadens omfang ved scanningen...

EN spændende ting: før Mik var til halthedsundersøgelse første gang så havde vi besøg af Ditte Young- berømt for at kunne kommunikere telepatisk med dyr. Jeg har jo altid lyst til at prøve diverse. Især når det kun koster penge..
Det var mange spøjse ting Ditte kunne fortælle om Mik...
Blandt andet sagde Ditte at Mik siger han har ondt i højre bagbens hase.
DET har jo vist sig at passe 100%!
Jeg skulle have troet på hvad Ditte sagde at Mik siger - og bedt dyrlægen tjekke Miks hase...
Men den slags gør man jo ikke, vel?!
Så jeg troede mere på dyrlægen som mente det var en kodeledsforvridning..
Det var det jo så ikke.
Men en styg læsion i senen lige der den tilhæfter en af knoglerne i hasen - og også tilhæftningen til knoglen i hasen var jo skadet...

Jeg var lidt modig og fortalte Jarløv om telepati-damens udsagn...
Nej hvor er jeg TRÆT!
Jeg er stadig tummelumsk.
Men det bliver sikkert bedre om nogen tid.

Hvor er jeg bare inderligt lykkelig for at Mik kan blive rask!
Og jeg skal nok skynde mig at tilkalde folk som kan "snakke" med Mik og fortælle hvorfor han skal holde sig i ro. Og hvorfor han må have tålmodighed.
God nat! Nu gaaaber jeg så jeg må skynde at taste maden ind før jeg falder i søvn her ved min pc!
11 år18. april 2013 kl. 19:30
#1163
re: Solen skinner stadig!
Kæmpe nedtur!
Læs nu her I yngre kvinder - og tænk over hvad jeg opdagede i går!

Sensmoral/ budskab:
Man skal holde sig igang fysisk! Hvis man IKKE gør det - så mister man evnen til at gøre det man tidligere uden problemer kunne!
Og måske uden at man ens opdager det!

Min plan er jo, at under den tid hvor Mik er rekonvalescent, skal JEG oppe mig:
1. Vægten skal NED.
2. Smidighed og kondi OP.
3. Jeg skal blive en bedre rytter på alle måder jeg kan.

Sådan, at den dag om måske 8 måneder - i midten af december - når Mik forhåbentlig er klar at komme i genoptræning så er jeg en meget bedre rytter end nu.

Endvidere vil jeg ikke opgive "vores" plads på Tania undervisnings holdet. Det er ikke nemt at få god undervisning. Især hvis man ikke kan køre efter denne undervisning.

Under alle omstændigheder så slipper jeg ikke for at betale for de næste tre gange undervisning. Uanset om jeg rider eller ej.Fordi jeg har skrevet mig på. Og det er IKKE billigt.

Så glad var jeg når naboen tilbød jeg an få låne hest af hende!
Så jeg ikke blot kan vedligeholde min ridning - men sågar blive dygtigere.

Næste gang er nu på onsdag. Så det hastede jo lidt med at lære den ny hest at kende!
Prøvede så i går.

Det var en katastrofe!

Jeg kunne fucking ikke komme op på hende!

Hoppen er en mistroisk type - og bestemt ikke med på, at stå ved siden af en skammel og acceptere at jeg kravler op på hende!

På trods af damens alder - 10 år - så er hun rå.
Tilredet en gang for år tilbage. Men ikke redet regelmæssig efter tilridning. Ja knapt redet overhoved indtil før ca. tre uger siden!

Neeej hvor var det en kæmpe nedtur!

Efter at have sat ned den ene stigbøjle adskillige huller, ejeren hold den modsatte bøjle ned - og holdt fat i krikkens tøjle - kom jeg da op i sadlen.
Men det var ikke muligt at straks rette længden på venstre stigbøjle rem... fordi krikken satte fart på. Der sad jeg så uden at have nået at balancere mig - og sikken kæmpe bevægelser hoppen har! Og VILJE har hun også!

Hrmpf - FY! Jeg kom vist at tage for hårdt i tøjlen i mine bestræbelser på at stoppe hesten!

Jeg VED jo med min hjerne at det overhoved ikke er ret metode at tage godt fat i tøjlerne- men jeg er jo helt ude af træning med at ride uerfarne og derfor uopdragne heste!
Endvidere havde jeg jo ikke fundet balancen - det kom helt bag på mig hvordan det er at sidde på en hest med kæmpe bevægelser og en meget smidig og ganske lang ryg! Det havde jeg jo glemt at om... Så kroppen handlede - MOD min viden. Jeg VED jo bedre! Jeg håber at der ALDRIG vil ske mere.

Efter lidt fik jeg da samling på min krop! BLØD tøjlekontakt - jeg havde kunnet have fugleunge i hænderne uden at dræbe dem (K.H. fine visualisering over hvor fin og blød tøjlekontakten skal være). Og NØRJ hvor var det lækkert at sidde på en hest med store gode bevægelser! At vugge med! Helt vidunderligt!

Men jeg holdt mig til skridt! Ingen idé at give hverken hoppen eller mig en dårlig oplevelse!
Og så skulle jeg ned - og I kan måske huske at det ikke er nemt ens når det er Mik jeg skal ned fra...
Ejeren måtte for en sikkerheds skyld holde i hestens tøjle...

Jeg var så ked af det og chokeret over hvor DÅRLIG jeg er blevet til at ride rent fysisk, at jeg var tæt på at tude.

Sådan kan det gå når man holder sig til sin egen totalt søde hest i otte års tid!
Godt nok har Mik ikke de store bevægelser, han er ikke særligt smidig - men han har jo også ekstremt kort ryg og ekstremt kort hals. Og korte ben har han, min guldklump! Og ikke særlig stor vilje overhoved - Mik er et roligt og hemmelighedsfuldt gemyt.

Men at det var så galt - det anede jeg ikke!
Jeg var alligevel ikke klar over hvor dramatisk det er gået ned ad bakke med min evne til at ride!
SÅ lang tid siden er det jo ikke at jeg var i Island på ferie på langtur.. 8 dage hvor man hver dag rider mindst to nye heste....

Hvis nogen tror jeg opgiver - så tager de fejl!
Jeg kom hjem ret sent efter klokken 21.
Men før jeg gik i seng fik jeg da lavet kraftig gymnastik en ½ time.

Jeg er sikker på at daglig gymnastik vil hjælpe!

Så nu er det nu!
Vægten var også flink denne morgen! 82,6 kg!
Første gang i lang tid under 83.
I går morgen viste vægten 83,2 kg.

Men vi ved jo at det er en illusion! Selvfølgelig har jeg ikke tabt 600 g på et døgn!
Men tendensen er den rette!

De 4,7 kg jeg har "tabt" kan nemlig ikke allesammen være manglende mavefyld, tarmfyld, manglende væske!

God taberdag til jer alle sammen!


11 år20. april 2013 kl. 09:02
#1164
re: Solen skinner stadig!
Puha, Solakka, det var noget af en udfordrende dag. Tænker at det var godt du i det mindste fik en rigtig god oplevelse ud af det og nød at ride den anden hest.

Det hjælper selvfølgelig ikke på din selvfølelse eller skuffelsen over, at du ikke længere kan ride som du engang kunne, men jeg vil alligevel fortælle dig, at det er helt normalt, det du der oplevede.

Som jeg før har skrevet om, så tænker jeg ikke i det daglige sådan over, at der er mange ting, jeg ikke længere kan. Jeg har jo bare indrettet hverdagen så det netop kan lade sig gøre alligevel. Men når jeg så havner i nye situationer, eller skal ting, som jeg ikke plejer at gøre, så får jeg et chok og kan slet ikke forstå, at det står SÅ skidt til.

Og det er jo noget af det samme du her har oplevet. Mik er en fantastisk hest og hans gemyt gør, at du har kunnet ride ham på trods af især sygdom og smerter.

Som sagt er det en ringe trøst, men meget typisk. Vi luller os ind i hverdagen og accepterer tingenes tilstand. De chok vi så får, er gode, fordi de får os ud af starthullerne. Mine små chok i dagligdagen har skabt et motto for mig, der hedder, at jeg skal gøre det jeg kan, for ellers kan jeg en dag pludselig ikke. Og det er jo lige præcis din pointe.

De små chok er gode, når vi bruger dem konstruktivt. De gør os stædige, motiverede - og de får os til at "gide" og overkomme at lave gymnastik ½ time sent om aftenen ;-)
11 år20. april 2013 kl. 12:41
#1165
Gråvejr i dag...
Festina lente!
Det skal nok gå alt sammen!
5 kg er høvlet af.
Kunne køre 300 km i går UDEN at blive stiv som et bræt bagefter.
Det ser jeg som et tegn på, at gymnastikken hjælper.

Girl Next Door - ja det var en grænseoverskridende oplevelse - og en spand koldt WAKE UP CALL vand!
Hoppen er meget lækker og bare så SØD!
Jeg tager det stille og rolig - har ikke travlt med at ride hende.
JEG skal blive smidigere. Og hoppen mere tryg ved mig.
Så skal det nok gå fint! Bare det fungerer den 29 maj (næste gang undervisning) så er jeg tilfreds.

Men også sjælen trænger til lidt "hovedrengøring".
FØJ Solakka siger jeg bare!!!
Helt tilfældig fandt jeg en person jeg ikke kan lide på Facebook. En som prøvede at snyde mig for år tilbage.
Der var advokat koblet ind. Jeg vandt - fordi kvindemennesket er dummere end politiet tillader.. eller nej - hun er så forkælet og arrogant at hun ikke synes hun skal holde sig til love og regler.
Hun er højt hævet over den slags.
Højt hævet over pøbelen. Og pøblen - det er alle som ikke er smukke og/eller rige.
Hendes mand er godt til at tjene penge - vist nok som konkursrytter. Han har været konkurs flere gange... Men kommer altid op igen.
Deres hjem er sat til salg - for 63 millioner kr.
Når jeg tilfældigvis opdagede dette - følte jeg et stygt lille stik af tilfredshed... ARRGHH - bort med den slags følelser!
Det er for dårligt!
OG TÆNK at jeg ikke blev glad for at se at hun tilsyneladende alligevel har det godt...
Hvad er nu det for følelser? Grimme følelser - FØJ! De skal bearbejdes og fjernes!
Den ene følelsen hedder "misundelse" og det på den grimme måde.
Den anden hedder "ondsindethed", på ussel vis.
Så nu må jeg tage frem min mentale "dåseåbner" og få renset ud.
Der skal frisk luft, og sæbe og vand - i overført betydelse - for at rense ud.
Den slags VIL jeg ikke have.
Væk med den slags ukrudt!

Vi er alle "Guds Børn", unikke, uvurderlige. Alle indeholder både godt og ondt.
Ingen af os mennesker kan se ind i en andens hjerte og se og forstå hvorfor nogle ikke er, eller vil være, gode og ordentlige ved andre mennesker.
Men hvis vi kunne - så ville vi forstå. Og så ville vi kunne tilgive med det samme.
I stedet for at blive sårede og så bagefter bære nag...

Nåh jeg må igang med dagens opgaver!
Som også indbefatter Hovedrengøring af den afkrog af mit sind som gemmer på nag og misundelse!
11 år22. april 2013 kl. 08:48
#1166
SOL og FORÅR!
Realistiske mål er gode!
Fordi man har en større chance for at lykkes opnå de opstillede mål.
Det giver en god følelse af "jeg KAN" når madital fortæller:
Til lykke med de 5,2 kg du har opnået indtil nu"
OG
"Der er i øjeblikket 2,1 kg og 56 dage tilbage"
DET er i hvert fald helt realistisk at opnå!

Hvorvidt mine andre mål er realistiske - hm...
Men som min mormor sagde
"Sigt efter stjernerne - så lander du måske i toppen af grantræerne"

Den mentale "hovedrengøring" fungerede godt synes jeg.
Det hjalp at kalde de grimme ting ved deres rette navn. At VEDGÅ.
Jeg fandt frem til at grunden til min stygge misundelse - jeg plejer ikke at føle misundelse - nok var, at damen har ydmyget mig, talt så meget ned til mig at jeg var helt chokeret....
Og så HAR hun en masse goder i sit liv... Hun er meget smuk, kan være meget charmerende, bor på et kæmpe flot gods (med riddersal (fake men alligevel) og det hele.. Den slags misunder jeg ikke. Men: hun har flotte heste. det er også OK med mig.
SMUKKE dejlige BØRN. FLERE børn.
OG - dejlige børnebørn.
Når jeg er i den afkrog af mig selv hvor misundelsen, nag og ondskabsfuldhed gemmer sig i skyggerne... så er det nok sådan, at jeg er rigtigt ked af at kun have fået et barn. Og mest af alt ked af, at jeg ALDRIG får et barnebarn..

Så egentlig misunder jeg hende ikke noget af alt det gode hun har.
Jeg er blot ked af at jeg aldrig kommer til at opleve det mirakel det er at få et barnebarn.

Men så må jeg jo acceptere at sådan er det.

Og være taknemmelig for alle de skønne og fantastiske vidunderlige ting JEG er så heldig at få opleve!
Skøn husbonde - en klippe i mit liv. Han er ALTID der for mig hvis jeg har behov for det.
Men giver mig SPACE. Hvilket er meget vigtigt for mig.
En skøn, begavet, følsom datter. Som jeg er så heldig at kunne støtte og hjælpe og være der for.
Den sødeste, sjoveste, kvikkeste svigersøn. Som bakker min datter op.

Et godt hus. Dejlig have. Stabil økonomi... mon ikke vi kan blive boende indtil vi skal herfra...

Og så sidst men aldeles ikke mindst:
TÆNK at jeg har egen hest. Min Mik.
Nåja - det er jo HAM som har mig! med huld og hår.

Det havde jeg ikke forestillet mig i mine vildeste drømme og fantasier som lille "heste sulten" pige...

MON ikke jeg har masser at være dybt taknemmelig for!
11 år24. april 2013 kl. 11:12
#1167
re: SOL og FORÅR!
Godt at du har fået den vendt og kigget på, hvad det egentlig handler om. Og ja... det kan gøre ondt at blive konfronteret med de ting, vi ønsker os, men ikke har eller får. Men det ændrer jo heldigvis ikke ved de ting, som vi allerede har og kan være taknemmelige for.

Godt arbejde, Solakka :-)
11 år24. april 2013 kl. 15:47
#1168
re: SOL og FORÅR!
Dejlig overraskelse i forgår!
Jeg blev da helt kæphøj!
Undervisningen var aflyst - fordi underviseren var kommet til skade, smidt af en ung hest..
I stedet for blev det til hygge og træning.

En lille pige, som rider den skønne hoppe jeg må låne, og jeg, trænede hoppen i at stå stille når man sadler op og i at stå stille ved en skammel når man skal op på hende.
Hoppen er aldrig tidligere klikker trænet. Men hvad det der klikker væsen går ud på - fandt hun hurtigt ud af!
Vi hyggede gevaldigt med at strigle og soignere hoppen - som så ud til at nyde opmærksomheden.
Introduktion til klikker gjorde vi med sadlen. Det gik fint!
Hun stod ret stille ved opsadling.

Så tøffede vi ned på ridebanen - jeg hentede min hjelm og tog med skammelen.
Det viste sig, at hoppen ikke kan spise sine belønnings hesteguffer (MEGET små) med bid i munden.
Så vi skiftede til Parelli rebgrime.

Hoppen lærte meget meget hurtigt at stå stille ved skammelen - også når man står og danser på skammelen! "Klasker" med foden på den etc.
Først prøvede den lille lette (og smidige) pigen at stå op fra skammelen - det gik fint!
Så var det min tur. Og det gik super godt!

Bagefter red pigen hesten i rebgrime - ingen som helst problemer!

Jeg vil helst ikke ride hesten i den sadel den bruger. Sadlen er nemlig ikke i orden i min optik - panelerne er uens. Den ene er meget mere flad end den anden.
Det gør ikke helt så meget med en let rytter. Men jeg er for tung, synes jeg.

One of these days vil jeg prøve hvorvidt Miks sadel kan bruges. Hvis ikke - så må jeg tænke mig om.

Det var en skøn overraskelse at hoppen er så klog og god i hovedet, så lærenem, at hun ved første træning forstod hvad vi bad om - og så straks gjorde som vi ønskede!
Jeg havde troet det ville tage flere gange.. et par uger... Det ville jeg betragte som normalt.

Det er en super lækker, vidunderligt sød hoppe!

Nu håber jeg at der er plads i hoppens "program" at også jeg kan ride hende. Så vi er fortrolige næste gang der er undervisning. Der er to ryttere som rider på hende i forvejen. Og hun skal også have lov til at holde fri, tænke over tingene og være hest sammen med sin flok på folden.
Så nu må vi se!

Min vægt - øøh... den hopper op og ned!
I går spiste jeg for meget - 2907 kcal - og det kunne da ses på vægten dag! Plus 700 g!
Men pyt - det er nok "mavefyld" det meste!
Fordi jeg brugte rigelig med kalorier i går - mugede Miks sygefold. Kom til bunds med den halvdel hvor han står.
Og skal nu igang med at hurtigst muligt fjerne gammel og ny gødning fra den anden halvdel. Så græsset kan vokse og Mik komme på græs nogle timer hver dag senere i sommer.
Den halvdel hvor Mik står bliver nok gnavet helt ned - han står med mulen nede og nipper af alt græs som spirer..
Det er også fint - langsom indgræsning!

Bare jeg kommer til bunds så bliver det nemmere at muge folden fremover. Der er jo ikke muget efter den hest som stod der sidste efterår, ej heller efter den hest som stod der indtil ganske for nylig.. Så det er store mængder ... Og de både andre hestene har ikke så god fordøjelse - det er mest "kokasser" de producerer.
Det er altid nemt at muge efter Mik! Han producerer næsten altid "perfekte pærer".
Jeg har en plan om at lære ham at være renlig også på folden!
At muge Miks boks er nemlig super nemt - han er meget renlig.
99% af pærerne bliver lagt ved bagvæggen i boksen i pæne små pyramider.
Men projekt "renlig på folden" kræver at jeg opholder mig på folden det meste af dagene...
Så mine hængepertier herhjemme skal nok først klares af!

Men jeg er sikker på at det principielt sagtens kan lade sig gøre!
11 år26. april 2013 kl. 09:52
#1169
AV AV AV!
AV AV AV! Tandpine! Betændelse i kæben - som skal opereres tirsdag.
Men betændelsen blussede op - NATURLIGVIS natten mellem fredag og lørdag. Den havde hverken kirurgen, egen læge eller mig selv, sagde hunden, set komme!
Jeg ser ud som en hamster som har gemt 1 års forråd i kindposen tv...
AV AV AV!
Det er heller ikke så rart - eller fornuftigt - at have en galopperende betændelsestilstand i hovedt. Det er alt for tæt på hjernen...
Jeg ved jo hvad som skal til: antibiotika, nemlig Clindamycin.
Ringede vagtlægen.
Han henviste til vores nye Sundhedshus.
Med bange anelser og stor skepsis tog jeg afsted - Sundhedshuset er tæt på.
Helt rigtigt! Egentlig skulle jeg have kørt til Hillerød.
Men de søde mennesker både kunne og ville alligevel hjælpe mig - så jeg fik en recept på Clindamycin.
(Nok sikkert også fordi jeg kunne fortælle nøjagtig hvilken dosering der skal til)
Sikken en lettelse!
Apoteket åbner om en time.
Og så får jeg fat på den antibiotika der skal til for at banke betændelsen på plads.

Hvad maven kommer at sige til antibiotika - får jeg jo se!
Det er første gang jeg skal have antibiotika efter jeg fik Colitis Ulcerosa i udbrud.
(Sender atter en uvenlig tanke til Kikki S. - hvis hun ikke var som hun er, så er det usandsynlig min sygdom havde kommet i udbrud).
Mon jeg skulle købe diverse yoghurt produkter...?
Og straks gå over til skånekost?
Håber blot at jeg kan passe mine pligter mandag (= køre min datter hjem fra fys. behandling, kigge til Mik og gå en lille tur med ham) samt kunne komme afsted til operationen tirsdag (UDEN uheld. Men jeg forbereder mig med skiftetøj, vådservietter og bind. Indtil nu har jeg NÆGTET at bruge rigtig ble.. Allways Ultra Night har fungeret OK).

Jeg maler ikke fanden på væggen - men forbereder mig, som den spejder jeg er i sjæl og hjerte: "Vær beredt!"

Hvis man "ser om sit hus", forbereder sig på diverse rimelig sandsynlige scenarier, så kan man nemlig med sindsro klare af diverse uheld.
Mumin mammans håndtaske ER pakket og klar! Med alle mulige og umulige nødforsyninger..
Hvis I kender til Mumin mytologien...?

Tove Jansson - finlandssvensk forfatter - har skabt en hel række arketyper.
Filmatiseringerne var aldrig Toves kop te. Det var Toves lillebror som fik sit levebrød ud af tegneserierne og filmene.

Tove Janssons bøger kan anbefales - også til voksne.

11 år27. april 2013 kl. 08:40
#1170
re: AV AV AV!
Selvfølgelig kender jeg til mumitrolden og hele hans verden. Jeg har to af bøgerne, og har beholdt dem ind i voksenlivet. Jeg syntes det er nogle fantastiske historier.

Jeg håber du hurtigt bedrer dig, og at antibiotikaen ikke får din sygdom til at blusse ud i lys luge.
God bedring.
11 år27. april 2013 kl. 17:08



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });