Step by step 2013

#411 af emmi

GND: Du har mange ting at slås med oveni hinanden.
Hvordan har det tidligere lykkedes dig at vende skuden?
Jeg kender alt til at være i et sort hul- andre udfordringer- men følelesen er nok det samme.
Når man er i kaos- er det næsten umuligt at tro på det kan ændre sig- men har prøvet forskellige ting i mit liv- hvor jeg kan se tilbage, og tingen blev faktsik goe igen. Måske på nye måder- men alligevel..

#412 af Girl next door

Det lykkes mig som regel ved at ændre vanerne tilbage til det gode igen stille og roligt. Og det er så det jeg er i gang med nu.

Kommer bare sådan i tvivl...måske er det slet ikke helt skidt at have taget på, når jeg nu gerne vil være gravid... Lige nu ligger bmi omkring de 20 og det er jo stadig i den lave ende af normalvægtig...

Hvem ved hvad der er det rigtige og det bedste at gøre.... *suk* ;-)

#413 af fedania

Godt spørgsmål GND. Det handler ved om at mærke efter - vil du tabe dig fordi du vil have magt/kontrol, eller fordi du rent faktisk har det dårligt på den vægt du har nu? Hvis du har det dårligt, er det så pga din tidligere spiseforstyrrelse, eller er det "begrundet"?

Hvis det er begrundet, så skal du naturligvis tabe dig - men hvis det "bare" er et spørgsmål om kontrol, så kan det jo være en god idé at overveje om du skal tabe dig pga. kontrol/magt, eller om der i stedet skal arbejdes med at afgive kontrollen :)

#414 af Girl next door

Tjah... jeg elsker når at maven er flad og der ikke er buler rundt omkring. Når jeg ser på en kvindekrop, så synes jeg at den er pænest når den er slank, og sådan har jeg det også med min egen krop. Lige nu irriterer det mig, at jeg har den der fedtdelle over buksekanten og jeg føler mig generelt ikke særlig godt tilpas.

Når det så er sagt... så VED jeg jo godt, at jeg ikke er tyk og jeg ser heller ikke mig selv som tyk - jeg har det bare bedst når jeg vejer 2-3 kg mindre end jeg gør nu.

Jeg oplever det ikke som en kontrolting - bare at jeg gerne vil føle mig godt tilpas og det gør jeg ikke så meget lige for tiden, men som Emmi også skriver, så bøvler jeg med lidt af hvert lige for tiden ;-)

Hvis jeg vidste, at det forøgede mine chancer for graviditet, så ville jeg gerne beholde vægten, hvor den er nu - men det ville også være min eneste grund til det.

Har læst en del om at det er bedst at have et bmi over 19 - og det har jeg jo nu - men på den anden side så er menstruation regelmæssig og det ser ud til at der er ægløsning, som der skal være - og så er vægten vel ikke helt så vigtig? På den anden side, hvis jeg smider de 3 kg igen, så ligger jeg noget tæt på de 19... Og mig der er så modstander af bmi, men for fanden da....

Jeg ved jo godt, at I ikke har det endelige svar, men tænker lige lidt højt - og det er rart at få tilbagemeldinger og ikke mindst få den vendt en ekstra omgang ;-)

#415 af fedania

GND: min-mave.dk

Rigshospitalet har en vejledning fra Fertilitetsklinikken Øresund, hvori der står lidt om svær(!) undervægt. Det der står omhandler hvordan nogle undervægtige oplever at få regelmæssig ægløsning hvis de tager på. Men eftersom du har ægløsning og din undervægt ikke er svær, så vil jeg altså mene, at du bare skal finde den vægt og kost som gør dig glad. BMI tager ikke højde for kropsbygning og er bare et tal uden højde for mennesket bag. Smid du bare mavedellen over højre skulder, hvis det gør dig gladere i hverdagen. Stress over mavedellen kan jo sagtens være med til at gøre det svært at blive gravid, så i den forbindelse tror jeg også det er bedre at være glad, ustresset og tynd end stresset, utilfreds og BMI-på-20 ;)

#416 af emmi

GND: At blive gravid kan ikke kontrolleres- ville ønske det kunne:-)
Ligegyldig om du vejer 56-57 el 58-59kg- så kan du ikke gøre en dyt ved naturens gang. Det er dybt frustrerende. Vil iøvrigt sige at det er en følelse der går igen og igen både ift graviditet, at være gravid, fødsel, amning, osv osv..
Jeg havde ikke problemer med smerten som sådan- men kunne slet ikke finde ud af at min krop totalt overtog ved fødseln- jeg endte med to KS- det ene akut..
Handler alt det her måske også om den beslutning i har taget- om det at ville være mor/far, hvad det indebærer. Det er stort.. Meget..
Og du skal vende dig til at kroppen forandres til ukendelighed- min mave (der var fuldstændig flad i teenage årene) er med bule på nu- har strækmærker og ingen bryster tilbage overhovedet.. Din vægt stiger, vand i kroppen osv osv..

#417 af MillerV

MillerV

1/2-89 - 24 år.
Højde: 168 cm
Mål: Ikke at tage for meget unødigt på til februar
Startvægt den 13/6-13: 62,1 kg.

Uge 1: Torsdag d. 13. juni: 62,1 kg.

Uge 2:
Mandag d. 17. juni: 61,7 kg
Torsdag d. 20. juni: 62,2 kg

Uge 3:
Mandag d. 24. juni: 62,6 kg
Torsdag d. 27. juni: 62,6 kg

Uge 4:
Tirsdag d. 2. juli: 62,2 kg
Torsdag d. 4. juli: 62,2 kg

Tabt/Taget på: + 0,1 kg.

Utroligt så stabil vægten lige pludselig kan være. Det var den ikke da jeg havde tabt mig og ville holde vægten.. Typisk.

#418 af Girl next door

Fedania: Tak for dit indslag :-)
Jeg fandt vejledningen og der står ikke så meget om det der med undervægt. Jeg er jo heller ikke undervægtig som sådan, men ligger bare i det lavere område.
Og har samme indstilling til bmi som dig - det var rart at få bekræftet igen, at tallet ikke siger så meget, men kommer an på så mange ting. Jeg ser ikke på nogen måde afpillet ud eller ud til ikke at have fedt nok på kroppen til en graviditet, så jeg har slået det ud af hovedet igen. Jeg har besluttet mig for at leve så sundt som jeg orker uden at det føles som en sur pligt og så må vægten opføre sig derefter ;-)

#419 af Girl next door

Emmi: Dejligt at du minder mig om, at jeg ikke kan kontrollere noget af det her. Selvom jeg ikke oplever det som kontrol, men nærmere afmagt, så er det måske alligevel to sider af samme sag. Det trigger i hvert fald ved mange af de følelser, som jeg har haft i mit liv de sidste 3.4 år i min vej gennem systemet for at blive "afklaret". Afmagten, ikke at kunne gøre noget, at tingene er ude af mine hænder. Og jeg bryder mig ikke særligt om den følelse.

Da du satte tallene op, fik det mig til at tænke, at det jo ikke er 2 kg, der gør forskellen i det store billede. Hvis jeg var meget tynd, men det er jeg ikke, så kunne det godt være at 2 kg ville gøre forskellen. Men ikke som det er nu.

Det er svært at ville gøre alt det rigtige og bedst e- og så ikke ane hvad det rent faktisk er. Jeg vil arbejde lidt på at koble hovedet mere fra og have tillid til kroppen i stedet.

Jeg tror og håber på, at det er lettere at acceptere vægtstigning, når der er en grund til det. Her er det bare overspisning :-D Jeg vil ikke lade stå til for at vænne mig til at kroppen på et tidspunkt vil ændre sig - det skal nok komme til den tid og jeg har brug for at være i rimelig form - det bliver hårdt nok for kroppen i forvejen.

Jeg tror egentlig ikke, det handler om selve beslutningen. Du har ret i at det er en stor beslutning og det sætter også mange tanker og følelser i gang. Det handler nok mindst lige så meget om, at jeg er inde i en periode hvor flere ting ramler ind i hinanden og det gør det svært at skelne det ene fra det andet. Det bliver en stor pærevælling og fordi ønsket om graviditet fylder, så ender alting i den kategori, selvom det ikke nødvendigvis hører til der. Hvis det giver mening ;-)

#420 af emmi

Du er meget reflekterende over egen situation- det er godt.
Du ved også med dig selv- at du ikke vil lade stå til- det er også rigtig godt.
Overspisning er noget fanden har skabt- tænk hvis det ikke fandtes?
Håber al dit hårde hjerne- arbejde begynder at få dig på rette vej:-)