Step by Step

Du læser en tråd i debat > vægttab


#61
re: Step by Step
Først og fremmest stor tak til kk1001 for opsamlingsindsatsen.

Og tillykke til Girl next door med succesen i går mod chokolade og med vægten i dag. Herligt med sådan nogle opture!

MillerV, det lyder som om, at det er tankernes fokus omkring vægten, der får dig til at spænde ben for dig selv, og til at have manglende overskud i forhold til din kæreste. Sådan skulle det jo helst ikke være, men jeg kan desværre kende det lidt fra mig selv. Jeg synes, at Girl next door kommer med nogle rigtig gode betragtninger og potentielle tilgange til at løse op for det. Jeg håber, at du kan bruge det til at tænke videre. Måske er for få kalorier om ikke andet en del af forklaringen, for det var jo også et meget stort vægttab på få dage, du havde.

For mig gik dagen i dag desværre heller ikke så godt. Jeg har spist det forkerte og for meget af det. Jeg tror, at det var opsparet frustration, der fik mig til at slippe tøjlerne. I går var jeg fuld af gå-på-mod trods mit begrænsede vægttab på 300 g den første uge, selvom jeg virkelig synes, at jeg havde gjort en ihærdig indsats. Da vægten i morges så havde givet mig +100 g igen, så blev jeg bare så demotiveret og opgivende. Jeg ved jo godt med min fornuft, at vægten svinger, men jeg blev nok egentligt lidt småfornærmet, når nu jeg har haft underskud på 500 kcal næsten hver dag i 10 dage og så kun får -200 g. Det er da for surt! Og ja, jeg ved godt, at det ikke er et ekstakt regnestykke, men øv altså!

Nå, jeg må sætte min lid til, at i morgen bliver bedre og lade være med at være fornærmet :)
12 år2. marts 2012 kl. 23:09
#62
Tidlig lørdag morgen
Tak skal du ha', Baraca :-)

Puha...ja, det er svært at holde motivationen, når man synes man kæmper for at gøre alt det rigtige og belønningen bare udebliver.
Selvom vi kan mange ting med alt vores regnen kalorier ud og taste ind og lægge til og trække fra, så er kroppen bare sin egen om vi vil det eller ej.
Nogle gange når jeg er faldet i, så gruer jeg for hvad "straffen" bliver og at jeg skal til at tabe de åndssvage kg igen-igen. Og nogle gange bliver det sådan. Men andre gange så er det lige modsat; så taber jeg mig i stedet og straffen kommer slet ikke.

Vi kan prøve på at gøre det vi mener er bedst for os og vores kroppe og resten kan vi ikke kontrollere ret meget. Det skulle være noget af et instinkt, der styrer alt det vi så stramt prøver at kontrollere.

Én ting er jeg ved at lære:
Hvis vi kæmper imod virkeligheden og vil lave den om med alle vores "burde" og "skulle have været" og "jeg ville hellere have haft at" - ja så taber vi. Hver evig eneste gang. Så jeg tror på, at når jeg har lært at leve der hvor virkleigheden er, så bliver mit liv meget lettere ;-)

Åh ja, alle de tanker ;-)
12 år3. marts 2012 kl. 08:08
#63
1. store vejedag (1. marts) - Resultater
Tak for roserne… men, det er altså ingen sag at samle resultaterne, når bare I skriver informationerne lige til copy/paste – så bliv ved med det.
Ladysus…jeg forstår godt, at det var værd at kæmpe for – 2,5 kg er meget og må have været en lettelse for dig af få fjernet. Hvad kan du bruge som gulerod nu? Min gulerod er lige nu, at jeg kan se på mit ansigt, at kinderne ikke er helt så runde mere og bukserne ikke strammer så meget og jeg glæder mig sådan til at jeg kan passe noget af det tøj, som jeg ellers har overvejet at kassere – har da tænkt, at det kommer jeg ALDRIG til at passe igen. Men bare det, at det ikke strammer og generer, vil være fantastisk. Jeg har i længere tid brugt leggins og andre bukser med elastik og det er altså lidt ”farligt” – mave og røv kan næsten uden man opdager det blive større og større. Chokket kommer den dag man skal have cowboybukserne på igen – pyhh! Det er jo næsten ikke til at trække vejret, hvis de overhovedet kan lynes. Det gider jeg ikke mere – så min gulerod er, at tøjet skal sidde så det er behageligt at have på og som sagt, så NÆGTER jeg at købe større bukser. Desuden vil jeg i det hele taget føle mig bedre tilpas med en lavere vægt – ikke at jeg har planer om at blive meget tynd igen – på ingen måde og jeg vil spise sådan, at jeg får masser af energiholdig mad og det jeg spiser er godt for min krop og sjæl.
Jeg har tilmeldt mig et kursus i thaimad, som er sund og velkrydret mad – det glæder jeg mig til. Krydret mad sætter forbrændingen i vejret og mætter godt.
Ladysus, jeg bliver skam i din tråd…som du skriver, at kan de sagtens køre samtidig og vi bruger jo dette forum for at støtte hinanden og for at holde motivationen i top…;-)
Knus fra KK1001
12 år3. marts 2012 kl. 10:59
#64
re: Step by Step
Kan sagtens forstå du var stolt.. Kender selv de dage hvor man bare ikke kan få armene ned af bare glæde over at man klarede dagen. :)

Hvor du dog bare beskriver det lige som jeg har det.. Tilsvøbet i klister..
Men ja der er desværre rigtig mange ting i spil i mit hoved for tiden.. Vægttabet er et af dem. Det der irritere mig mest ved det, er at jeg faktisk kom ned på de 60 kg jeg gerne vil i oktober 2011, men lige pludselig var de på igen efter alle arrangementerne der var i november og december. Og slet ingen træning. Min kæreste er også spørgerne til hvordan vægten er. Og skal du ikke lige gøre sådan og sådan og sådan. Ved godt han vil hjælpe mig. Men jeg er flov over at jeg har min delle og skal vise mig for ham, eller sige at nu er vægten gået op igen.. :/

En anden ting er helt sikkert at jeg er lidt frustreret over mit praktik sted, står lige pludselig efter en måned at skulle skifte vejleder og ikke nok med det, så betyder det at jeg skal lære nye personers systemer at kende.. Arbejder med udviklingshæmmede og jeg har den sidste måned skulle lære 11 forskellige personer at kende og deres systemer. (Autister, voldelighed og rigtig meget andet) Og det bliver hårdt at skulle lære helt nye igen.. Og ved ikke helt om personalet er så glade for mig.. Fornemmer distancer imellem mig og noget af personalet.

Det er rigtig tankevækkende at begynde at tænke over de spørgsmål du stiller.. Jeg ved jeg har mange ønsker og ting jeg gerne vil og gerne her og nu.. Men jeg ved at det ikke vil ske lige med det samme. Men at det meste er noget der vil komme med fremtiden. Jeg er bare ikke altid lige så tålmodig som jeg burde være.

Angående overskuddet så har jeg presset mig selv en del. Både fysisk og psykisk. Og ved jeg skal lære at lytte mere til kroppen. For den ved trods alt bedst hvad den har brug for. Men mange nætter går med at tænke en masse ting igennem. Selv underbevidstheden er på arbejde når jeg sover. Men har aldrig været god til at sove. Og jeg vågner af mig selv før vækkeuret og føler mig klar til at stå op.

Baraca, jeg følger spis maven flad programmet (dog med en smule mere protein i) hvilket burde give rigeligt kalorier. Men ja mit vægttab er gået hurtigt i denne uge. Det kan jeg ikke klage over.. Det sværeste er at holde den og få den videre nedad.

Selvom dagen i går bare var helt hen i vejret og jeg fik spist for meget, så har vægten været sød ved mig her til morgen.. Slet ikke til at forstå.. Regnede med ”straffen”, men den kan jo nå at komme.. Det er ikke altid dagen efter jeg ser ”straffen”, der kan sagtens gå to dage. Men har siden i mandags tabt 2,1 kg. Det e rskam lidt vildt at tænke på. Og humøret er da væsentligt bedre i dag end det var i går. Kæresten er sendt af sted til en ven, med den kommentar at hvis der blev snakket om at tage i byen i aften, så skulle han ikke sige nej. :) Han har godt af at komme lidt ud. Og vi ikke er sammen hele tiden. Der mangler det helt store savn, når man bor sammen. Måske det kan hjælpe lidt på at jeg ikke snerre af ham.

Det er altså rigtig rart med alt den støtte der er at hente. :)
12 år3. marts 2012 kl. 12:49
#65
re: Step by Step
Det lyder til at du kræver rigtig meget af dig selv for tiden. Det kan sagtens påvirke humøret. Jeg tror det skyldes at det hele føles som fiaskoer, når man stiller for høje krav til sig selv.

Jeg har opdaget at især det der med om jeg føler mig tryg og om jeg har overskud - det gør meget for både vægttabet og selvfølelsen.

Alting ved os hænger sammen. Hvordan kroppen har det, humøret, vores måde at tænke på, hvordan vi behandler os selv både fysisk og psykisk... Så klart at når der er stort pres på et eller flere områder, så bliver alting ved os påvirket.

Jeg er sikker på at du kommer om på den anden side igen, hvor du synes tingene er mere overskuelige. Der skal altid lidt utilfredshed til for at skabe forandringer, netop fordi utilfredsheden er tegn til dig om at noget ikke er helt optimalt og skal ændres. Og selvom det ikke altid er det sjoveste - så giver det noget i sidste ende ;-)
12 år4. marts 2012 kl. 11:33
#66
Weekend
Weekenden her hos mig har været lidt travl, synes jeg.
I går var vi blandt andet til fødselsdag og selvom jeg havde bestemt inden, at jeg kun måtte få ½ rundstykke, så spiste jeg alligevel et helt. Tanken om, at jeg jo ikke bare kunne tage et halvt, overmandede mig og jeg måtte jo beslutte mig inden fadet skulle videre. Vupti tog jeg et helt og sendte fadet videre. Hvad skete der lige dér? ;-D Pokkers til irrationel argumentation, men sådan er det vist med gamle og dårlige vaner ;-) Nå, men jeg gjorde hvad jeg kunne for ikke at spise mere end nødvendigt, men sad alligevel med følelsen af at have spist for meget.

Da jeg så kom hjem og fik tastet ind, så havde jeg til min store forbavselse ikke spist vildt mange kalorier. Hvor er det mærkeligt at det kan føles af meget og så ikke være det. Jeg tror jeg har nået et punkt, hvor mavesækken er blevet en smule mindre. Jeg føler mig i hvert fald hurtigere mæt. Er der nogen af jer andre der også har det sådan?

Jeg er konstant lækkersulten for tiden og det driver mig til vanvid. Alt det der med kvindelige hormoner og jeg skal gi' dig er da godt nok lige Guds udfordring til kvinderne ;-)
Normalt plejer jeg bare at give efter for lækkesulten når det er den tid på måneden, men denne gang nægter jeg.
Det skal lige siges, at jeg stadig spiser slik og kager til daglig, men i meget afmålte mængder og slet ikke i samme grad som før. Og kun når jeg har bestemt mig for det og der er rpd til det i kalorieregnskabet - ikke fordi jeg ikke kan styre det og må give efter (ligesom førhen). Men synes da godt nok lige at viljestyrken er på prøve for tiden.

Vægten står af samme grund stille for tiden. Jeg har ikke overskud af kalorier, men tværtimod underskud, så det er irriterende at der ikke sker noget synligt. Hænger i og hænger ved for ved jo at pludselig sker der noget igen.

Hvordan går det for jer andre? Er I kommet godt igennem weekenden indtil videre og hvad siger humøret og motivationen?


12 år4. marts 2012 kl. 11:46
#67
re: Weekend
Dejlig følelse, når man har tastet ind og finder ud af at det slet ikke er så slemt som man troede, ikk? :) jeg kender det rigtig godt!

Jeg vil give dig ret i det med at blive hurtigere mæt. Jeg har det på samme måde, hvor jeg førhen kunne tage en portion mere af maden, kan jeg føle mætheden allerede inden jeg er færdig med den første nu. Men jeg tror ikke det kun har noget at gøre med mavesækkens størrelse. Det er også psykisk. Selv hvis min mave skreg "neej, stop, jeg vil ikke have mere, jeg sprænger snart", kunne jeg godt proppe noget mere ned, bare fordi jeg ville opleve den smag det gav på tungen. Men nu ved jeg, at det er unfair at udsætte min mave for det tortur, når smagen alligevel forsvinder få minutter efter. Så når jeg sætter mig til bords, så har jeg allerede fra starten af den indstilling, at jeg ikke skal have mere end jeg har på tallerkenen. Derfor er det også meget nemmere at acceptere, at nu er jeg mæt.

Det er flot, at du kan begrænse dit slik indtag. Jeg er heldigvis ikke så glad for slik, men chokolade er min bedste ven (værste fjende?), og jeg ved at der altid er en stor risiko for, at jeg spiser en hel plade, selvom jeg aftaler med mig selv at jeg kun må få 2 stykker. Derfor spiser jeg det slet ikke.

Til lækkersulten kan jeg ikke reklamere nok for : yoghurt med (frosne) bær. Der er få kalorier i, og smagen får dig ikke til at føle dig snydt som så meget andet "sundt dessert".

Fortsat god søndag.
12 år4. marts 2012 kl. 12:09
#68
re: Weekend
Jeg er også "jeg-tager bare-lige-et-stykke-chokolade-men-hov-hvem-har-spist-hele-pladen?" typen, men har efterhånden fundet ud af at

1) Hvis der ikke er noget chokolade, så kan jeg heller ikke spise det ;-)

2) Hvis jeg absolut skal have chokolade, så skal jeg IKKE købe en hel plade. Heller ikke selvom den er på tilbud. Og nej, jeg kan IKKE lade resten ligge i skabet. Så chokolade = en lille omgang chokolade, f.eks. en kinder riegel eller country bar eller noget andet som der kun er 25 g chokolade i. Det virker.

Så det er ikke fordi jeg har viljestyrke eller kan nøjes med kun at spise halvdelen af pladen. Jeg lader simpelthen være med at udsætte mig selv for fristelsen, for jeg VED jo, at jeg ikke kan lade være... :-)
12 år4. marts 2012 kl. 12:34
#69
Chokolade!
Chokolade er vores "bedste ven" - når vi nu skal have lidt lækkert en gang imellem.
Jeg tror, at det er en god idé som du Girl next door har fundet ud af - nemlig kun at købe den mængde ckokolade, som man vælger at spise på én gang - og hvis man så tillige vælger en god kvalitetschokolade med nødder, så er det jo næsten helt sund.
Der skal heller ikke for mit vedkommende ligge en masse lækkerier i skabene - det er simpelthen for svært at modstå og når der ikke er noget - jamen, så nøjes jeg jo med de sunde alternativer.

Hvad spiser I når I trænger til en sund snack - har I nogle lækre idéer eller opskrifter?
12 år4. marts 2012 kl. 14:39
#70
re: Chokolade!
Jeg spiser rigtig tit mandler. Dem der er ristede og med salt.

Græsk youghurt med sirup og græskarkerner (tror egentlg mest det spises til brunch, men for mig er det hyggemad)

En lakridstang (100 kcal)

En lille skål pistacienødder. De er gode fordi de tager tid at spise, fordi skallen først skal knækkes af ;-)

Jeg drikker rigtig mange pepsi max'er. Noget skidt, men hellere det end spise for meget chokolade, slik og kager.

SunLolly is er jeg helt fjollet med også...

Og en meget sjælden gang i mellem en franskbrødsmad med nutella.

Jeg ved ikke lige hvor sunde mine alternativer er, men det er i stedet for at spise en hel plade chokolade, som jeg gjorde førhen eller gå helt amok i køkkenskabene, hvilket jeg også gjorde førhen.

Er spændt på at høre, hvad I andre gør :-)
12 år4. marts 2012 kl. 17:31



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });