Tak skal du ha', Baraca :-)
Puha...ja, det er svært at holde motivationen, når man synes man kæmper for at gøre alt det rigtige og belønningen bare udebliver.
Selvom vi kan mange ting med alt vores regnen kalorier ud og taste ind og lægge til og trække fra, så er kroppen bare sin egen om vi vil det eller ej.
Nogle gange når jeg er faldet i, så gruer jeg for hvad "straffen" bliver og at jeg skal til at tabe de åndssvage kg igen-igen. Og nogle gange bliver det sådan. Men andre gange så er det lige modsat; så taber jeg mig i stedet og straffen kommer slet ikke.
Vi kan prøve på at gøre det vi mener er bedst for os og vores kroppe og resten kan vi ikke kontrollere ret meget. Det skulle være noget af et instinkt, der styrer alt det vi så stramt prøver at kontrollere.
Én ting er jeg ved at lære:
Hvis vi kæmper imod virkeligheden og vil lave den om med alle vores "burde" og "skulle have været" og "jeg ville hellere have haft at" - ja så taber vi. Hver evig eneste gang. Så jeg tror på, at når jeg har lært at leve der hvor virkleigheden er, så bliver mit liv meget lettere ;-)
Åh ja, alle de tanker ;-)
#62 af Girl next door
Og tillykke til Girl next door med succesen i går mod chokolade og med vægten i dag. Herligt med sådan nogle opture!
MillerV, det lyder som om, at det er tankernes fokus omkring vægten, der får dig til at spænde ben for dig selv, og til at have manglende overskud i forhold til din kæreste. Sådan skulle det jo helst ikke være, men jeg kan desværre kende det lidt fra mig selv. Jeg synes, at Girl next door kommer med nogle rigtig gode betragtninger og potentielle tilgange til at løse op for det. Jeg håber, at du kan bruge det til at tænke videre. Måske er for få kalorier om ikke andet en del af forklaringen, for det var jo også et meget stort vægttab på få dage, du havde.
For mig gik dagen i dag desværre heller ikke så godt. Jeg har spist det forkerte og for meget af det. Jeg tror, at det var opsparet frustration, der fik mig til at slippe tøjlerne. I går var jeg fuld af gå-på-mod trods mit begrænsede vægttab på 300 g den første uge, selvom jeg virkelig synes, at jeg havde gjort en ihærdig indsats. Da vægten i morges så havde givet mig +100 g igen, så blev jeg bare så demotiveret og opgivende. Jeg ved jo godt med min fornuft, at vægten svinger, men jeg blev nok egentligt lidt småfornærmet, når nu jeg har haft underskud på 500 kcal næsten hver dag i 10 dage og så kun får -200 g. Det er da for surt! Og ja, jeg ved godt, at det ikke er et ekstakt regnestykke, men øv altså!
Nå, jeg må sætte min lid til, at i morgen bliver bedre og lade være med at være fornærmet :)