Step by Step

#321 af bruger slettet

Crashe, det er bare så svært nogle gange, og jeg kender det godt, for min motivation er også forsvundet.

Eller faktisk er min motivation måske kommet lidt igen, fordi jeg har besluttet mig at være i vedligeholdelse, fordi så er selv det allermindste kalorieunderskud en dag en "uventet" sejr, som i det lange løb måske fører til, at det sidste kilo forsvinder. Og selvom jeg godt ved, at det formentligt ikke er en vej til at tabe 5 kg., så kunne det måske være en vej til at genfinde motivationen uden at gå helt i stå? Bare et forslag :)

#322 af Girl next door

Så nærmer torsdagen sig.

Er noget nervøs for i morgen.
Er nemlig faldet i big times og mavesystemet er gået helt i kludder efter en ordentlig omgang sygdom hen over weekenden og oven i så har mandag og tirsdag været to vildt stressede og pressede dage.

Desuden, så var vi et smut over grænsen og der kom for meget chokolade ned i vognen, så chancerne er desværre ikke helt så gode for mig denne gang. Men hvad... sådan går det ind i mellem.
Nu er chokoladen spist og jeg kan starte på en ny. Det er der også noget rart i ;-)

Hvad med jer andre? Glæder I jer til vejedag i morgen eller gruer i for den?

Er I faldet i eller har I holdt hovedet højt og gjort alt det gode for jer selv? :-)

#323 af Crashe (slettet)

MillerV og Baraca, tak for jeres indlæg.

MillerV, du har ret, det er det eneste der hjælper, det at skrive herinde. Men det der i virkeligheden hjælper, er at få støtte efter at man har skrevet. Jeg tror det er første gang i hele ugen, der er gået godt for mig. "godt" som i "sådan som jeg ønskede det". Jeg fornemmer, at det at spise lige pludselig igen er blevet en trang til et eller andet. Hele dagen havde jeg bare brug for noget. Noget jeg kunne drikke, spise, indtage. Ikke fordi jeg var sulten, men bare fordi jeg skulle tykke på noget. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men ved det er et tegn på, at jeg mangler noget, ikke fysisk men psykisk. Jeg drak derfor en kop kaffe.
Så endnu engang tak fordi I er der, og at I er så gode til at støtte hinanden. Det er virkelig en stor del af det at tabe sig!

#324 af MillerV

Crashe, ja det er støtten der kommer efter man har skrevet det, der hjælper. :-)

Jeg tror på at vægten er min ven i morgen. Har i hvert fald kæmpet som en gal. Har ikke spist noget ulovligt siden i torsdags. Og der er forbrændt kcal i centeret. :-) Så vægt kom an i morgen.

#325 af kk1001 (slettet)

Ja, nu er det snart torsdag igen - ved ikke rigtigt om jeg glæder mig til at stige på vægten. Tror ikke, at jeg bliver helt tilfreds med resultatet, men det har jeg jo kun mig selv at takke for.
Jeg har lidt svært ved at holde mig til det jeg må spise. Min mand kommer sent hjem fra arbejde i disse dage, så jeg spiser selv noget aftensmad... men, men men, så kommer han hjem og skal have noget at spise. Ja så snupper jeg lige lidt med ved samme lejlighed.
Jeg ved jo godt hvad der går galt for mig, så det er vist "bare" med at tage sig sammen - lukke munden og lette røven... som de siger.
Så lige GoMorgen Danmark i morges, hvor Bitz gennemgik flere slags slankeprodukter. Han nævnte faktisk, at det kan være en god idé at tage det, hvis vægten står stille - sådan for at kick-starte vægttabet igen.
Overvejer muligheden, men ved jo godt, at det ikke helt hænger sammen med, at jeg ikke kan lade være med at spise for meget "usundt". Hvis jeg nu lod være med at spise usundt, så behøvede jeg ikke slankeprodukterne (og det er også godt for min tegnebog, hvis jeg lader være). Hmmm... det blev vist lidt kringlet - er vist ved at være træt.
Jeg krydser fingre for, at det går rigtigt godt for alle I skønne mennesker imorgen.
Godnat allesammen.

#326 af Girl next door

Crashe

Du nævner selv, at det nok ikke handler så meget om noget fysisk, men mere psykisk.

Har du nogen idé om, hvad det er der giver dig den følelse? Altså, hvilket område af dit liv, der gør, at du bare ikke har det godt med dig selv og at det er svært at lade være med at spise og drikke på den måde?

Du behøver ikke fortælle om det, hvis du ikke har lyst - om ikke andet kan du jo nævne det for dig selv. Jeg spørger fordi, jeg af erfaring ved, at det er håbløst at ville "fikse" noget på et fysisk plan, når det er "i stykker" på et psykisk plan.

Det fysiske er med til at gøre det bedre psykisk, men som du ved, så skal begge aspekter være med og man skal som regel starte der, hvor det grundlæggende problem ligger for at det ikek bare bliver ved med at vende tilbage.

Jeg ved, at du ved en pokkers masse om kost og omlægning og hvad man skal spise og gøre og alt det der, så det er i hvert fald ikke der, at den opstår. Jeg gætter på at "problemet" ligger et helt andet sted, men påvirker dig så meget at du spænder ben for at kunne udføre teorien i praksis.

Nogle gange sidder vi fast i bestemte tankemønstre eller følemønstre, som gør at det føles som at sidde fast i tjære. Er det sådan det føles? Man vil så gerne ud af det, men jo mere man rokker for at komme fri, jo mere sidder man fast.

Hvis du har mod på det, kunne det måske være en idé at skrive om det herinde eller måske skrive breve til dig selv om hvordan du egentlig har det. Nogle gange hjælper det til at blive mere bevidst om, hvad der sker i en af tanker og følelser, når det bliver skrevet ned.

Når alt det er sagt; at der har været en af de gode dage kan måske bruges til at arbejde videre på, hvad der gik godt den dag? Hvad gjorde at det var en god dag? Fik du opfyldt nogle delmål? Nogle ønsker for dig selv? Hvis ja, hvordan kan du så fremover gøre sådan, at du lykkes med det igen?
Skal dine forventninger eller tanker f.eks justeres, så de passer bedre til den virkelighed du lever i og til de ting, du reelt kan opfylde, så elastikken ikke hele tiden er spændt så hårdt for, at den kan svipe tilbage når som helst?

Ved ikke om du kan bruge noget af det :-) Du har sikkert allerede tænkt mange af tankerne selv, men skulle bare en eller to tanker endnu ikke være tænkt, og de måske kan hjælpe, så var det i hvert fald et forsøg værd fra min side :-)

Masser af positive tanker i din retning og ikke mindst styrke og mod til at kæmpe videre for dig selv :-)

#327 af Bisgård (slettet)

Bisgård

Startvægt: April 2012 79,9
1. delmål: 77 kg inden d. 26. april
2. delmål: 75 kg inden d. 17. maj
3. delmål: holde den vægt jeg har opnået.

Vægt d. 19. april: 78,8
tabt 1. uge: - 1,5 kg
tabt 2. uge: + 0.4
Tabt i alt: 1,1

Øv øv øv. Jeg har taget 400g på, og jeg er slet ikke faldte i. Det er dette der gør at jeg mister motivationen. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort forkert. Jeg har levet som den første uge. Nogle forslag til hvad jeg kan gøre??

Jeg er også begyndt at måle talje, lår og overarm, det kan være jeg stadig har tabt mig der. Men jeg venter lige med at måle det.
Held og lykke til jer andre.

#328 af MillerV

MillerV
Oprindelig startvægt: (har vejet 80kg for lidt år tilbage) men i januar 67 kg ca.
Startvægt den 27. februar: 66,2 kg
1. delmål: 64,5 kg inden den 15. marts = 1,7 kg = klaret
2. delmål: 63,4 kg inden den 29. Marts = 0,8 kg = ikk klaret, mangler 100 g.
3. delmål: 62,6 kg inden den 12. april = 0,9 kg = klaret før tid. (5/4)
4. delmål: Da det 3. ikke holder længere må næste delmål være 62,6 (gerne 62,2 kg, så jeg holder mig til min plan)
Vægt den 19. April: 61,7 kg
Tabt 1. uge: -1,7 kg (64,5 kg)
Tabt 2. uge: - 0,5 kg (64,0 kg)
"Tabt" 3. uge: + 0,2 kg (64,2 kg)
Tabt 4. uge: - 0,4 kg (63,8 kg)
Tabt 5. uge: - 0,3 kg (63,5 kg)
Tabt 6. uge: - 1,1 kg (62,4 kg)
"Tabt" 7. uge: + 0,6 kg (63,0 kg)
Tabt 8. uge: - 1,3 kg (61,7 kg)
Tabt i alt: 4,5 kg

Det har virkelig betalt sig at være standhaftig og holde mig fra sukker og stivelse. :-) Motion er der også dyrket en del af. :-)

God uge allesammen.

#329 af kk1001 (slettet)

KK1001

Oprindelig startvægt i januar 2011: 73,6 kg
Startvægt den 24. februar: 71,6 kg
1. delmål: 70 kg inden den 15. marts = -1,6 kg – nået 0,5 kg
Startvægt den 15. marts: 71,1 kg
2. delmål: 70 kg inden den 29. marts = -1,1 kg – JUBBIIII – MÅLET BLEV NÅET.
Startvægt den 29. marts: 70 kg
3. delmål: 69,5 kg inden den 12. april = 0,4 kg – Målet blev desværre ikke nået.
1. uge: -1 kg
2. uge: 0 kg
3. uge: + 0,5 kg (vægt 71,1 kg)
4. uge: -700 g (vægt 70,4 kg)
5. uge: -400 g (vægt 70,0 kg)
6. uge: -100 g (vægt 69,9 kg)
7. uge: +400 g (vægt 70,3 kg)
8. uge: 0 g (vægt 70,3 kg)
Tabt i alt 3,3 kg

Denne uges vægt lander på det samme som sidste uge - ikke uventet som jeg tidligere har skrevet om. Men heldigvis har jeg da ikke øget vægten på trods af mine små ekstra måltider, som jeg skal vænne mig af med.

#330 af Crashe (slettet)

Crache
Oprindelig startvægt: 70,2 kg
Startvægt den 23. februar: 65,5 kg
Endelige mål: 60 kg
Nyt delmål: 64 kg
Vægt den 19. april: 65.5 kg
Tabt 1. uge: -1.3 kg
Tabt 2. uge: +0.8 kg
Tabt 3. uge: -0.6 kg
Tabt 4. uge: +0.7 kg
Tabt 5. uge: -0.1 kg
Tabt 6. uge: +0.4 kg
Tabt 7. uge: -0.5 kg
Tabt 8. uge: +0.6 kg
Tabt i alt: -4.7 kg

Tilbage til startvægten.

Girl Next Door, jeg er aldrig god til at "sætte ord på tingene". Jeg synes du beskriver det rigtig godt, det med at sidde fast i et tankemønster. Det er jo ikke fordi at jeg spiser vildt sundt og præcis som jeg skal, men ikke kan tabe mig. Det er mig der er noget galt med og den måde jeg håndterer det på. Et tankemønster jeg ikke formår at bryde mig ud af.

Jeg har brugt en del kræfter på at prøve at huske hvordan jeg havde det, da jeg startede på vægttabet. Hvorfor gik det så godt? Jeg husker svagt, at jeg betragtede mig selv som "skide sej". Det var jeg også! En uge tabte jeg mig over 2 kg! :)

På det sidste har jeg haft en del problemer med mit studie, det har været svært og jeg troede ikke på mig selv. Til sidste eksamen var jeg SIKKER på at jeg ville dumpe. Jeg kom endda med en kommentar efter eksamen der sagde "hvis jeg var censor, ville jeg ikke lade mig selv bestå". Jeg endte med at få 7 - en total undervurdering af mig selv.

Måske er det det samme med vægttabet. Måske har jeg nærmest mistet min tro på, at jeg godt kan. Det er som om, at når jeg så vælger at spise noget chokolade i stedet for at lade vær, så er det fordi at "jeg alligevel ikke kan holde mig fra det". I går kunne jeg godt.

I går krævede det, at jeg sagde "nej, du skal ikke spise mere. Du er mæt og nu er det slut." et par gange. Men det endte godt. (Jeg sad og så flere afsnit af en tv- serie for at distrahere mig fra at spise, og det hjalp). Det er netop den tro jeg har brug for, men ikke kun én dag om ugen- hele ugen!

Du har ret, at det hjælper at skrive det ned. Bare at reflektere over tingene sætter gang i problemløsningen. Jeg ved endnu ikke hvad der er skyld i, at jeg har mistet troen på mig selv. Men jeg håber at jeg skridt for skridt nærmer mig frem til løsningen.

Jeg tror det er det her folk kalder "at have ondt af sig selv. Det piner mig, for jeg fejler ikke en sk*d.