Step by Step
Du læser en tråd i debat > vægttabMillerV
#372
re: vejedag... 26.april
MillerV
Oprindelig startvægt: (har vejet 80kg for lidt år tilbage) men i januar 67 kg ca.
Startvægt den 27. februar: 66,2 kg
1. delmål: 64,5 kg inden den 15. marts = 1,7 kg = klaret
2. delmål: 63,4 kg inden den 29. Marts = 0,8 kg = ikk klaret, mangler 100 g.
3. delmål: 62,6 kg inden den 12. april = 0,9 kg = klaret før tid. (5/4)
4. delmål: Da det 3. ikke holder længere må næste delmål være 62,6 (gerne 62,2 kg, så jeg holder mig til min plan)
Vægt den 26. April 62,0 kg
Tabt 1. uge: -1,7 kg (64,5 kg)
Tabt 2. uge: - 0,5 kg (64,0 kg)
"Tabt" 3. uge: + 0,2 kg (64,2 kg)
Tabt 4. uge: - 0,4 kg (63,8 kg)
Tabt 5. uge: - 0,3 kg (63,5 kg)
Tabt 6. uge: - 1,1 kg (62,4 kg)
"Tabt" 7. uge: + 0,6 kg (63,0 kg)
Tabt 8. uge: - 1,3 kg (61,7 kg)
"Tabt" 9. uge: + 0,3 kg (62,0 kg)
Tabt i alt: 4,2 kg
Øv øv øv. Men ved hvad det skyldes. For meget mad i weekenden, og lidt usundt på jobbet. Jeg hænger i. Vil jo gerne i mål og få min gulerod. :-)
Og måske + på vægten kan få skubbet mig igang igen. Det håber jeg.
Tillykke til jer andre der i denne uge har tabt jer. Lidt har også ret. Det er jo ofte dem der er er lettere at holde væk end hvis det er meget. :-)
Oprindelig startvægt: (har vejet 80kg for lidt år tilbage) men i januar 67 kg ca.
Startvægt den 27. februar: 66,2 kg
1. delmål: 64,5 kg inden den 15. marts = 1,7 kg = klaret
2. delmål: 63,4 kg inden den 29. Marts = 0,8 kg = ikk klaret, mangler 100 g.
3. delmål: 62,6 kg inden den 12. april = 0,9 kg = klaret før tid. (5/4)
4. delmål: Da det 3. ikke holder længere må næste delmål være 62,6 (gerne 62,2 kg, så jeg holder mig til min plan)
Vægt den 26. April 62,0 kg
Tabt 1. uge: -1,7 kg (64,5 kg)
Tabt 2. uge: - 0,5 kg (64,0 kg)
"Tabt" 3. uge: + 0,2 kg (64,2 kg)
Tabt 4. uge: - 0,4 kg (63,8 kg)
Tabt 5. uge: - 0,3 kg (63,5 kg)
Tabt 6. uge: - 1,1 kg (62,4 kg)
"Tabt" 7. uge: + 0,6 kg (63,0 kg)
Tabt 8. uge: - 1,3 kg (61,7 kg)
"Tabt" 9. uge: + 0,3 kg (62,0 kg)
Tabt i alt: 4,2 kg
Øv øv øv. Men ved hvad det skyldes. For meget mad i weekenden, og lidt usundt på jobbet. Jeg hænger i. Vil jo gerne i mål og få min gulerod. :-)
Og måske + på vægten kan få skubbet mig igang igen. Det håber jeg.
Tillykke til jer andre der i denne uge har tabt jer. Lidt har også ret. Det er jo ofte dem der er er lettere at holde væk end hvis det er meget. :-)
12 år26. april 2012 kl. 15:41
Girl next door
#373
re: Præstationsangst
Jeg tror præstatiosnangst er det helt rigtige ord.
Jeg ved ikke helt, hvad vi kan gøre for at det ikke føles ubehageligt at skrive + vægt ind her på siden.
Hvis der var noget med den måde, man bliver modtaget på, når der skrives +'er så kunne vi rette op på det, men jeg tror ikke det er det det handler om. Det er i hvert fald ikke min oplevelse af det.
Det eneste jeg kan komme i tanke om, er, at blive ved med at være åbne omkring de følelser, der opstår undervejs. Det kan nogle gange synes som om at alle andre har det så let, men vi går jo nok alle mere eller mindre mange af de samme følelser igennem, så der skal nok være en anden der lige har haft det sådan eller måske ligefrem selv har det sådan.
Det er aldrig let at vise de sider af en selv frem, hvor man selv føler at man ikke er lykkedes. Og det er måske det det også handler om?
Jeg ved ikke helt, hvad vi kan gøre for at det ikke føles ubehageligt at skrive + vægt ind her på siden.
Hvis der var noget med den måde, man bliver modtaget på, når der skrives +'er så kunne vi rette op på det, men jeg tror ikke det er det det handler om. Det er i hvert fald ikke min oplevelse af det.
Det eneste jeg kan komme i tanke om, er, at blive ved med at være åbne omkring de følelser, der opstår undervejs. Det kan nogle gange synes som om at alle andre har det så let, men vi går jo nok alle mere eller mindre mange af de samme følelser igennem, så der skal nok være en anden der lige har haft det sådan eller måske ligefrem selv har det sådan.
Det er aldrig let at vise de sider af en selv frem, hvor man selv føler at man ikke er lykkedes. Og det er måske det det også handler om?
12 år26. april 2012 kl. 20:06
bruger slettet
#374
re: Præstationsangst
Jeg glemte at veje mig i morges! Det gør jeg ellers næsten hver dag, men i dag var mit hoved vist fyldt med alt andet en vægten. Jeg har lidt meget om ørerne pt.
Desuden hopper vægten også en del op og ned, og var 1 kg over sidste uges vægt i går. Jeg har det faktisk lidt på samme måde som flere af jer andre i forhold til at skrive + vægt. Selvom jeg vil vedligeholde min nuværende vægt, og selvom vægten ganske naturligt svinger med 1 kg fra den ene dag til den anden, så føles det pludseligt som et nederlag, hvis den viser mere en torsdag end torsdagen før, selvom det ikke er meningen, at jeg skal fortsætte med at tabe mig. Derfor tror jeg, at jeg også melder mig ud af tråden. Måske jeg fortryder om et par dage eller uger, men lige nu tror jeg ikke, at det er brugbart for mig at sætte torsdagsvejningen over de andre dage.
Fortsat god kamp til jer alle og tak for opbakningen og hyggelige kommentarer. Uanset om jeg beslutter at vende tilbage til torsdagsvejningen, så vil jeg holde lidt øje med jer herinde :)
Desuden hopper vægten også en del op og ned, og var 1 kg over sidste uges vægt i går. Jeg har det faktisk lidt på samme måde som flere af jer andre i forhold til at skrive + vægt. Selvom jeg vil vedligeholde min nuværende vægt, og selvom vægten ganske naturligt svinger med 1 kg fra den ene dag til den anden, så føles det pludseligt som et nederlag, hvis den viser mere en torsdag end torsdagen før, selvom det ikke er meningen, at jeg skal fortsætte med at tabe mig. Derfor tror jeg, at jeg også melder mig ud af tråden. Måske jeg fortryder om et par dage eller uger, men lige nu tror jeg ikke, at det er brugbart for mig at sætte torsdagsvejningen over de andre dage.
Fortsat god kamp til jer alle og tak for opbakningen og hyggelige kommentarer. Uanset om jeg beslutter at vende tilbage til torsdagsvejningen, så vil jeg holde lidt øje med jer herinde :)
12 år27. april 2012 kl. 02:10
Crashe (slettet)
#375
re: Præstationsangst
Baraca, det var ellers ikke for at sætte gang i en kædereaktion ..
Jeg tror du har ret Girl Next Door, omkring åbenhedheden. Jeg synes det er rigtig rart at kunne dele mine tanker og få ligeså inderlige svar fra jer.
Men vi må nok erkende, at vi alle har perioder, hvor det bare ikke går som det skal. Så handler det bare om ikke at sammenligne sig med andre. Det er lidt ligesom de undersøgelser der er blevet lavet om facebook, hvor folk får det dårligt med dem selv, af at læse om alt det gode i folks status-opdateringer. Det er jo ikke det der er virkeligheden. En enkelt sætning om "hvor fantastisk dagen har været".. Ingen af os har det skønt hele livet 24/7. Men det kan man hurtigt komme til at tro.
Girl Next Door: I et tidligere indlæg skrev du , at det måske krævede en anderledes kost for at sætte gang i vægttabet igen. Jeg har tænkt lidt over det. De sidste par mange mange uger har min vægt ligger ca. på 65. Jeg har hverken nået 64 eller 66. Så det tyder måske på, at min krop har fundet en passende vægt, hvor den kan holde sig stabil.
Når man starter på en slankekur, så plejer man at tabe sig ret meget i starten. Så tænkte jeg, at hvis jeg nu, efter at have ligget stabilt på samme vægt i så langt tid, begynder på "slankekur" igen, kan det være at kiloerne igen begynder at rasle af mig. Altså, som om jeg blot for nyligt er begyndt på slankekur.
Den tanke har i hvert fald fået min disciplin omkring vægttabet tilbage, og jeg håber derfor på et godt resultat næste uge. Hvis jeg nu taber mig 2 kilo til, og så holder mig stabilt i nogle uger, og så fortsætter igen. Så vil min krop langsomt vende sig til at den nye vægt, og jeg vil måske ikke lige så nemt tage det på igen.
Jeg ved ikke om det kommer til at gå således, men det er i hvert fald det jeg satser på denne uge. Så må vi se hvad vægten siger på torsdag.
MillerV: hvad var det for en gulerod du lovede dig selv? Du har nok sagt det tidligere, men det er glemt, og nu er jeg blevet nysgerrig :)
Så vil jeg lige slutte med at spørge, om I har bemærket, at det faktisk er blevet forår? Solen skinder ind af mit vindue i øjeblikket og jeg kan ikke lade vær med at tænke på sommerkjoler :o)
Jeg tror du har ret Girl Next Door, omkring åbenhedheden. Jeg synes det er rigtig rart at kunne dele mine tanker og få ligeså inderlige svar fra jer.
Men vi må nok erkende, at vi alle har perioder, hvor det bare ikke går som det skal. Så handler det bare om ikke at sammenligne sig med andre. Det er lidt ligesom de undersøgelser der er blevet lavet om facebook, hvor folk får det dårligt med dem selv, af at læse om alt det gode i folks status-opdateringer. Det er jo ikke det der er virkeligheden. En enkelt sætning om "hvor fantastisk dagen har været".. Ingen af os har det skønt hele livet 24/7. Men det kan man hurtigt komme til at tro.
Girl Next Door: I et tidligere indlæg skrev du , at det måske krævede en anderledes kost for at sætte gang i vægttabet igen. Jeg har tænkt lidt over det. De sidste par mange mange uger har min vægt ligger ca. på 65. Jeg har hverken nået 64 eller 66. Så det tyder måske på, at min krop har fundet en passende vægt, hvor den kan holde sig stabil.
Når man starter på en slankekur, så plejer man at tabe sig ret meget i starten. Så tænkte jeg, at hvis jeg nu, efter at have ligget stabilt på samme vægt i så langt tid, begynder på "slankekur" igen, kan det være at kiloerne igen begynder at rasle af mig. Altså, som om jeg blot for nyligt er begyndt på slankekur.
Den tanke har i hvert fald fået min disciplin omkring vægttabet tilbage, og jeg håber derfor på et godt resultat næste uge. Hvis jeg nu taber mig 2 kilo til, og så holder mig stabilt i nogle uger, og så fortsætter igen. Så vil min krop langsomt vende sig til at den nye vægt, og jeg vil måske ikke lige så nemt tage det på igen.
Jeg ved ikke om det kommer til at gå således, men det er i hvert fald det jeg satser på denne uge. Så må vi se hvad vægten siger på torsdag.
MillerV: hvad var det for en gulerod du lovede dig selv? Du har nok sagt det tidligere, men det er glemt, og nu er jeg blevet nysgerrig :)
Så vil jeg lige slutte med at spørge, om I har bemærket, at det faktisk er blevet forår? Solen skinder ind af mit vindue i øjeblikket og jeg kan ikke lade vær med at tænke på sommerkjoler :o)
12 år27. april 2012 kl. 10:25
Girl next door
#376
re: Præstationsangst
Baraca:
Ærgerligt for os andre, men det er vigtigt at du gør det der er bedst for dig. Pas rigtig godt på dig selv - og smid en hilsen ind, når du alligevel har tænkt dig at følge os lidt stadigvæk :-)
Ærgerligt for os andre, men det er vigtigt at du gør det der er bedst for dig. Pas rigtig godt på dig selv - og smid en hilsen ind, når du alligevel har tænkt dig at følge os lidt stadigvæk :-)
12 år27. april 2012 kl. 10:44
Girl next door
#377
re: Step by Step
Crashe:
Det lyder som en rigtig god ide, den plan du har for fremtiden.
Det er så vigtigt at kunne følge med i både krop og sind. Det er en slidt sætning efterhånden, men ikke desto mindre sandt.
Jeg tror på, at de ekstra kg vi hver i sær går rundt med repræsenterer mange af de problemer, vi har. Den sorg, der har været undervejs i livet, følelser af svigt, ikke være god nok, skuffelser...you name it. De følelser ligger i kiloene ved os, der trøstespiser og som har som strategi at søge følelsen af rart i maden.
Så når kiloene skal af igen, så trigger det alle mulige følelser, der i forvejen er gemt væk i maden, i kiloene. Når en af følelserne, som er gemt i kiloene så igen dukker op; f.eks. skuffelse - skuffelsen over ikke at kunne tabe sig det man ønsker - det bliver til "jeg er ikke god nok", "jeg kan heller ikke finde ud af noget". Og det er en frygtelig følelse at have og det er ikke til at holde ud, og når vi så ikke må bruge vores normale strategi - nemlig at spise - så trigger det ikke alene den følelse, vi har nu, men også alle de andre gange, hvor følelsen dukkede op, men hvor vi spiste i stedet for at dulme den.
Så når kiloene skal af igen, så kæmper vi i virkeligheden ikke "bare" om at spise rigtigt. Vi kæmper med os selv og vores ideer om, hvem vi er og hvordan vi er. Og det gør ondt! Det gør rigtig ondt at indse, at ens tanker om sig selv faktisk ligger et godt stykke under kloaksystemerne. Og at det man tror alle andre tænker om en, i virkeligheden er de tanker man gør om sig selv.
Så det jeg vil sige med et langt indlæg (er vist bedst til lange indlæg ;-) ) er, at det er godt at tage det i etaper. Fordi du skal være med. Og du skal kunne holde til det pres, det giver og er, at ville ændre sig selv, sin måde at tænke på, at spise på....
Jeg har før sammenlignet med mig selv og jeg kan fortælle dig, at det har taget mig 7 år at nå hertil, hvor jeg er nu. 7 år! Det er fandme længe!
Til gengæld er det også rimelig godt forankret i mig og jeg kender mine egne smuthuller og overspringshandlinger for at slippe for det der gør ondt. Alt det der i mine tanker "retfærdiggør" at spise usundt og at overspise generelt.
Igennem en lang række år tog jeg på og på. Jeg havde det rigtig skidt, men så lykkedes det mig at skabe nogle forhold, hvor jeg trives. Så tabte jeg mig 4 kg. Efter 4 måneder havde jeg taget dem på igen og lå igen på samme vægt. Efter 2 år på den vægt og konstante kure, men uden at indse, hvor jeg gik forkert, lå jeg på den vægt +/- lidt. Men kunne ikke komme videre. Var så frustreret over at intet virkede. Så tog jeg 3 kg mere på. Havde det elendigt på det tidspunkt. Efter 2 år mere begyndte jeg at tabe mig. Jeg havde det virkelig dårligt og for første gang nogensinde havde jeg ikke lyst til at spise. Jeg ville ikke være her fysisk og viste det med kroppen. Tabte mig 12 kg i løbet af meget kort tid. Men så snart jeg fik det bedre tog jeg på igen. Denne gang over en meget længere periode, men vægten sneg sig igen stille og roligt opad.
Først nu her lykkes det mig at have tabt mig til det jeg ville. Jeg har holdt pauser undervejs. Jeg har taget det med ro og accepteret at jeg i perioder falder i. Jeg ved at jeg kan styre det med maden - men ikke hele tiden. Og det skal jeg heller ikke. Jeg skal først og fremmest være god ved mig selv og lytte til hvad jeg reelt har brug for. Jeg skal lære nye strategier, fordi min madstrategi ikke længere er tilfredsstillende. Jeg har ikke svar på alting, men har tillid til at det nok skal komme hen ad vejen. Og vejen er stadig bumpet, der er huller og ind i mellem så gør det ondt at køre på vejen. Men alternativet er ikke noget jeg ønsker, det virker ikke for mig længere.
Skide være med om du får tabt dig lynhurtigt. Du vil sikkert tage det lige så hurtigt på igen, fordi elastikken er spændt for hårdt. Så tag den med ro. Giv kroppen lov til at fungere som den gør og fokuser på at du er i gang med at ændre noget, som er rigtig svært lige nu, men som er fantastisk når du kommer ud på den anden side.
Jeg tror på dig. Du skal nok få det derhen hvor du ønsker. Nogle gange tager tingene bare lidt tid :-)
Det lyder som en rigtig god ide, den plan du har for fremtiden.
Det er så vigtigt at kunne følge med i både krop og sind. Det er en slidt sætning efterhånden, men ikke desto mindre sandt.
Jeg tror på, at de ekstra kg vi hver i sær går rundt med repræsenterer mange af de problemer, vi har. Den sorg, der har været undervejs i livet, følelser af svigt, ikke være god nok, skuffelser...you name it. De følelser ligger i kiloene ved os, der trøstespiser og som har som strategi at søge følelsen af rart i maden.
Så når kiloene skal af igen, så trigger det alle mulige følelser, der i forvejen er gemt væk i maden, i kiloene. Når en af følelserne, som er gemt i kiloene så igen dukker op; f.eks. skuffelse - skuffelsen over ikke at kunne tabe sig det man ønsker - det bliver til "jeg er ikke god nok", "jeg kan heller ikke finde ud af noget". Og det er en frygtelig følelse at have og det er ikke til at holde ud, og når vi så ikke må bruge vores normale strategi - nemlig at spise - så trigger det ikke alene den følelse, vi har nu, men også alle de andre gange, hvor følelsen dukkede op, men hvor vi spiste i stedet for at dulme den.
Så når kiloene skal af igen, så kæmper vi i virkeligheden ikke "bare" om at spise rigtigt. Vi kæmper med os selv og vores ideer om, hvem vi er og hvordan vi er. Og det gør ondt! Det gør rigtig ondt at indse, at ens tanker om sig selv faktisk ligger et godt stykke under kloaksystemerne. Og at det man tror alle andre tænker om en, i virkeligheden er de tanker man gør om sig selv.
Så det jeg vil sige med et langt indlæg (er vist bedst til lange indlæg ;-) ) er, at det er godt at tage det i etaper. Fordi du skal være med. Og du skal kunne holde til det pres, det giver og er, at ville ændre sig selv, sin måde at tænke på, at spise på....
Jeg har før sammenlignet med mig selv og jeg kan fortælle dig, at det har taget mig 7 år at nå hertil, hvor jeg er nu. 7 år! Det er fandme længe!
Til gengæld er det også rimelig godt forankret i mig og jeg kender mine egne smuthuller og overspringshandlinger for at slippe for det der gør ondt. Alt det der i mine tanker "retfærdiggør" at spise usundt og at overspise generelt.
Igennem en lang række år tog jeg på og på. Jeg havde det rigtig skidt, men så lykkedes det mig at skabe nogle forhold, hvor jeg trives. Så tabte jeg mig 4 kg. Efter 4 måneder havde jeg taget dem på igen og lå igen på samme vægt. Efter 2 år på den vægt og konstante kure, men uden at indse, hvor jeg gik forkert, lå jeg på den vægt +/- lidt. Men kunne ikke komme videre. Var så frustreret over at intet virkede. Så tog jeg 3 kg mere på. Havde det elendigt på det tidspunkt. Efter 2 år mere begyndte jeg at tabe mig. Jeg havde det virkelig dårligt og for første gang nogensinde havde jeg ikke lyst til at spise. Jeg ville ikke være her fysisk og viste det med kroppen. Tabte mig 12 kg i løbet af meget kort tid. Men så snart jeg fik det bedre tog jeg på igen. Denne gang over en meget længere periode, men vægten sneg sig igen stille og roligt opad.
Først nu her lykkes det mig at have tabt mig til det jeg ville. Jeg har holdt pauser undervejs. Jeg har taget det med ro og accepteret at jeg i perioder falder i. Jeg ved at jeg kan styre det med maden - men ikke hele tiden. Og det skal jeg heller ikke. Jeg skal først og fremmest være god ved mig selv og lytte til hvad jeg reelt har brug for. Jeg skal lære nye strategier, fordi min madstrategi ikke længere er tilfredsstillende. Jeg har ikke svar på alting, men har tillid til at det nok skal komme hen ad vejen. Og vejen er stadig bumpet, der er huller og ind i mellem så gør det ondt at køre på vejen. Men alternativet er ikke noget jeg ønsker, det virker ikke for mig længere.
Skide være med om du får tabt dig lynhurtigt. Du vil sikkert tage det lige så hurtigt på igen, fordi elastikken er spændt for hårdt. Så tag den med ro. Giv kroppen lov til at fungere som den gør og fokuser på at du er i gang med at ændre noget, som er rigtig svært lige nu, men som er fantastisk når du kommer ud på den anden side.
Jeg tror på dig. Du skal nok få det derhen hvor du ønsker. Nogle gange tager tingene bare lidt tid :-)
12 år27. april 2012 kl. 11:12
kk1001 (slettet)
#378
Ugens resultater er på vej.
Hej allesammen - jeg bliver nødt til at vente til senere idag eller i morgen med at opdatere ugens resultater.... jeg har ikke glemt det.
12 år27. april 2012 kl. 12:00
bruger slettet
#379
re: Step by Step
Crashe, bare rolig, du har ikke sat gang i en kædereaktion. Jeg har i et par uger overvejet, om jeg skulle melde mig ud i en periode, fordi jeg begyndte at føle, at min uge kun havde været god, hvis der var et vægttab at skrive herinde om torsdagen, og det er jo slet ikke sådan det skal være. Så jeg tager en pause :) Jeg forstår meget vel mange af de tanker, som du skriver om, og du skal i hvert fald vide (selvom det jo i sig selv ikke er en hjælp), at du ikke er alene om de følelser og tanker.
Girl next door, du er intet mindre en fantastisk! Du skriver nogle meget kloge og indsigtsfulde kommentarer, som jeg tror, at vi er mange, der lærer noget af at læse dine indlæg. Jeg har faktisk tænkt over et par gange, at du kunne overveje at arbejde henimod at skrive og få udgivet noget - fakta eller fiktion - du har i hvert fald en gudsbenådet formuleringsevne og indsigt! Jeg ved godt, at din hverdag ikke tillader dig så meget, men det var bare en tanke, som du måske kunne bruge.
Girl next door, du er intet mindre en fantastisk! Du skriver nogle meget kloge og indsigtsfulde kommentarer, som jeg tror, at vi er mange, der lærer noget af at læse dine indlæg. Jeg har faktisk tænkt over et par gange, at du kunne overveje at arbejde henimod at skrive og få udgivet noget - fakta eller fiktion - du har i hvert fald en gudsbenådet formuleringsevne og indsigt! Jeg ved godt, at din hverdag ikke tillader dig så meget, men det var bare en tanke, som du måske kunne bruge.
12 år27. april 2012 kl. 15:07
Girl next door
#380
re: Step by Step
Baraca:
Tusind tak for de dejlige ord. De varmer bare helt ind :-)
:-)
Jeg er mange gange gået i gang med at skrive bøger, i starten på papir, men jeg når desværre aldrig særlig langt. Jeg har desværre ikke længere koncentrationsevnen til det - det kræver virkelig meget af mig. For meget lige nu. Men jeg håber på - og prøver stadig på - at finde en måde, hvor det kan lade sig gøre for mig alligevel. Har de første 10 bøger inde i hovedet ;-)
Måske det er lige som med vægttab - det gør ikke noget at det går langsomt - det skal jo holde i længden :-)
Tusind tak for de dejlige ord. De varmer bare helt ind :-)
:-)
Jeg er mange gange gået i gang med at skrive bøger, i starten på papir, men jeg når desværre aldrig særlig langt. Jeg har desværre ikke længere koncentrationsevnen til det - det kræver virkelig meget af mig. For meget lige nu. Men jeg håber på - og prøver stadig på - at finde en måde, hvor det kan lade sig gøre for mig alligevel. Har de første 10 bøger inde i hovedet ;-)
Måske det er lige som med vægttab - det gør ikke noget at det går langsomt - det skal jo holde i længden :-)
12 år27. april 2012 kl. 16:02
Jeg vil gerne sige – at det ikke er meningen, at tråden skal give unødvendigt pres og "dårlig samvittighed" - slet ikke. Det kan ingen af os bruge til noget som helst.
Uanset hvad, så bliver vi nok aldrig tilfredse med at have taget på, men det kæmper vi nok med i os selv og har ikke brug for at måle os med andre.
Kom gerne med forslag til hvordan vi kan bruge tråden, for få det bedste ud af den.