Step by Step

Du læser en tråd i debat > vægttab


#1
Step by Step
Som så mange andre, kæmper jeg med nogle overflødige kilo på sidebenene, som sidder rigtigt godt fast.
Jeg vil gerne ned under de magiske 70 kilo igen – ja, det er mit nuværende mål. Jeg har fundet ud af, at jeg holder bedst motivationen, hvis jeg har kortsigtede mål – hvis jeg bestemmer mig for, at gerne vil tabe mig 10 kilo inden sommerferien – ja, så bliver jeg simpelthen alt for doven og tænker mere eller mindre ubevidst, at der er jo masser af tid. Det gør ikke den store forskel om jeg spiser en fastelavnsbolle eller ej…!
Nej, jeg bliver nødt til at sætte mig ét mål ad gangen og jeg vil starte med at tabe 1,6 kg inden torsdag den 15. marts. 1,6 kg på 3 uger – det er 0,533 kg pr. uge – det virker rimeligt overkommeligt. Jeg skal til en stor fest midt i marts – og jeg nægter at gå ud og købe nyt, før jeg har tabt mig, BASTA!
Jeg har brug for et spark bagi med jævne mellemrum - derfor søger jeg nogle motivationsmakkere. Idéen med denne gruppe, er, at vi kan hjælpe hinanden med at holde motivationen i top og vi har nogen at glæde os sammen med, når det går fremad og nogen som er klar med PEP-TALK, når det kniber. Så kort og godt – denne gruppe er for dig som ønsker at sætte dig små kortsigtede realistiske mål, hvor chancen er større for succes. Vi kan også bruge hinanden til udfordringer, udveksle idéer, erfaringer, opskrifter osv. Denne gruppe er ikke for en bestemt vægtgruppe.
12 år24. februar 2012 kl. 10:23
#2
re: Step by Step
Jeg er med!!!

Jeg startede på 70.2 kg, vejede i går 65.5 og ønsker at komme ned på 60. Men jeg glæder mig til at se et 65.0 eller mindre på vægten! Så har jeg smidt de første 5 kilo!! Hold da op, det har jeg aldrig gjort før.

Imorgen skal vi fejre fødselsdag, og jeg skal lave lagkage i dag. Det kommer til at indeholde mange kalorier og det er måneder siden jeg har spist lagkage, så det ønsker jeg ikke at holde mig fra. men jeg må planlægge dagen, så morgenmad, frokost og aftensmaden bliver med et minimum kalorieindhold. Det kunne være fedt stadig at være i underskud, selvom jeg havde spist 2 stk. lagkage!!!

Til dig kk1001 !!! Det er godt du har taget initiativet og startet denne tråd! For det hjælper vildt meget! Det hjælper at skulle stå til regnskab over for andre, det er FANTASTISK at kunne skrive "denne uge tabte jeg mig XXX gram!!! " og være stolt over det og endda glæde sig til, at man taber endnu mere til næste uge.

Som sagt, har jeg aldrig tabt mig så meget vha. en kur. Der har været perioder i mit liv hvor det måske kom af sig selv fordi jeg var mere aktiv eller fordi jeg var på ferie og spiste anderledes. Men det er første gang hvor jeg er i mine vante omgivelser, har skole, har et familieliv og så har formået at tabe mig næsten 5 kilo! Og den største faktor i mit vægttab har helt klart været madital.dk !!! Så jeg håber inderligt at det vil have den samme effekt på dig, og at vi kan bruge hinanden til at holde motivationen oppe og gøre noget for os selv, denne gang for altid :-)

Glæder mig til at følge dig!
12 år24. februar 2012 kl. 11:13
#3
re: Step by Step
Det var dog et dejligt initiativ :-)
Jeg duer heller ikke til de langsigtede mål - der skal helst være tale om små skridt, så jeg er helt klart med.

Jeg er ved at have nået min endelige ønskevægt, men ligger og svinger lidt.

Det er ikke helt min første runde - jeg har flere gange taget på og tabt mig og taget lidt på og tabt mig igen osv. Min vægt er - har jeg opdaget hen ad vejen - meget afhængig af om jeg har travlt i mit liv, føler mig godt tilpas og generelt har overskud.

Det er lykkedes mig at smide 5-6 kg indenfor de sidste 8 måneder og mangler nu kun at smide ca. 3 kg før jeg har den vægt, jeg føler mig bedst tilpas med. Men sikke nogle seje 3 kg!

Så en gruppe som denne er vist helt rigtig for mig ;-)

Mit delmål indtil videre er at have tabt 0,5 kg inden den 12. marts 2012. Det er der vist absolut ikke noget urimeligt i - det svære er at holde vægten, når det først er ;-D

Glæder mig til at følge jer andre :-)


12 år24. februar 2012 kl. 17:09
#4
re: Step by Step
Det var noget af en overraskelse at se min vægt her til morgen. - 200g

Det kan skyldes alt muligt, men i hvert fald ikke at jeg har spist mindre end jeg har forbrændt i går.Hvad angår mad og kager, så gik dagen absolut ikke lige som forventet - men sådan er det ind i mellem. På trods af planlægning og ønske om at overholde, så går det bare ikke altid som ønsket. Har drukket masser af vand i går, så måske er det væsketab fra væskeophobninger.

Med -200g, så er der 300g tilbage at tabe inden d. 12. marts.

Det lyder nok ikke at meget, men ved at jeg kan svinge voldsomt i vægt, så jeg regner ikke med noget, før jeg har været på samme vægt +/- en lille smule i lang tid.

Håber I andre havde en god dag i går og at jeres mål og ønsker for dagen lykkedes :-)

Vejer I jer forresten hver dag eller kun 1 gang i ugen?


12 år25. februar 2012 kl. 10:16
#5
Step by Step
Herligt – så er vi i gang…J
Jeg er så glad for, at I synes om mit initiativ – der er måske andre lignende grupper, jeg har bare ikke fundet dem.

Velkommen til dig, Crache og tillykke med det fantastiske vægttab på næsten 5 kilo – indtil videre. Jeg er helt sikker på, at lidt lagkage vælter ikke noget for dig – der er jo ikke fødselsdag hver dag. Jeg tror på, at det gør ikke noget at ”synde” lidt en gang imellem – men man kan jo gøre det, at man nøjes med ét stykke lagkage og virkelig nyde det ene stykke i fulde drag og derefter tænke – har jeg virkelig brug for endnu et stykke.
Jeg kan også mærke, at denne måde motiverer mig på en god måde og jeg kan mærke, at det påvirker min lyst til IKKE at spise usundt – for nu skal det være.
Vi kan veje os hver torsdag og skrive om vores individuelle mål. Hvad er dit næste delmål?
Hav en rigtig god fødselsdag i dag.


Velkommen til dig Girl next door og tillykke med hele 5-6 kilo på 8 måneder og dermed snart har nået din ønskevægt – det er godt nok flot. Det med at sætte sig små delmål og dermed tabe sig stille og roligt er helt sikkert den bedste måde – risikoen for at tage det hele på igen er ikke så stort, som hvis man nærmest sulter sig og kroppen tror, at der er hungersnød – resultat et ødelagt stofstifte.
Jeg vil ønske dig held og lykke med at tabe 0,5 kg inden den 12. marts. Jeg kan se, at du allerede har smidt 200 gram - det er dælme godt gået. Så du når da helt sikkert dit mål.

Glæder mig også til at følge jer og jeg glæder mig til at læse motiverende og opmuntrende hilsner og gode råd på kryds og tværs i denne gruppe - som der har plads til flere herlige mennesker.

Jeg glæder mig til at se, hvilke resultater I har opnået på torsdag – det er min vejedag, håber det passer jer (?).
Tak til Madital.dk fordi dette er muligt:

Knus fra KK1001
12 år25. februar 2012 kl. 10:37
#6
re: Step by Step
Tak for de søde og opmuntrrende ord :-)
Det bliver spændende at følge hinanden og høre om, hvordan vi hver især stilel og roligt kommer videre.

Torsdag lyder som en fin dag for mig. Da jeg vejer mig hver dag, betyder det ikke så meget, hvilken dag det er, men tror at torsdag er taktisk smart også i forhold til weekenden ;-)

Bare for overskuelighedens skyld, så ser mine data og mit mål sådan her:

Oprindelige startvægt i juli 2011: 66,5 kg
Startvægt i går (24. febr. 2012): 60,0 kg
1. delmål: 59,5 kg inden d. 12. marts 2012

Jeg synes det kunne være spændende at høre om, hvordan vi hver især gør i det daglige. Det er nemlig altid inspirerende at høre, hvordan I andre griber tingene an :-)
12 år25. februar 2012 kl. 11:00
#7
re: Step by Step
Jeg vil straks springe med på dette gode initiativ, for mit mål er faktisk præcist det samme som kk1001's delmål = 1,6 kg. inden den 15. marts. Jeg håber, at jeg må være med, selvom de 1,6 kg. er mit endelige mål og ikke et delmål.

Igennem flere år har min vægt ligget stabilt på ca. 54 kg., men for ca. 1,5 år siden begyndte vægten stille og roligt at stige. Jeg fik stoppet tendensen i efteråret, da jeg ramte 59 kg. De første 4 kg. var væk til nytår, men i januar og februar har min vægt hoppet ret meget op og ned omkring 55 kg.

Så jeg kæmper med det sidste kilo, og dette forum er vist lige, hvad jeg skal brug til at komme i mål.

Dagens vægt er 55,6 kg. Jeg vejer mig de fleste dage, så torsdag er også helt i orden med mig som vejedag.

Glæder mig til at følge jer :)
12 år25. februar 2012 kl. 19:27
#8
re: Step by Step
kk1001 sikke et godt initiativ. Vil gerne være med til at pep-talke og få pep-talks. Min vægt kender jeg ikk før mandag hvor jeg igen kommer hjem og møder min vægt. Så håber det er okay. Men torsdag er en fin veje dag.
Mit endelige mål er at ramme 60 kg. Lige nu er jeg omkring de 65. :-S
Delmålet sætter jeg mandag. Men tror at jeg vil satse på 0,5 kg om ugen. Andet virker ikk realistisk. Har prøvet at smide de sidste 5 kilo i mange år. Ramte de 60 i november og vupti så er de 5 kilo på igen. Øv.
12 år25. februar 2012 kl. 20:27
#9
Step by Step - 1. delmål
Hej – jamen, det går jo forrygende…:-)
Vi har fået to nye i gruppen – velkommen til jer begge.
Baraca, det gør skam ikke noget, at du snart når din ønskevægt – det synes jeg bare er helt fantastisk. Det du kan bruge denne gruppe til, er, at vedligeholde din vægt.
MillerV, det er dejligt, at du også gerne vil være med til at PEP-talke. Jeg er sikker på, at det bliver en super stærk gruppe, som støtter hinanden på tværs. Skriv du bare dine oplysninger ind på mandag.

Girl next door, det er en fin idé at skrive sine data ned – jeg har noteret de oplysninger I er kommet med indtil videre. Ret mig, hvis jeg har skrevet noget forkert.

Crache
Oprindelig startvægt: 70,2 kg
Startvægt den 23. februar: 65,5 kg
1. delmål: 65 kg inden den ?. marts = 0,5 kg

Girl next door
Oprindelige startvægt: 66,5 kg
Startvægt i går (24. febr. 2012): 60,0 kg = 6,5 kilo
1. delmål: 59,5 kg inden d. 12. marts 2012 = 0,5 kg

Baraca
Oprindelig startvægt: 55,6 kg
Startvægt den 24. februar: 55,6 kg
1. delmål: 54kg inden den 15. marts = 1,6 kg

MillerV
Oprindelig startvægt: ?
Startvægt den 25. februar: 65 kg
1. delmål: 64,5 kg inden den 15. marts = 0,5 kg

KK1001
Oprindelig startvægt i januar 2011: 73,6 kg
Startvægt den 24. februar: 71,6 kg
1. delmål: 70 kg inden den 15. marts = 1,6 kg

For at det er til at finde ud alle de forskellige delmål, vil det være en stor hjælp, hvis I hver torsdag selv udfylder disse data, som jeg så samler, som ovenfor:

Navn:
Oprindelig startvægt: ? kg (hvis du gerne vil holde øje med hvor meget du i alt har tabt dig)
Startvægt den ?. februar: ? kg
2. delmål: ? kg inden den ?. marts = ? kg

Girl next door er jo fuld af gode idéer. Jeg vil meget gerne være med til at skrive om hvad jeg gør for at tabe mig og jeg vil også meget gerne læse hvad alle I andre har af guldkorn. Så har du noget, som du tror, vi andre kan have glæde af, så skriv endelig.

Jeg glæder mig i den grad til den kommende uge og især til torsdag, når alle jeres skønne tal tikker ind. Held og lykke til jer alle.

Knus KK1001
12 år26. februar 2012 kl. 01:57
#10
re: Step by Step
Det er dejligt, at vi allerede er så aktive herinde ! Jeg glæder mig at til følge jer og jeres fremskridt.

Torsdagsvejning passer rigtig godt med mig, da jeg det i forvejen er min faste vejedag. Jeg håber på at jeg kan nå mit delmål til på torsdag! Derefter ved jeg ikke om jeg skal ligge et nyt delmål, eller bare skal sigte efter mit endelige mål. Men det må jeg se hen ad vejen.

Lagkagen fik jeg spist 2 stykker af :) Men jeg har det ikke dårligt over det. Jeg vidste og havde aftalt med mig selv i forvejen, at jeg kunne spise 2 stykker. Ellers overholdte jeg min plan.

Jeg har i de seneste par uger prøvet at undgå kulhydrater, og spist meget proteinrigt mad i form af kød, kylling og fisk og meget grønt. Det har hjulpet meget på vægttabet, fordi det mætter rigtig godt og ikke indeholder så mange kalorier. Efter aftensmad plejer jeg at spise "dessert" i form af yoghurt og blåbær. Det indeholder heller ikke mange kalorier, men gør dagen lidt "sødere".

Jeg er den seneste uge begyndt at indtaste den mad jeg indtager. Det er rigtig godt, for at have et overblik over hvor meget jeg indtager og hvor mange kalorier de forskellige ting indeholder. Det er selvfølgelig ikke muligt hvis man spiser ude eller ikke selv har lavet maden. Men man kan generelt regne ud om det er kalorierigt eller ej. Det har også hjulpet mig meget synes jeg, og gør det også mere motiverende at vide, at man skal taste det ind. Og så er der de der smileys! nogle gange går der sport i det, så jeg indtaster alt og prøver at gøre de grå smileys glade :)

Jeg vil slutte med at sige, at jeg gennem min vægttabsperiode har læst mange indlæg herinde og fået en ide om hvordan det føles når man har tabt sig en del kilo. Men i går da jeg stod op og så mig selv i spejlet blev jeg meget overrasket over hvor stærk den følelse egentlig var. Jeg har ikke engang tabt 5 kilo, men det har gjort en stor forskel! Jeg tør næsten ikke tænke på hvordan det bliver når jeg har tabt de næste 5. Det har også fået mig ind i en "god cirkel". Jo mere jeg taber mig, jo mere motiveret bliver jeg, og jo mere taber jeg mig igen !!

Nu vil jeg en tur til fitness, så jeg kan få forbrændt de to stykker kager fra i går :) God dag til jer alle sammen!
12 år26. februar 2012 kl. 11:24



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });