#211 af Girl next door
Step by Step
Du læser en tråd i debat > vægttabGirl next door
re: Vægt er relativt
Der skulle selvfølgelig stå 65 kg - og ikke 6,5 :-D
12 år30. marts 2012 kl. 11:44
Girl next door
#212
Lidt baggrundsstof om Girl Next Door :-)
Jeg har vejet alt fra 58,6 kg til 73 kg.
Så hele rammen indenfor mit bmi har været prøvet igennem.
Min vægt på 73 var i en periode, hvor jeg havde det rigtig svært. Jeg var flyttet til Kbh pga en relativt ny kæreste, men forholdet gik hurtigt skævt. Han kunne ikke klare, at jeg var afhængig af ham og ikke kendte nogen. Hele situatonen gjorde, at jeg vendte det indad, trøstespiste rigtig meget og tog 6 kg på i løbet af kort tid. Da jeg havde boet i Kbh i 4 mdr, opdagede jeg at han havde været mig utro allerede efter 3 mdr. Jeg pakkede alt mit habengut og rejste til Sønderjylland, hvor mine forældre bor. Jeg havde ellers haft så travlt med at flytte fra Sønderjylland og havde ikke boet der i en del år, da jeg valgte at flytte tilbage. Men ude godt, hjemme bedst blev pludselig helt rigtigt. Jeg var helt ødelagt og knust, men mine forældre samlede mig op og fik mig videre :-)
Et par år senere, da jeg vejede 58,6 kg var det bestemt ikke på en sund måde at jeg tabte mig. Jeg havde det virkelig elendigt i den periode pga chikane fra en chef . Det satte sig virkelig dybe spor i mig. Jeg vendte det indad og havnede i nogle rigtig dårlige madmønstre.
Da jeg så mødte den kæreste som jeg har nu, begyndte jeg stille og roligt at få styr på mit liv og tog på i vægt igen. Til at starte med, var det et tegn på, at jeg havde fået det bedre og senere på et tidspunkt gik det så over i hyggespisning ;-)
Så mønsteret er tydeligt: jeg spiser med følelserne i en grad, der altid indikerer, hvordan jeg har det. Og jeg ved med det samme, at har jeg en dag en ekstrem trang til slik, så har jeg det skidt. Det er tegn på at jeg er træt, udkørt, udmattet eller er ked af det, vred...you name it. Der ligger altid en følelse bag.
I efteråret sidste år blev je såg kørt ind på noget medicin (pga smerterne), hvor jeg begyndte at tabe mig ret hurtigt. Jeg havde ingen appetit, kvalme konstant og direkte madlede. Så selvsagt begyndte jeg at tabe mig.
Alt blev dog som det plejede, da jeg blev trappet ud af medicinen igen, bortset fra én ting: Jeg havde virkelig bare lyst til at fortsætte vægttabet og denne gang på den gode måde.
Min proces fra smerteklinikken med at lære at lytte til min krop og det der sker i mig, gavnede mig i den grad i forhold til vægt og mad. Denne gang er det lykkedes mig at nærme mig drømmevægten (57 kg) på en måde, hvor jeg er god ved mig selv og er opmærksom på mine behov.
For første gang nogensinde går mit vægttab meget langsomt og er med et kalorieindtag, som er baseret på, at jeg må spise det hver dag, som min vægt på 57 kg vil tillade, når jeg har tabt mig. Så intet er anderledes end det vil være, når jeg har nået ønskevægten.
Og det er rigtig fedt. At kunne gøre begge dele; tabe mig og samtidig være god og ordentlig ved mig selv.
Det er på ingen måder rosenrødt. Som I ved, så falder jeg stadig i, jeg har stadig dage, hvor jeg kommer til at overspise, trøstespise eller glemmer at lytte til kroppen. Og sådan er det. Jeg tror det ligger i min måde at være på og det kommer jeg ikke sådan lige udenom. Men det er en del af mig og det må det også gerne være. Det minder mig om at livet ikke er sort/hvidt, men har mange flotte og smukke nuancer ind mellem :-)
Så hele rammen indenfor mit bmi har været prøvet igennem.
Min vægt på 73 var i en periode, hvor jeg havde det rigtig svært. Jeg var flyttet til Kbh pga en relativt ny kæreste, men forholdet gik hurtigt skævt. Han kunne ikke klare, at jeg var afhængig af ham og ikke kendte nogen. Hele situatonen gjorde, at jeg vendte det indad, trøstespiste rigtig meget og tog 6 kg på i løbet af kort tid. Da jeg havde boet i Kbh i 4 mdr, opdagede jeg at han havde været mig utro allerede efter 3 mdr. Jeg pakkede alt mit habengut og rejste til Sønderjylland, hvor mine forældre bor. Jeg havde ellers haft så travlt med at flytte fra Sønderjylland og havde ikke boet der i en del år, da jeg valgte at flytte tilbage. Men ude godt, hjemme bedst blev pludselig helt rigtigt. Jeg var helt ødelagt og knust, men mine forældre samlede mig op og fik mig videre :-)
Et par år senere, da jeg vejede 58,6 kg var det bestemt ikke på en sund måde at jeg tabte mig. Jeg havde det virkelig elendigt i den periode pga chikane fra en chef . Det satte sig virkelig dybe spor i mig. Jeg vendte det indad og havnede i nogle rigtig dårlige madmønstre.
Da jeg så mødte den kæreste som jeg har nu, begyndte jeg stille og roligt at få styr på mit liv og tog på i vægt igen. Til at starte med, var det et tegn på, at jeg havde fået det bedre og senere på et tidspunkt gik det så over i hyggespisning ;-)
Så mønsteret er tydeligt: jeg spiser med følelserne i en grad, der altid indikerer, hvordan jeg har det. Og jeg ved med det samme, at har jeg en dag en ekstrem trang til slik, så har jeg det skidt. Det er tegn på at jeg er træt, udkørt, udmattet eller er ked af det, vred...you name it. Der ligger altid en følelse bag.
I efteråret sidste år blev je såg kørt ind på noget medicin (pga smerterne), hvor jeg begyndte at tabe mig ret hurtigt. Jeg havde ingen appetit, kvalme konstant og direkte madlede. Så selvsagt begyndte jeg at tabe mig.
Alt blev dog som det plejede, da jeg blev trappet ud af medicinen igen, bortset fra én ting: Jeg havde virkelig bare lyst til at fortsætte vægttabet og denne gang på den gode måde.
Min proces fra smerteklinikken med at lære at lytte til min krop og det der sker i mig, gavnede mig i den grad i forhold til vægt og mad. Denne gang er det lykkedes mig at nærme mig drømmevægten (57 kg) på en måde, hvor jeg er god ved mig selv og er opmærksom på mine behov.
For første gang nogensinde går mit vægttab meget langsomt og er med et kalorieindtag, som er baseret på, at jeg må spise det hver dag, som min vægt på 57 kg vil tillade, når jeg har tabt mig. Så intet er anderledes end det vil være, når jeg har nået ønskevægten.
Og det er rigtig fedt. At kunne gøre begge dele; tabe mig og samtidig være god og ordentlig ved mig selv.
Det er på ingen måder rosenrødt. Som I ved, så falder jeg stadig i, jeg har stadig dage, hvor jeg kommer til at overspise, trøstespise eller glemmer at lytte til kroppen. Og sådan er det. Jeg tror det ligger i min måde at være på og det kommer jeg ikke sådan lige udenom. Men det er en del af mig og det må det også gerne være. Det minder mig om at livet ikke er sort/hvidt, men har mange flotte og smukke nuancer ind mellem :-)
12 år30. marts 2012 kl. 12:11
MillerV
#213
Detaljer og lidt baggrundsstof om MillerV :)
MillerV
Er Københavner eller rettere Frederiksbergborger for at være fin på den. ;)
Alder: 23 år
Højde: 168 cm
Målet er: 59,4 kg - Hvilket vil give et BMI på 20,9.
Oprindelig startvægt: (har vejet 80kg i 2007) men i januar 67 kg ca.
Startvægt den 27. februar: 66,2 kg
1. delmål: 64,5 kg inden den 15. marts = 1,7 kg = klaret
2. delmål: 63,4 kg inden den 29. Marts = 0,8 kg = ikk klaret, mangler 100 g.
3. Delmål: 62,6 kg inden den 12. april = 0,9 kg
Vægt den 29. marts: 63,5 kg
Tabt 1. uge: -1,7 kg (64,5 kg)
Tabt 2. uge: - 0,5 kg (64,0 kg)
"Tabt" 3. uge: + 0,2 kg (64,2 kg)
Tabt 4. Uge: - 0,4 kg (63,8 kg)
Tabt 5. uge: - 0,3 kg (63,5 kg)
Tabt i alt: 2,7 kg
Ifølge denne hjemmeside: lidtfedt.dk vil min normal vægt lyde på alt mellem 56-71 kg. Har et program på min telefon hvor den ligger mellem 56 og 62 kg for min højde. Så vil ikke mene at 59,4 kg er slemt. :)
I 2007 ramte jeg en kampvægt på 80 kg. Blev godt nok overrasket, men kunne heller ikke rigtig tage mig sammen til at gøre noget ved det..
Men uden at tænke over det sådan rigtig kom vægten stille og rolig ned på 70-73 kg. Tror jeg var omgivet af så mange søde sager at jeg til sidst ikke synes de var så spændende igen og jeg lod dem være uden rigtig at tænke over det.
Jeg lå i en del år på 67-70 kg. Og da jeg for 2 år siden mødte min kæreste blev kosten total ændret på den sunde måde, og kampen mod en lækker krop jeg kan være tilfreds med gik i gang.
Som meget andet går det op og ned, men det kender i sikkert godt.
Jeg har prøvet flere forskellige metoder, bl.a. har jeg gået hos De Danske Vægtkonsulenter, fuldt Spis Maven flad, talt kalorier og prøvet Dukankuren. I november 2011 ramte jeg 60,8 mener jeg. Og jeg fløj på en sky i glæde.. Men men men.. Sølvbryllup, juletamtam og andet der nu ligger der ramte mig.. Og vupti så fløj vægten igen op på 64-65 kg. :(
Så her er jeg igen og jeg kæmper for at komme lige under de 60. For jeg følte mig godt tilpas i det vægtleje og det er drømme vægten. :)
Det ved min krop, som jeg synes er det værste er nok dellen. Den er bare ikke pæn når man skal have forskellige bluser på, og så lårene der godt kunne være en smule mindre så man ikke går og gnider dem mod hinanden når man ikke har bukser på. Håber det vil svinde ind, mens vægten gerne skulle gå ned.:)
Synes det er super fedt at folk er så aktive i denne gruppe. det giver mere motivation. :)
Fik forresten mit pulsur i dag, overvejer at afprøve det på en lille løbetur i det fri, trods jeg er mega snottet og hoster, så ved ikke hvor langt jeg kan klare den. Men solen skinner jo lige nu. Og hellere røre sig lidt, end at gå kold på sofaen. :P Skal bare lige finde ud af hvordan jeg bruger det.. :)
Er Københavner eller rettere Frederiksbergborger for at være fin på den. ;)
Alder: 23 år
Højde: 168 cm
Målet er: 59,4 kg - Hvilket vil give et BMI på 20,9.
Oprindelig startvægt: (har vejet 80kg i 2007) men i januar 67 kg ca.
Startvægt den 27. februar: 66,2 kg
1. delmål: 64,5 kg inden den 15. marts = 1,7 kg = klaret
2. delmål: 63,4 kg inden den 29. Marts = 0,8 kg = ikk klaret, mangler 100 g.
3. Delmål: 62,6 kg inden den 12. april = 0,9 kg
Vægt den 29. marts: 63,5 kg
Tabt 1. uge: -1,7 kg (64,5 kg)
Tabt 2. uge: - 0,5 kg (64,0 kg)
"Tabt" 3. uge: + 0,2 kg (64,2 kg)
Tabt 4. Uge: - 0,4 kg (63,8 kg)
Tabt 5. uge: - 0,3 kg (63,5 kg)
Tabt i alt: 2,7 kg
Ifølge denne hjemmeside: lidtfedt.dk vil min normal vægt lyde på alt mellem 56-71 kg. Har et program på min telefon hvor den ligger mellem 56 og 62 kg for min højde. Så vil ikke mene at 59,4 kg er slemt. :)
I 2007 ramte jeg en kampvægt på 80 kg. Blev godt nok overrasket, men kunne heller ikke rigtig tage mig sammen til at gøre noget ved det..
Men uden at tænke over det sådan rigtig kom vægten stille og rolig ned på 70-73 kg. Tror jeg var omgivet af så mange søde sager at jeg til sidst ikke synes de var så spændende igen og jeg lod dem være uden rigtig at tænke over det.
Jeg lå i en del år på 67-70 kg. Og da jeg for 2 år siden mødte min kæreste blev kosten total ændret på den sunde måde, og kampen mod en lækker krop jeg kan være tilfreds med gik i gang.
Som meget andet går det op og ned, men det kender i sikkert godt.
Jeg har prøvet flere forskellige metoder, bl.a. har jeg gået hos De Danske Vægtkonsulenter, fuldt Spis Maven flad, talt kalorier og prøvet Dukankuren. I november 2011 ramte jeg 60,8 mener jeg. Og jeg fløj på en sky i glæde.. Men men men.. Sølvbryllup, juletamtam og andet der nu ligger der ramte mig.. Og vupti så fløj vægten igen op på 64-65 kg. :(
Så her er jeg igen og jeg kæmper for at komme lige under de 60. For jeg følte mig godt tilpas i det vægtleje og det er drømme vægten. :)
Det ved min krop, som jeg synes er det værste er nok dellen. Den er bare ikke pæn når man skal have forskellige bluser på, og så lårene der godt kunne være en smule mindre så man ikke går og gnider dem mod hinanden når man ikke har bukser på. Håber det vil svinde ind, mens vægten gerne skulle gå ned.:)
Synes det er super fedt at folk er så aktive i denne gruppe. det giver mere motivation. :)
Fik forresten mit pulsur i dag, overvejer at afprøve det på en lille løbetur i det fri, trods jeg er mega snottet og hoster, så ved ikke hvor langt jeg kan klare den. Men solen skinner jo lige nu. Og hellere røre sig lidt, end at gå kold på sofaen. :P Skal bare lige finde ud af hvordan jeg bruger det.. :)
12 år30. marts 2012 kl. 14:45
Crashe (slettet)
#214
re: Detaljer og lidt baggrundsstof om MillerV :)
Der er rigtig fint at læse om jeres vægttabs-historier. Selvom man godt ved det, giver det på en eller anden måde et lille skub når man læser om hvad der ligger bag det forøgede vægt. For der er jo en grund til, at vi alle har noget fedt vi vil af med. Og det hele handler netop om at fjerne den grund fra vores liv, så vi har det meget bedre med os selv.
Jeg har altid ligget imellem at være normal og være "buttet". Jeg har aldrig rigtig sagt nej til søde sager, eller måske aldrig lært at sige det. Og de tider hvor jeg ikke havde overskydende fedt, skyldtes det at jeg var meget aktiv. Familien har f.eks. flyttet en del, og hver gang vi boede et sted, hvor det krævede en lang gåtur til skole, så har jeg automatisk tabt mig.
I ca. 4 år har jeg boet her i Kbh og siden da er vægten bare gået opad. Jeg har ikke været fysisk aktiv i hele denne tid (gymnasiet lå meget tæt på hjemmet og nu bruger jeg offentligt transport til universitet). Men jeg blev ret chokkeret over at se, at jeg vejede 72 kg inden sommerferien. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at lave om på livsstilen, vejede jeg 70. Og så 65 i dag :)
Jeg har et mål der hedder 60 kg, men jeg ved ikke om det i virkeligheden skal være +/- nogle kilo. For jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal veje for at være glad. Dengang jeg vejede 55-59 gik jeg i folkeskole, og om ikke andet har min krop ændret sig siden :-) Så jeg er også lidt spændt på at se, hvad jeg skal ligge på for at nå "idealet".
MillerV: hvis der er noget du bliver i tvivl med omkring pulsuret, så spørg endelig. håber du bliver glad for det. :)
Jeg vil lige tilføje til Girl Next Doors kommentar, at jeg også synes det er fantastisk med denne tråd og med alle jer herinde. Bare det at man ved, at man ikke er "alene", at man altid kan komme herind og dele et par ord med jer andre er skønt.
Jeg har altid ligget imellem at være normal og være "buttet". Jeg har aldrig rigtig sagt nej til søde sager, eller måske aldrig lært at sige det. Og de tider hvor jeg ikke havde overskydende fedt, skyldtes det at jeg var meget aktiv. Familien har f.eks. flyttet en del, og hver gang vi boede et sted, hvor det krævede en lang gåtur til skole, så har jeg automatisk tabt mig.
I ca. 4 år har jeg boet her i Kbh og siden da er vægten bare gået opad. Jeg har ikke været fysisk aktiv i hele denne tid (gymnasiet lå meget tæt på hjemmet og nu bruger jeg offentligt transport til universitet). Men jeg blev ret chokkeret over at se, at jeg vejede 72 kg inden sommerferien. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at lave om på livsstilen, vejede jeg 70. Og så 65 i dag :)
Jeg har et mål der hedder 60 kg, men jeg ved ikke om det i virkeligheden skal være +/- nogle kilo. For jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal veje for at være glad. Dengang jeg vejede 55-59 gik jeg i folkeskole, og om ikke andet har min krop ændret sig siden :-) Så jeg er også lidt spændt på at se, hvad jeg skal ligge på for at nå "idealet".
MillerV: hvis der er noget du bliver i tvivl med omkring pulsuret, så spørg endelig. håber du bliver glad for det. :)
Jeg vil lige tilføje til Girl Next Doors kommentar, at jeg også synes det er fantastisk med denne tråd og med alle jer herinde. Bare det at man ved, at man ikke er "alene", at man altid kan komme herind og dele et par ord med jer andre er skønt.
12 år30. marts 2012 kl. 15:38
MillerV
#215
Pulsuret
Crashe jeg benytter mig af det med det samme.. :D
Når du er ude og løbe, hvad løber du så efter? Puls, distance eller tid? Eller noget helt andet?
Fik løbet en meget kort tur 0.94 km i følge uret. Kunne simpelthen ikke trække vejret ordentlig, når jeg skal hoste og pudse næse hele tiden. :/ Men skulle jo lige prøve det. :P
Men jeg havde ikke indstillet uret til noget bestem (andet end det man skal i starten), men bare startet det. Er bare nysgerrig da jeg aldrig før har trænet med pulsur.
Når du er ude og løbe, hvad løber du så efter? Puls, distance eller tid? Eller noget helt andet?
Fik løbet en meget kort tur 0.94 km i følge uret. Kunne simpelthen ikke trække vejret ordentlig, når jeg skal hoste og pudse næse hele tiden. :/ Men skulle jo lige prøve det. :P
Men jeg havde ikke indstillet uret til noget bestem (andet end det man skal i starten), men bare startet det. Er bare nysgerrig da jeg aldrig før har trænet med pulsur.
12 år30. marts 2012 kl. 16:14
Crashe (slettet)
#216
re: Pulsuret
Jeg har valgt at træne efter tid, da jeg først lige er kommet i gang med at løbe. Jeg indstiller et interval på f.eks. 20 minutter ( hvordan du indstiller intervaller, står i manualen) og løber indtil uret bipper. Pulsen kigger jeg også på, men det er mere for at have et overblik over, hvor meget jeg anstrenger mig. Efter nogle minutters løb plejer min puls at ligge mellem 165-170 slag/min.
På garmins hjemmeside (igen er der et link i manualen) skal du downloade ANT agent for at overføre data til din pc, og så kan du downloade Training Center for at analysere din træning. Der kan du se hastighed, tempo, distance, puls mm. Jeg opdage f.eks. at jeg forleden dag, hvor der var meget vind, løb en del hurtigere end normalt.
Som sagt, så er jeg lige begyndt. I øjeblikket er det bare vigtigt at vende mig til at løbe og kunne løbe nogle kilometre nonstop. Så når jeg begynder at kunne løbe længere distancer (f.eks. 5 km), så vil jeg benytte mig af intervaltræning (hvor man løber rigtig hurtigt i et bestemt antal minutter, holder pause og forfra..). Der vil jeg så bruge distance-interval funktionen på uret.
Du kan gøre så meget, men jeg tror det vigtigste i starten er, at du bare får gjort et eller andet. Jeg er sikker på, at du finder ud af hvad du synes er bedst, og jeg er sikker på, at jo bedre man bliver til træningen, jo mere avancerede metoder vil man prøve at gå efter.
Hvordan syntes du det gik første gang? Det er lidt svært nu når du er snottet (alligevel flot klaret med 0.94 km!) , men du vil forhåbentligt opleve, at uret motiverer dig til at blive ved, selvom du har lyst til at stoppe.
På garmins hjemmeside (igen er der et link i manualen) skal du downloade ANT agent for at overføre data til din pc, og så kan du downloade Training Center for at analysere din træning. Der kan du se hastighed, tempo, distance, puls mm. Jeg opdage f.eks. at jeg forleden dag, hvor der var meget vind, løb en del hurtigere end normalt.
Som sagt, så er jeg lige begyndt. I øjeblikket er det bare vigtigt at vende mig til at løbe og kunne løbe nogle kilometre nonstop. Så når jeg begynder at kunne løbe længere distancer (f.eks. 5 km), så vil jeg benytte mig af intervaltræning (hvor man løber rigtig hurtigt i et bestemt antal minutter, holder pause og forfra..). Der vil jeg så bruge distance-interval funktionen på uret.
Du kan gøre så meget, men jeg tror det vigtigste i starten er, at du bare får gjort et eller andet. Jeg er sikker på, at du finder ud af hvad du synes er bedst, og jeg er sikker på, at jo bedre man bliver til træningen, jo mere avancerede metoder vil man prøve at gå efter.
Hvordan syntes du det gik første gang? Det er lidt svært nu når du er snottet (alligevel flot klaret med 0.94 km!) , men du vil forhåbentligt opleve, at uret motiverer dig til at blive ved, selvom du har lyst til at stoppe.
12 år30. marts 2012 kl. 16:48
MillerV
#217
re: Pulsuret
Det må jeg da lige tjekke lidt nærmere.. :)
Første gang gik fint.. Men jeg var godt nok ikk meget værd. Så koncentrationen var ikke så stor. Så jeg glæder mig til at snottet er væk og jeg for alvor kan tage den første tur. :)
Første gang gik fint.. Men jeg var godt nok ikk meget værd. Så koncentrationen var ikke så stor. Så jeg glæder mig til at snottet er væk og jeg for alvor kan tage den første tur. :)
12 år30. marts 2012 kl. 19:50
Girl next door
#218
Tjah...
Hvor er det spændende at læse om jeres rejse gennem kiloene. Som Crashe siger, så er der jo netop en grund til at vi hver især har haft svingende vægt, men især nu, at vi ønsker at tabe os til en vægt, hvor vi har det godt med os selv.
Jeg ved heller ikke hvilken vægt, der er optimal for mig. Jeg har også dellen, som jeg gerne vil af med. Det er den, der afgør hvornår jeg har nået min ønskevægt. Hvem ved om den kommer væk - jeg troede jo for længst at den ville være væk, men nej. Den er en trofast følgesvend ;-)
Og måske kan den slet ikke komme væk uden motion og styrketræning og skulle det være tilfældet, så må jeg finde mig i min delle. Vi kunne jo ligefrem gå hen og blive venner en dag ;-D
Jeg ved heller ikke hvilken vægt, der er optimal for mig. Jeg har også dellen, som jeg gerne vil af med. Det er den, der afgør hvornår jeg har nået min ønskevægt. Hvem ved om den kommer væk - jeg troede jo for længst at den ville være væk, men nej. Den er en trofast følgesvend ;-)
Og måske kan den slet ikke komme væk uden motion og styrketræning og skulle det være tilfældet, så må jeg finde mig i min delle. Vi kunne jo ligefrem gå hen og blive venner en dag ;-D
12 år30. marts 2012 kl. 20:49
Crashe (slettet)
#219
re: Tjah...
Læste lige det her:
(et forældet link til politiken.dk er blevet fjernet)
Jeg vidste faktisk ikke at der i forvejen var så meget salt i det mad vi købte. Jeg vil i hvert fald overveje at nedaætte saltforbruget.
(et forældet link til politiken.dk er blevet fjernet)
Jeg vidste faktisk ikke at der i forvejen var så meget salt i det mad vi købte. Jeg vil i hvert fald overveje at nedaætte saltforbruget.
12 år31. marts 2012 kl. 09:26
MillerV
#220
re: Tjah...
Det er da helt vildt med det salt. :-o
Nu er jeg så glad for at jeg ikk bruger salt herhjemme. Det er i hvert fald minimalt og ude kommer jeg aldrig noget på.
Hvilket også har kostet mig problemer flere gange. Min krop har været i salt underskud og så får jeg kramper i benene og følelsen forsvinder så jeg ikk kan mærke dem. Vildt ubehageligt. Men er ikk vild med salt som sådan.
Nu er jeg så glad for at jeg ikk bruger salt herhjemme. Det er i hvert fald minimalt og ude kommer jeg aldrig noget på.
Hvilket også har kostet mig problemer flere gange. Min krop har været i salt underskud og så får jeg kramper i benene og følelsen forsvinder så jeg ikk kan mærke dem. Vildt ubehageligt. Men er ikk vild med salt som sådan.
12 år31. marts 2012 kl. 11:39