Step by step - del 2

#141 af Girl next door

Jeg er faktisk begyndt at tvivle :-/

Håber svinder stille og roligt og jeg har det som om, at der er noget rigtig trælst på vej. Det er bare en fornemmelse, og jeg har ikke noget konkret at forholde mig til, for ingen siger noget eller ved noget, men... Ja, som regel så har jeg ret med den slags fornemmelser, Håber i dén grad at jeg tager fejl. Det ville være skønt.

#142 af MillerV

Øv dumme fornemmelse..

Jeg tænker at der kan ske 2 ting.
1: Du kunne komme til at arbejde et par timer om dagen med noget du kan klare. (Det er jo det arbejdsprøvningen skal være med til at finde ud af, hvad du kan)
2: Det kan også komme dertil hvor der blir fundet ud af du måske ikke skal arbejde, og kan få lov til at gå hjemme og pleje dig selv, så hver dag blir mere tålelig end den er lige for tiden med dine smerter.

Ved ikke om der er andre muligheder, da jeg ikke er inde i systemet på den måde??

Men du må ikke miste modet helt. Der skal nok findes en løsning og intet er så skidt at det ikke er godt for noget andet.

Det slemme ramte mig i dag da jeg snakkede med min mor, som fortalte mig i dag, at vi ikke må klage for meget over det der sker i livet, man skal være glad for som minimum at være i live, for det hele kunne være meget værre.
En der står os nært lige fået konstateret kræft og han er kun omkring 50 år. (Mener det er i lymfen i halsen) (Her skal det lige siges at i år er to unge på 31 og 38 lagt i graven med kræft.) Og en anden røg med ambulance i går, med en blodprop i hjertet og har fået en bypass operation.
Så mine små klager over alt ikke går efter hvordan jeg ville ønske det hele skulle gå, er sat lidt på pause. Jeg kan i hvert fald ikke tillade mig at klage når andre oplever så slemme ting at jeg ikke villle ønske det for min værste fjende, og nu er det ikke fjender men nogen jeg holder af.

#143 af Girl next door

Åh det lyder barskt med alt det kræft.
Og du har ret; vi skal hellere fokusere på de gode ting.
Heldigvis - og nogle gange desværre - er vi jo sådan indrettet, at de slemme ting ryger i baggrunden på et tidspunkt og så er vi tilbage, hvor vi startede. Vi "glemmer" hvordan tingene kan være og så er det vi klager over de små ting.

Jeg kan huske dengang, hvor min fætter, som kun var 24 døde. Hele min verden gik i stå og alt blev sat i perspektiv. Pludselig betød eksamener og opgaver intet og jeg kan stadig huske fornemmelsen af at hele verden gik videre - uden at huske, at vi skal glædes over at være til, at have kære, at elske og være elsket og ikke mindst have tillid, så vi tør at leve, mens vi rent faktisk har muligheden for det og ikke først, når det er for sent.

Mens jeg skrev ovenstående gik det op for mig, at grunden til min nervøsitet bunder i angst for, hvad der skal ske med mig og mit liv fremover. Jeg hænger på en måde fast i det der er lige nu. Jeg vil have at "nu" skal vare ved - og det gør det jo ikke. Lige meget hvor meget jeg så vil ha' det. Det er allerede forandret. Ikke så meget, men på vej til at være anderledes allerede.

Tillid...en svær én... både når livet byder på kræft og alle de andre ting, der hører med til at være menneske.

#144 af MillerV

Ja det er en barsk ting.. Jeg er også godt træt af den sygdom..
Det har du helt ret i.. Der er også bare nogen ting man ikke vil huske og hellere have tingene som de plejer.

Tiden går lidt i stå når man oplever sådan nogle ting.. Selvom jeg gerne ville droppe eksamen, så går det ikke. Men jeg må indrømme at tankerne ikke er på den hele tiden.

Kan godt forstå det er svært ikke at vide hvad der lige skal ske fremover. Det er aldrig rart at gå i uvished. :(

#145 af friitzen (slettet)

Jeg er så lykkelig for nyt job er startet med 3 kursus dage men vin øl 3 retter osv. og jeg fortsætter i chokolade om aftenen, jeg er ikke ked men lykkelig.... men det må gerne stoppe. Fra på mandag må og skal det være slut... håber I andre har mere styr på det.

#146 af Girl next door

Hvor er det dejligt for dig med det nye job :-)
Resten...ja, du kender jo "reglerne" og ved, hvad der skal til, så mon ikke det kommer, når der er faldet lidt mere ro over at have fået nyt job? ;-)

#147 af Girl next door

Girl next door

Alder: 33
Højde: 170 cm
Mål: 57 kg
Startvægt den 14. juli: 59,5 kg
Startvægt den 3.september: 59,7 kg

8. uge
Vægt mandag d. 3. september: 59,7 kg
Vægt torsdag d. 6. september: 58,9 kg

8. uge tabt: +0,5 kg

Tabt i alt: -0,6 kg

Jeg har valgt at fjerne noget af "regnskabet", da jeg synes at det blev for langt efterhånden. Men fortsætter sådan set bare fra 8.uge og kører videre derudaf ;-)

Håber I andre har haft en god uge :-)

#148 af MillerV

MillerV

Alder: 23 år.
Højde: 168 cm
Mål: tænker at komme ned på omkring 57 kg.
Startvægt: 58,9 kg.
Startvægt 3. sept: 61,3 kg
8. uge:
Vægt mandag d. 3. sept: 61,3 kg
Vægt torsdag d. 6. sept: 60,1 kg

Tabt 8. uge: + 1,2 og - 1,2

Tabt ialt: +1,2 kg fra start.

Så røg weekendens vægt af igen.. Og nu håber jeg den kommer lidt ned af igen.. :)
Dog er det hårdt at sidde herhjemme og lave opgave, og tænke på at putte i munden. Men jeg har da ikke spist slik, har holdt mig til sundere alternativer. Måske ikke de sundeste hver gang, men vægten er da så småt gået ned. Og tror faktisk ikke at jeg har fået vildt mange kcal. Måske for lidt nogen dage, men det går nok op med at jeg heller ikke ikke har bevæget mig længere end til køkkenet. :P

Godt klaret GND. :) Jeg vil også ned under 59, det ser bare lidt urealistisk ud lige for tiden..

Tillykke med det nye job friitzen. :)

#149 af Girl next door

Det er rigtig svært at sidde og skrive opgave og så ikke måtte putte i munden hele tiden. Jeg kender det fra tidligere og havde det på præcis samme måde som dig, MillerV. Jeg tog rigtig meget på i løbet af studietiden, netop af samme grund.

I dag har jeg faktisk lidt samme problem. I arbejdsprøvningen er der én, der har sat en stor bøtte bolcher ind på et fælles bord (De bolcher er garanteret fra Tyskland! ;-D) og vi må gerne bare tage af dem. Øv! Og jeg er ikke engang særlig vild med bolcher, men sukkertrangen er der helt sikkert og den er ligeglad med, om jeg er vild med bolcher eller ej.

Nå, men hver ting til sin tid. Jeg kan ikke kæmpe alle kampe på alle fronter samtidig, så jeg giver lidt efter hver eneste dag og spiser at bøtten fra tid til anden. Og håber på, at den snart er tom ;-)
Skulle de bare sætte en ny en frem, ja, så må jeg nok ændre min strategi ;-)

#150 af MillerV

Ja det synes jeg også.. Prøver når jeg skal putte noget i munden at holde det til at være et godt alternativ. Og ellers tygger jeg tyggegummi en del.

Det er helt sikkert fra Tyskland! Uhh altså.. Håber ikke der kommer en ny bøtte.

Og du har ret, en kamp af gangen. :)