Hvad er muligt?

#11 af rdrd (slettet)

Hver gang jeg læser dine beskrivelser af dig selv Sunrising, så kan jeg ikke lade være med at tænke: "Hende gad jeg sgu godt at se!"
En ting er i hvert fald sikkert. Du har humor! Du ville blive en fantastisk stand up komiker :-)

#12 af iakob

Et menneske har mange kvaliteter, men jeg er ikke sikker på at skønhed er en kvalitet. Det gør ikke det menneske til et bedre menneske.

Hvis du virkelig synes at din skønhed rangerer op til ikke-grim (og dér er vi mange som godt kan følge tankegangen) så fokuser på de kvaliteter ved dig selv som betyder noget. De kvaliteter, der gør dig til et godt menneske, en god samfundsborger, en god ven og som vil give dig et godt liv. Det er kvaliteter som glæde, godhed, tålmodighed, ansvarsbevisthed, nærhed og så videre. Find dine gode kvaliteter, og ros dem foran spejlet.

At være slank handler jo heller ikke kun om at være smuk. Vi er rigtig mange mennesker som ikke opfylder mange skønhedsidealer - ligesom vi er rigtig mange mennesker som ikke kan komme ind i Mensa, klubben for de ekstra ordinære intelligente. Vi er også mange hvis kreative evner ikke har udviklet sig siden 5. klasse. Hvis man går og fokuserer på at man ikke hører til i top 10% i én eller anden kategori, ja så samler man jo på nederlag.

Lær at lev med dit udseende. Hold dig pæn og slank og naturlig. Så du ligner en hamster? Jeg har en næse som burde være opstillet i Cape Kennedy - jeg behøver ikke et spejl for at se den. Samtidig har jeg ingen overlæbe. Det er mig ganske umuligt at tage læbestift på uden at gøre ekstra opmærksom på at jeg ingen overlæbe har. Men sådan er det bare... det kan ikke gøre noget ved og jeg holdt op med ærgre mig over det da jeg var teenager. Fordi man får det kun dårligt af at gå og ægre sig over ting man alligevel ikke kan gøre noget ved.

Til gengæld har jeg fået at vide at jeg har pæne øjne. Dem roser jeg så foran spejlet - når jeg ellers kan se dem for næsen ;-)

Pjat til side. Du bliver nødt til at stoppe med at fokusere på al det negative. Det giver bare mindreværdskomplekser og det fører til et dårligt liv med mange sure dage. Tal evt med det om dine veninder - spørg dem: "Kender I det at man står foran spejlet og kun kan få øje på grimhed?". Det kan der måske komme en god snak ud af.

#13 af Sunrising (slettet)

rdrd: haha stand up komiker - det ved jeg nu ikke lige :D

iakob (undskyld jeg stavede det forkert før - i og j minder sgu om hinanden :D)

Jeg tror ikke det nytter noget at spørge min veninder om det med spejlet - for når jeg har spurgt noget lignende - så bliver man jo bare overfaldet med ufattelig mange ting om hvor smuk man er og blablabla - jeg kan slet ikke tage når folk skal lyve for at gøre mig glad. Men selvfølgelig ved jeg godt at jeg ville blive mindst ligeså ked af det hvis jeg egentlig bare blev bekræftet i at jeg var grim. Derfor forsøger jeg bare at lade være med at snakke om det - for jeg er stædig :D

Hm når man egentlig ikke kan finde de store gode ting ved sig selv - og det er ret svært at lave om på sin personlighed, er det vigtigt for mig at være "flot". For jeg kan mærke, at efter jeg har fundet ud af at jeg ligner noget værre noget (xD) så har jeg haft sværere ved at finde god ting ved min personlighed. - dårligt selvværd? måske.. men måske er det også rigtigt. ;)

#14 af iakob

Hm... du virker som om du er meget besluttet på at være din egen værste fjende. Prøv de øvelser, jeg foreslog. Læs evt op om cognitiv terapi og snak med dine venner, familie (bedsteforældre?) om dig selv.

Lad være med at antage at folk lyver for at gøre dig glad. Især folk som holder af dig. De har nemlig ikke det samme perspektiv på dig - de forventer ikke perfektion fra dig men har en mere realistisk forventning. Derfor kan det sagtens være at det andre siger, er mere sandt, end det som du selv ser.

#15 af Sunrising (slettet)

Som sagt ovenover - jeg kan ikke snakke med mine veninder over det, for de mener at det de kan gøre er at forsikre mig om at jeg er flot.

Min mor + alle mine bedsteforældre er døde.. Mine tre søstre bor i kbh (og jeg i Århus) min.. kan ikke finde ud af sådan noget. "Jamen hvis du synes du er tyk så bare dit og bare dat. -.-"

Ved ikke helt hvordan jeg skal forstå det med at jeg vil være min egen fjende?

#16 af iakob

Jeg mener at du er din egen værste fjende hvis du vælger udelukkende at fokusere på alt det dårlige hos dig selv og at overdrive det mindre heldige og at ignorere det gode. Som du siger det, så er du ikke pæn og du har ingen forsonende karaktertræk. Det er ikke ret godt - på den måde behandler du ikke dig selv ret godt.

#17 af puttegirl (slettet)

hvis det på nogen måde kan være en trøst, så er vi med garanti MANGE både unge og knap så unge, der har eller har haft det på samme måde som dig.

Da jeg var teenager havde jeg det på præcis samme måde, jeg synes jeg var helt vildt fed..... (vejede 52 kg).

Jeg var på den ene kur efter den anden og alt hvad jeg tabte tog jeg på igen, min krop havde faktisk brug for mere næring, jeg dyrkede konkurrenceidræt, så jeg var dybt underernæret, men syntes alligevel at jeg var megafed.

Nu hvor jeg er 42 og burde være blevet meget klogere, kan det stadig komme over mig, at jeg synes jeg er grim og fed og så videre ( nu vejer jeg 59 og min højde på 155 ligger jeg faktisk i den tunge ende), MEN MEN MEN når jeg ser på gamle billeder af mig selv fra dengang, så synes jeg jo at jeg var totalt slank og lækker, og tænker at det er ærgerligt at jeg ikke kunne se de dengang.

Det jkeg vil frem til er at jeg tror det har en del med din unge alder at gøre, og jeg håber for dig at du vil få et bedre forhold til dig selv og din krop.

#18 af Sunrising (slettet)

iakob - det er svært at fokusere på noget godt som der ikke er. Og JA, jeg har virkelig prøvet at sige 3 gode ting om mig selv.. desperat fundet folk der er grimmere end mig (ehm.. xD) og løjet for mig selv!

puttegirl - sådan nogle har jeg set mange af, men nu er det sådan at jeg er overvægtig.. (68-71 kg og et sted mellem 1.72 og 1.75) (:

#19 af Superwoman

Alt det her er sagt med en kærlig men ærlig tone:

Med de tal er du jo faktisk overhovedet ikke overvægtig, så det er noget vrøvl. Det ved du jo også godt. Du har et BMI på omkring 22-23.

For mig virker det som om du i virkeligheden har brug for er noget bekræftelse og at nogen fortæller dig, at du er god nok, som du er. Det tror jeg bare desværre ikke vi her på nettet er i stand til. Så du må lytte til dem omkring dig eller muligvis opsøge en psykolog, der kan give dig nogle redskaber, der måske kan trække dig ud af det hul, du befinder dig i nu.

Held og lykke!

#20 af Sunrising (slettet)

Superwomen - Tjah, du må da gerne tro at jeg trænger til at blive bekræftet. Men det er nu ikke det. Jeg går i en klasse med de mest fantastiske personer - de laver jo ikke andet end at sige de andre er smukke..

Jeg er barn - så det er ret meget. I øvrigt er det ikke muskler men fedt - så jeg kan i princippet godt være overvægtig ;-)

Hvad ville en psykolog hjælpe? "Hey du skal bare finde gode ting ved dig selv" tak for rådet - det er ikke fordi alle andre siger det. -.-