Hvad er muligt?

#1 af Sunrising (slettet)

Hvad er realistisk man kan se ud? Jeg har altid haft den idé om at jeg KAN ikke blive slank, jeg kan IKKE blive smuk.

Men hvad er ? Kan man godt bliver "model" tynd selvom man har været overvægtig? KAN man godt blive smuk når man er er femten og har (forhåbenligt) mange år endnu. Eller bliver man kun grimmere senere hen i livet? :s

Det er et lidt mærkeligt spørgsmål.. hmm

#2 af missrosie (slettet)

Hej Sunrising
Du er hvad su siger du er. Du er hvad du gør dig selv til. Forstå det på den måde at når du vågner om morgenen og ser dig i spejlet og tænker " F*** hvor er jeg bare grim og fed", så er det dét du er, fordi du siger til dig selv at du er sådan.
Men hvis nu du vågner op om morgenen og ser dig i spejlet og istedet for at tænke negativt, tænker positivt. Det kan være du opdager at dine øjne er virkelig smukke og at dine hænder er pæne.
Det jeg mener med det er, at det er muligt at acceptere sin krop som den er, selvom man gerne vil (og også gør) tabe sig. Det er muligt at sætte pris på det man har - at se de smukke ting ved en selv.
Personligt så synes jeg at jeg selv har et smukt ansigt, så jeg plejer mit ansigt, og jeg synes at jeg bliver endnu smukkere ved at gøre det.
Du er kun 15 år, jeg selv er 22. Jeg har været der hvor du er med hensyn til de negative tanker om ens krop og udseende, men hvis du arbejder med at tænke positivt, så kan du være sikker på at du vil få det bedre med dig selv. Jeg siger ikke at jeg er perfekt eller at jeg aldrig får nedtur og tænker negativt om mig selv, men du kan med alderen få det bedre med dig selv - og det er muligt med alderen at blive både smukkere og slankere, hvis man gør en indsats. Og det er ikke kun igennem motion og slankende mad, men også igennem positive tanker :-)

Jeg ønsker dig al mulig lykke i fremtiden og nyd din alder, den kommer ikke tilbage...

De venligste hilsner MissRosie

#3 af Destiny (slettet)

Hej Sunrising
Jeg ved ikke, om jeg forstår dit spørgsmål helt rigtigt, så undskyld, hvis jeg svarer i den helt forkerte boldgade.
Jeg har læst et sted, at det først er som 26 årig, at kvindens celler (og dermed krop) begynder at have sværere ved at forny sig. Derfor mener jeg, at du sagtens som 15-årig kan blive "model-tynd". Jeg er ikke sikker på, at det er et mål, der er værd at stræbe efter, men tror måske, at du mener, om du kan få helt flad mave, stram booty osv.? Og ja - det skulle du sagtens kunne i din alder.
Jeg er selv næsten 30 og er først kommet i gang med mit vægttab nu (skulle have gjort det for længe siden, men sådan blev det ikke lige). Jeg har tabt 45 kilo og jeg spekulere på det samme som dig. Jeg HAR noget løs hud (men ikke så meget som frygtet) og selvom jeg tvivler på, at jeg nogenside får HELT flad mave, så har min krop faktisk indrettet sig ganske pænt på vægttabet.
Men jeg er også dobbelt så gammel som dig, så jeg tvivler på, at du får nogen problemer i den retning.
Håber det besvarer dit spørgsmål... :-)

#4 af Sunrising (slettet)

Det var lige præcis mit spørgsmål. Jeg stræber nu ikke efter at blive "modeltynd" eller ultra slank - men jeg har bare fået en dum idé om, at det er umuligt, fordi jeg ikke er født og opvokset meget tynd.. Så det giver lidt motivation at vide at man KAN.

#5 af Sunrising (slettet)

MissRosie:

Der er ingen grund til at lyve overfor mig selv. Så kan hele verden stå og grine af at jeg rent faktisk tror jeg er køn - haha. :)

#6 af bruger slettet

Det er nu sandt, at hvis man tænker at man er dejlig og lækker, så udstråler man en glæde, selvtillid og harmoni, der automatisk gør at folk vil tænke positivt om én og der er større chancer for at folk rent faktisk vil opfatte en som kønnere :-)

Og du er sikkert meget flottere end du selv bilder dig ind alligevel :-) De fleste teenagers har svært ved at acceptere dem selv (har aldrig selv været en af dem), alle mine veninder brokker sig over deres udseende og de fleste af dem har ikke noget at have det i :-)

#7 af Sunrising (slettet)

Jaja, jeg prøver også - men det sgu svært at stå og udstråle selvtillid, når jeg ved hvor klam jeg er ;)

#8 af rdrd (slettet)

Jeg har læst at når man er teenager, så kan man godt vokse lidt forskudt, så ens øre og næse pludselig ser for store ud til ens ansigt. I denne periode får man ofte uren hud og fedtet hår.
Så bare rolig! Hvis det er de nævnte ting du er træt af, så skal det nok snart blive bedre. Især hvis du lever sundt, dyrker motion og er glad for hvad du gør for dig selv. Glade mennesker er trods alt smukkere end sure :-)

#9 af iakob

Dette er en reaktion på din sidste bemærkning... ikke et svar på dit oprindelige spørgsmål.

Har du nogensinde haft med børn eller dyr at gøre? Så ved du også at man kommer meget længere med ros og belønninger end man kommer med straf. Især hvis man vil forsøge at opbygge deres selvværd og selvtillid. Sådan er det naturligvis ikke kun med børn og dyr.

Sådan er det også i normal omgangstone med hinanden. Man går ikke og påpeger hinandens svage sider. Det er uacceptabelt at påpege folks fejl og svagheder hele tiden. Briller, rynker, fedme, underbid, bumser selv noget så påtrængende som påtrængende svedlugt og dårlig ånde. Hvorfor? Fordi hvis staklerne hele tiden skal have at vide at de har rynker, briller, er fede, har underbid, bumser eller lugter af sved eller dødt dyr ud af munden, så har de da ikke en chance for at leve et normalt liv og opnå deres fulde potentiale.

Og det er så hvad du gør ved dig selv, hvis du nægter at se på de gode sider af dig selv og fokuserer på de mindre heldige. Du behøver ikke synes du er smuk. Smuk er alligevel overvurderet. Hvorfor er rar, respekteret, klog eller "bare" tiltalende ikke sat på samme niveau som smuk? Vil jeg helst være smuk eller tiltalende? Helt sikkert tiltalende!

Men fravær at smuk er ikke det samme grim. Man kan sagtens få et godt liv ved at være pæn - eller bare normal. Eller en smule grim og så have en masse kompenserende træk. Men man får ikke noget godt liv hvis man holder sig tilbage fordi man har skæve tænder eller x antal kilo for meget.

Hertil kommer at mange bliver for tykke af at have det dårlig med sig selv. Hvordan skal de kunne tabe sig ved at få sig selv til at have dårligere med sig selv? Jeg siger ikke det gælder for dig - du kan selv afgøre om du hører til mængden af personer som er for tykke fordi de har dårlig selvværd og selvtillid.

Prøv disse to øvelser:
1) Hver gang du taler med nogen eller ser på nogen (f.eks. ved tavlen i skolen) så tænk grimme tanker om vedkommende. Forkuser på deres udseende og find deres grimmeste træk. Læg mærke til at det faktisk gør dig i dårlig humør at tænke sådan. På den måde bliver du jo omgivet af grimhed og du hører slet ikke de dejlige guldkorn som de fortæller.
Efter en dag eller to med øvelse 1, så stop det. Man bliver tosset af at være så negativ hele tiden.

2) Gør det til en vane at kikke dig selv i spejlet efter at morgen-toilette er overstået. Smil til dig selv og sig: "Du er god" eller "Du er et godt menneske". Sig det højt, muml det.. det er godt hvis dine ører hører det. Tænk over hvem der holder af dig og fortæl dig selv det.

2a) Den avancerede udgave er også at rose andre. Men det skal gøres UDEN at nedgøre sig selv. Man kan sagtens fortælle andre at de har flot hår uden at fortælle hvor træls hår man selv har. Man kan godt rose andre for at skrive en god stil eller lave en god fremstilling ved tavlen uden at fortælle hvor dum man selv er. Den bedste ros er faktisk fokuseret på den person der roses og ikke på den som roser.

#10 af Sunrising (slettet)

Jakob:

Tak for et meget lang svar. :)

Jeg færdes meget med dyr og forsøger alt det med positiv belønning o.s.v og jeg elsker børn - så jeg ved det godt. (:

Jeg ville sagtens kunne leve med at være "pæn" eller hvordan man nu skal forklare det. Men det er jeg ikke.. Altså man kan jo godt være direkte "grim" det er nu nok engang sjældent..

Jeg kan godt stå og smile i spejlet og sige "du er pæn" og "du er god nok" men det er jo aldrig fedt at lyve overfor sig selv sådan.. I øvrigt ligner jeg et dødt hamster når jeg smiler, så jeg smiler kun når jeg ikke kan se mig selv (:

jeg gør mit bedste for ikke at snakke højt om hvordan jeg har det med mig selv, men det fylder sgu en stor del af min tankegang så det er svært ikke at dele det med andre.. :/