Jeg sammenligner mig ikke altid med "stjernerne", men personer omkring mig. Jeg kan ikke elske mig selv, når jeg ved at jeg nok er noget af det klammeste der findes - hårdt sagt.. :s Jeg har til tider fået det fysisk dårligt af at se mig selv (kast op fornemmelse, kvalme.)
Og ja, jeg kan jo lade som om.. Det har jeg også gjort, men det er forfærdelig hårdt, når jeg hver evig eneste dag har den samme kamp i mit hoved. Forsøger at undgå spejle nogen gange, hvis jeg ved det gør mig ked af det.
Som tidligere sagt, er det ikke svært for mig at komme ud at løbe, det gør bare så forfærdelig ondt. Jeg skal bestemt ikke løbe med nogen i fremtiden.. De stresser mig fuldstændig ;s Det eneste der kan presse mig til at løbe er mig selv (måske på en lidt dum måde, men hvis jeg bare løber og tænker "fuck du er fed, farten op, ret dig op klamme" o.s.v. kan jeg godt xD)
#52 af Sunrising (slettet)
Det er skønt at dine veninder bakker dig op og løber med.
De gode råd går på at du skal fremelske et positivt billede af dig selv. Ikke ignorere det du kan forbedre, men elske og sætte pris på dig selv og din krop. Slut med at sammenligne, for det er simpelthen alt for urealistisk at skulle leve op til de der stjerner med private trænere og diætister, kokke, skræddere og make-upartister samt hele udtrækket af plastikkirurger, kropsforandrende undertøj og art directors. Det er lidt trist for dig at du tilbageviser alle de velmente og hårdt erfarne råd i stedet for at lytte til den visdom der er i dem. :-) Også du har fortrin, noget som er charmerende. Du lader til at synes at kan du ikke være smuk, så kan du da ihvertfald blive tynd, og det sætter du så alt ind på. Jeg ville ønske for dig at du i stedet kunne prøve at være dig selv og nyde det liv og de muligheder du har, frem for at se begrænsninger overalt.