Teenage - vægttab.

#11 af Sunrising (slettet)

jeg spiser rigtig meget frugt og grønt.. især gulerødder, mandariner, appelsiner, bananer og peberfrugt kan jeg godt lide :D også rider jeg en gang om ugen og laver mavebøjninger, lår ting, englehop og sprællemænd hver dag, og vil gerne begynde at løbe, men jeg får mega vejrtrækningsproblemer når jeg løber.. og jeg vil gerne gå til fitness også :)

men jeg tror det er hvor meget jeg spiser.. jeg æder og æder og æder en dag - og sulter en anden dag. ;s usundt, det ved jeg godt. jeg glæder mig til det bliver godt vejr, så kan man f¨å brugt mange timer på trampolinen

#12 af rdrd (slettet)

Du skal aldrig sulte. Og du må gerne æde en helt masse bare det er frugt, grøntsager, fedtfattigt kød og både fed og mager fisk.
Bed din mor om hjælp. Da jeg var blevet konfirmeret synes jeg ikke om det jeg så på konfirmations videoen, så jeg smed 18 kilo på 3 måneder ved at spise sundt og dyrke motion, med mors hjælp.Hun vejede alt min mad, så jeg fik det jeg skulle.
For at bevise min pointe med muskler vejer mere end fedt, så har jeg lige haft min gamle konfirmations kjole på. Den passede perfekt, selvom jeg i dag vejer 5 kilo mere end jeg gjorde dengang, jeg har stadig den samme højde.
På enletterebarndom.dk kan du sammen med din mor tjekke din bmi for din alder og i følge den vil du have et bmi på 20, hvis du vejer 60 kg og har pt et bmi på 23, så du er ikke overvægtig, men derfor kan du jo godt ønske at være lidt slankere uden det går ud over din sundhed.
MEN tag din mor med i overvejelserne og bed hende om hjælp.
De danske vægtkonsulenter har et sundt kostprogram, men her skal dine forældre igen med ind over, så tal med dem om hvad I i fællesskab kan gøre, så du ikke skal på kur hele tiden, ligesom de fleste af min generation har haft for vane.
Vil du love mig du tager dine forældre med på råd?

#13 af rdrd (slettet)

+ når du har svært ved at trække vejret når du løber, så gå en rask tur istedet. Man får så pæne ben af at gå :-)

#14 af Sunrising (slettet)

Min mor er desværre død, og jeg tror min far bare lader mig gøre som jeg vil :-) Men altså BMI passer jo ikke? Hvis vi nu siger der er en mand som er 1.80 høj og vejer 100 kilo fedt og en anden der er 180 og igen vejer 100 kg, men er mega bodybuilder og ingen muskler har, er han så overvægtig?

#15 af rdrd (slettet)

Det gør mig ondt med din mor. Jeg vil gerne hjælpe dig hvis du har lyst, men så er du nødt til at gøre din dagbog offentlig og indtaste alt du spiser og laver.
For at svare på dit spørgsmål mht bmi, så er det bare en rettesnor. Din vægt skal ligge et sted mellem 50 og 71 kg, så de ca. 60 kg du ønsker er hverken urealistisk eller for lidt. Hvis man er 180 og vejer 100 kg i ren muskelmasse er man selvfølgelig ikke fed.
Lad os sige du ønsker at tabe de 10 kg og ønsker at gøre det på en sund måde, så sæt dit mål til at være de 10 kilo på 20 uger. Så vil du have noget dit mål midt i skolens sommerferie.
Programmet her kan hjælpe dig med at se hvordan du kan nå dit mål. Dit aktivitets niveau kan du sætte til lavt fordi du går i skole og så indtaste alle de fritidsting du laver.

#16 af mrs credible (slettet)

Jeg er ked af at skulle formulee ig således her men men men... Søde pige du har et problem og det er ikke din vægt eller din form... Du har brug for professionel guidance for det her lyder mere og mere for mig som om du er i fare for at få en alvorlig spiseforstyrrelse..

Jeg var seriøst undervægtig da jeg var på din alder og følte mig stadig fed når jeg så mig selv i spejlet...
Jeg vejede 43kg og var 168cm... Men i mine egne øjne fed.
Jeg sloges med voldsom acne der heller ikke gjorde underværker for mit selvbillede...

Det er ikke u nderligt hvis du vejer mere end andre piger i din klasse... du er jo høj... det ville være underligt hvis du vejede mindre end de andre..

Ikke engang supermodeller ligner supermodeller.... det er fake...

Desværre lyder det som om du er på vej til bulimi...

Jeg tvang migselv til at finde mindst en ting jeg kunne lide ved migselv... det første jeg mente ikke var det værste jeg havde set var mine øjne... og det til trods for at jeg har 4 øjenfarver, blå,grå, grønne med brune pletter... lyder ik ligefrem smukt vel...
men det fantastiske jeg så i dem var at de efter mit humør skifter mellem enten meget grålige, blålige eller meget grønne.... så selv en ting man normalt ikke ser det smukke i kan faktisk være smukt...

udfra et fagligt perspektiv vil jeg mene at sandsynligheden for at du udvikler en spiseforstyrrelse hvis du ikke får noget hjælp er mellem 80-100%... dette kan få voldsomme konsekvenser for både din fysiske og mentale udvikling samt dine indre organers levetid...

jeg ønsker ikke at tryne dig med beder dig inderligt om at se at få hjælp og glem ALT om at tælle kalorier for din krop er ikke gammel nok til det endnu for både dine organer og din hjerne er i en udvikling der er essentiel for dig så tag en dyb indånding og drop vægttabet de langsigtede konsekvenser er ikke det værd...

#17 af rdrd (slettet)

Det er måske kun fordi jeg ikke har været spise forstyrret at jeg ikke ser spiseforstyrrede alle vegne, men hvad ved jeg? Hvis der bliver støttet op omkring pigen og hendes vægt reguleres igennem sund kost og motion i pasende mænger bliver hun vel ikke syg i hovedet og ender på 40 kilo, bare fordi hun ønsker at ligge midt i sit normalvægt område.
Vi må hellere holde med de gode råd... men da jeg som teenager tabte 18 kilo med min mors hjælp, blev jeg vejet af min læge en gang om ugen og da han sagde at nu syntes han at jeg var fin så stoppede jeg med at tabe mig, og holdt vægten omkring de 48-50 kg til jeg som 18 årig styrtede med en hest. (mit bmi er 20 ved 50 kilo)

#18 af mrs credible (slettet)

undskyld rdrd der har du misforstået noget... JEG HAR ALDRIG HAFT EN SPISEFORSTYRRELSE..... At jeg følte mig fed selvom jeg vejede 43kg betyder ikke at jeg fik en spiseforstyrrelse....
Jeg havde INGEN til at støtte mig men jeg spiste normalt og det min krop havde behov for og blev ikke hysterisk med motion....
Men jeg tog hånd om min egen situation fordi jeg ikke ville acceptere at give op og lade alle de dumme tanker overtage...

Jeg har tilgengæld arbejdet meget med piger i den situation som sunrising er i, og specielt dem der er gået længere...
Når først man giver efter for den tankegang, så risikerer man at havne på psykiatrisk modtagelse med en slange op gennem næsen til "opfodring"... Så fagligt bedømmer jeg situationen ikke emotionelt...

Problemet for mange af dem der havner i den situation er at deres mentale udvikling stopper ommkring teenageårene så når man møder dem tror man stadig de kun er 15 selvom de er 40... Deres organer tager skade og de kan derfor risikere en del sygdomme senere...

Det tætteste jeg selv har været på en spiseforstyrrelse var da jeg som 3/4årig stoppede med at spise efter min far havde begået selvmord og vores hundehvalpe døede da vores hus brændte ned til grunden..Men det var ikke en spiseforstyrrelse fordi jeg følte mig fed men en helt naturlig reaktion på alt for mange svære følelser for så lille et barn

#19 af mrs credible (slettet)

desuden er det jo ikke mærkeligt at dit BMI er 20 ved en vægt på 50..... du er 155 høj....
Hvis en pige på 174cm vejer det der tilsyneladende er hendes mål 58kg (10kg mindre end nu) ligger hendes BMI på 19
Hun er stadig ikke vokset færdigt... hverken fysisk eller mentalt...
Hun beskriver selv at hendes far ikke viser den store interesse og at hendes mor desværre ikke lever mere....
Derfor mener jeg at hun skal sørge for at få noget mental støtte andetsteds fra, og det er superfint at din mor kunne støtte dig, men hva søren hjælper det sunrising?

Sunrising:
Hvis du tager p-piller kan de være skyld i at du har lidt på sidebenene og hofterne, og hvis ikke så lad være med at starte, for så vil du have endnu sværere ved at acceptere dit udseende...
Samtidigt hjælper de jo ikke mod alt de andet kun graviditet... så ikke det bedste produkt i forvejen...

Hvis du har en tante, moster, faster, kusine eller venindes mor du har et tæt forhold til, så bed hende om at hjælpe dig med enten at tabe dig de 5kg du ville kunne uden at komme i fare for at beskadige din krop, eller fortælle dig hver dag hvad det er ved dig hun synes er smukt, dejligt og hvilken del af din person hun sætter pris på...

Det må IKKE være din kæreste eller en anden fyr eller din far for deres synspunkt vil ikke kunne hjælpe dig på lang sigt. Det må heller ikke være en veninde på din egen alder for hendes billede af skønhed kan være ligeså skævt som dit eget, og du siger jo at du allerede har været ude for at du havde tabt 10kg og den du sagde det til ikke kunne se det (man skal ikke spørge de blinde eller de misundelige)....

Jeg håber virkeligt du forstår hvad det er jeg prøver at sige, for jeg er sikker på at du er alt det du tror du ikke er, og alt det gode værd du tror du ikke fortjener :-)

#20 af Sunrising (slettet)

Sikke mange spørgsmål og ting i siger..

Altså ligegyldigt hvad mit BMI siger, så er jeg tyk. Jeg har så store lår, at jeg virkelig skal sprede benene for at de ikke rører hinanden.

Jeg tror ikke selv jeg kan ende ud i hverken anoreksi eller bulimi. For jeg har, ærlig talt, forsøgt at sulte mig selv flere gange, men det kan jeg bare ikke ;s (i øvrigt blev jeg også syg så jeg slet ikke kunne spise, efter en dag at spise mini portioner -.-) Så jeg har lidt droppet den metode. :-) Også ved jeg jo også godt konsekvenserne, jeg tror bare at jeg ikke tænkte klart dengang.

Mrs. credible "Jeg var seriøst undervægtig da jeg var på din alder og følte mig stadig fed når jeg så mig selv i spejlet...
Jeg vejede 43kg og var 168cm... Men i mine egne øjne fed." Jeg kan se, at du nok havde et stort probleme fordi du rent faktisk VAR tynd. Men det er jeg jo ikke, jeg har deller over det hele.. selv mine fingre og tær føles tykke.. for slet ikke at tale om dobbelthagen, tykke kinder, maven og lårene - spejlet lyver vel ikke :-)

Mine søstre bor i København og der er ikke så mange andre tror jeg. (: Men altså, hvorfor få dem til at fortælle mig at jeg er smuk, når jeg ikke er det? Så bliver jeg da bare irriteret af at høre på det..