NU skal det være -igen!

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
NU skal det være -igen!
Ak ja, pga bla antidepressiv medicin har jeg taget 30kg på fra min normal vægt -absolut ikke noget der har pyntet. Jeg vejer i dag 97kg og har endda tabt mig 5 kg siden jeg stoppede på det antidepressive medicin (3 mdr siden).

Jeg har ikke haft en kæreste i 3 år og en så stor vægtøgning fremmer ikke ligefrem lysten til det sociale. Så nu skal det være. Jeg har sagt det før men har ikke været konsekvent. Jeg håber at jeg kan gøre det nu!!

Min BMI er vist omkring 33 så er temmelig overvægtig. Jeg har fået nogle reduktil (ja, jeg ved godt medicin ikke er løsningen!) af en der havde 2 mdrs forbrug tilbage. Så dem har jeg tænkt mig at æde for ligesom at kick-starte vægttabet! Han havde da tabt 15 kg på 2 mdr så håber der måske ryger... 10? Samtidigt med kostregulering selvfølgeligt!!

Desuden ska jeg træne mig selv i at drikke mere vand!! Tager en kande med mig hver gang jeg sætter mig ved tv´et og den skal bare ned... Jeg har desværre en cola afhængighed jeg vil prøve at skære lidt ned på... Løber tør for mine tysklands dåser om snart, der er nok 8 tilbage... Så det er så nemt...

Jeg har en hest som jeg brude ride lidt oftere. Det er god motion men er simpelthen så vinterslap at jeg næsten ikke orker. Har sat mig for at det hedder MIN. 3 gange om ugen fra nu af! Desuden har jeg en hund der skal motioneres. Så vil prøve at tage en lidt længere aftenstur med hende...

Det bliver en lang proces!

Hvis der er en der har ca samme overvægt (30kg) og kunne tænke sig at følges så skriv til min mail/messenger lomse@hotmail.com. Og hvid su bor i odense/vestfyns området og har lyst til en times powerwalk en gang om ugen i langesøskoven e.l. så er jeg også frisk på det.
15 år4. januar 2009 kl. 11:19
#2
re: NU skal det være -igen!
Hej og velkommen til! Det bliver spændende at følge dig!

Mit mål er 28 kg! Så jeg kender processen! Jeg er bare heldigvis kommet dertil hvor jeg har tabt 12,5 kg! Dvs. snart halvvejs! Og jeg kan kun fortælle dig at du kan glæde dig! Og jeg ved mange siger det er svært at tabe sig! Men det kan også være sjovt, husk det! Det skal ikke være surt for dig! For så går det galt!

Held og lykke med det:-)
15 år4. januar 2009 kl. 12:11
#3
re: NU skal det være -igen!
Tillykke med vægttabet, må jeg spørger hvor længe det har taget. Ved ikke helt hvad jeg kan forvente. Har sat mit mål som 30 uger til 27 kg. Ved ikke om det er optimistisk?

Hvad har du ændret for at tabe dig så meget?
15 år4. januar 2009 kl. 12:20
#4
re: NU skal det være -igen!
Det kan du tro du må spørge om!

Det har taget lidt længere tid da jeg har haft en lille pause! Men i min verden taber jeg 2-2,5 kg om måneden! Og det er ved at leve sundt og motionere lidt! Jeg er ikke på nogen stram kur, jeg holder bare øje med mit kalorie indtag! Men er jeg i byen så spiser jeg også usundt! Mit største problem førhen var sodavand og slik og chips! Det er nu laaaangt ude af mit liv til hverdag! Det hører sig bare slet ikke hjemme i hverdagen! Så måske en gang imellem spiser jeg lidt guf! Men der går måneder imellem!

Alt i alt har jeg lavet om på disse ting:
- Meget begrænset af sodavand og slik
- En god portion morgenmad
- Salat til middagsmad
- KUN 1 portion aftensmad
- Motion min. 1 gang om ugen
- Tænke over hvad jeg propper i munden

Dette er mine ændringer, og jeg lever ligesom jeg gerne vil gøre det resten af livet! Dette gør at jeg ikke føler det er en sur slankekur, men en livsstilænding!

Hvis du også er en af dem der har tildens til slik og sødesager Det kan godt være hårdt at vænne sig af med, men når først man har gjort det, er det en skøn fornemmelse! Efter jeg er holdt med at spise det har jeg mindre hovedpine og det er faktisk sjælden jeg føler sult!

Nå det var et stor rod af en masse ord, håber du fanger nogle af mine pointer!
15 år4. januar 2009 kl. 12:56
#5
re: NU skal det være -igen!
Slik er heldigvis ikke mit problem. Det var det engang men spiser det stort set aldrig mere. Chips bryder jeg mig ikke om. Jeg er ikke sikker på præcist hvad jeg er blevet så tyk af men må have overspist alm mad da medicinen blokkerer for mæthedsfornemmelsen.

Desuden er jeg nok liiidt for glad for frugt -ikke grøntsager men frugt. Kan spise uanede mængder og der er jo også meget sukker i -selvom det ikke er helt ligeså slemt som slik.

Måske jeg kunne bage nogle knækbrød selv til at have med... Det er lidt nemmere end madpakker osv...

Jeg håber virkelig jeg står imod og får lavet om på min kost. da jeg var ude at shoppe den anden dag greb jeg mig selv i at tænke tykke dame om en jeg så i en rude -det var så bare mig selv. Når jeg ser mig i spejlet ligner jeg mig selv som for 30 kg siden. Men når jeg ser et billede -det er et ubeskriveligt chok for mig hver gang... Vil SÅ gerne af med den fornemmelse. Kan ikke engang tage et godt billede fra "en god vinkel" mere...

Og så elsker jeg brød!

Eftersom mønten ikke er til den helt perfekte slankekur i form af sundt kød og grønt så bliver det stort set rugbrød jeg må slanke mig af - de 600g frugt og grønt kan jeg nok godt nå op på om dagen -men ikke de 1200g min læge anbefalede.

Desuden er jeg ret glad for smør. Indtil videre beholder jeg det men skraber det helt i bund... Så kan jeg sikkert undvære det senere...

Jeg tror det værste problem jeg får bliver min cola. Det sidste års tid har jeg sluttet min ridning af med en cola på vej hjem i bilen. Light gider jeg ikke. Måske en banan og en flaske vand kunne gøre det samme job?? Jeg burde også være med obs på mit blodsukker når jeg er i stalden. Kan sagtens gå der det meste af en dag og glemme af spise.
15 år4. januar 2009 kl. 13:21
#6
re: NU skal det være -igen!
Jeg ved det kan være svært! Men man kan godt leve for 1200-1500 Kcal om dagen, uden at sulte! Det kræver meget i den første periode, men det gør det jo med så meget! Og ja du har ret i at frugt også feder, hvis man spiser så meget! Dengang jeg startede mit nye liv, kunne jeg ikke fordrage grøntsager, spiste det aldrig! Og nu ja, der elsker jeg det! Jeg plejer at sørge for de ikke bliver kogt så meget, eller spise dem rå, jeg elsker når mad knaser mellem tænderne!

Jeg ved ikke om du har prøvet at holde med at ryge for ex. For det er jo også hårdt den første tid, men lige pluselig bliver det bare en vane ofr en at man ikke ryger mere!

Hvis du fx. drikker kaffe, så ved du sikkert også at da du startede med det, hvis du kan huse det, så kunne du helt sikkert ikke lid smagen! Men jo mere man prøver og prøver, jo bedre smager det! (siger jeg der ikke drikker kaffe). Jeg snakkede med en ven om det en dag!

Vi mennekser er bare vanedyr! Med stort V! Alt er hårdt i starten, men lige pludselig så bliver det en vane for en at det er det sunde der ryger ned!

Prøv evt. at indtaste hvor meget du spiser og drikker i løbet af en dag! Det tager lidt tid at gøre i starten, og se så hvad colaen betyder for dit indtag! Jeg fik mildelst talt et kæmpe chok da jeg så hvor mange kcal jeg indtog på et døgn!

Medhensyn til smør, jeg spiser det der Bechel, det smager lige så godt synes jeg, og det er nemmere at smøre på!

Hvis du har behov for nogle at skrive med for at holde dig lidt i ørene eller hvad man skal sige, så skriv endelig herinde! Lige meget hvad det er. Jeg plejer at bruge det her hverdag, og synes godt der kunne trænge til at komme lidt mere liv i debttaen herinde i 10 +
15 år4. januar 2009 kl. 16:09
#7
re: NU skal det være -igen!
Hej

Jeg er ny her - kan jeg hoppe med på denne tråd? Jeg skal tabe mig meget - 40 kg er mit mål. Og jeg vil forfærdelig gerne være færdig til midten af maj, hvor jeg skal til en fest. Men er det helt umuligt at tabe så meget på den tid? Hvordan gør man?? :-(
15 år4. januar 2009 kl. 20:13
#8
re: NU skal det være -igen!
Hey, jeg er også klar til at gå igang igen. Jeg har siden april tabt ca. 19 kg ved at bruge madital, desværre blev jeg syg af noget medicin jeg er begyndt at tage og har taget de 6 kg på igen. Men jeg er ovenpå igen og frisk på at følges med jer andre i kampen mod kiloene.

Louise: Held og lykke med at tabe dig, jeg skal ikke bestemme hvordan du griber dit vægttab sammen, men jeg ville ikke tage receptpligtig medeicin uden at have snakket med en læge om det før. Hvis du virkelig vil igang med en livsstilsændring kan du sagtens klare det uden medicin. Den første uges tid med ny kost kan være rigtig hård, jeg har selv været "afhængig" af cola, da jeg droppede min cola begyndte jeg at få meget ondt i hovedet. En god ide er langsomt at trappe ned på alle de dårlige vaner, det er hårdt at tage en kold tyrker. Men det er nemmest for dig selv, selv at mærke efter hvordan det skal gribes an. Men det kan sagtens lade sig at gøre. Jeg misunder dig for at have en hest du kan ride på, det er god motion samtidig med at det super dejligt at være sammen med heste.

Pige 28: Jeg ved ikke om det kan lade sig at gøre at tabe 40 kg på 5 mdr. men jeg tror heller ikke du skal prøve på det, du skal nærmest sulte dig selv igennem hele forløbet. Sørg hellere for at spise ca. 1200-1500 kalorier dagligt, og sørg for en god varieret kost så du får en masse vitaminer. Selv efter et mindre vægttab vil du begynde at få det bedre med dig selv og hurtigt vil du også kunne komme ned i mindre tøjsstørrelser, så selvom du ikke taber hele "pakken" vil du sagtens kunne se lækker ud og drejer hoveder på de andre gæster til maj.

Jeg glæder mig til at følges med jer.
15 år4. januar 2009 kl. 20:43
#9
re: NU skal det være -igen!
Hvor er det dejligt der er flere med på vognen.

Nej receptpligtig medicin er selvf ikke smart at tage uden om lægen. Men jeg er uddannet inden for branchen og holder selvf et skarpt øje med både blodtryk, puls og evt andre bivirkninger... Så det er ikke helt med hovedet under armen.

Jeg er også spændt på hvordan det går med at undvære colaen... Jeg har ikke haft et dagligt forbrug men har nok drukket en dåse ca hver 2. dag. Jeg drikker hverken kaffe eller ryger men kan snildt forestille mig at det er nogle af de samme mekanismer der skal i gang -lige meget hvilket et misbrug man skal ud af...

Jeg håber virkelig jeg kan lære at holde af grøntsager -lige nu synes jeg bare de er -dødsyge!! Men har heller ikke fantasi til meget andet end kogt og rå -det bliver temmelig hurtigt kedeligt...

Jeg tror desværre ikke det er muligt at tabe 40 kg på 4 mdr. Du vil ødelægge dit stofskifte. Men 20 kan du ihvertfald godt hvis du er standhaftig!! De siger et kg om ugen i gennemsnit. Og 20 kg pynter altså også utroligt meget!! Selvom jeg synes jeg var fed da jeg vejede 80 så ville jeg i dag føle mig åleslank hvis jeg fik smidt de 20kg derned til... Den gang sad det heller ikke i ansigtet som det gør nu -nu ligner jeg et æg! Virkelig træls for det kan ikke skjules med det rette tøj!!
15 år4. januar 2009 kl. 21:03
#10
re: NU skal det være -igen!
hej med jer

Tusind tak for svarene ... jeg tror det bliver godt at have dette forum i ryggen så vi kan støtte hinanden – og I lyder topmotiverede og det føler jeg også selv jeg er, så skal vi ikke give den en ORDENTLIG skalle! ;-)
15 år4. januar 2009 kl. 21:07



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });