hvad siger folk til dig om dit vægtab?

#31 af LML (slettet)

Min mor har været rigtig sød til at bemærke det..
Men folk generelt har været rigtig rigtig gode til at kommentere det, på en god måde.. Dog hører jeg stadig nogen sige "nu må du da ikke tabe dig mere vel?", men jeg ved at det er fordi de også gerne selv vil tabe sig..
Dog har vægten stået stille rigtig længe nu, så jeg hører ikke rigtig noget mere, andet end det sædvanlige, at man er en flot pige osv..

Men desværre har det også haft rigtig dårlige konsekvenser for nogle.. Min ene veninde er psykisk ustabil og har siden folkeskolen været cutter. Hun er overvægtig, og drømmer om at være tynd.. Og det eskalerede desværre til en fest, hvor hun lagde mærke til mit vægttab.
En anden veninde er blevet mere kold over for mig.. Hun vejer selv godt 140kg, og det er som om vi er mere splittet end hvad godt er.. Jeg prøver at foreslå motionsdates, servere sund mad osv, men det er som om hun tror det er for min egen skyld desværre..

Så vægttab er desværre ikke lutter lagkage..

#32 af calcit

Hvis du har mod på det så beskriv mere hvad der er esket?

Hvordan har du det med den reaktion? er du skuffet ked?

Hvordan vil du bevare din integritet. Misundelse er deres og aldrig dit problem.....lærerigt om dem som burde være venner.....hvordan vil du takle det ?

#33 af calcit

i øvrogt hører jeg også ; " du må ikke tabe mere" og nej for så kan huden ikke følge med og det er kun en konstatering....i min alder...fint nok!

#34 af calcit

håber der kommer megen feed back på dit indlæg LML....

#35 af silvercocker

LML, der skal ikke meget til før at en cutter går til angreb på sig selv. Det er ikke så meget at hun er misundelig på dig, men at hun er gal på sig selv over hendes egen vægt og hendes manglende success med at tabe sig. Hun er sårbar overfor indtryk og bemærkninger, hun opfatter dem på en anden måde end du gør. Det er du nok også allerede klar over, hvis det har stået på i længere tid. Jeg vil råde dig til at tilgive dig selv, og tage en snak med hende om hvor meget hun betyder for dig. At hun gør en forskel i din tilværelse.

#36 af LML (slettet)

Jamen jeg prøvede at snakke med hende.. Jeg lavede et kompres af et rent viskestykke og hold på hendes arm, mens jeg snakkede med hende om gode ting.. Foreslog at vi holdt en tøseweekend og gjorde en masse godt for os selv, og så lagde jeg isterninger i klædet for at stoppe blødningen. Hun var selv chokeret, da hun aldrig før havde skåret så dybt. Hendes reaktion var "ej man kan se alt fedtet!"
Jeg blev selv meget chokeret, og brast i gråd, da hun var gået på toilettet for at tale med en anden pige hun går i ungdomsgruppe med (som er RIGTIG dårlig indflydelse for hende)..
Jeg blev ikke skuffet over hende, men jeg blev ked af mig selv.. Jeg ved jo godt at hun har det skidt, så måske jeg kunne have taget noget andet tøj på, som dækkede mere (mine kraveben er ret tydelige, i modsætning til hofterne!)
Så ja lidt skyldfølelse er der.. Jeg prøvede at overtale hende til at tage med mig på skadestuen for at få det syet sammen. Men det ville hun ikke for hun mente at lægerne og sygeplejersken ville tænke ondt om hende, og at hun fortjente det..
Det endte med at jeg måtte svigte hende og tage hjem.. Jeg kunne ikke klare mere, for det gik op for mig, at en dag ville jeg miste hende, og jeg havde gjort ALT hvad der stod i min magt for at hjælpe hende.. Fortalte hende hvor meget hun betød for mig, men det var som om det ikke sev igennem..

Mht de andre veninder, så er jeg ved lukket lidt inde i mig selv hvad kost og træning angår.. Jeg udtrykker ikke min glæde, hvis jeg har gjort noget godt, fordi så kommer der en negativ kommentar susende i hovedet på mig, og det orker jeg bare ikke mere af.
Jeg prøver at hjælpe min mest overvægtige veninde, men det er svært når familien også er overvægtig, og hun spiser bare så hurtigt, at hun ikke når at føle hun er mæt..
Jeg ved ikke hvordan man tackler sådan noget på den rette måde. Hvad gør I?

Mange tak for jeres feedback!

#37 af calcit

Det er jo nogen helt alvorlige problmer du står i. Skyldfølelsen rammer dig om du gør det ene eller andet. Det er jeg helt forkasteligt. Der må andre personer på banen for du kan ikke stå med de ting alene....det kan ingen....Groft sagt så skal du også beskytte dig selv meindt i det hele.....kan godt se der er psykiske problemer men du er kun menneske og ikke fagperson.....men føler du må give din viden videre......og i sidste instans må du måsk droppe forholdet....hvis det slider dig ned.....men du kan ikke stå alene med dette her......du skal også kunne være dig.....bor i på samme sted?....Hvis hun er under psykiatisk behandling må du kunne som ven henvende dig...med dine oplevelser....og få det vendt ellers trækkes du måske med ned. Hårde oplevelser sætter sig i din krop og i dit system og det kan godt overbelastes.....det er simpelt hen for barskt....det her....
Mht venner eller andre så mener jeg de kun er det, hvis de oprigtigt glæder sig på andres vegne.....ellers kan de dræne en.....livsglæden er vigtig at holde fast i...LML...du er ikke årsag til noget ....og skyldfølelsen er en grim følgesvend der kun indeholder negative energier...og merget svær at arbejde sig ud af.....som en skruetvinge.....det er en stor belastning du har og du må ikke stå i den alene for din egen skyld.....

#38 af silvercocker

Jeg mener ikke du er ansvarlig for den skade hun gjorde på sig selv ved jeres samtale. De bagvedliggende årsager til hendes selvskade må en professionel arbejde med, og hun kan få lokaler stillet til rådighed til motion hvis vægten er en grund til hendes selvskade. Veninder skal give et frirum, hvor tanker frit kan luftes og der kan findes støtte og udveksling af erfaringer. Hvis de andre piger omkring dig ikke kan give dig dette, så drop at være sammen med dem. Om den enkelte veninde du prøver at hjælpe, så skal du ikke være alene om det. Altså, hun må gerne have en veninde der også er cutter, som hun mødes og snakkes med uden om dig. Hun kan vende nogle ting med den veninde som du ikke forstår. Det, igen, skaber et frirum, det gør ikke nødvendigvis din veninde's selvskade værre. Hun skal selv bedømme om det er et venskab hun vil kultivere og holde fast i, om hun vil være veninde med en der er en dårlig indflydelse. Det behøves ikke være et længerevarende venskab. Men du skal i hvert fald ikke trashe hendes veninde overfor hende, for det er jo at fortælle hende hun ikke engang kan finde ud af at vælge de rigtige venner.
Det er svært at opsøge hjælp som cutter. Bare at fortælle en veninde hvad man gør, er grænseoverskridende. Du ville ikke kunne få hende til at tage på skadestuen uanset hvor længe du prøvede. Hun har en god fornemmelse af hvor dybt hun skærer, hvor meget det må bløde, og hvad hun kan holde til. Du skal dog også holde øje med hende i timerne bagefter. Hun kan fejlbedømme. Hun kan have blodmangel fra for ofte at have skåret sig, og derfor pludselig blive meget dårlig. Jeg ved ikke om du er klar over det, men det er lige så meget at behandle sig selv bagefter, der er med til at fastholde selv-misbruget. Det er terapeutisk, fascinerende, og man føler virkelig at man selv er i kontrol.

#39 af LML (slettet)

Tak for jeres respons, og i har da også ret..
Jeg giver ikke mig selv skylden som sådan. Men man tænker vel at der altid er noget man kan gøre anderledes.
Vi har været veninder helt fra børnehaveklassen, men klassen blev så splittet i 3 i 8. klasse og derefter snakkede vi ikke så meget sammen en årrække.
Hun tog en overdosis smertestillende allerede i de år, og røg på hospitalet til udpumpning, og det var der det hele startede.. Men vi havde dengang to forskellige vennekredse og jeg tog mig ikke så meget af hende, som jeg burde..
Jeg har intet sagt til hendes såkaldte veninde, men jeg tænker mit.. Hun er virkelig dårlig indflydelse, og bringer alt det dårlige op til overfladen.
Vi bor begge i centrum, og hun går i den førnævnte gruppe, hvor de får al den hjælp de har brug for. Hun er også sygemeldt, så kommunen har sørget for at hun har fri adgang til motionscenter og svømmehal, hvilket hun dog også gør brug af, bare ikke nok til at det gør en forskel desværre.
Jeg er rigtig ked af at jeg måtte gå den nat, hvor det hele eskalerede.. Det skulle have været en god fest med en efterfølgende bytur.. Jeg var dog ikke gået, hvis jeg ikke vidste at der var nogen der blev ved hende, men det var bare mere end hvad jeg lige kunne tage.
Som du siger Calcit, så har jeg også mere eller mindre cuttet kontakten. Vi har ikke set hinanden i over 2 måneder, for jeg ved slet ikke hvordan jeg skal tackle det. Jeg selv er en smule ustabil, og slet slet intet alvorligt, men når man ikke har kapacitet nok til at reparere sig selv, så er det mere eller mindre umuligt at reparere andre, hvilket er dybt frustrerende..

Jeg har dog ikke konkret sagt til hende, at jeg ikke kan tilbyde mit venskab mere og hvorfor.. Jeg er bange for at det vil få hende til at gøre mere selvskade, da jeg ved at hun ikke vil miste mig som ven..
Hmmmm

#40 af calcit

Ja, det er stjernesvært....håber ikke det lyder hårdt men nogen udnytter andres medfølelser....og ja man vil godt hjælpe....der er det bare man selv kan hives med i den spiral.....fordi der kun er negativt....skam skyldfølelse....manipilationer......afmagt. jeg kender det rigtigt godt.....men ingen har gavn af det...