Hvad er den største fare for dit vægttab?

#21 af biologi c

jeg belønne mig selv med mad. (både noget godt eller dårligt ) spiser følelser..
jeg overspiser under transport eller mens jeg laver noget andet.
min sultfornemmelse er ude af kontrol.

#22 af fraadern (slettet)

Min største fare, er at der skulle ske noget dårligt i mit liv, eller jeg skulle komme ind i en "ked-af-det-periode", da jeg så begynder at trøstespise og overspise. I så fald må jeg prøve at gøre noget ved problemet, gøre ting der gør mig glad, bruge venner/familie og holde fast i daglige lange gåture og motion derudover minimum 2 gange ugentligt.

#23 af fraadern (slettet)

Jeg vil tilføje at det i sådanne situationer hjælper for mig at være ekstra obs på at sige fra over for folk hvis de overskrider mine grænser, turde sige nej (fx til ekstravagter på jobbet, så der er tid til motion), og prioritere benhårdt (rengøringen må vente fremfor motion). Sørge for at gøre det JEG har lyst til, fremfor kun det andre har lyst til/behov for.

#24 af Uldsokken (slettet)

Lisa..jeg kan godt li' din vinkel...for ja der er masser af ting der er klar til at slå os alle ud af kurs. Hos mig stress, negative tanker, modgang, manglende vægttab eller at jeg bare føle rmig tyk og oppustet selvom jeg artigt har spist sundt og som jeg skal...men jeg finder så gejsten til at holde stand ved, at bruge et par minutter til at finde følelsen af det kick jeg får af at holde fast i min beslutning om at kiloene skal væk, og at jeg ved jegbliver vildt stolt over mig selv når jeg kan sige nej til den lækre othellolagkage de serverede på arbejde selvom alle de andre guffer. Og jeg ved at måske tabte jeg mig ikke denne uge (havde en periode med 3 uger uden vægttab) men jeg ved det kommer igen, kroppen omstrukturerer bare...Hvis jeg er presset hjælper det at løbe en tur og derved fjerne tankerne fra det der presser + spisetrangen - og så er jeg igen stolt over at have vundet kampen og holder ved igen.

#25 af Ablanu

Jeg har fundet den største fare for mig.
'Specielle' begivenheder. Problemet er bare, at de ikke behøver at være så specielle. Fødselsdag, fair nok - fest, ok, men når en tur i byen betyder kage (gange to) og gæster til morgenmad betyder fire gange så mange kalorier som normalt.. Så bliver det et problem!
Jeg skal virkelig blive bedre til at tage det roligt og slå fast, at enkelte gange er det ok, men 'speciel begivenhed' er ikke det samme som 'må spise som det passer mig'. Jeg skal blive bedre til at begrænse mig (som også nævnt før omkring buffet) og til virkelig at nyde - langsomt. Så jeg ikke behøver spise så meget, bare fordi de andre stadig er i gang.. Eller skal spise mere fordi 'maden er betalt'.

Gode råd modtages gerne :)

#26 af bruger slettet

Noget af det der tricker mig er sociale begivenheder. F.eks skal vi have gæster idag, jamen maden er godt nok planlagt så jeg let kan gå udenom kulhydraterne, men det er nok ikke helt realistisk. Og jeg syne jo ike jeg kan tvingen min specielle livsstil ned over hovedet på andre folk.

Ellers så er der det at jeg faktisk er generelt tilfreds med min krop og derfor slet ikke føler behov for at tabe mig. Har en dejlig mand som bestemt også er til store piger og jeg bliver derfor bekræftet i at jeg er dejlig gang på gang. Hvorfor skal jeg så gå på kur? Så det sker kun, når jeg selv pludselig ser et billede af mig selv fra en forkert vinkel eller at jeg ikke kan arve tøj fra veninderne mere fordi jeg pludselig er den største. Lige nu er det mest fordi jeg er nysgerrig på LCHF om det virkelig virker. (For hvis det gør, så håber jeg manden kunne blive motiveret til at slippe noget af alt hans sukker, for han begynder at trænge til det helbredsmæssigt.)

#27 af calcit

Hvorfor du skal gå på kur selvom manden synes du er dejlig?......uha....hvad mon han synes om 30 kg?

#28 af bruger slettet

Ja Calcit, det kan jeg jo godt være bekymret for, for han er bare ikke til små nips.

#29 af calcit

hehe;-)

#30 af Foden (slettet)

Jeg har tendens til at trøstespise, men er ved at kunne kontrollere det (så jeg ikke tager alverden på).

Men mit største problem er nok, hvis jeg ikke får nok søvn (med små børn er det ikke sjældent), så spiser jeg og kan overbevise mig selv om, det er ok.

Hvis jeg først begynder at sløse/falde lidt i, så går jeg amok, kan overbevise mig selv om, at så er det bare med at få det overstået, så mærker jeg ikke om jeg har lyst, så spiser jeg bare...

Når jeg kører bil, elsker jeg at indtage mad, ikke sund mad, men hvidt brød og chokolade.