Har du prøvet at taste din mad ind her og set på hvad de forskellige smileyer siger? De er en god rettetråd. Så kan du se om du får de rette mængder og om portionsstørrelserne passer.
For mig ser det ud som om at du måske får for lidt fedt og det er altså nødvendigt med en vis mængde fedt også selvom du skal tabe dig. Men prøv at taste det ind og se hvad programmet siger.
#2 af bruger slettet
Tak for en masse gode råd! Jeg er selv flittig bruger af siden, og er rigtig glad for systemet herinde.
Mit problem er at jeg ikke taber mig. Jeg tager heller ikke på, men min vægt forbliver ca. det samme. Jeg synes jeg følger alle gode råd til et sundt vægttab, og det frustrerer mig, at der det til trods ingen resultater er.
Jeg har altid været utrolig glad for mad, og kunnet tillade mig ikke at tænke over hvad jeg proppede i munden. Det har de senere år udviklet sig til, hvad jeg selv vil betegne som et slags madmisbrug. Det har ikke været fordi jeg har haft problemer eller lignende, har bare aldrig lært hvor mæthedsgrænsen er, og jeg har derfor altid spist til jeg var lige ved at kaste op. Det har selvfølgelig sat sine præg her da jeg gik ind i teenage årene, og jeg har pludselig taget en del kilo på. Jeg har været rigtig ked af det over ikke at kunne styre tingene, og bestemte mig derfor for at gøre noget ved det. Ikke som i udsultning, men simpelthen en hel omlægning af kostvaner.
Her er en nogenlunde kostplan over min dag:
MORGENMAD: Havregrød kogt på vand (jeg elsker det, og kan klart anbefale andre at prøve det)
FORMIDDAG: Lidt grøntsager i form af enten gulerødder eller agurk.
FROKOST: Knækbrød med magert pålæg og grønt eller en evt. en salat med kylling. Her spiser jeg også tit et stykke frugt.
EFTERMIDDAG: Et stykke frugt.
AFTENSMAD: En eller anden form for kød (afhænger af hvad aftensmaden står på) og så masser af grøntsager.
Som man kan se, undgår jeg al ris, pasta og kartofler og selvfølgelig al form for sukkerholdige ting, og har ingen problemer med det. Udover dette får jeg dyrket en eller anden form for motion næsten hver eneste dag.
Hvorfor taber jeg mig ikke?