Stoppe et "ædeflip"?

#31 af Mona Lisa (slettet)

Det bedste er at få noget motion. Gå dig en tur med hunden, også selvom du måske ingen hund har, eller brug din cykel mindst 20 min. Det sætter forbrændingen igang og virker appetitregulerende.
Og spis ordentligt, helmers kostplan lyder god, den vil jeg selv prøve.

#32 af Ywon (slettet)

@SiriS,

du har rigtig megen god insigt! ... Se her, guys:

"Trøstespisning er ikke kendetegnet ved at det gør én glad; men mens man spiser er man afledt fra det som er svært at håndtere. Det kan være en forsvarsreaktion eller en udskydelseshandling.

Nogen spiser fordi de er psykisk sultne, og fx mangler udfordring i deres liv."

Det opsummerer ganske godt min situation. :)

#33 af Ywon (slettet)

@Sunrising ...

"man skal jo have lidt mad - men så kan jeg bare ikke stoppe.."

Det er derfor jeg har lettere ved slet ikke at spise end ved at spise lidt og ofte (tanken om at skulle spise 6 gange om dagen er skraemmende naar jeg betaenker mine erfaringer med at have forsoegt det).
Naar det alligevel er lykkes mig at holde binge fests stangen det meste af tiden, og derfor har tabt mig, er det udelukkende fordi jeg blev fanatisk omkring mit vaegttabs-projekt. Det blev mit primaere formaal at tabe mig og blive sund, men ikke helt af samme grund som man ofte hoerer: For mig drejer det foerst og fremmest sig om at faa min selvrespekt tilbage! At vaere koen og slank er en del af min selvrespekt, men jeg har andre maalsaetninger paa laengere sig end disse to ting (at vaere koen og slank), derfor de er sekundere og kommer i anden raekke.

#34 af Ywon (slettet)

@Sunrising ...

"man skal jo have lidt mad - men så kan jeg bare ikke stoppe.."

Det er derfor jeg har lettere ved slet ikke at spise end ved at spise lidt og ofte (tanken om at skulle spise 6 gange om dagen er skraemmende naar jeg betaenker mine erfaringer med at have forsoegt det).

Naar det alligevel er lykkes mig at holde binge fests stangen det meste af tiden, og derfor har tabt mig, er det udelukkende fordi jeg blev fanatisk omkring mit vaegttabs-projekt.

Det blev mit primaere formaal at tabe mig og blive sund, men ikke helt af samme grund som man ofte hoerer: For mig drejer det foerst og fremmest sig om at faa min selvrespekt tilbage!

At vaere koen og slank er en del af min selvrespekt, men jeg har andre maalsaetninger paa laengere sig end disse to ting (at vaere koen og slank), derfor de er sekundere og kommer i anden raekke.

#35 af Ywon (slettet)

Nu er Madital ikke et forum for Spise-Forstyrrelser, saa jeg har ikke beroert disse emner indtil nu. Men i denne traad er vi inde paa disse ting, og jeg synes det maaske kan vaere en hjaelp - til at forstaa, ikke blot folk som har spise-forstyrrelser og eventuelt hvorfor de har dem, men ogsaa for os selv, hver isaer, saa at vi maaske kan forstaa nogle aspeckter i vores forhold til mad, som vi ellers ikke normalt beroerer.
Det jeg siger her, er, at alle mennesker, som har et problem med overvaegt el. undervaegt, for saa vidt tilstanden ikke er foraarsaget af et medicinsk problem, har aspekter af et forstyrret forhold til mad og den maade vi spiser paa. - Det betyder ikke at vi allesammen har en spise-forstyrrelse, for der er selvfoelgelig en stor graa-zone imellem "normal" og "forstyrret".

Jeg skrev nedenstaaende ud i eet, og har ikke redigeret det udover en hurtig gennemgang. Saa det kan vaere at det ikke er saa laese-venligt som tilsigtet. Hvis nogen har interesse i at jeg renskriver det og laver en bedre udgave, saa skriv en linje. :)

*******

@Taina:

"Hvis jeg får trang til at grovæde, spørger jeg mig selv, om det ikke var bedre med et stykke lækkert rugbrød ..."


Tro mig, jeg sporger mig selv om saadanne ting ogsaa. Det er ikke at jeg ikke naar at taenke el. overveje, men snarere at naar jeg foerst har rejst mig el. raekket ud, saa er det ligesom for sent.
Jeg har forsoegt at laere mig selv, at det kan lade sig goere at skifte mening og f.eks. laegge varen tilbage, el. stoppe midtvejs igennem maaltidet og gemme resten el. smide det ud. Men paa det tidspunkt i forloebet bliver jeg faktisk naermest overfaldet af en art angst ved tanken om at kaempe imod.

Jeg har oplevet - naar jeg forsoegte at stoppe et forloeb som allerede var igang (i og med at jeg netop udmaerket ved hvad der sker medens det staar paa og er klar over, at logisk set kan jeg stoppe naar som helst) - at ende med at "bryde sammen" siddende midt paa gulvet og graede medens de modsat-rettede foelelser river i mig. Og maaske er det en art sejr, at i disse tilfaelde har jeg faktisk formaaet at stoppe forloebet. Men hvad gavner det, naar jeg ender med at begynde forfra kort efter, fordi jeg kun kunne goere enten det el. synke ned i depression og fortvivlelse? ... rent bortset fra at saadan er det ikke engang: Naar jeg foerst sidder og graeder som jeg beskriver, saa er der kun det, el. at genoptage mit binge, og det er ligesom givet at man kan ikke leve uden ophoer med foelelser der er saa staerke at man ikke kan fungere naar de raser i en.

Staerke foelelser er en god ting, men hvis de ikke kan faa afloeb bliver de destruktive, og det er yderst stressende for kroppen at vaere i saadan en tilstand konstant - rent brotset fra at jeg personligt frygter naesten mere for hvad det kunne afstedkomme rent handlemaessigt.

Naar dyr bliver skraemte men ikke kan flygte fra en situation, falder de i soevn. Hvis de afskaeres fra denne mulighed begynder de at bide og rive sig selv, osv., og vil rent faktisk slaa sig selv ihjel. Det er en indbygget mekanisme fra naturens haand, som kommer til udtryk paa denne maade naar muligheden for at reagere naturligt pludselig mangler (hvilket den kun goer naar mennesket er indblandet). Vi mennesker reagerer paa samme maade (idet vi jo er biologiske vaesener med central-nerve systemer ligesom dyrene).
Dette er ogsaa forklaringen paa at saa mange, der lider af Bulimia, ogsaa lider af SID (Self Injury Disorder, el. Selv Skadevoldnings Forstyrrelse[min oversaett.]). Det er ogsaa forklaringen paa at de samme mennesker ogsaa ofte lider af depressioner, som jo er den forlaengede udgave af dyrenes "falden-i'soevn" syndrom. Det kan tilfoejes, at disse folk ogsaa ofte rapporterer at have perioder hvor de foeler sig som emotionelt bedoevede, el. emotionelt distancerede fra deres omgivelser, som de normalt har masser af foelelser for. Dette er ligeledes en "jeg-sover" funktion.

Self-Injury er den situation hvor alt andet har fejlet, ... der var intet tilbage at goere ... selv binging enten hjalp ikke, el. var ikke muligt. - Og det er denne konsekvens der naermer sig, naar jeg for alvor saetter foden i gulvet og ikke giver efter for en staerk trang til at binge (= grov-aede).

Er det forkert af mig at vaelge binging hellere end at risikere selv-skade? For ... okay, lad da dette vaere foerste gang jeg offentligt siger dette: Jeg kender udmaerket til den indskydelse at slaa mig selv el. bide mig selv. Jeg har aldrig handlet paa disse indskydelser (ikke saadan "rigtigt" i hvert fald), men jeg ved hvad det er der roerer sig bag denne handlemaade til en hvis grad, og det skraemmer mig vanvittigt!!

Derfor BED/EDnos[1* og 2*]

... og jeg HADER det!!... Der MAA og SKAL vaere en vej ud!, og jeg hoerer ikke op med at lede foerend jeg finder den!!...

[1*] - BED = Grov-Spisnings-Forstyrrelse
[2*] - EDnos = Spise Forstyrrelse-ikke-naermere-specificeret

#36 af prinsessetusindben (slettet)

vil lige være med.
Havde en lille druktur med min veninde i går, gik heldigvis lidt tidligt i seng, min fornuft sejrede så jeg ikke festede til den lyse morgen...
Men så idag: puuuuh....
Startede ok, lavede omelet med spinat til morgenmad, noget som jeg som regel kan leve mange timer på. Men der gik ikke længe før det eneste jeg kunne fokusere på var pommes fritter.....endte med at kværne næsten en hel pose chips istedet:-(
Lavede ok aftensmad, Hakkebøf, pommes frittter af selleri og humus. Men efter det kom ædeflippet igen, og fik på en eller anden måde overtalt min kæreste til at hente slik til mig.... Proppede i mig, men fik det så skidt med mig selv. fik slikket ryddet af vejen, gik en tur med hunden og børstede mine tænder. Men åh den dårlige samvittighed jeg endte med, Lavede mig faktisk en kop afførende te, i håb om at det kunne bare rydde lidt op i skaderne....
Men pointen er, når flippet kommer, så man prøve at stoppe, og lave noget andet.

#37 af biologi c

ædeflip er en dårlig idee. det fysiske: du kan måske spise for meget af noget sundt istedet. man kan købe wokblandinger med grøntsager med kun 25 kcal pr 100gram.så det er få kcal men stor mængde.
det psykiske: lån "Heal your life"bog af Louise Hay.
god bedring

#38 af gtfh (slettet)

Bare et mikro ventilindlæg som hverken går til eller fra.

Hvor er det hele bare noget snot! De sidste 2-3 uger har jeg alle dage undt to, haft et eller to daglige ædeflip.
Og har igen lige haft et.
Gad vide om man skulle finde den første og nærmeste politimand og losse ham lige midt i yngletøjet og blive sat på kost og logi; lige nu egner jeg mig ikke til at gå frit rundt.

#39 af vibse888

Kære Sunrising.

Min historie er at jeg gennem hele livet er rendt ind i det ene ædeflip efter det andet. Jeg kan bare ikke stoppe uanset hvad jeg gjorde. Det var flovt og jeg skjulte det for omverdenen og isolerede mig. Vægten steg og faldt som en yoyo men alt i alt gik den kun en vej...op. Det var frygteligt. Min redning blev at jeg fandt OA (Overeaters anonymous) Jeg har nu været fri for ædeflip i knap 4 måneder og tabt 12 kg. Derudover har jeg fået et fantastisk netværk af personer der kender til mine problemer samt en personlig vejleder (Det er forøvrigt gratis!). Jeg er overbevist om at at jeg aldrig ryger tilbage i ædeflippenes vold - det er mit liv for godt til nu. Held og lykke til dig