Kedelig erkendelse

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#11
re: Kedelig erkendelse
Nej du er slet ikke alene. Jeg melder mig på banen af dem som har ladet stå til lidt for længe. Jeg tabte 20 kilo sidste år her på siden også. Og nu næsten et år efter mit bryllup (som var min store motivation sidst) har jeg taget 10 kilo på. Selvom det kun er halvdelen jeg har taget på kender jeg alle de følelser I beskriver. Hvor kan man blive sur på sig selv over at man lader stå til. Hvorfor glemmer man den helt enorme glæde man følte når folk kommenterede det flotte vægttab. Og følelsen af at købe nyt tøj, som bare passede. Hvorfor tager man nu til takke med at være træt og uoplagt. Og have tøj der strammer. Hvorfor dropper man ikke chokoladen når man kan se at mave og lår buler mere end godt er. Hvorfor holdt man ikke det man lovede sig selv at man ville stoppe så snart der var røget 2 kilo på eller hver måned lige tabe det der var røget på. Hvorfor lod man kilo efter kilo ryge på igen.

Når jeg er rigtig nede over det tænker jeg også - for pokker - hvad mon folk tænker. De glædede sig sådan på mine vegne over vægttabet, men hvad tænker det nu?

Nej ved I hvad. Vi må på den igen. Lad os indlede kampen mod kiloerne IGEN og vise hvem der har magten.
15 år27. juli 2009 kl. 13:38
#12
re: Kedelig erkendelse
Det er med at finde motivationen frem, ikke blot til vægttabet, men til vedligeholdelsen. Finde ud af, hvor det går galt og arbejde med det, sætte noget andet i stedet, noget der holder resten af livet, som om om vi er rygere, der skal finde noget andet at gøre med vores hænder.

Vægttabet kan i et stykke tid fylde tomrummet op, som jeg plejer at fylde med mad, slik, film, men jeg har ikke lyst til at bruge hele mit liv udelukkende på at spise og tabe mig. Jeg tror det gælder for mange, at vi skal i gang med det liv, vi tror der venter på os, når vi er blevet slanke, og leve det allerede nu. Min indsats for at tabe mig rummer i denne omgang også at gøre noget ved de ting, jeg altid har drømt om, og jeg er gået i gang med forskellige projekter, der peger i den rigtige retning.

Jeg tror der kommer et tilbagefald til gamle vaner efter en flot succes med vægttab, fordi det også er psykisk anstrengende at tabe sig så meget. Desuden er vi ikke forberedte på at det bliver ved med at være anstrengende resten af livet, mere og mere, efterhånden som vi ældes.

Nye vaner, som varer livet ud, is the way to go!

I klarede det flot, så I ved hvad der er at gøre på vejen ned. Nu har I gjort jer dyrekøbte erfaringer, som gør jer stærkere rustet til at vedligeholde den slanke linie efter vægttabet.

Jeg siger til mig selv, at der er gode grunde til at jeg gør som jeg gør. Jeg vænner mig til at vurdere om det jeg gør så også er godt på længere sigt.
15 år27. juli 2009 kl. 16:12
#13
re: Kedelig erkendelse
Jeg gjorde lige noget i dag. Noget som jeg ikke har turdet efter at jeg har taget 10 kilo på. Men jeg er efterhånden kommet dertil hvor jeg er motiveret for vægttabet igen, så her til morgen vurderede jeg at det ville være værdifuldt at gøre det. Så jeg fandt målebåndet frem og tog de mål, som jeg også fulgte sidst jeg tabte mig. Talje, bryst, hofte, lår, overarm og læg. Og uha det var faktisk mange cm der var røget på visse steder. Så nu fik motivationen endnu et spark.

Målene med målebåndet er gode til perioder hvor man synes vægten står stille. Hvis man har taget sine mål inden man begynder at tabe sig og så taber sig og vægten pludselig står stille. Så kan man med fordel tage mål igen og med stor sandsynlighed se resultatet af det foreløbige vægttab og inden man er færdig med at glæde sig over de forsvundne cm vil vægten igen bevæge sig nedad. Det hjalp i hvert tilfælde mig i de perioder hvor alt gik lidt langsomt.
15 år28. juli 2009 kl. 08:12
#14
re: Kedelig erkendelse
Jeg må endnu engang se realiteterne i øjnene. Jeg taber mig simpelthen ikke, ikke fordi der er noget galt med min forbrænding, jeg kan simpelthen bare ikke komme igang.
Hver eneste aften har jeg de bedste intentioner om at nu skal jeg igen, men næste morgen kan jeg kun tænke på at få noget sukker indenbords.
Jeg lider af PCO og skal til kontrol her i starten af september med henblik på at jeg skal have p-piller til kontrol af min menustration. Lægen gav mig sidste gang besked om at jeg skulle tabe mig for at få p-piller. Jeg fik et halvt år til at tabe 10 kg, jeg skulle ned og veje 94 kg. Situationen er jo så desværre at jeg er blevet svag og ikke kan finde ud af at tage mig sammen og istedet for at tabe 10 kg, så har jeg taget 10 på. Nu kan jeg ikke finde ud af om jeg skal ringe og udsætte min tid og håbe på at jeg pludselig får taget mig sammen og taber mig (de nu 20 kg) eller om jeg skal tage derud og gå til bekendelse.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre og hvad løsningen på mit vægttabsproblem er. Jeg får det psykisk dårligere og dårligere, og bryder mig efterhånden slet ikke om mig selv mere. Hvor er al den energi og gåpåmod jeg havde sidste sommer?
15 år4. august 2009 kl. 23:32
#15
re: Kedelig erkendelse
Den er svær. Kender godt det med at ha de bedste intensioner om aftenen og så vågne op svagere end nogensinde. DOH.

Hvis jeg var dig ville jeg nu alligevel holde fast i aftalen med lægen selvom indholdet af jeres samtale nok bliver lidt anderledes end først planlagt. Men måske en samtale med lægen er hvad der skal til for at få dig tilbage på sporet.

Husk nu på at du har gjort det før og du kan gøre det igen. Du skal bare lige finde styrken til at komme igang.

Håber alt det bedste for dig :-)
Karina
15 år5. august 2009 kl. 10:53
#16
re: Kedelig erkendelse
Jeg har også PCO og noget der virker for mig, er at andre holder mig op på mine aftaler. En veje-makker, en motionsmakker, at folk omkring mig ved at jeg skal spise sundt osv.

Jeg er gået fra 72 til 98 og er nu på vej ned igen :) Så jeg kender det, alt for godt. Det vigtigste er at være glad for sig selv i processen. Du må ikke blive ked af dig selv, det er en ond cirkel. Ud at gå en tur istedet for :)
15 år5. august 2009 kl. 15:21
#17
re: Kedelig erkendelse
Det gør ondt at høre at det er så hårdt for dig, mopsie. Prøv at værdsætte de ting du faktisk gør for at få energi og leve sundt, og hold måske en pause på en måneds tid eller noget, hvor det er DET, du fokuserer på i stedet for vægten. Bare rolig, hvis du lever sundt, taber du dig også.
Mangler du vitaminer, så tag et tilskud. Lær dine mønstre at kende og find ud af hvornår det er sværest for dig at spise rigtigt. Gør noget for dit selvværd på andre punkter, fx vær sammen med din bedste veninde, bliv klippet, køb noget smart tøj og et par gode spadseresko. Og inspirer dig selv til sund mad med blade og bøger. Og så brug den rosetråd der er gang i her på siden, og skamros dig selv: Skriv fx tre ting hver dag, som du har gjort for at leve sundt.

Med andre ord tror jeg på at når du arbejder med dit selvværd og fokuserer på at du er god til at leve sundt, så vender energien og lysten tilbage.

Du ved at du kan gøre det. Og du gør alt hvad du kan lige nu. Det er fint, du kan ikke forlange mere af dig selv. Men du kan give din krop al den omsorg, du kan finde på.
15 år5. august 2009 kl. 18:50
#18
re: Kedelig erkendelse
Jeg vil lige skrive at jeg også er tilbage igen. "Igen, igen" fristes jeg til at skrive.

Jeg vidste godt at varrigt vægttab ikke kom af sig selv - at jeg måtte arbejde for at forblive slank. Jeg havde endda sat nogle grænser op for min vægt som så var advarselssignaler. Jeg er spurtet igennem 2 sådanne varsler på min vægt. Nu er jeg på den sidste advarsel: Mit tøj strammer og jeg passer det ikke ret godt længere.

Jeg har meldt mig tilbage på slankeholdet før - for en måneds tid siden. Men det hjalp åbenbart ikke - jeg holdt ikke ved.

Jeg føler ikke skam over at jeg er tilbage. Men jeg føler lidt skam over at jeg må melde mig tilbage i flere omgange hvor jeg har taget på ind imellem. Det er jeg flov over. Og skuffet over mig selv.

Men disse følelser hjælper mig ikke videre. I stedet laver jeg meget konkrete planer. Og jeg går igang på mandag. Hvorfor vente? Jo, jeg er stadig på sommerferie og vil ikke nægte mig selv en is med ungerne før vi kommer hjem. Men så er det også hverdag igen - og mine planer træder i kraft.

Så nej, du er slet ikke alene Mopsie.
15 år7. august 2009 kl. 08:21
#19
re: Kedelig erkendelse
Hej - supergodt indlæg.... netop for mig som desværre også må erkende at jeg ikke har kunne holde mit gode vægttab fra sidste år.
Jeg har været nød til at købe nyt sommertøj for at være migselv bekendt - fordi jeg smed alt det store ud da jeg tabte mig min 20 kg. Nu har jeg nok taget ca 8 kg på og kan ikke løbe eller motiverer mig som før. Jeg synes det er svært svært at holde vægten - mere svært end at tabe sig når først gejsten er der og målet kan ses og næsten nås.
Jeg vil nå derhen igen! Vil føle mig dejlig og lægger igen og vil mærke den selvtillid som følger med en slank krop.

Hvor er det bare fedt at vide at jeg ikke er ene om denne følelse. Ikke at det skal få mig til at stoppe kampen mod kiloenen, men anerkendelse af migselv som ok betyder meget i denne slankeproces....

Tak for de gode indlæg!
15 år7. august 2009 kl. 11:11
#20
re: Kedelig erkendelse
Kom til a tænke på noget jeg har læst for et stykke tid siden, som jeg SÅ godt kunne relatere til mig selv et stykke tid tilbage, nemlig psykisk træthed. Ugidelighed, nedsat selvværd, dårligt humør, ingen energi. Jeg har været så langt nede og manglet energi, at det var mit eneste fokus: Hvordan skulle jeg få energien tilbage. Jeg har ikke selv problemet lige nu, men det kan hurtigt vende tilbage, især i den mørke tid. Kuren hedder sund mad med masser af vitaminer og mineraler, vand, motion nok og god søvn.

Jamen, hvad så med alt det arbejde jeg har gjort for at 'komme om på den anden side af mine problemer'? Tjo, det hjælper også, men kommer næsten af sig selv, når man følger rådene ovenfor.
15 år7. august 2009 kl. 22:13



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...