Kedelig erkendelse

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
Kedelig erkendelse
Hej alle sammen
Jeg er vendt tilbage. Efter næsten et år må jeg grædende erkende at det ikke går længere. Jeg startede med at bruge siden sidste år og over en periode på 5 måneder tabte jeg mig næsten 20 kg. Nu her et år efter er de næsten alle sammen tilbage, jeg klamrer mig til en lille forskel på 700 gram.
Jeg er så pinlig over mig selv, jeg har holdt mig væk fra denne side fordi jeg syntes det er pinligt at skulle erkende at jeg har ladet stå til og har okset mig op til min kampvægt. Nu strammer alt mit tøj og al min selvtillid er efterhånden helt væk.
Jeg var så glad i den periode hvor jeg tabte mig og jeg kunne mærke at min krop trivedes, men efter at jeg sagde mit job op for at begynde at studere gik det helt galt. Jeg skulle ikke længere cykle 16 km dagligt for at komme på arbejde og hele min dagligdag blev revet væk, skolens kantine lokkede med lækker mad, og en enkelt sandwich skader jo ikke ;-)
Så nu melder jeg min ankomst i håb om at jeg kan tage mig sammen igen, hvis jeg ikke snart kommer i gang igen ender det vel med at jeg æder mig ihjel. Så jeg glæder mig til at følges med jer andre i kampen mod kiloene og håber at jeres kamp kan give mig et spark bagi.
15 år10. juli 2009 kl. 11:05
#2
re: Kedelig erkendelse
Kæreste Mopsie.

Du er SÅ meget ikke alene!

Og forklaringer er der masser af. Men tænk på det øjeblik, da det gik op for dig, at dit liv slet ikke er så "skønt" i øjeblikket, som det var på vejen ned!

Det kom snigende for mit vedkommende. Kærestens gode mad, nyt job uden mulighed for at cykle fordi det er FOR langt væk. Bekvemmelighed, bekvemmelighed, bekvemmelighed..

Mit startsvægt sidst var 92,7. Denne gang er den 85,6. Jeg er bare glad for, at jeg "sparede" de sidste 7 kg.. Slutvægten sidst sagde 74, som jeg holdte næsten et år. Denne gang vil jeg se, om jeg ikke kan komme lidt længere ned.. Måske 7 kg længere :-)

Og pludselig fandt jeg mig selv foran TV i sengen hver aften kl. 19 - og følte mig træt som et alderdomshjem. Tænk - sådan havde jeg det SLET ikke for bare ½ år siden! Da var jeg frisk og rørig. Da havde jeg lyst til livet - og til at fylde mig dag med så mange aktiviteter, som der om muligt kunne komme i dem. Min cykeltur (på 14 km) gjorde mig jo ikke træt! Den friskede mig op og gav mig mod på fodbold og kildeture med mine børn.

Lad os følges tilbage til det sted, hvor vi ved vi har det godt. Og lad os nyde turen - og minde os selv om det sted vi kom fra i denne omgang. Om det, at det faktisk er rigtig rigtig ufedt at være stor - fordi energien forsvinder. Lad os genfinde energien!

Al erfaring kan bruges - og din erfaring med, at du nu er 700 g fra din startvægt: Det er en brugbar erfaring, der vil hjælpe dig. Turen ned kender du. Du er i trygge rammer. Du kender det! Og du ved også, at det slet ikke er en straf at være sund. Det er rart - SUPER rart.

Så brug din erfaring til at sørge for, at det går endnu bedre næste gang.. At du bliver endnu bedre til en "udfasning" - så du fortsat spiser sundt, når du er færdig - men bare i lidt størrer mængder.. Brug din erfaring positivt. Du er blevet klogere!

Held og lykke på vejen ned. Jeg glæder mig til at følge og følges med dig.
15 år10. juli 2009 kl. 13:51
#3
re: Kedelig erkendelse
Tusind tak Nilleper, det er lige hvad jeg trænger til, en der står i samme båd.
Jeg kan mærke at det at jeg har taget beslutningen om at nu skal jeg tage mig sammen er rigtig godt for mig, og jeg glæder mig helt bestemt til turen nedaf, det er jo en skøn følelse.

Jeg har besluttet mig for ikke at se tilbage og ægre mig, det kommer jeg ingen steder med, og du har ret i at jeg kan bruge min erfaring fra tidligere til forhåbentlig undgå de samme fælder som jeg faldt i.

Tillykke med dit foreløbige nye vægttab
15 år10. juli 2009 kl. 14:43
#4
re: Kedelig erkendelse
Jeg kender det godt. Vejede for 1½ år siden 72 kg, så sneg der sig lige 10-12 kg på og jeg meldte mig under fanen herinde, tabte lidt af det og så røg jeg i igen og tog på, meldte mig herinde igen, tabte lidt og tog så yderligere 10 kg på. Nu kan jeg så sidde og kigge på da jeg var herinde i efteråret og vejede 86 kg og undre mig og at min vægt er hvor den er nu. Men jeg bider i det sure æble og erkender at jeg bar er for viljesvag og må igang herinde igen. I denne her omgang er dr indtil videre røget 2.2 kg og nu er min vægt det laveste siden nytår, så det går i den rigtige retning :) Velkommen tilbage og til næste gang, så husk at vende tilbage når de første 5 kg er kommet snigende, så du får stoppet den dumme udvikling ig holder den sunde vægt :)
15 år11. juli 2009 kl. 13:30
#5
re: Kedelig erkendelse
Bare for nu at kloge den, når jeg ikke selv evnede det:

Denne gang har jeg lovet mig selv det - og GØR det i endnu højere grad.

Sidste gang smed jeg mine største bukser ud, da jeg ikke kunne passe dem mere. Ikke noget med "måske en dag bliver jeg så stor igen"

Sidste gang endte jeg i en størrelse 38 - men gemte også størrelse 40 og 42.

Næste gang: Når jeg kan passe størrelse 38,- så ryger ALT hvad der er størrer ud. Og INGEN piratbukser eller andet, hvor vægten kan gemme sig bag. Når jeg ikke kan passe mine bukser, så har jeg ikke noget at gå i - altså så er det DER jeg skal tabe mig! Og ikke når jeg er blevet 4-6 numre størrer endnu.
15 år13. juli 2009 kl. 14:45
#6
re: Kedelig erkendelse
Puha nu er jeg forhåbentlig igennem den værste uge, jeg har været på sukkerafvænding. Det har været en uge med hovedpine og meget dårligt humør, der er ikke sket noget på vægten men det var jeg egentlig godt klar over. Nu går det for alvor igang!

Det du skriver med tøjet Nilleper tror jeg du kan have ret i, hvad betyder et par ekstra kilo, jeg tager jo bare de bukser der ligger i mit skab. Jeg har lige i dag ryddet op i mit skab, desværre er mit tøjskab fyldt med tøj der er alt for småt, lækkert tøj jeg købte sidste år og som jeg ville give meget for at kunne benytte nu. Hold op jeg har taget meget på, et par af mine bukser kunne jeg dårlig nok hive op over min r*v.

Nu vil jeg kæmpe igennem, og se frem til at bukserne passer.
15 år19. juli 2009 kl. 20:42
#7
re: Kedelig erkendelse
hvor er jeg "glad" for der er andre herinde der sidder med samme følelse som jeg. Jeg er i fertilitetsbehandling og SKAL tabe mig. Ikke fordi lægen siger det. Det gør han, men har ingen indflydelse på min/vores behandling, men fordi jeg gerne vil og det øger vores chancer. :)
15 år20. juli 2009 kl. 17:24
#8
re: Kedelig erkendelse
Kære Mette

Undskyld men "vægttab" og "fertilitetsbehandling" får mig til at tænke på PCO - og hvis det er det, du har, skal du have min historie med på vejen!

Da jeg havde et BMI på 30,1 gik jeg til min gynækolog. Jeg havde haft menustration uafbrudt i flere måneder. Systemet var helt i udu efter jeg havde fået fjernet en spiral.

"Du skal have p-piller" forklarede hun mig, hvorefter jeg hiksede "men altså - vi prøver jo at blive gravide".

Jeg fik så forklaret, at jeg havde PCO og under ingen omstændigheder skulle regne med at blive gravid af egen kraft.

Hun gav mig Clomid, for at styre min mens, så jeg også kunne forsøge mig på graviditet, trods hendes negative ord.

Måneden efter kom jeg tilbage. Clomiden havde ødelagt min hud big time (jeg havde bumser) og jeg havde taget på. Nu forklarede hun mig, at "der er ikke noget at gøre - det virker ikke. Du skal undergå IVF, hvis du nogensinde skal gøre dig håb om graviditet"

Det var jeg SLET ikke klar til. "Er der slet ikke noget, jeg kan gøre" spurgte jeg. "Jo - du kan tabe dig" svarede hun bare.

Jeg kan LOVE dig for, at jeg tabte mig. Jeg blev simpelhen fanatisk sundhedsfreake igennem et år. Og det var den sunde vej, jeg gjorde det, for jeg skulle jo passe på min krop: Den skulle jo være hjem for mit kommende barn. Jeg NÆGTEDE at give op.

Jeg tabte mig 16 kg og endte på at være på BMI25. Og efter at have haft denne vægt i 2 år (altså tre år efter første konsultation) tog jeg tilbage til gynækologen, fordi vi nu opgav at prøve selv - og fordi jeg var klar over, at NU måtte jeg have hjælpe. Jeg vidste med mig selv, at jeg havde gjort ALT hvad jeg kunne.

Det blev den skønneste konsultation nogensinde.. For i stedent for at tælle vandcyster og komme med piller og sprøjter, kunne min gynækolog vise mig et lille bitte blinkende hjerte. Jeg var gravid af egen kraft!

Gynækologen fulgte mig og jeg blev scannet over flere måneder. Men alt gik over al forventning.

Idag løber "det lille blinkende hjerte" rundt og tigger om endnu en portion havregrød. Han hedder Jonathan og skal i skole her til august.

Vægttab VIRKER overfor PCO. (Hvis det er det, du har) Det er så uendelig hårdt - men der er ikke bare håb.. Det lykkes!

Jeg føler med dig - for de tre år var benhårde.. Men det KAN lade sig gøre.

Held og lykke!
15 år22. juli 2009 kl. 09:58
#9
re: Kedelig erkendelse
sikke en historie.
Men det er heldigvis ikke PCO jeg har. jeg/vi fejler ikke noget, har bare ikke regelmæssig cyklus og har aldrig haft det. Årsagen til at jeg er blevet overvægtig er bivirkninger ved noget medicin jeg tog og det skal så kæmpes af igen. indtil videre er der røget 7,5 kg siden februar i år.
15 år22. juli 2009 kl. 19:45
#10
re: Kedelig erkendelse
Hej Mopsie

Jeg vil blot give dig et *skulderklap* for at komme tilbage hertil og give det hele en til chance. Det er da i hvert fald første skridt, og jeg tror også, det er et af de sværeste, efter at have læst om dine skamfulde følelser over at vende tilbage hertil efter at have taget på igen. Men hvis der er noget, du IKKE skal føle, så er det da skam.
Du er stærk, at du har taget beslutningen om at komme igen! Hatten af for det. Og tillykke med beslutningen; jeg tror på, at den er helhjertet. Og det er første del af succeshistorien. :)

Al mulig held og lykke derned af.
15 år25. juli 2009 kl. 18:56



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...