Man kan gøre flere ting.
Det jeg normalt bruger brune bønner til er vegetarburgere. Man moser kogte bønner og blander dem med krydderier (som regel chili,spidskommen og koriander, salt & peber), løg, hvidløg og evt. grøntsager (jeg plejer at give løg og grøntsager en tur på panden, så de ikke er så hårde).
Så tilsættes rasp, lidt hvedemel og et æg, og farsen formes til bøffer og steges i lidt olie på panden. Man kan bruge dem i alm. burgere eller spise dem til sovs og kartofler.
Den anden mulighed er det du foreslår. Især hvide bønner og kikærter egner sig til at blive pureret (f.eks. er det kikærter, man bruger i humus).
Hvide bønner kan blendes med salt, peber, krydderier og olie. evt. vand, hvis den er for tyk (jeg bruger olien for smagens skyld og vand for konsistensens skyld). Spises som dip til grøntsager eller godt brød.
Man kan også lave en bønnesalat med bønner, løg, evt. peberfrugt og en god olie-eddike dressing. Det er god sommermad, er nemt at tage med og det mætter!
Jeg vil anbefale dig at søge efter opskrifter på nettet - især på vegetariske sider. Der er virkelig uanede muligheder med bønner, linser og kikærter. Og det gode er, at de er fulde af protein og fibre, samt har et lavt fedtindhold.
Det vigtigste er ikke at være bange for at krydre bønnerne godt. Hvis de ikke er krydret ordenligt, er de mildt sagt kedelige (à la at stikke tungen ud af vinduer :-)).
Det var vist ideerne for nu - håber det besvarede dit spørgsmål, ellers skriver jeg gerne igen :-)
#12 af babydyr (slettet)
Koger man bønnerne og moser dem med krydderierne (blende)? "Spiser" bønnerne noget af smagen så man evt skal bruge lidt mere chili?
Blander man bønnemosen op med noget for at få den mere cremet og lækker?