hvordan opfatter du andre tykke....hvis du selv taler grimt om andre

#11 af bruger slettet

Jeg er ikke længere overvægtig og tænker oftest pænt om mig selv, men det har jeg ikke altid gjort så kan sagtens relatere til tråden.
Jeg tænker dog aldrig dårligt om tykke mennesker, end heller ikke hvis jeg ser en tyk person med en stor pose slik i hånden eller lignende. Jeg tænker heller ikke: 'hun burde tage sig sammen', derimod får jeg ondt af vedkommende, og får mest af alt lyst til at gå hen og give dem et kram, fordi jeg VED præcis hvad de føler og hvor svært det er.
Grunden til at jeg kan forstå hvor svært det er at slippe posen med slik, er nok fordi jeg ved at jeg spiser mindst ligeså meget som disse mennesker og måske 5 gange så meget oftest. Forskellen er bare at jeg kaster op. Hvis ikke jeg gjorde det, ville jeg være dobbelt så stor som de største af de tykke. Og jeg kan ikke lade maden være, for mig er det en afhængighed, en spiseforstyrrelse. Overspisning er jo en psykisk sygdom i nogle tilfælde. Og det er jo den samme sygdom jeg lider af, bortset fra at jeg vælger at sende det retur igen og dermed også risikerer mit helbred på sigt, det er bare ikke synligt som med overvægten.

Derfor kan jeg slet ikke klare folk, der siger at tykke bare bør tage sig sammen og tage ansvar for deres kroppe. Det er noget af det der gør mig allermest vred at høre, disse tynde mennesker, der overhovedet ikke kan sætte sig ind i hvad det vil sige at være overvægtig og afhængig af mad. Ofte kan mine venner grine af overvægtige på gaden og sige til mig; 'hah se lige hende søkoen derovre, fuck hvor er det klamt, mon hun havde overvejet at lægge den softice fra sig..'
Hmm ja det har hun sgu nok ligesom!! Men derfra til at gøre det, er lang vej hvis man er afhængig... Men det forstår folk ikke...

Ak ja.. Men ergo nej, jeg ville aldrig tænke grimt om nogen der var overvægtig. Men det ville jeg heller aldrig om mig selv... For vi er alle smukke, om ikke andet indvendig og vi er alle Guds børn :-)

#12 af bbsbb (slettet)

Altså, jeg tænker ikke sådan grimt om andre overvægtige.
Tænker oftere at jeg ikke selv kan have de bukser eller den top på, end at jeg tænker at andre ikke kan (:
Jeg tænker mere ting som "Hold kæft det er en skam, hun er så smuk, og hun ville være endnu smukkere, hvis du smed de overflødige kg" :)

#13 af olib (slettet)

Jeg maa indroemme at til tider taenker jeg lidt grimt om overvaegtige. Ikke som i 'nej hvor er hun klam' men mere 'hvor er jeg glad for det ikke er mig laengere!' Selvom jeg stadig er en solidt bygget pige, og godt kunne taenke mig at tabe de famoese 5 kg mere, er jeg ikke laengere overvaegtig og det har taget mig meget langt tid at naa dertil saa jeg kan ikke helt slippe tanken om at jeg har 'naaet laengere' end de der endnu kaemper med mange kg.

Nu arbejder jeg i en cafe/grillbar og jeg kan til tider nok komme til at doemme folk der koeber fastfood til deres boern. Ved de ikke at kost og derved overvaegt meget ofte er socialt bestemt og noget man laerer som barn? Koeb et aeble til din 4-aarige og laer dem at spise sundt allerede fra lille af, og ikke at franske hotdogs er 'mad'. Men det er anden sag...

Jeg haaber ikke jeg har fornaermet nogen, og jeg kunne aldrig finde paa at diskriminere eller noget, jeg har flere venner som er overvaegtige. Nogle gange faar jeg bare lyst til at give nogle overvaegtige et skub bagi, kom nu for fa'en! du kan jo godt!

#14 af maria_kalle (slettet)

det er sgu et svært spørgsmål du stiller ud der. tro alle mennesker tænker dårlige ting om andre om det er fordi de er tykke, for tynde, har uren hud, går i det forkerte tøj. sådan er vi mennesker bare.
og det med de grimme tanker om en selv er jo et spørgsmål om psyken og selvværd. jeg har tabt mig fra 127 kg til 69,7 og har aldrig følt mig så tyk som jeg gør nu.
tilgengæld går jeg ikke op i om folk vejer nogle kg for meget til at må spise en is eller popcorn. hvem skal afgøre hvad der er livskvalitet for den enkle. jeg har f.eks. ikke måtte undvære noget i mit vægttab jeg har spist det hele, slik, chips, is fastfood osv. forskellen er bare at jeg lærte mig selv at jeg kunne nøjes med et par stykker istedet for at æde hele poser. det var nogle ting jeg ikke ville undvære da jeg ved at mit vægttab nok skal holde fordi jeg ikke har nogle ting jeg endelig kan spise igen og af den grund komme til at gå amok. derfor kan jeg sgu godt forstå at personen på x antal overvægts kg gerne også vil have popcorn til filmen, nyde isen i de 30 grader osv. men faktum må være at jeg tænker mere grim om mig selv end andre, måske fordi jeg har et forkert billede af mig selv og derfor ser alle andre tynder og bedre end mig selv. hvilket jo heller ikke er sundt :-)