hvordan opfatter du andre tykke....hvis du selv taler grimt om andre

#1 af calcit

Ofte sker det man læser et indlæg hvor personen taler grimt om sin overvægt........kalder sig selv grimme ting. Så funderer jeg over om dig som gør det tænker lige ilde om dine medsøstre ? Kom frisk....

#2 af Need2befit (slettet)

Hej (:
- Jeg tror godt, at folk bliver stødt over tæerne over at læse, at jeg kun er 15 år, 55kg og er 167 cm...
& når jeg så ser/læser om en der vejer mere, så tænker jeg overhovedet ikke - hold fast, hun vejer meget...
- Eller hun burde at tabe sig... Det tænker jeg overhovedet ikke... Jeg tænker faktisk ikke på noget om deres vægt.
- Hvis der kommer en og spørger mig, hvordan jeg har gjort, så siger jeg det selvfølgelig (den gode og sunde side... Da jeg også har prøvet det med lav-kcal indtag) og håber på at hjælpe hende... eller ham. (:
Men jeg tænker overhovedet ikke noget om deres vægt... Det kan godt være jeg kritiserer mig selv og min vægt, men aldrig andres.

#3 af Benni (slettet)

Nu er jeg mand, så forstår måske ikke lige altid jargonen, men mon ikke folk typisk er mere selvkritiske, når det kommer til vægt, og nok har rigelig i at klare egne problemer, mere end de har overskud til at tænke dårligt om andre, der står i samme situation.. Det tror jeg personligt oftest er tilfældet.

#4 af veile

Det er et svært spørgsmål......

Egentligt tænker jeg ikke grimt om andre tykke - i hvertfald ikke som udgangspunkt. Men jeg kan måske godt komme til at tænke at hun skulle lade det 3. stykke kage ligge, men det er vel ikke som sådan grimt (jeg siger ikke noget)

Det værste jeg tænker er nok at jeg sammenligner, altså vurderer om hun er tykkere eller tyndere end mig. Og gætter også lidt på om jeg har været så stor, eller om jeg så sådan ud da jeg vejede 100......

hmmm... har vist ikke rigtigt fantasi til hvad grimt jeg ellers skulle tænke tror jeg .

Jeg gætter på, at du fisker efter, om jeg tænker lige så grimt om dem, som jeg gør om mig selv, og der er svaret nej ;-)

Jeg har nok mere tendens til at finde noget pænt ved andre tykke, som at hun har slanke ankler og håndled, eller at hun har et pænt ansigt eller er god til at klæde sig pænt.

Nå det blev langt.....

#5 af Pupetta (slettet)

Det har helt klart aendret en smule hvordan jeg ser paa overvaegtige idag end foer jeg selv oplevede at vaere det. Nu ved jeg med egen erfaring at der kan vaere mange grunde og at det meget ofte ikke er grundet de gaengse klicheer om ukontrolleret sloevhed etc. Der er mange som kaemper af mange forskellig aarsager. Men det er nok noget man skal proeve paa "egen krop" foer man VIRKELIG kan forstaa. Jeg har nu selv proevet hvor meget svaerere det er at starte paa at motionere fordi den ekstra vaegt og fedtet faktisk fysisk goer det svaerere. Og hvor meget kroppen initielt kaemper imod mindre kcal indtag. Osv. Man vidste det jo godt foer men, det er saa let at doemme, og selvom jeg gerne ville sige mig god for ALDRIG at have gjort det, saa har jeg nok. Men saa laerer man heldigvis :)

#6 af kis (slettet)

Jeg har da godt kunne se at en person var meget stor.
men jeg har altid syntes at overvægtige personer var kønne:)
og at de var gode til at danse!
Jeg har beundret buttede afrikanske kvinder i deres faverige tøj.

#7 af Ulla Mikkelsen

Jeg tænker ikke grimt om tykke mennesker, men må indrømme at jeg næsten altid får ondt af dem og en stor lyst til, at hjælpe dem - jeg siger ikke noget, medmindre de selv spørger, eller hvis vi kommer til at snakke vægttab - jeg har ind til videre fået 5 familiemedlemmer og 3 bekendte med herinde og alle er glade for, at jeg har fortalt dem om Madital og bruger det flittigt :O)) - rigtig mange vil nemlig gerne tabe sig, men ved ikke hvordan de skal gøre det - jeg blev selv meget overrasket over, hvor mange Kcal. der egentligt var i de portioner jeg spiste, selv om jeg opfattede dem som både små og sunde - Og uden Madital, havde jeg heller ikke været hvor jeg er i dag :O))

#8 af Sommer07 (slettet)

Jeg mødte min bedste veninde for lige nøjagtig 10 år siden og hun var ikke ligefrem tynd, men det har jeg aldrig haft et problem med. Dog kunne jeg godt føle mig lidt ked af det nogle gange, da jeg meget gerne vil beholde hende resten af mit liv og med den overvægt hun havde var chancerne noget mindre. SIdste år tabte hun så 40 kg og jeg er bare så utrolig stolt af hende og det er da også hende der har inspireret mig til at komme i gang. Dels fordi jeg godt kunne trænge til at slippe en 10 kg og hvis hun kan kan jeg også-mentaliteten (+ at jeg har hende som støtte), dels fordi hun, ved at høre på mit brokkeri, selv husker at holde sig på vægttabets smalle sti, i sær her så tidligt efter hun blev færdig.

Mht. til andre mennesker jeg ser rundt omkring, må jeg da indrømme at hvis jeg ser meget overvægtige i f.eks. en slikbutik eller i biografen hvor de lige har købt den største popcornsmenu, så kan jeg altså ikke lade være med at tænke at det burde de måske overveje en ekstra gang. Til gengæld går jeg i et fitnesscenter hvor der kommer alle mulige typer mennesker og jeg træner på et tidspunkt hvor der også kommer en del meget overvægtige (i sær yngre piger) og jeg synes bare at det er så fedt at de er kommet i gang og føler mig på en eller anden mærkelig måde stolt af dem. I sær en pige der måske vejer omkring 30 kg for meget aser og maser på crosstraineren hver gang jeg kommer derhen og det synes jeg bare er så sejt.

#9 af herselfish (slettet)

@Sommer:

Smadder god pointe! Jeg er selv lige begyndt at løbe og hver gang jeg mødte en dygtig løber, så blev jeg lidt pinlig over mit eget niveau. Efter et par dage kom jeg dog til at tænke på hvordan jeg selv reagerer, hvis jeg ser en som kæmper en brav kamp for at blive bedre. Og jeg synes jo at de er seje!
Derfor tænker jeg nu, at de dygtige løbere synes at det er cool at jeg prøver (hvis de overhovedet lægger mærke til mig), så nu generer det mig slet ikke at de suser forbi mig :-D

#10 af Slettet indlæg

Brugeren har valgt at få sine indlæg slettet.