Vil tabe mig

#11 af Lovely

Hej Silverchair,

Vil bare sige, at det var et utroligt velskrevet og relevant indlæg, som jeg fik meget ud af at læse.

Jeg følger iøvrigt med i dine indlæg og synes dit overordnede budskab om spiseforstyrrelser er meget væsentligt i den almindelige debat om vægttab og sundhed herinde. Vi er jo alle meget opsatte på at tabe os - og det er der jo for så vidt ikke noget galt i - men det er en vigtig pointe, at baggrunden for vægttabet - den mentale del - er afgørende for om processen er sund eller skadelig og sygdomsprovokerende.

Har ikke selv en egentlig spiseforstyrrelse - selvom det kan være jeg ligger i en gråzone mellem tvangs-/overspiser og almindelig trøstespiser - så jeg er meget opmærksom på, hvad der foregår i mit hoved - min indre dialog så at sige.

Jeg kunne tænke mig at spørge dig, om du har en holdning til, hvorvidt årsagen til det stigende antal af spiseforstyrrede personer har baggrund i de tynde idealer vi bombarderes med via medierne, eller om der er tale om en kulturel tendens - eventuel med baggrund i en mere og mere kompleks verden, hvor det kan være svært at have kontrol over andet end sit eget fødeindtag?

Varme hilsener

Lovely

#12 af kbla (slettet)

Hej Silverchair.

Årsagen til at jeg kommer med mine eksempler er blot for at gøre opmærksom på at man sagtens kan være tynd/slank uden at være spiseforstyrret. En tynd/slank person vil ofte spise sundt.

Lad os så sige at du som ung får en delle på maven og lårbasser, ja så kan jeg godt forstå at den unge gerne vil af med dellen og lårbassen. Og den nemmeste måde at gøre det på er ved at indtage færre kalorier end man plejer og sandsynligvis ændre lidt i sine spisevaner over tid således at man indtager færre kulhydrater og fedt end vanligt. Det vil sætte gang i et vægttab. Og så er det helt store spørgsmål: Hvor meget skal jeg tabe? Og som jeg ser det er det her vi er uenige. Mine grænser er anderledes end dine. Mit ideal for en kvinde er at hun skal være slank og muskuløs. Det er i min optik den kønneste kvinde. For mig er det naturligt at det er på den måde.

Andre kan jo så ha et andet ideal end mit. Og som udgangspunkt kan det ideal jo være lige så godt som mit.

Derfor vil jeg altid støtte en person i sit vægtønske, medmindre der er tale om en meget lav vægt.

Når det så sagt er jeg godt klar over at der er nogen personer der ikke har et naturligt forhold til deres krop og derfor måske ønsker at tabe sig mere end godt er. Det kan så måske resultere i en spiseforstyrrelse. Årsagen til at enkelte personer har et unaturligt forhold til vægt og udseende skyldes sandsynligvis psykologiske problematikker. De psykologiske problematikker vil ofte være komplekse. Og min vurdering er at denne hjemmeside ikke egner sig til at føre en dialog med en sådan person. Derfor vil jeg da opfordre personen, hvis jeg får mistanke om et sådant unaturligt forhold opfordre personen til at kontakte egen læge derom.

I den konktete sag synes jeg ikke der er tale om et unaturligt forhold til kroppen, men derimod et naturligt forhold til kroppen. Derfor skriver jeg som jeg gør.

Venlig hilsen Knud

#13 af bruger slettet

Hej Knud

Jeg forstår dit synspunkt men jeg kan se at du siger at du synes at en kvinde skal være slank og muskuløs hvilket jeg er ganske enig i, misforstå mig ikke. Men mener du ikke at en kvinde kan være slank og muskuløs uden at være undervægtig? Jeg selv er meget tynd og muskuløs og jeg har en fedt% på 11,8% (hvilket faktisk er alt for lavt for en kvinde men nok om det) men mit BMI er sundt og ligger på 19,6. Ja, jeg er selv en af de tynde og sunde. Men min pointe er at en vægt der giver en et bmi på 17,5 ER meget lav og ikke noget man bør sigte efter. Jeg har selv haft en bmi på 14,7 hvorefter jeg blev indlagt...
Det er klart at hvis en teenager får deller på maven, så er det i orden at hun vil tabe sig, men en med et bmi på 20 har altså ikke deller på maven medmindre han/hun er tyndfed ud over alle grænser, derimod er der stor chance for et vedkommende har et forkert kropsbillede og den mulighed synes jeg at man skal minde den pågældende person om. Jeg har da også et billede af at kvinder (og mænd for den sags skyld) skal være slanke og muskuløse. Men jeg har samtidig et billede og en stærk overbevisning om at de samtidig bør være normalvægtige.

Yderligere er det klart at nogle ganske enkelt er bygget meget spinkelt så de automatisk er tyndfede eller kan tillade sig at veje meget lidt uden at være undervægtige selvom deres bmi siger det. Men vi kan ikke se om opretter er sådan et tilfælde, og da hun ligeså vel kan være en almindelig eller for den sags skyld kraftigt bygget pige, så synes jeg ikke at man skal tage chancen og opmuntre til undervægt.

Det er egentlig også mest ordene 'hurtigst muligt' der vækker min uro i opretterens indlæg, da det sjældent er positivt at en i forvejen slank pige ønsker et vægttab 'hurtigst muligt', da det virker lidt panisk. Det ville virke langt mere langtidssigtet og velovervejet hvis hun bad om hjælp til en livsstilsændring eller gav sig bedre tid til det eventuelle vægttab.

Håber det giver lidt mening :)

Mvh Julie

#14 af guest

Hej Silverchair.

Vi er vist meget tæt på at være enige. Det er kun nuancer der skiller os ad. Og et BMI som i denne sag på 17, 5 er også tæt på min grænse. 16,5 er min grænse.

Jeg er også helt enig med dig i at et vægttab bedst sker stille og roligt og under kontrollerede former. Og hvis man så samtyidig er opmærksom på at det er meget vigtigt at det man spiser er sundt og nærende, ja så er sandsynligheden for at man holder vægttabet stor. Det er der undersøgelser der viser.

Så du kan ha helt ret i at "hurtigst muligt" ikke er hensigtsmæssigt.

Jeg har selv en personlig coach. Anna som hun hedder er uddannet BioSignature Coach. Anna arbejder ud fra en Østlig filosofi. Ud fra denne filosofi kan man inddele folk i 5 katerogier: Ild,Træ, Jord, Metal og Vand. Man kan selvfølgelig også være en blanding. Jeg er et træelement. Jeg er god til at lave en plan og så bare følge den. Men træelementer har det med at brænde ud. Så derfor skal jeg efter 8 uger, bremse op og foretage mig noget der er helt anderledes end min plan. F.eks. skal jeg tage et par dage hvor jeg vender min madplan på hovedet og spiser det dobbelte af hvad jeg normalt gør. Så jeg har lige haft to dage hvor jeg startede med en hakkebøf på rugbrød og med to spejlæg ovenpå og fire rødbeder. Hertil to store glas sødmælk. Det interessante var at jeg på de to dage tog ca. 1 kilo på. Fik en masse energi. Nu her fire dage senere vejer jeg så igen min normalvægt. Spiser normalt og træner normalt. Ifølge Anna er det vigtigt at vi alle har sådan nogen dage. Hun kalder processen for: At Booste kroppen. Ifølge Anna er vi stort set alle vanemennesker hvad angår ernæring. Vi spiser stort set det samme år ud og ind. Og det er ikke sundt for kroppen. Og derfor kan det være en god ide en gang imellem at gå på en slankekur. Altså at tage sig en periode og spise anderledes, naturligvis sund og nærende mad. Når en person så ønsker at tabe sig vil det oftest være et sunhedstegn, da vi i en periode da skal spise anderledes end vi plejer. Lad os så sige at en person ønsker at tabe sig da han/hun er overvægtig. Personen vil da intage færre kalorier i en periode og på et givet tidspunkt indtage sin normalvægt. Herefter følger der en lang stabiliseringsperiode på mindst to år. Så lang tid tager det for kroppen at at ændre madvane. Så at ændre madvaner vi typisk ta tre - fire år. Og det er lang tid for de fleste. Og det er sandsynligvis herfor at der er så mange der falder i igen. Altså går tilbage til de gamle vaner og dermed tager på igen. Slankekuren bliver altså til en rutschetur, hvor kilo ryger af og på. Og det er om noget usundt for kroppen og det er meget hårdt psykisk set.

Så der er altså tre faktorer der spiller ind under et sundt vægtab: En fysisk, en psykisk og en tidsfaktor. Jeg tror at langt de fleste af os udemærket ved hvad der er sundt og usundt at spise. De vil derfor godt kunne ændre på denne faktor. Jeg tror også at de fleste ved at det kan være psykisk hårdt, som eksempelvis i denne tid hvor alle julegodterne bugner i butikkerne, og man bare har sådan en lyst til at købe af det, men ikke gør det, da man godt ved at slikket og marcipanen indeholder en frygtelig masse kalorier. Men de færreste er klar over at det tager tre - fire år at ændre en vane. Og det vel og mærke tre - fire år hvor man ikke falder i og går tilbage til de gamle vaner og rutscheturen. Tre - fire år er lang tid i vores moderne samfund. Hvor mange tænker lige tre år frem. Det er vist de færreste der gør det. Et år kan vi godt overskue, så nogenlunde, og beslutte os for at nu vil jeg tabe mig, spise sundt og nærende. Men ikke tre. Så alle de her blade, magasiner og kure, der jo lover et vægttab på eks. 8 uger gør efter min mening meget stor skade, faktisk grænsende til det uansvarlige. Det er simpelthen at stikke blålys i øjnene på folk. Vægtabet efter deres forslag vil meget sjældent holde.

Men hvad gør man så. Svaret er enkelt. Man søger indsigt i to ting. Det ene er at stille sig nogen spørgsmål, akkurat som du er inde på Silverchair. "Er det nu nu nødvendigt at tabe mig?" ......."Vil jeg tabe mig for min egen skyld, eller er det for at ligne mine venner/veninder" ....Eller er det fordi jeg vil ligne Mascha Wang med brystforstørrende operationer og hele baduljen. Og hvis man så når frem til at jeg vil tabe mig fordi det vil være sundt for mig ja så er det et godt udgangspunkt for et vægttab. Men et godt udgangspunkt er altså ikke at ville ligne Mascha Wang. Mascha Wang er jo ikke mig, men Mascha. Og det at turde sige til sig selv. Jeg vil tabe mig for min egen skyld er faktisk noget af det aller stærkeste man kan gøre overfor sig selv. Det kræver mod og vilje. Og netop mod og vilje er to psykiske faktorer der er absolut nødvendigt i det at ville ændre livsstil. Modet til at ville gøre noget man godt ved er sundt for en selv. Modet til når man er sammen med vennerne/veninderne at sige: Nej til alle. Jeg spiser altså ikke den her flødekage, da det ikke er sundt for mig. Det kan jo nemt af veninderne blive opfattet som om at man dermed mener at de ikke lever sundt. Selv om det absolut ikke er hensigten. Så det kræver mod at være sig selv. Og så kræver det vilje at være vedholdende i en lang periode på tre - fire år som det tager at ændre vaner og dermed også ens livsstil.

Den anden væsentlige faktor er selvindsigt. Med selvindsigt mener jeg to ting. Det ene er at se ind i sig selv og stille de føromtalte spørgsmål, og det andet er at søge indsigt i hvad er sund mad. "Hvad er sund for mig helt præcist" Det er to meget store opgaver og vanskelige. Meningerne om hvad der er sundt at spise er mange og de skifter som årene går. For år tilbage skulle vi spise pasta. Idag skal vi ikke spise hvid pasta. Og hvorfor nu det? Som forbruger er det forvirrende. Men der er kun en ting at gøre: "At forsøge at danne sig et overblik over hvad der sundt. Sætte sig ind i madvarernes energiindhold, fordeling af fedt, kulhydrat og protein. Og er det nu sund fedt, kulhydrat og protein. I denne proces er netop denne hjemmeside rigtig god.

Så med mod, vilje og indsigt er jeg overbevist om at et vægttab kan være varigt. Til stor glæde og lykke for en selv resten af livet.

Venlig hilsen Knud

#15 af kbla (slettet)

Hej Silverchair

Øh jeg ved ikke lige hvad der skete, men det er altså mig der har skrevet det lange indlæg og ikke: Guest

Venlig hilsen Knud