Selvfølgelig skal du nok klare den :-) Hvis du holder din motionsplan så er du da rigtig godt på vej. Jeg har også en ret stor sød tand, især chokolade, men faktisk synes jeg at frugt er godt til at holde den søde tand hen. Især ananas og melon har virket godt for mig. Ved godt du siger, at du drikker kakao fra automat for at holde den søde tand hen, men det er fyldt med sukker og fedt faktisk, automatdrikke er virkelig usunde. Hvis du virkelig er vild med kakao, så køb evt. noget skummetmælkskakao med lavt sukkerindhold. Ellers kommer automatkakaoen til at fylde godt i kalorieregnskabet :)
Held og lykke med det
#2 af bruger slettet
Det går egentlig okay med motionen, men hvor har jeg svært ved at spise ordentligt. Så nu vil jeg gøre et forsøg på at taste ind her på siden. Har tastet morgenmaden. Mit mål er sat alt for optimistisk tror jeg, men jeg fastholder det lidt endnu i et spinkelt håb om at de første kilo ryger let.
Jeg vil fortsætte med fokus på motionssiden og så håbe at min motivation for kosten også følger trop. Jeg vil prøve at få noget træning ind HVER dag. Jeg har været godt på vej, men vil forsøge at få noget på planen hver eneste dag. Mit mål for denne uge vil således være:
Mandag: Karate
Tirsdag: Maveøvelser og noget træning for arme - jeg vil så gerne lære at tage armbøjninger rigtigt.
Onsdag: Karate
Torsdag: Løbe på løbebånd på arbejdet.
Fredag: Maveøvelser + træning for arme.
Lørdag: Løbetur evt. sammen med min mand - vi løb sammen i går og det var rigtig godt.
Søndag: Lang gåtur
Den plan SKAL holde. Måske kan jeg bytte om på nogle af dagene, men ellers skal det være ugens mål.
Mht. kost, så vil jeg forsøge at begrænse det usunde til at være kakao på arbejde og snart vil jeg også sætte begrænsninger på antal kopper. Men lige nu kan det stille min søde tand tilfreds og så kan jeg holde mig fra alt det andet ;-)