Når man spiser forskelligt

#11 af Girl next door

Hmm... tror jeg kan se det fra begge sider...

Altså... Det er nok sjældent at en, der er total helsefreak og som vægter motion vildt højt og synes, at alt usundt er djævelens værk ender med at blive kærester/blive gift med en, der er fuldstændig i den anden grøft og æder burgere og chips og smæsker sig i fed sovs og alt muligt andet i et væk.

Fordi der er tale om så vidt forskellige værdier at de nok ikke ville tiltrækkes af hinanden.

Man må selv vælge, hvordan man mener at livet skal leves.
Og det vælger vi tit ud fra de værdier vi hver især har og mange af os vil søge en mage, der matcher de værdier.

Når jeg f.eks. skriver at vi har vidt forskellige spisevaner herhjemme hos os, så er det jo ikke sådan at vi ligger fuldstændig i hver sin ende.

Min kæreste repræsenterer sådan set "bare" sådan som jeg tit selv har det eller i hvert fald havde det førhen. Han er hverken fed eller usund eller er uden interesse i mad og kost eller sundhed. Han gør bare tingene på en anden måde og har endnu ikke nået der, hvor han gider gøre mere ved det end højst nødvendigt. Og hånden på hjertet: kender vi ikke alle det?

Vi påvirker hinanden: han spiser trods alt meget mere frugt og grønt nu end han nogensinde har gjort. Han er stadig novice indenfor det, og har ikke altid lyst til at prøve alle mine nye ting, men han bliver bedre og bedre til det.

Jeg har lært af ham, at en pose chips godt kan holde sig i skabet i mindst en uge. Jeg troede jo førhen at den dag posen blev købt skulle den også spises ;-)

Alt med måde, er slet ikke et tosset ordsprog.

Og Silverchair: jeg kan godt følge dig i det med at ville sige til nogen, der rent faktisk lever så elendigt at det ikke er til at holde ud at opleve, at der er andre valg at vælge end det de har valgt pt.
Hvis f.eks. min far elle rmor eller et andet menneske, som jeg virkelig holder meget af, levede på en måde, som skadede dem, så kunne jeg godt finde på at sige noget. Prøve at komme med et par inputs, som måske kunne hjælpe.

Jeg har en veninde som er meget overvægtig og i en periode prøvede jeg hele tiden at få hende til at prøve de ting, som virkede for mig. Jeg vil gerne hjælpe hende og hun ønsker også selv at tabe sig.
Sådan da ;-)

I dag ved jeg at hun nok skal spørge, hvis det er. Hun vil gerne smide nogle kilo, men er ikke villig til helt at gøre indsatsen og igen; de fleste af os herinde har haft det på samme måde.¨og har det stadig i perioder. Vi vil gerne have bonussen, men det er for svært/for hårdt/for alt muligt at gøre det der skal til.

Som Calcit siger; ingen kan tvinges. Vi vælger selv hvordan vi vil leve vort liv, men derfor kan vi selvfølgelig godt påvirke hinanden og prøve på at gøre det gode sammen.

#12 af Kathrine7000

Godt skrevet, girl next door...!

Min kæreste levede rigtig usundt da jeg mødte ham, aldrig frugt eller grøntsager, men levede mest af kartoffelmos, frankfurtere, brød hvidere end kridt, og selvfølgelig slik, chips og cola om aftnen :) Til at starte med levede jeg meget mere efter hans mad, da vi mødtes for 4 år siden, men vi kunne begge mærke hvor oppustede og trætte vi blev af alt det fede, tunge, sukkerholdige mad...

Men efterhånden som jeg blev sundere er han også hoppet med på vognen, for han kan selv mærke at han får det så meget bedre af den mad! Han har altid selv været trænet og haft en flot figur, men er nu også selv blevet interesseret i kost og træning, efter at jeg begyndte at leve sådan... Kan i ikke 'omvende' jeres mænd og kærester lidt, og lære dem at sundt faktisk også kan være utroligt lækkert? :)

Skal lige siges at selvom vi lever rigtig sundt, så skal han alligevel lige have en ordentlig omgang tømmermandsburger, hvidt brød og kartofler en gang i mellem, når han trænger til det.. Men han mangler så heller ikke at tabe noget og har et godt stofskifte i forvejen, så det lever jeg fint med..! Han får dog ikk lov til at sidde og smæske sig i slik og chips når vi sidder i sofaen sammen, det gider jeg simpelthen ikke... hehe ;)

#13 af Aeriz (slettet)

Man skulle næsten tro at vi havde samme mand derhjemme hehe.bortset fra at min ikke laver mad.. Jeg sørger bare altid for at lave noget mad, hvor jeg kan lide "tilbehøret" også er det min aftensmad. Så får han det kød han gerne vil have. Så måske kunne du spørge din mand om ikke han vil lave noget "tilbehør" som du godt kan lide. Jeg laver aldrig 2 måltider, men spiser bare selv kun en del af det. Jeg er ikke helt vegetar, men ret kræsen med kød. Jeg spiser næsten kun hvidt kyllingekød og en sjælden gang imellem hakket øksekød, ellers er der ikke ret mange ting jeg kan lide..

#14 af Girl next door

Jeg synes nu egentlig, vi er gode til at lave lidt ekstra til hinanden. Sådan lidt bytte bytte købmand, at hvis den ene gør det den ene gang, så gør den anden det næste gang.

Der hvor det er bøvlet er selvfølgelig i altid lige at skulle konferere hvad angår maden, men på den anden side, så er det jo tit sådan med parforhold ;-)

Jeg har før hørt, at nogen vegetarer nøjes med at spise tilbehøret og bare undlader kødet, men jeg synes, at det gør mine måltider ret kedelige + jeg får ikke varieret nok mad og heller ikke mad, der mætter nok.

Jeg tror, jeg er nået frem til, at selvom det er lidt bøvlet, så er det nok alt i alt helt okay sådan som det er herhjemme. Jeg har i hvert fald ikke fundet en bedre måde at gøre det på ;-)