Når man spiser forskelligt

#1 af Girl next door

Herhjemme spiser vi meget forskelligt. Det er godt nok kun mig, kæresten og hunden, husstanden tæller, men kosten er vidt forskellig alligevel.

Den største forskel er nok at jeg er vegetar - og kæresten og hunden har rottet sig sammen om at være indædte kødædere.

Jeg vil helst spise frugt og grønt og i den sundere afdeling, kæresten vil helst have alt med fedt og protein og synes at en agurk eller tomatskive på hotdogen er fint nok grønt ;-D

Jeg tæller kalorier og taster flittigt ind og tænker meget over, hvad jeg indtager af slik, chokolade osv, hvorimod kæresten snakker om at tabe sig et par kg, for derefter at hive chipsposen frem og gladeligt spise en god portion.

Vi spiser helt modsat af hinanden og det kræver lidt kreativ tænkning ind i mellem og til tider lidt mere madlavning end ellers.

I de perioder hvor han ikke er hjemme (han er pilot og arbejder i udlandet i perioder), spiser jeg helt anderledes kost end jeg ellers plejer at gøre, når han er hjemme.

Mange af jer andre oplever måske noget i samme stil, eftersom I prøver på at tabe jer/tage på eller vedligeholde og det er ikke lige det resten af familien gør. Og der opstår sikkert også nogle episoder hos jer, hvor I spiser noget forskelligt eller prøver på at få det hele til at gå op i en højere enhed...

Men hvordan er det egentlig hjemme hos jer? :-)

#2 af Superwoman

Jeg tror, at herhjemme har vi den regel, at den der laver maden bestemmer!

Det er vist "oplyst enehersker". Vi prøver nok begge to at lave noget den anden nogenlunde kan være med på - men jeg laver bestemt IKKE flødesovs eller lign, de dage, hvor der er mig der bestemmer. Det bliver så lavet af ham selv de dage, han laver mad.

Dvs. når jeg laver mad, får vi det sådan som jeg vil have det med ekstra grønt osv, og når det er kærestens dage, så får vi den gryderet eller hvad det nu er, som han vil have. Og så kan jeg (selv) lave det tilbehør, jeg helst vil have, når jeg nu ikke lige synes, det er så godt at spise så meget ris til.
Men jeg synes, det er en god ordning. Ville nu heller ikke gide at lave sær-retter til hver enkelt, men det er nok bare mig ;-) Det synes jeg simpelthen tager for lang tid. Det kan jeg slet ikke forestille mig at gøre.

Kæresten bliver selv sat til kødgryderne, hvis der er brok. :-D

#3 af bruger slettet

Min mand gør det samme med at sige at han skal tabe sig og finder så chips og slik frem og udtrykker sig så om at han er dårlig til at være på kur. det er virkelig svært at sidde ved siden af ham uden at tage en håndfuld chips eller en håndfuld slik, men det er som om at han ikke tænker på at han bare gør det sværere for mig, når han sidder der og gnasker.

Mht. maden så er det altid mig der laver den, så det er suverænt mig der bestemmer hvad vi spiser og er man ikke tilfreds, ja så er det ikke mit problem. Jeg har lavet to retter mad førhen, men det gider jeg simpelthen ikke mere. Jeg kan godt se at det er sværere når du er vegetar og han ikke er og jeres mad ikke ligner hinanden, men kan han ikke selv hjælpe til, så det ikke giver dig dobbelt madlavning at han gerne vil have noget andet end dig?

#4 af Girl next door

Kan godt høre at vi mangler noget enehersker stemning herhjemme hos os :-D

Jeg tror, at det er det med at jeg er vegetar der nok gør den største forskel først og fremmest. Og så efterfølgende det med at vi spiser forskellige typer af mad.

Fordi vi prioriterer så forskelligt og samtidig ønsker at begge skal være tilfredse med det der bliver serveret, så kan det godt blive lidt omstændeligt.

Skal lige siges, at det jo ikke altid er at der bliver lavet ekstra mad eller forskellig mad. Som regel finder vi ud af det med kompromiser, men der skal netop indgås kompromis.

Jeg er nu glad for at vi ikke har enehersker stemning herhjemme, når alt kommer til alt. Langt de fleste dage, hvor kæresten er hjemme, er det nemlig ham der laver maden :-D

Og jo...Også her sørger man lige selv for at hjælpe til, hvis man vil have noget særligt, som er lige lidt rigeligt udover den almindelige madlavning ;-)

#5 af Wolfgirl (slettet)

Hjemme hos mig er det som regel også mig, der står for både indkøb og madlavning og derfor også mig, der bestemmer hvad der skal spises. Jeg har lidt af spiseforstyrrelser førhen og derfor domineret huset så meget med min spisevægring og restriktive regler om mad, at folk til sidst har overgivet sig for min vilje.

Nu er det så stadig mig, der ved mest om sundhed og kostsammensætning, så jeg tror at folk har respekt for min viden og erfaringer og derfor heller ikke har noget imod min pesco-pollo-vegetarisme derhjemme da jeg nu alligevel er meget god til at være kreativ med spændende retter.

De andre ved at hvis de laver noget, jeg ikke kan spise, så laver jeg alligevel mit eget eller spiser ikke. Ligesom min morfar(som bor med os) for det meste laver til sig selv(frikadeller, pølser, stegt sild osv) mens vi andre spiser min mad(wokmad, salater, magert kød, grønsager, fisk, pastaretter, kikærter, bønner, tofu og meget andet sundt og varierende/nytænkende).

Men hvis de andre vil have deres eget, står JEG ikke i vejen for det, så må de bare selv lave det og så regne med at jeg laver noget andet til mig selv.

Men i bund og grund synes jeg at det fungerer meget godt og at vi alle trives på den måde.

Jeg synes aldrig at man skal lade andres dårlige madvalg influere på sine egne. Og man skal heller ikke være alt for eftergivende overfor folks uvaner. Man må gerne lade dem vide at det de har gang i er uhensigtsmæssigt. Hvis min kæreste altid spiste chips, nægtede at spise grønt eller proppede sig med kød, flæsk og sovs, havde brug for at tabe sig men ikke gad motionere og spise sundt, så ville jeg nok konstant være på nakken af ham og jeg ville simpelthen ikke tillade de usunde ting i huset. For hvis der er noget jeg hader så er det dovenskab og ugidelighed. Synes at det er så svagt. Medmindre der self ligger psykiske problemer bag.

#6 af calcit

Jeg er gift med en slikmund der elsker alt det jeg ikke spiser+ øl. Det kan jeg ikke lave om på, eller bruge mit liv på. Må bare sige hvis det var mig der indtog de ting ville jeg veje 250 kilo - hehe.Det gør han ikke. Det generer ikke mig han elsker peanuts,chips,stegt flæsk, flødekartofler, medister m.m. og sovs. Sådan er det bare...og grøntsager hvis det skulle snige sig ind bliver det nøje undgået.
Det viser bare at ja, det er besværligt....men ikke noget der skal påvirke mit vægttab. Jeg må leve med en anderledes forbrænding - det er min opgave at klare det ansvar.

#7 af calcit

Man kan ikke ændre andre hvis de ikke selv vil. ;-)

#8 af Girl next door

Er helt enig med dig, Calcit.

Jeg må spise det som jeg vil og han må spise det han vil.
Tænk, hvis jeg blev forbudt at være vegetar - hvad ville det lige blive for noget rod? :-)

#9 af Wolfgirl (slettet)

Man skal bare huske at det ikke kun er vægten, der afgør hvorvidt man tager skade af sådan en livsstil.
Hvis min mand i den grad mæskede sig i sovs og flæsk,øl og chips og undgik grønt for enhver pris og i øvrigt aldrig motionerede, så ville jeg da være overordentligt bekymret for hans helbred uanset hvad han vejede.
Dér må jeg sige at jeg er uenig i at man ikke kan/skal ændre på andre, self skal man ikke tvinge en uønsket sund livsstil nedover hovedet på nogle uvillige, det er jo i sidste ende deres eget valg, men man kan opfordre og inspirere til samt foreslå og anbefale sunde alternativer når lejlighederne byder sig.
Og så er al kommunikation altid vigtig, man kan jo dele sin viden om det sunde og usunde og konsekvenserne ved de to levevis.

For det er jo i sidste ende ikke kun dem selv det går ud over når de får diabetes, hjertesygdomme og andre livsstilssygdomme og på andre måder påvirkes negativt i det daglige af den uhensigtsmæssige kost.

#10 af calcit

Jo, men mon ikke der er så megen viden i samfundet om kost og hvad der er sundt Det betyder stadigvæk: at man kan følge hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke!
At være på nakken af nogen vil aldrig løse noget ( citat) - får blot modsatte effekt.Tværtimod kan man få et dårligt liv begge to og forpeste hinanden. Det gælder da også for os som har været tykke...ingen har da kunnet tvinge mig til at tabe de mange kilo. Det er et personligt valg, og hvis vi tror vi kan tvinge andre til noget så er der meget at lære i personlig udvikling, for alt er et eget valg. Man kan støtte og håbe det vist det man kan. Ellers går man da ned med alt det gode, hvis man tror man kan bestemme over andre. Men grunden til jeg skrev her er at vise det er muligt, at tabe sig selvom man spiser forskelligt. Selvom det da er klart lettere hvis forskellene ikke er så store i kosten. Men umuligt er det ikke....