Jeg er også overspiser, og jeg er nået langt, synes jeg, for godt nok er jeg ikke supergod til at spise sundt - men jeg har fået fred med mig selv og min trang, og når den dukker op, kan jeg vælge om jeg vil følge den eller lade være. Jeg tror, at det er med overspisning, som du skriver med diabetes2: det følger os hele livet, men vi kan blive symptomfri (i hvert fald i perioder).
For mig har det hjulpet rigtig meget at gå til psykolog. Her fandt jeg ud af, at jeg ofte vælger de lette løsninger (også med mad), fordi jeg ikke rigtig synes, at jeg fortjener, at jeg selv (og andre) gør noget godt for mig. Det vil sige, at jeg fortjener ikke at jeg gør det for mig selv, at jeg laver et lækkert sundt måltid mad, som tager tid at lave, men som gør mig glad både under og efter. Det lærte jeg at blive bedre til (men arbejder stadig på sagen :-))
I dag står jeg foran køleskabet / køledisken og spørger mig selv: Jamen har du BRUG for det - også bagefter? Og på den måde kan jeg huske mig selv på, at når jeg hælder chokolade og usunde ting i mig, så får jeg det faktisk rigtig klamt bagefter - imens hvis jeg finder på et lækkert alternativ, så tilfredsstiller det både trangen, og jeg har det godt bagefter.
Når jeg falder i og spiser forkert, er det som regel også fordi, jeg ikke har en plan - for hvilke lækre sager jeg skal tilberede til mig selv til aftensmaden, for hvad jeg skal putte i hovedet, når jeg bliver lækkersulten senere. Her er det hos mig et hit at have ananas og meloner i huset - det er både sødt og sundt og godt til at tage trangen. Og man kan spise MEGET af det, uden at få dårlige samvittighed eller ondt i maven.
Det har også hjulpet mig enormt meget altid at have "noget at putte i munden" i mundrette bidder. Det kan være gulerødder, som er skrællede og ligger i vand (så kan man lige lave en kvart dipmix til, når man har overskud til det), agurker, der er hurtige at skære ud (også gode til dipmix), bananer, der er lige til at gå til, eller cocktailtomater, som jeg spiser som slik. Det kan lige tage toppen, når jeg står i køkkenet og leder efter noget lækkert (eller min pung, så jeg kan smutte på tanken), og betyder at jeg kan nå at slå hovedet til, inden jeg kaster mig ud i sukkerfræs.
Du skriver også, at du spiser chokolade hver aften. Jeg tænker på, om der er noget sukkerafhængighed inden over for dig? Jeg har det sådan, at når jeg først er begyndt at spise sukker, så fortsætter jeg. En uge eller to med kold tyrker slår det værste af trangen ned, og så er det altså meget lettere at holde sig til ting uden sukker - i hvert fald til man skvatter i igen...
Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ",
"dismiss": "OK",
"allow": "Det er fint",
"deny": "Afvis",
"link": " cookiepolitik.",
"href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/"
},
onInitialise: function(status) {
if(status == cookieconsent.status.allow) {
runScriptsRequiringConsent();
}
},
onStatusChange: function(status) {
if (this.hasConsented()) {
runScriptsRequiringConsent();
}
/*else {
document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/";
document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/";
document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/";
}*/
createCookie("cookieconsent_time","now",365);
}
})
}
}, 1000);
});
For mig har det hjulpet rigtig meget at gå til psykolog. Her fandt jeg ud af, at jeg ofte vælger de lette løsninger (også med mad), fordi jeg ikke rigtig synes, at jeg fortjener, at jeg selv (og andre) gør noget godt for mig. Det vil sige, at jeg fortjener ikke at jeg gør det for mig selv, at jeg laver et lækkert sundt måltid mad, som tager tid at lave, men som gør mig glad både under og efter. Det lærte jeg at blive bedre til (men arbejder stadig på sagen :-))
I dag står jeg foran køleskabet / køledisken og spørger mig selv: Jamen har du BRUG for det - også bagefter? Og på den måde kan jeg huske mig selv på, at når jeg hælder chokolade og usunde ting i mig, så får jeg det faktisk rigtig klamt bagefter - imens hvis jeg finder på et lækkert alternativ, så tilfredsstiller det både trangen, og jeg har det godt bagefter.
Når jeg falder i og spiser forkert, er det som regel også fordi, jeg ikke har en plan - for hvilke lækre sager jeg skal tilberede til mig selv til aftensmaden, for hvad jeg skal putte i hovedet, når jeg bliver lækkersulten senere. Her er det hos mig et hit at have ananas og meloner i huset - det er både sødt og sundt og godt til at tage trangen. Og man kan spise MEGET af det, uden at få dårlige samvittighed eller ondt i maven.
Det har også hjulpet mig enormt meget altid at have "noget at putte i munden" i mundrette bidder. Det kan være gulerødder, som er skrællede og ligger i vand (så kan man lige lave en kvart dipmix til, når man har overskud til det), agurker, der er hurtige at skære ud (også gode til dipmix), bananer, der er lige til at gå til, eller cocktailtomater, som jeg spiser som slik. Det kan lige tage toppen, når jeg står i køkkenet og leder efter noget lækkert (eller min pung, så jeg kan smutte på tanken), og betyder at jeg kan nå at slå hovedet til, inden jeg kaster mig ud i sukkerfræs.
Du skriver også, at du spiser chokolade hver aften. Jeg tænker på, om der er noget sukkerafhængighed inden over for dig? Jeg har det sådan, at når jeg først er begyndt at spise sukker, så fortsætter jeg. En uge eller to med kold tyrker slår det værste af trangen ned, og så er det altså meget lettere at holde sig til ting uden sukker - i hvert fald til man skvatter i igen...
mvh. tina