STORT TILLYKKE KARINA!!!

Du læser en tråd i debat > off topic


#11
re: STORT TILLYKKE KARINA!!!
Tusind tak alle sammen - det er dejligt med de hilsener og kommentarer. Og bestemt ikke forsinket. Jeg får stadig lykønskninger fra alle mulige.

Det bliver løbende lagt flere billeder på bloggen hvis nogen er nysgerrige. :-)
16 år18. september 2008 kl. 08:24
#12
re: STORT TILLYKKE KARINA!!!
Karina.. du må fortælle lidt om dit bryllup. Også ikke-slanke relaterede ting. Var det en god fest? Blev kagen god (bagte du den selv)? Var musikken god? Hvad stod menuen på? Hvornår gik I hjem? Gæsterne? Smed folk med ris eller grødris eller fuglefrø? Holdt præsten en god tale? Blev der holdt taler til brylluppet? Var der sange? Hvor mange var I? Fik I nogle gode gaver? Var der gæster som blev fulde og pinlige? Fik du rippet sløret/brudekjolen? Var der sjove indslag?

Du har brugt over et halvt år på at arrangere det bryllup, du fortjener at fortælle om den :-) Jeg vil i øvrigt også gerne se et billede af borddækningen - du stod jo selv for pyntet ?
16 år18. september 2008 kl. 09:23
#13
re: STORT TILLYKKE KARINA!!!
Hold da op jeg blev helt forpustet over alle de spørgsmål Iakob, men lad mig da bare fortælle lidt ikke slanke relateret her - vi er jo off topic.

Vi havde en fantastisk fest med masser af glade mennesker og skønne omgivelser og god mad. Vi holdt festen her:

lynet-hinnerup.dk

Det var så idyllisk med indhegning med rådyr. Fantastisk sted. Og maden var god. Vi var meget spændte nu når man ikke kunne få prøvesmagning. Men det var fantastisk mad. Men lad os starte med starten.

Jeg fik lagt makeup og sat hår af hende der i denne weekend skal lægge makeup på MGP-stjernerne - wow. Det gjorde hun bare helt vildt godt.

Så blev min far og jeg og ungerne hentet i limousine - 9 meter lang :-D

I kirken holdt præsten den mest fantastiske tale, som både var sød og sjov og lige i vores ånd. Mange har kommenteret den efterfølgende. Lige efter vielsesritualet havde jeg fået nogle af vores venners datter til at komme og synge "Nine million bicycles" for Flemming. Hun sang så smukt at der ikke var et øje tørt. Det var virkelig mange der fældede en tåre - både mænd og kvinder og enkelte stor-tudede. hihi. Sødt.

Udenfor kirken kastede gæsterne med hjerteris, som vi selv havde indkøbt og min mor havde fået til rosposerne som var syet med monogram på :-)

Så fik vi taget lidt billeder inde i kirken og udenfor. Og så kørte vi igen i limousine ud til Lynet. Her startede vi med et fælles billede af alle gæsterne og så var der bryllupskage. Vi fik denne her

desserten.dk

Jeg turde ikke lave den selv. Men denne her var fantastisk - vi fik den i firkantet opstilling og knapt så mange lag. Og kagen blev spist så der kun var et ganske lille stykke tilbage.

Så skulle gæsterne scrappe en gæstebog mens vi fik taget billeder. Dvs. de skulle pynte en side med dims og skrive en hilsen - alle siderne blev så sat i et album og bliver sidenhen forsynet med billeder af gæsterne. Jeg laver selv meget scrapbooking, så det var oplagt på den måde og vi har fået den mest fantastiske gæstebog.

Vi fik også pakket gaver op og hvor var det bare et overflødighedshorn af lækre sager. Næsten alle ønsker blev dækket ind og ikke mange dubletter. Men dog fik vi 4 Eva Solo teamakers. Dem har vi fået byttet til et OBH massage sæde - det kan godt anbefales :-)

Så var der spisning. Bordplanen var også lavet som en scrapside og bordkort og pynt var holdt i farverne tyrkis, limegrønt og pink. Meget knald på farverne og det var SÅ flot.

Maden var fantastisk - vi startede med en preforret: Boller i karry. Det var sådan lidt for sjov fordi Flemming er VILD med boller i karry og i øvrigt temmelig kræsen. Alle grinede og det var en rigtig god start på middagen. Den rigtige forret var kyllingetimbale med løgkompot og på en bund af ruccola. Nøj det var godt. Hovedretten var krondyr ryg og kølle og kogte kartofler og forårsløg og radiser og vildtflødesovs (der blev ikke tænkt på kur den dag). Desserten var rabarbermazarin med hvid chokoladecreme og nogle bær. Igen var det bare helt fantastisk.

Til kaffen fik vi min farfars kransekage, som vi ikke vidste han ville komme med, så jeg havde også selv bagt kransekage, men det var bare sådan noget ud af posen. Og så var der diverse chokolader.

så var det tid til brudevals - eller skulle jeg sige brudesalsa, for vi havde lavet en koreografi, hvor vi startede i vals og så gik over i noget salsa og så tilbage i vals. Det var vildt sjovt. Det var vores gamle salsalærer der hjalp med koreografien.

Lige efter brudesalsaen blev der selvfølgelig klippet sokker og revet i slør på helt traditionel vis. Og så var vores DJ kvik med "Hey baby" på anlægget - det havde han fanget i løbet af aftenen at det var vores sang, så det var helt kanon.

Så var der lidt dans inden natmaden blev serveret ved 2-tiden. Der fik vi hotdogs og pigen som sang i kirken gav lige to numre igen. Kort tid efter rykkede festen over i en tilstødende bjælkehytte, så kunne vi nemlig feste mens de kunne rydde op i festsalen. Helt perfekt. Vi gik i seng kl 5 og stod op igen lidt over 7, for der var jo stadig et par hemmeligheder. Jeg skulle vise min mand morgengaven med morgengavebillederne. Hov ja - nu skal I vel næsten også ha lov at se det billede han fik. Hmmm kan jeg godt lægge sådan noget på nettet. Argh. Det kan jeg ikke lige overbevise mig selv om. I får lige lov at se et af dem hvor jeg har selskabskjole på i første omgang.

osseks.blogspot.com

Flemming fik et billede af mig iklædt g-streng og slør - I skal nok få det at se - jeg gad bare godt lige at det ikke nødvendigvis var ALLE der kunne se det. Så jeg overvejer lige hvordan jeg vil vise det frem til jer. Men det er nu ganske sobert og valgt så det stadig kan hænge i vores sovevælelse hvor der trods alt kommer andre folk forbi :-)

Nå men min gave fra Flemming var en GPS til geocaching overrakt med ordene at det var en gave som han håbede ville lede mig på den rigtige vej resten af livet. Vildt sødt sagt og vildt sød gave, for det var noget jeg ønskede mig rigtig meget.

Der var ingen gæster som var decideret pinlige eller fulde. Alle hyggede sig og havde det sjovt. Der var taler fra min far og Flemming og forloveren og en anden af Flemmings venner. Og så var der sange fra mine forældre, Flemmings søstre, min søster, min farfar og faster og mødregruppen. Det var vist dem. Det var en passende mængde, så det var alle tiders.

Så fik jeg vist svaret på det hele Iakob. Billederne må du holde øje med på bryllupsbloggen, hvor det kommer lidt efterhånden. Indtil videre ligger der billeder af brudebuketten og et par stykker af os. Jeg tager lidt dagen kronologisk nu, så jeg får det hele med :-) Men altså nysgerrige sjæle kan følge med på karinaogflemmingskalgiftes.blogspot.com
16 år18. september 2008 kl. 14:00
#14
re: STORT TILLYKKE KARINA!!!
Det lyder som en rigtig god dag :-)

Den der desert.. mm...

I øvrigt kan du da bare lægge billedet op i et par dage, men jeg må nok indrømme at hvis det var mig, så lagde jeg det ikke op. Der er grænser for hvilke billeder jeg vil have til at florere på nettet - den kan jo kopieres.

Og så... nu er du så en respektabel kvinde :-)
16 år18. september 2008 kl. 15:10



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });