løbetråd uge 33

#1 af veile

Starter lige en ny løbetråd igen.....

Jeg kom ud at løbe i går, selvom det var overskyet og regnede lidt. Det værste var nok blæsten.

Men jeg klarede 14 minutter i træk, så der kom jeg lige til at springe en uge længere frem i programmet igen.

Jeg har stadig ikke ondt nogen steder, men hvis jeg trykker på mit skinneben er det ømt. Det kan så godt være at det er naturligt nok.... Jeg kan i hvert-fald mærke at alle de knogler der begynder at titte frem alle steder er ømme (nok fordi jeg hele tiden skal mærke på dem :-S)

Overvejer lidt om jeg skal melde mig til Skiveløbet midt i sep. Men 2,7 Km virker ikke særligt ambitiøst og 5Km er på den anden side nok
lidt i overkanten (selv om man selvfølgelig godt må gå)
Kan heller ikke helt bestemme mig til om jeg har lyst til at udstille mig selv på den måde. Og jeg kan sagtens motivere mig selv til at blive bedre uden at have det mål at arbejde efter.

Nå men tilmeldingsfristen er 18/8, så jeg skal jo snart have taget en beslutning.....

Har også snakket med en af naboerne (bor 1 Km væk, men her på landet er det stadig en nabo :-) som løber. Der er åbentbart løbehold i nogle af de nærliggende landsbyer, som jeg kan melde mig til når det bliver mørkt, så må vi se hvor længe jeg kan hlde den kørende i vinter. Nu skal jeg jo lige nå et niveau hvor de gider at have mig med ;-)

#2 af iakob

Jeg løb i 30 minutter i går. Og så gik jeg i et minut og løb i et minut og så havde jeg tilbagelagt 5 km. Jeg var ret stolt af mig selv - havde ellers lidt svært ved at komme afsted, men efter omkring 5-6 minutters løb så fik jeg det bedre og havde det godt med at løbe.

Jeg hørte musik af typen - blandt andet visnok Metallica. Der var en god rytme og et hurtigt beat. Og så forestillede jeg mig et kattedyr - en leopard vistnok - som løb på savannen. Det gav lidt ekstra fart i små perioder (så vandrede mine tanker). Og endeligt så skød jeg brystet frem og løftede blikket - det er god løbeteknik har jeg læst mig til.

@vejle: Glem dine ambitioner, meld dig til Skive løbet. Du skal ikke forsøge at gabe over for meget ved dit første løb - det behøver jo slet ikke være det eneste. Få bare en god oplevelse og så kan du altså forsøge dig med længere løb hvis du får blod på tanden. Det gode ved dette løb er at du skal melde dig til NU og ikke skal vente. Handling nu er bedst ;-)

#3 af bruger slettet

Vil også lige synge med i koret. Joda du skal melde dig til, og nap bare de 5 kilometer. Hvis du kan løbe i 14 minutter nu kan du formegentligt løbe noget længere om en måned. Og mon ikke sådan et løb er noget af det mest motiverende der kan få dig trukket op til at løbe alle 5? (hvis man vælger at skide hul i tempoet altså)

#4 af Kirsten P (slettet)

Det første løb vil altid være grænseoverskridende, det var det ihvertfald for mig, og det er det faktisk stadig væk.

Du vil opdage at du ikke er den eneste der bliver nød til at gå ind imellem så meld du dig bare til 5 km.

Det med at vi synes vi ikke vil udstille os er vist noget der foregår inde i vores egne hoveder. Du signalere jo netop at du gør noget ved problemet og de fleste vil nok synes det er sejt.

#5 af HelenaJensen (slettet)

Hej køre "løbeveninder" ..
Jeg sidder netop med samme tanker som Veile, dog handler mine om Marselisløbet, som har en gårute på 6 km, en løberute på tilsvarede og til sidst en løberute på 12 km.
Jeg er netop kommet ind af døren efter 7 km på Århus' veje og gader.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal have mig meldt til Marselisløbet, er som I siger, nok bange for at udstille mig lidt ..
Løbet er for øvrigt her den 31, hvis nogle skulle være interesserede :-)

#6 af iakob

Der er vildt mange mennesker til det løb - og de har alle travlt med deres eget. Du vil kunne så både tynde og tykke mennesker - og jeg tvivler på at din "udstilling" vil blive bemærket ret meget i mængden.

Så meld dig til - du vil få det godt af at melde dig til - hvis det er et problem for dig om du udstiller dig selv, så meld dig til et løb der har en længde som du allerede ved du kan klare. Så får du jo en sejr der. Det er også med til at øge motivationen til at smide de sidste kilo.

#7 af Muumin (slettet)

Jeg kom for alvor i gang med at løbe da min mor lokkede mig med til ALt for damernes kvindeløb i forsommeren. Det gav den ultimative motivation til at skulle kunne løbe 5 km på en bestemt dato. Hun faldt hurtigt fra fordi hun pådrog sig en skade, men jeg var stædig og tænkte "det skal blive en gammel løgn, skal det!"

ved selve løbet var jeg super nervøs og synes først at alle andre så mere tjekkede ud (læs =tynde og veltrænede) end mig. Men hurtigt så jeg også alle de andre: dem der var kraftigere, de decideret tykke (og ja, jeg tænkte "Wow! Tænk at de tør/kan! Hvor er det sejt!") og også dem der var væsentligt ældre end mig. Med andre ord: et bredt udsnit af Danmarks kvinder i alle former, farver, højder og drøjder, og ærlig talt: Jeg følte mig stolt over at være en del af flokken.

Løbet var hårdt, mest fordi jeg havde en mindre skade, som jeg havde besluttet mig for at ignorere fordi jeg VILLE gennemføre det forbaskede løb, nu jeg havde trænet et kvart år på at gennemføre. Men jeg gjorde det og spurtede de sidste 20 meter (hvor fik jeg dog de kræfter fra?) og kom i mål på lidt over 33 min. Det synes jeg er ok gået taget i betragtning at det var mit første løb ever, jeg var blodig nybegynder OG havde helvedes ondt i foden.

Og hvad så nu?

Tjo... jeg var jo vildt irriteret over at mine fine planer om at jeg nu skulle være "sådan en der løber" blev kulsejlet af den åndsvage fod. Jeg var til lægen, en løbespecialist (meget pinlig scene oppe på det løbebånd) og endte med et indlæg der skulle korrigere for min lette overpronation (jeg vrikker indaf når jeg ruller frem og sætter af). Og så har jeg holdt en masse pause i løbet af sommeren og meget, meget forsigtigt løbet mig selv i gang igen. Kun lige til grænsen af hvornår det begyndte at gøre ond og så ikke længere. Det betyder 2,3 eller 2,5 de sidste 1,5 måned en gang eller to om ugen.

Nu har jeg meldt mig til IN's kvindeløb i september og så fanger bordet igen og jeg må konstatere: det virker igen! Forsigtigt har jeg netop øget til 3 km, uden smerter, så nu har jeg lige en måneds tid til at løbe mig selv op på de 5 jeg skal kunne og håber på, at det denne gang vil være uden smerter og kun handle om mig og hvor hurtigt jeg er i stand ti at gennemføre.

I bund og grund er det nemlig lige meget hvor langt løbet er. Det det handler om er, om du kan gennemføre. Jeg rider stadig højt på, at jeg gennemførte ALT for damernes kvindeløb og bærer stolt min T-shirt når jeg løber! Nu ved jeg hvad det er og tør godt igen efter denne åndsvage 0-stilling fra min fod.

NU skal det være!

Og... hvis jeg skal holde motivationen og blive ved med at løbe til vinter er det nu jeg skal arbejde på at gøre det til en vane, ikke sandt?

#8 af iakob

Du er sej - det er flot at du sådan bliver ved men også at du har taget den med ro og trænet i et fornuftigt tempo så foden kunne blive god igen. Det er super stærkt!

Din historie er også super-motiverende for os andre :-) Jeg skal løbe DHL-stafet i morgen og glæder mig!

Jeg tror ganske rigtigt at man skal have opøvet en vis form nu for at kunne holde motivationen senere på året. Men det hjælper også at have mål. Mit mål lige nu er at jeg vil under 30 minutter på 5 km - ultimativt under 25 minutter, men det tager jeg nu i flere trin for det kommer til at tage lang tid. Overvejer også at løbe til og fra arbejde - det er 7½ km, men det bliver et mål tidligst næste løbesæson.

Måske melde mig til et af årets tidlige løb? Jeg overvejer også at få lidt variation og være lidt tøset og krybe ind på det løbebånd der står her på arbejdet, når vejret nu bliver dårligt.

I øvrigt har en erfaren løber jeg kender (en kollega, han er åletynd og har løbet i årevis) fortalt mig at løbesko bør udskiftes cirka hver 1000 km. Hvis man løber 5 km hver anden dag, så er det efter cirka 400 dage, men mon ikke der er forskel på vinterløbesko og sommerløbesko???

#9 af veile

Efter en ret sej løbetur i fredags og en weekend på pilefestival (pileflet in case you are wondering) med for lidt søvn og for meget øl, havde jeg besluttet at droppe løbet, da sidste tilmelding var i dag, og jeg slet ikke føler at jeg kan komme til at løbe 2,7Km inden 14.sep......

MEN i dag er det så kommet på opslagstavlen at man kan få betalt gebyr og få en løbetrøje hvis man tilmelder sig via mit arbejde senest på torsdag.

Så nu kan jeg nå at få afprøvet min form et par gange inden (og forhåbentligt opdage at det var forbigående) og efter at have læst ovenstående ender det nok alligevel med at jeg melder mig, selv om jeg egentlig ikke synes det bliver mindre angstprovokerende af,at det er sammen med kolleger.......

#10 af bruger slettet

Det skal du da gøre. Det kan du sagtens!

Det var også sådan jeg startede med at kunne lide løb. Jeg meldte mig til alle mulige løb gennem mit daværende arbejde, så jeg både kunne få gratis løbetøj af mit arbejde og gaveposerne fra løbene.