Puha hvor har I alle ret.
Jeg har også denne stopklods, det er som om når jeg når unden en vis vægt, så går jeg igang med at spise igen.
Det er lidt som om, som også helinden skriver, at jeg ikke fortjener det eller ikke vil være god ved mig selv.
Jeg har før tabt 25 kg, men de kom på igen, da jeg mødte min mand og min teori er helt klart at det er noget med følelser at gøre, måske jeg er bange for at blive svigtet.
Jeg tager det nu som et skridt i den rigtige retning, at jeg er begyndt at blive bevidst om det og har faktisk tænkt på om ikke jeg skulle få talt med en psykolog om det for tror det kunne hjælpe mig meget og så skal vægttabet nok komme.
Er super glad for at have fundet denne side og tak for alle jeres råd m.m
Knus fra Mortiltre
#12 af mortiltre (slettet)
Der er nogle få regler man kan følge, men hvis det var så nemt så var jeg jo åleslank.
Først og fremmest så gældes det ikke om at bevare motivationen, men om at genfinde den. Vi falder alle i - dydens sti er smal. Men når vi går amok og spiser ting som vi ikke burde, så kan vi kikke os selv i spejlet dagen efter og sige: igår var igår. Idag fortsætter jeg kuren.
Jeg havde engang held med nedtrapning i etaper. Først stoppede jeg med at spise det åbenlyse usunde som slik og sodavand (en teknik jeg prøver igen). Når det så kører og man ikke hele tiden er sukkerudhungret så kan man så småt ændre sin normale kost til noget sundere. Men det er altså bedre at spise et stykke rugbrød mere til frokost end at gå amok i en marsbar kl 14.
Fun-saft, søde frugter og andre ting som ikke er så sukkerholdige men som smager sådan er gode ting. Spis dem regelmæssigt, evt fast som mellemmåltid.
Find en lidelsesfælle som du går til motion sammen med. Sørg for at det er een som du enten møder hele tiden eller som vil kontakte dig når du ikke møder op. Det må gerne være en person med mopperet - så det bliver lidt pinligt hvis du ikke møder op.
Vær aktiv inde på forummer som det her eller køb motions- og/eller slankeblade. Det fremmer motivationen.
Et af mine problemer er at hver gang jeg går på slankekur eller livsstilsændring eller sådan noget så tænker jeg meget mere på mad end ellers. Derfor har jeg gavn af at tænke på hvor /ulækker/ fed eller sukkerholdig mad er. Det burde ikke være så svært i kantinen ude på arbejde, men stadigvæk.. En lille tænkepause før man tager noget på tallerkenen hvor man forsøger at forestille sig maden med al fedtet presset ud og hældt i et glas ved siden af - drikkeklar!
Endelig har jeg en ny "ting" som jeg afprøver. Jeg har købt sådan et "børne cancer fonden"- grøn armbånd som jeg går med på højre arm. Den ser jeg hver gang jeg rækker hånden frem og den minder mig hele tiden om at jeg er på kur. Det er en hjælp hvis jeg glemmer det når der er høj stemning og folk langer til fadet. En hvilken som helst armbånd kan bruges men jeg tror det skal være et man ikke normalt bruger så den føles lidt fremmed på armen.
Det var mine råd, håber du kan bruge dem til noget.