Vægttab til 9 årig

Du læser en tråd i debat > gode råd


#11
re: Vægttab til 9 årig
Til mopsie: Jeg tror måske jeg har formuleret mig forkert, for det er bestemt ikke ment som at jeg tager alt det sjove fra hende.
Selvfølgelig skal der være plads til slik og is, det skal bare ikke være hver dag.
Og hvad angår træningsplan..det var egentlig i mangel af et andet ord jeg brugte det. Det var mere en brainstorm over ting vi kunne gøre sammen der kunne være sjove samtidig med at vi fik os rørt.
Det drejer sig om at vi cykler en tur i skoven et par gange om ugen og går en tur eller vi går ud på en af markerne og spiller frisbee.
Jeg vil gøre alt for at det skal være sjovt og spændende men når hun ikke er glad for at dyrke ret meget motion er jeg nødt til at skubbe på.

Til rdrd: det er mig der står for at taste ind men hendes profil er lidt for sjov, for at hun kan få et indtryk af hvor meget jeg bruger den. Derfor er det heller ikke hver dag hendes bliver brugt.

Igen..1000 tak til alle jer der har villet tage det her dilemma med mig :)
14 år13. juli 2010 kl. 07:22
#12
re: Vægttab til 9 årig
Kost til børn der er overvægtige: kilde:sundhedsguiden.dk

?Sørg for, at barnet får det antal måltider, det skal have. De skal have 4-5 måltider før aftensmaden. Det svarer til, at de skal have 75 procent af deres mad inden aftensmaden. De kan ikke nå at spise nok ved aftensmaden til at dække mere end 25 procent af dagens behov.
?Hvis børn (og voksne) er sultne, falder blodsukkeret, og der er fare for, at man spiser det forkerte. Hvis man falder for fristelsen til at drikke saftevand og spise søde sager, ødelægger det appetitreguleringen, og resultatet er sure, utidige børn. Desuden har kolesterolet i blodet samt de frie fede syrer ? dvs. fedtstoffer, der kan gøre skade ? og blodtrykket tendens til at stige, og det er sundhedsskadeligt på længere sigt.
? I ulvetimen ved 17-tiden om eftermiddagen er børnene søvnige og sultne og trænger til noget at spise: f.eks. brød, havregryn, pasta, en bolle og frugt. Det er en skrøne, at det tager appetitten fra barnet. Hvis de derimod går oversultne til aftensmaden, er der fare for, at de kommer til at overspise, uden at have tid til at forbrænde al maden inden sengetid.
?Hvis du har dit barn med ud at handle, og det plager om slik, så køb en pakke skiveskåret rugbrød og giv det en skive. Små poser slik med 70-80 gram består næsten udelukkende af sukker, og svarer til en hel dagsration af sukker for et mindre børn.
?Sodavand og saftevand bør kun serveres ved festlige lejligheder.
?Børn bør ikke spise slik og kager dagligt.
?Forældre bør ikke presse børn til at spise, når de siger, de er mætte. Det ødelægger appetitreguleringen.
?Kun 10 procent af den daglige kost må stamme fra sukker. Det svarer til 30 gram sukker, et par spiseskefulde, eller hvad der er i en kvart liter cola
14 år13. juli 2010 kl. 13:46
#13
re: Vægttab til 9 årig
Børn og unge - lidt for tunge
Et tilbud til overvægtige børn og unge samt deres
forældre i Thisted Kommune

børnene er 8-14 år. måske noget for jer.
kræver dog bla. at I bor i Thisted.
14 år13. juli 2010 kl. 13:51
#14
re: Vægttab til 9 årig
:-) detalje...
14 år13. juli 2010 kl. 20:25
#15
re: Vægttab til 9 årig
Hej Sofie

Thumbs up for at du tager dette emne op.

Jeg er selv ud af en - godt nok ekstremt overvægtig familie.
Som barn var jeg meget overvægtig og min bror ligeså. Da jeg besluttede at jeg selv ville have børn, var det ud fra motivationen: Mine børn skal ikke have en tyk mor! Jeg tabte 40 kg inden jeg blev gravid. Tog på igen , tabte mig igen , blev gravid igen, tabte mig igen og kom ned på normalvægt og fik bevilget en maveskindsoperation, og fik (nu) en depression og har taget 7 kg på siden min operation i september sidste år..

Jeg har svært ved at identificere mig med den nye mig, når den tykke pige stadig huserer i min hjerne...For hvis folk ikke kunne lide mig før - var det jo fordi jeg var klam og fed, hvis folk ikke kan lide mig nu - så er det jo mig som person ..og hvem er hun...?

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville have haft en på alle måder "lettere" barndom, hvis mine forældre havde taget problemet op. Jeg har igennem terapi opdaget - at selvom det er smertefuldt at indrømme - så ser jeg lidt min overvægtige barndom som et svigt fra mine forældres side..
Jeg tænker hvor meget der kunne have været anderledes, et helt børne og teeageliv med mobning, altid være pleaseren, for hvis nu jeg var som alle ville have mig og altid hjalp og gjorde alting perfekt - så ville folk nok ikke opdage at jeg var værdiløs fordi jeg var så fed..
Det er det jeg slås med idag, min søn på 5 har lige været indkaldt til forsøg "sund start" fordi at jeg da jeg ventede ham stadig var overvægtig - han ligge liiige på normalgrænsen, men jeg er hunderæd for at han har mine tendenser og genetiske arveanlæg. hans far er supertynd og kan æde alt - og gør det - hvilket også resulterer i, at han nok for lidt for meget "snask". Så aftalen er lidt nu, at min mand først må "snaske" når drengene er lagt.
Jeg vil ikke stille forbud, men bare sørge for at han får et naturligt forhold til mad. Noget jeg har indset at jeg aldrig får. Og så bliver ved med at spille fodbold og rører sig.

Så jeg forstår til fulde dit motiv og jeg vil sige at du skal "go" for det! Så længe det er på en fornuftigtig måde - som det helt sikkert lyder som om det er! Så er der jo ikke nogen skam i, at lære sine børn at sammenligne kalorieindholdet i en sodavandsis og en flødeis eller at man kan spise dobbelt så mange jordbær som for ét stykke chokolade...
14 år15. juli 2010 kl. 10:10
#16
re: Vægttab til 9 årig
Jeg har ikke selv børn, så jeg kan ikke udtale mig meget skråsikkert på dette område, men jeg har arbejdet et år som folkeskolelærer med elever fra alle alderstrin, så jeg tror alligevel, jeg har et godt råd.

Insister på, at der er et måltid, hvor der med sikkerhed gøres noget, og håb så at barnet opdager, at spiser hun dette, har hun det meget bedre. Og her er mit forslag en variation af min standard morgenmad:

Lidt havdregrød kogt på en blanding af vand og mælk, meget gerne tilsat lidt HUSK, der er rent fiber og giver god mæthedsfølelse.
Forskellige frugter i mindre stykker: mine foretrukne frugter er æbler, banan og appelsin, fordi de er forskellige i både smag og struktur.
Lidt youghurt for ekstra smag og en følelse af, at grøden er lidt cremet.
Jeg har valgt altid at tilsætte ekstra proteinpulver købt via body-building butik, fordi jeg ellers under slankekur altid får spist for lidt protein og for meget kulhydrat.

Uden at jeg har tænkt over det som mit formål, har ovenstående morgenmad hjulpet mig ud af min sukkerafhængighed. Jeg har ikke diabetes, men er arveligt disponeret herfor med 2 bedsteforældre med amputeret ben og en mor med udskiftede blodårere, så jeg vil kalde det, at jeg er meget følsom for udsving i blodsukkeret. Og ren frugt uden havregryn eller protein kan betyde, at jeg ikke får den samme mæthedsfølelse og mærker et udsving i blodsukker.

Tilbage til barnet:

Det kan være, hun brokker sig over at skulle have en sådan morgenmad, men ud over at det tager forholdsvis lang tid at spise, smager det godt. Og det giver en fantastisk energi og mæthedsfølelse varer rigtig længe. Hun vil føle sig klar i hovedet i timerne, og hun vil sikkert kunne mærke en tydelig forskel, hvis hun sammenligner sig med sine klassekammerater, for når de begynder at blive urolige og ukoncentrerede sidst på formiddagen, vil hun stadig føle sig klar i hovedet. For "almindelig" morgenmad giver ikke samme fordele som ovenstående blanding af hurtige og langsomme kulhydrater samt protein.

Og har hun først fået et sundt tilfredsstillende morgenmåltid, er det meget lettere for hende ikke at føle behov for mange af de fristelser, der netop får energien til at svinge op og ned i takt med blodsukkeret.

Det er meget muligt, hun vil have godt af at få en profil her, hvis det kan være med til at motivere hende. Måske vil hun så gerne have hjælp til indtastning af maden, men vil sandsynligvis kunne gå vildt meget op i at få sin motionsaktivitet op.

Børn holder meget af konkurrenceelementer, især hvis de for en gangs skyld har mulighed for at kunne overgå deres forældre, fordi de har mere tid (og overskud til dette) end forældrene. I denne sammenhæng er en skridttæller til alle i familien en god ting.

Skulle det udvikle sig til pral og dril fra hendes side, så lad være med at tage det nært, men se det som et gode, at det er lykkedes at motivere hende, så drivkraften nu ligger i hende selv og ikke i kontrol... som næsten altid vil føre til oprør.

Held og lykke
Amazone

(Beklager, men jeg skriver private ting i min dagbog, derfor er den ikke tilgængelig.)
14 år17. juli 2010 kl. 14:20
#17
re: Vægttab til 9 årig
Jeg vil gerne sige tusind tak til alle jer der er kommet med super gode råd, kritik, links osv.

Det er så fedt for mig at se at der er folk derude der tager det seriøst og gerne vil hjælpe på den ene eller anden måde.

Nu er det jo sommerferie, så der ryger en ekstra is nu og da, men vi har aftalt med hinanden at når skolen starter, så starter vi også.

Der skal købes nye cykler, en wii og en ny hundesnor :)

Igen tusind tak for opbakningen

Sofie
14 år20. juli 2010 kl. 10:15



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });