Vægttab til 9 årig

#1 af Sofie Holst (slettet)

Hejsa.

Jeg er selv i gang med et vægttab og i den forbindelse har jeg sat de andre i min lille familie på skrump også.

Det gælder også min 9 årige datter som dog kun skal opnå et mindre vægttab.

Problemet er at denne her hjemmeside ikke vil acceptere et vægttab på 5 kg fra hendes side.
Hendes BMI bliver for lav, men det kan jeg sige med sikkerhed at den ikke gør.

Hun vejer 38.6 kg i dag og er 137 cm.
Hun har alstid været slank af bygning men pga hendes forældres overforbrug af mad er hun blevet noget rund at se på.

Hvis der er et godt råd vil jeg meget gerne høre det.

1000 tak
Sofie

#2 af CBRN (slettet)

Måske kan det være fordi den ikke ved hun er et barn, og hun vil jo i så fald komme til at veje for lidt - hvis den tror hun er voksen.

Men prøv at sende spørgsmålet direkte til hende der står for siden, det kan du gøre aller nederst, ved at trykke på hjælp, også derinde sende spørgsmålet til hende - foregår også sidst på siden.

#3 af pindsvinet (slettet)

På hjemmesiden enletterebarndom.dk kan du beregne dit barns BMI, da det ikke helt er det samme som hos en voksen.

#4 af biologi c

en 9årig pige, 19.1 bmi grænse for overvægt.
22.8 bmi grænse for svær overvægt

da hendes nuværende bmi er 20.56582663
kan hun godt tabe sig lidt 5kgmindre er 17.19bmi
det er nok for lidt.

en bmi på 19 er nok bedre de er ca. 35.6611
kg

støt op om dit barn:
køb sundt ind, ser ver maden sund.
cykl sammen med barnet,leg sammen ude og inde, vær en god rolle model,find sunde alternativer, få nok søvn,

kilde: små skridt til vægttab - der holder. sundhedsstyrrelsen

#5 af Sofie Holst (slettet)

Tusind tak for de gode råd og af en eller anden årsag vil programmet godt acceptere det jeg skrev alligevel.

Til CBRN: Jeg tror godt den kan genkende at hun er et barn for hendes vitamin/mineral/frugt mængde er totalt anderledes end min egen er. Hun skal bl.a. have meget mere kalk end jeg selv skal have og det er jo fordi hun stadig vokser.

Til biologi C: Du kan tro jeg støtter op om hende :)
Det er ikke kun for hendes skyld men også for min egen, så hvis vi kan støtte hinanden i det her er det en bonus for os begge :)

mvh
Sofie

#6 af Sannew (slettet)

Jeg synes det er dejligt at du vil hjælpe din datter til at smide et par kilo, men personlig tror jeg du med hende skal fokusere mindre på mad og mere på motion og bevægelse.

Hvis I alligevel alle skal tabe jer, så vil det jo være oplagt at gå i gang med noget familiemotion: løbe, cykle, wii-sport, sjippe, hula hop ring, badminton, svømning, dans rulleskøjter mv.

Som du selv siger, så er det kun et par kilo. Og måske kan hun "løbe" dem af og samtidig udvikle en fornemmelse af at være sund, stærk og i god form (og er det ikke det, vi ønsker for vores piger?).

Mad er så problematisk, og masser af unge(r) får et helt forskruet forhold til hvad de spiser og til deres krop.

Som sagt - jeg synes det er super du er obs, og gør noget, men jeg tror motion er et bedre fokus.

#7 af Sofie Holst (slettet)

Du har fuldstændig ret Sannew ang. motionen, og en wii er en af de ting der står på ønskesedlen til indkøb i en meget nær fremtid :)

Vi skal bare passe på at hun ikke går for hårdt til den pga astma, så kondien skal trænes op lidt efter lidt.
Jeg er i gang med at lægge en træningsplan for hende og mig.
Cykle en tur i skoven, sjipning som er en fantastisk forbrænding osv.

Det vigtigste der er skåret væk i hendes madforbrug er slik, is og sodavand og til gengæld er der smidt en masse sunde grøntsager og frugt ind.

Så vægttabet kommer uanset hvad, men på den gode måde.

#8 af mopsie

Jeg ved ikke om jeg misforstår dig, men i mine øjne lyder det alt for kontrolleret og som noget der bliver trukket ned over hovedet på din datter. Du skriver at det også er for din skyld at hun skal træne og spise sundt, hvilket egentlig er fint nok, men hun skal også have lov til at være barn.

Jeg tvivler på at diætplaner og træningsskemaer er særlig spændende for hende. Du skriver selv at hun har taget på som følge af forældrenes overforbrug af mad, dvs. at når I ændrer jeres kost vil hendes helt automatisk også blive ændret, også uden at det skal måles og vejes og skrives ind på madital. Samtidig er jeg også af den mening at vi alle og det vil sikkert også gælde din datter kører sur i en diætplan hvor al det "sjove" er skåret væk, til sommeren hører is til, og jeg tvivler på at det er den ene is om ugen der har gjort at hun vejer et par kilo for meget.

Mht motionen, så skal din datter jo bevæge sig, mener det er min. 60 minutter om dagen anbefalingen lyder. Men igen skræmmes jeg lidt af ordet træningsplan. Motionen skulle gerne for børns vedkommende komme af sig selv, børn er utrolig energiske og leger med hinanden og hvis du begynder hver aften at cykle ture eller gå en tur, så kunne det jo være at hun syntes det var hyggeligt og ikke kun gjorde det fordi hun blev tvunget og det stod på hendes træningsplan.

Alt dette skriver jeg fordi jeg var selv ude for da jeg var barn at min mor besluttede sig for at jeg skulle tabe mig nogle kilo, hun fjernede simpelthen alt det sjove fra mig, slik og is var bandlyst, og jeg skulle også gå ture med hende selvom jeg virkelig ikke havde lyst og måske hellere lave noget andet. Dette medførte at jeg begyndte at spise bag mine forældres ryg, starten på det der for alvor er blevet mit problem, et helt forviklet forhold til mad, det skal bare ned og der er helst ikke nogle der må se at jeg spiser det, for det er jo forbudt.
Samtidig så er mit forhold til min mor nok en smule skadet, jeg bryder mig ikke om at snakke om kost og motion med min mor, og jeg kan stadig ikke lide at gå tur med hende da det bringer nogle minder frem om en tid hvor jeg ikke ville og hvor jeg egentlig kun kunne tænke på at de syntes jeg var for tyk.

Jeg ved at det modsatte kan også ske, min barndomsveninde blev også sat på kur af hendes mor, men dette resulterede i et andet forkert forhold til mad, hun blev tyndere og tyndere, og udviklede til sidst desideret anoreksi, noget der tog hende flere år at komme ud af igen.

Når alt dette så er sagt så syntes jeg samtidig det er godt at du har øjnene åbne for at din datter har lidt for meget på sidebenene, der er alt for mange forældre der lukker øjnene for deres børns vægt eller i hvert fald ikke vil stille noget op. Men i mine øjne skal ændringen starte på en anden måde end med planer og diagrammer.

Under alle omstændigheder ønsker jeg dig held og lykke med dit vægttab og håber du får lært din datter at have et sundt forhold til mad og motion.

#9 af rdrd (slettet)

Jeg går sådan set ud fra at det er Sofie der taster ind hvad datteren spiser og på den måde selv kan holde øje med hvad hun får.
Jeg har selv en 9 årig datter og hun plager mig ustanseligt om hun ikke også må få en profil på madital. Mest tror jeg det er fordi hun kender smiley ordningen fra skolen og synes det er sjovt når jeg får glade smileyer. Jeg har dog ikke oprettet hende, og ved nu heller ikke helt om jeg gider, for jeg ved bestemt godt hvem der kom til at taste ind for hende.

#10 af SiriS (slettet)

Jeg har en teenagedatter, som vejer lidt for meget. Hun hader 'motion'. Og hun er lidt for glad for søde sager. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre ved det ud over det jeg gør: snakker med hende om sundhed generelt, uden specifikt fokus på hende, serverer lækker sund mad, har frugt og grønne sager i huset, snakker med hende om hvad hun tager med i madpakken, spørger om hun vil med ud at gå ture, køber snart en ny lækker cykel til hende, da hun af og til kan finde på at cykle en tur for at komme lidt ud, opmuntrer hende til at begynde at klatre igen, som hun harymtet lidt om at hun har lyst til (bare hun kunne slippe for den stroppetursagtige opvarmning, som hun hader).

Hvis jeg turde ville gerne jage hende på kur, fordi hun kunne have det helt anderledes rart i sin krop med 5-8 kg mindre, men jeg er simpelthen bange for at forstyrre hendes forhold til mad, og håber hendes krop finder balancen 'af sig selv'. Men egentlig synes jeg ikke der er tegn på det. Hendes indstilling er fin nok, men der sker ingenting i praksis (endnu).

Så jeg har egentlig ikke noget at bidrage med her, ud over at ja, jeg kender rigtig godt dilemmaet mellem at lade stå til og overproblematisere. Og endelig er min datter jo 14 og har en helt anden selvbevidsthed og mulighed for at tage madvalg på egen hånd end en 9-årig. Men tak for at tage det op, og god fornøjelse med alle de fælles aktiviteter.