Igang med at se fremad

#11 af KarinaHadsten (slettet)

Jeg vejer bestemt heller ikke al min mad - men jeg er nødt til at taste ind på et eller andet niveau. Det er der hvor jeg bliver opmærksom på om maden er kalorierne værd. Og det er der jeg sørger for ikke at få spist for meget. I dag til frokost havde jeg nogle grøntsager med men manglede et eller andet.Havde vildt lyst til at få frisk mozarella, men fandt ud af at en stor kugle mozarella "kostede" 1200 KJ. det var dobbelt så meget som alle mine grøntsager - det var den sgu ikke værd. Så jeg købte i stedet noget laks med kun det halve energi - spiste endda ikke det hele. Men det er sådan nogle små detaljer, som gør Madital uundværlig ;) Og det er jo ikke fordi jeg ikke ved at det er fed ost ;) Men der skal lige tal på bordet ind imellem.

Men altså hos mig bliver vægten sjældent brugt - jeg gætter og det virker alligevel.

#12 af fedania

Det er også noget i den stil jeg gør - sjusser på hvor meget det vejer, og mindre mig selv om (vha Madital) at en klump af noget bidrager med X til regnskabet, mens noget andet bidrager med Y. Så har man, som du er inde på, den gode sammenligning på om noget 'er kalorierne værd' :)

#13 af KarinaHadsten (slettet)

Man bliver nemlig meget bevidst om hvorvidt tingene er deres kalorier værd. Sjovt nok at der SKAL tal på bordet for at man kan finde ud af det. Men der er også ting, som overrasket. Jeg kan huske jeg blev overrasket over så mange kalorier, der var i mandler. For længe siden brugte jeg at spise mandler når jeg var på kur i stedet for chokolade. Men kaloriemæssigt er det præcist det samme. Jeg bruger dog stadig mandler fordi de indeholder gode ting også, men jeg spiser 5-10 stk ad gangen og ikke 50, som jeg tidligere har gjort. Det er bare rigtig gavnligt med bevidstheden.

Også bevidstheden om at man spiser, for alt skal jo tastes. Jeg har en bog om vægttab, hvor en af de gode råd er at man skal sidde ned når man spiser. Det hjælper også til at blive opmærksom på hvornår man putter noget i munden. Faktisk lidt overraskende at finde ud af hvad det er man typisk spiser stående. Når man pludselig skal sætte sig ned når man at tænke og det bliver pludselig en mere bevidst handling at spise.