Lige ved og næsten...

#1 af Girl next door

Jeg sætter mig som regel et delmål og først når det er nået, så sætter jeg næste mål. Og det er ikke nået bare fordi jeg lige rammer det tilfældigvis en morgen - det skal være sådan at jeg kan blive liggende der i hvert fald et par dage uden at komme op over delmålet igen. Forudsat at jeg spiser ordentligt selvfølgelig.

Nogle delmål er jeg strøget lige hen over, stort set uden problemer, men jeg har opdaget at der alligevel er nogle af delmålene som på en eller anden måde bare er...ja, jeg ved snart ikke. Uopnåelige, måske. Der kan gå vildt lang tid før jeg kommer under nogle af delmålene på trods af at jeg gør de "rigtige" ting.

Jeg kan nærme mig målet, men så sker der et eller andet. Fysisk eller psykisk, jeg ved det ikke. Typisk når jeg er 1 kg fra målet, så tager jeg på igen og havner igen-igen 3 kg fra den ønskede delvægt. Måske begynder jeg ubevidst at spise mere eller tænke at nu er jeg snart i mål, så må jeg spise mere?

Jeg er nu ved at være rimelig tæt på mit endelig mål, men "leger" igen og igen den der med at nærme mig og så alligevel ende med at være et stykke fra...

Jeg synes det er lidt mærkeligt, så tænkte om der er andre der har det lige sådan?

#2 af tynd74

hej girl next door

du satte lige ord på hvordan jeg har det .

på 70kg er mit bmi 24,8 og er tilfredsstillende. men wupti frede så står der 71-72kg og igen arbejde for at komme ned på de 70kg.
ønskevægten er jo 66kg for mit vedkommende men ja som du skriver virker næsten uopnåelig.
men det ved jeg jo det ikke er for jeg har været der ;-D
men jow jow du har en lidelsesfælle ;-)
lise

#3 af Girl next door

Hvor dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste. Men ærgerligt for os begge at det er sådan ;-)

Har du noget bud på, hvorfor det mon er sådan? Og hvilke andre tanker har du evt gjort dig omkring det?

Er lidt nysgerrig på at få nogle vinkler på hvad det er der sker :-)

#4 af tynd74

hej igen

ved i forhold til da jeg vejede de 66kg , at jeg nu her får for lidt motion. ;-( forår og sommer fik jeg bla gået meget mere og var i det hele taget mere aktiv.
her i vinteren har energien slet ikke været til stede. tror mest det skyldes det.

men et eller andet sted tror jeg vi to " slapper " for meget af når målet er tæt på, for så går det jo godt.

hvordan kommer vi over den hurdle ??

#5 af MillerV

Hejsa..

Det er lige mit problem også. Sætter lidt mål i hovedet om at tabe lidt kilo af gangen. Men når jeg nærmer mig tænker jeg, er der næsten, og det skal da fejres lidt. Og øv så er man der ikke alligevel.

Undskyldningen for ikke at dyrke nok motion om vinteren er klart vejret for mit vedkommende. Selvom der jo ikk er noget der hedder dårligt vejr men dårlig påklædning. Tror der er mange der lader sig stoppe af vejret. Og det er jo dumt.

#6 af Girl next door

Flittiglise:

Selvom jeg nok ikke helt har lyst til at indrømme det, så har du nok ret i det med at slappe for meget af, når målet er ved at være nået. Det er lettere for mig at gøre noget ved tingene/kiloene, når grænsen er nået og det bare er blevet for meget.
Det er nok meget almindeligt for langt de fleste af os, for ellers ville vi jo tage kiloene i opløbet i stedet for at lade stå til og først gøre noget ved det, når vi har nået grænsen for hvordan vi ønske at se ud - det vi selv synes er acceptabelt - eller måske ligefrem er kommet et godt stykke over grænsen og væmmes ved os selv.

Ja, hvordan kommer vi over den hurdle?
*suk* ;-)
Ja...handler det om at tage mig selv seriøst? Tage mig selv alvorligt? Hvis jeg virkelig ønsker den vægt, som jeg har sat som mit mål, hvorfor følger jeg det så ikke og gør det der skal til?

Jeg ved det ikke helt. Kun at den smutter for mig, når jeg glemmer, hvad jeg i bund og grund ønsker for mig selv.
Fedt og sukker er noget af en modstander, når den er oppe imod at tage mig selv alvorligt.
Kommer til at tænke på en artikel som Chris MacDonald har skrevet. den handler om at kende sin modstander - måske er det dér den smutter ind i mellem. At der bliver sjusket lidt for meget, med det der er nødvendigt for at nå målet :-)

((et forældet link til falck.dk er blevet fjernet))

Er det noget du kan kende?

#7 af Girl next door

MillerV:

Ja, uha...Undskyldningerne :-)
Dem er der masser af - i nogle perioder flere end andre. Det er let nok at få motioneret og spist ordentligt i de perioder, hvor det bare kører derudaf, men kunsten er vel at gøre det i de perioder, hvor der skal kæmpes lidt mere for det - f.eks. at komme ud om vinteren eller når regnen bare siler ned.

Når vi spørger os selv om vi vil eller ikke vil, så er svaret ofte: Jeg vil gerne. Jeg vil gerne tabe mig, løbe lidt mere osv.... - MEN ikke hvis det regner, det er koldt, jeg skal gøre en indsats osv....

Det var nok meget lettere hvis vi gjorde tingene i stedet for at diskutere med os selv hele tiden :-)

#8 af MillerV

Er helt enig. Vi må stoppe diskussionen med os selv. Den kommer vi kun den forkerte vej med ofte.

#9 af tynd74

er også helt enig ;-D

førhen havde min datter på 17år tit tidlig fri fra skole og vi fik gået de lange ture. nu her i vinter er hun først hjemme kl 15.00 hver dag og ja så er det ikke blevet til så meget, kun i nogle få weekender. det er lidt hyggeligere med en at sludre med. og hun elsker også at gå langt.

hvordan sparker jeg mig selv ud af døren ????

girl next door , jeg kan ikke se din adresse på din fortælling , kan du ikke lave det som et link ??

#10 af Crashe (slettet)

Jeg blev lige glad en stund da jeg læste dit indlæg, og besvarelserne. Ja så er jeg heller ikke alene. sidste uge tog jeg over et kilo på, hvor jeg forrige uge var kun et par hundrede gram fra mit delmål. Jeg tror at jeg kommer til at tro, at det bare kører for mig, og derfor "kommer til" at spise for meget eller spise usundt. Men jeg tror ikke at man kan undgå op og nedture.