Hvorfor spiser du?

#1 af Dolphin (slettet)

Jeg tror at det er rigtig vigtigt at finde ud af HVORFOR vi spiser. At gå på kur og tabe 5, 10 eller 20 kilo lyder fint, men hvad med bagefter...så er der stor risiko for at det hele, og lidt til ryger på igen, hvis vi ikke finder ud af HVORFOR vi spiser.
Jeg spiser på følelser. Er jeg lidt trist, så spiser jeg for at dulme min tristhed. Keder jeg mig så spiser jeg igen for at dulme min kedsomhed osv. osv. Mad er min sutteklud, og det vil det blive ved med at være, hvis ikke jeg får erstattet min sutteklud med noget andet. Trøstespiseri gør mig endnu mere trist, så HVORFOR egentligt blive ved? Det er så svært at modstå trangen til chokolade, men hvis ikke jeg finder ud af hvorfor jeg har trang til chokolade, så vil jeg bare give efter hver gang. Chokolade og sukker stimulerer lykkecentret i hjernen, har jeg læst. Aha....så er det det jeg søger...lykkefølelse. Paradokset er at chokolade og lykkefølelsen kun er kort, for så kommer overvægten, som gør mig absolut ulykkelig.

Det vil sige at jeg skal lære at finde lykken et andet sted. For den er ikke i maden, chokoladen eller kagerne, for det er camufleret ulykke. Lykken ligger i at beslutte mig for at lade være....finde på noget andet...ganske enkelt finde på noget andet end at spise. Er det svært? Det første stykke tid, er det nok, men det er vejen til lykke...eller bare ganske almindelig glæde. Og livet består også af SORGER og TRISTHED sådan ER det....jeg skal bare lære at gøre noget andet end at spise, når de kommer.
Hvorfor spiser du?

#2 af calcit

Delvist enig...men virkeligheden er mere mangfoldig det vil sige ikke så enkel.......

#3 af bruger slettet

Jeg spiser fordi jeg elsker mad, jeg kan ikke lade være, jeg har indset at jeg er afhængig og madmisbruger.. Jeg ved ikke om det skyldes følelser, det synes jeg ikke selv.. Nogen gange gør jeg det fordi maden føles som et skjold mellem mig og verden og når jeg spiser er der intet andet end mig og maden og det føles som et pusterum.

Men jeg elsker alle de forskellige smage og konsistenser der findes i alle de forskellige slags mad, salt, sukker, fedt og alt det.. Chips der knaser, følelsen af at rive brød i små stykker og spise det, klistrede karameller, blød chokolade, nødder, rugbrød, havregryn, vidunderligt mørt kød eller fisk, frugter osv.. Jeg kan simpelthen ikke få nok..

Men jeg kæmper hver dag med at holde mig til det jeg har brug for og mit mantra er : spis for at leve, lev ikke for at spise!
Maden er dit brændstof...

#4 af calcit

ja, maden er der for at mit nuværende fysiske hylster kan fungerer. Men min åndelige udvikling......mættes med andre tiltag......min følelse i glimt af lykke ...indeholder intet spiseligt. Ejheller ulykke.

#5 af Ulla Mikkelsen

Jeg spiser for at overleve - Jeg er nok ikke så madglad, at det gør noget - Jeg kan springe morgenmad og frokost over og spise dagens første måltid omkring kl 15, hvilket bestemt ikke er sundt :O(( - så jeg har de sidste 12 uger arbejdet på, at spise 4 - 5 små sunde måltider om dagen og det går rigtig fint, dog kan jeg ikke spise morgenmad og kommer nok aldrig til det. - mit problem var om aftenen, når sukkertrangen vågnede - så den er jeg også ved, at have styr på nu :O))

#6 af Supermario (slettet)

Når jeg har travlt, spiser jeg, fordi det er lidt synd for mig.
Når jeg har for meget tid, spiser jeg, ford, jeg keder mig.
Når jeg ligger på sofaen, spiser jeg, fordi det er hyggeligt.
Når jeg er sammen med folk, spiser jeg, fordi det er socialt.

Egentligt samme mønster, som dengang jeg var ryger.

Det sværeste ved at ændre kosten, synes jeg, er de sociale situationer, hvor det er god tone at spise som de andre. Hvor jeg føler, at folk ser skævt til mig og tænker, at jeg er skabet, når jeg hellere vil spise det sunde.

#7 af bruger slettet

Jeg HADER når folk glor underligt på én hvis man takker nej til moster bob's flødekartofler og kigger den anden vej når kagen bliver sat på bordet til familiemiddage osv.. Det gør mig så sur at folk ikke kan passe sig selv og lade en spise sin salat og frugt i fred, folk og deres sociale spiseri, det skal godt nok ikke have lov at ødelægge mit kalorieregnskab.. grr. hhehe

#8 af calcit

Det må du da fortælle dem......

#9 af bruger slettet

Jah har også nævnt det et par gange.. Men de kan ikke forstå at når jeg ikke længere skal tabe mig at jeg så ikke bare kan spise hvad jeg vil...

#10 af calcit

Så er de da ikke for kloge.....