Oplever du misundelse i forbindelse med dit vægttab...

#11 af SNBS (slettet)

Ved ikke om jeg ligefrem kan kalde det misundelse... Men både fra svigermor og mor kommer kommentaren at nu skal du da heller ikke tabe dig mere. Hvad siger man til det..? Jeg siger bare at jeg bare skal strammes op:) Men ja, kan ikke forstå at hvis man ikke har noget positivt at sige, hvorfor klapper man så ikke bare kaje. Nå, nok negativt herfra. Det er jo godt at vi har denne side, hvor man kan blive skamrost og motiveret hvis man lige er faldet af hesten:)
Rigtig god torsdag til alle

#12 af calcit

Har lige mødt en venlig dame på gaden som jeg har kendt for et par år siden.......Elevatorblikket : "Du har tabt dig......"

Og ud af munden fløj det....på mig "Ja og det er kun dem der vil en det godt der kan se det.....".

hehe bare egne reflektioner...

#13 af mopsie

Jeg syntes de fleste er rigtig søde vedrørende mit vægttab, og siger det er virkelig flot. Men samtidig syntes jeg godt at man kan fornemme at nogle ikke helt mener det. De jeg har under mistanke om ikke at være helt ærlige er også dem der kommer med ret spydige bemærkninger engang imellem, fx er der en der ofte kalder mig hellig (hvilket jeg på ingen måde er) og har en meget stærk holdning om at jeg kun spiser grøntsager. Jeg har også oplevet nogle der prøver at tvinge mig til at spise kage, hvilket jeg på en eller anden måde ser som misundelse, måske ovenikøbet et ønske om at jeg skal fejle.

At det er andre overvægtige der udviser en eller anden form for misundelse er vel logisk nok, det handler jo om dem selv og deres egne sikkert mange mislykkede forsøg på at komme deres overvægt til livs.

Jeg må desværre også indrømme at jeg heller ikke altid har været lige god til at være glad på andres vegne hvis jeg selv har været inde i en dårlig periode. Jeg tror de fleste ville ønske at de kunne ligge deres eget bag sig og være glade på andres vegne, men det kan være utrolig svært.

Misundelse er en grim ting, men det er ikke sikkert det bliver udvist i en ond vilje.

#14 af Nuseren (slettet)

Tjah... Nu er jeg den første i min vennegruppe der har født et barn: jeg har aldrig fået så mange kommentarer som da jeg tabte mig efter fødslen - jeg mangler stadig nogle kilo - men derfor skulle jeg stadig have at vide, at det var unfair at jeg kunne tabe mig så meget... "De havde ingen undskyldning for ikke at tabe sig" - Fedt at jeg skal have dårlig samvittighed over at tabe mig? Når det er en naturlig ting i forbindelse med fødslen? Hehe... Gudskelov for mine nu større hofter ellers var de da blevet al for grønne af misundelse. Nogle gange viser jeg da bare nogen af mine strækmærker - Så har mine kære veninder det bedre med sig selv... ;)

#15 af bruger slettet

Ja, jeg er sgu egentlig også pisse misundelig på alle jer der taber jer meget mere og meget hurtigere end mig. Men misundelig på den gode måde. Jeg tænker, gid jeg kunne klare det ligeså godt og ville ønske at jeg kunne gøre jer kunsten efter. :-)

#16 af Need2befit (slettet)

Tja, altså efter jeg har tabt mig 10 kilo - har jeg ALDRIG NOGENSINDE fået en eneste kommentar fra mine venner...- på den måde tror jeg ikke man kan se, at jeg har tabt mig, og så tror jeg heller ikke på det selv og så vil jeg længere og længere ned i vægt...
- Ved ikke om man kan kalde det for misundelse, eller om man virkelig ikke kan se det...

Min familie er glade for mine vegne, eller det er min mor i hvert fald og nogle af de andre...
De siger tit, at de er misundelig på mig, at jeg kan holde fast mens de er faldet i... Men de mener det overhovedet ikke ondt.. :D
Men synes stadig at det er mega træls, at ens venner ikke kan give en lille kommentar... Så svært er det altså heller ikke.

#17 af Mrsjag (slettet)

Misundelse er virkelig en grim ting.

Jeg har endnu ikke oplevet nogen i min omgangskreds, der ikke har vaeret glad paa mine vegne.
Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde jeg, før jeg startede mit vægttab, ikke oplevede misundelse til andre der tabte sig. Men man kan også være misundelig og lade sig inspirere. Man behøver ikke være ondskabsfuld.

#18 af leby

Ja, folk gir ofte udtryk for:

1. Man må ha spiseforstyrelser, fordi man nu ikke har lyst til så meget usund mad mere, men vælger sunde alternativer...fordi man har lyst, ikke fordi det er et afsavn...

2. At man skal passe på med at tabe sig for meget...skal du ikke til at passe på og gir en psykologblikket + elevatorblikket.

Tror ja d til dels handler om misundelse men også at normaliteten har ændret sig, at mange tror, at d er normalt/rigtigt at være overvægtig fordi mange er det i dag...og d kan også skyldes, at de har svært ved at ha forstålse for d, da de ikke selv har prøvet at være gennem processen og mangler viden om det

#19 af silvercocker

God tråd at genoplive, for ja, misundelsen på andres vægttab lever i bedste velgående.
Særligt er min egen familie ekstremt opsat på at forpurre alle tegn på forbedring.
Men misundelsen behøver ikke altid være en permanent tilstand eller del af forhold til en person. Da jeg for halvandet år siden indgik en vægttabspagt med veninde, startede jeg stærkt ud og tabte mig, mens hun ikke gjorde. Det var mig der var drivkraft i at få os begge ud på ture, og hende der hele tiden talte om sin længsel efter bland selv slik. Da mit vægttab stagnerede, begyndte hendes at starte, og nu kunne hun så få sig selv til at indrømme at hun havde svært ved at rumme min tidlige succes, men at hun var så glad for at jeg vedblev med at heppe på hende fordi det hjalp hende gennem sliklængsel-fasen og væk fra sofaen. Hun fik så godt fat i de gode ting at hun tabte sig fra 120 til 90 kg i løbet af 1 år. Jeg er så stolt af hendes præstation, og ja, mens jeg også oplevede misundelse i de tidlige måneder efter mit vægttab stagnerede, så er jeg så glad for at kunne se hende livlig, smilende og frisk på alle foreslåede aktiviteter. Jeg tror nogle venskaber bedre tåler misundelsen, hvor den kan påtales og bearbejdes så det ikke bliver en permanent dårlig stemning eller ønske om at andre skal fejle. Hellere være åben og sige at man selv mister motivationen når der ikke sker noget på egen vægt mens der gør på venindens, så man i fællesskab kan prøve at finde hvor problemerne er i vanerne.

#20 af frksmil

Jeg har tidligere tabt mig ret meget, ca. 20 kg (som jeg desværre har taget på igen, og kæmper med nu). Men i den forbindelse hvor jeg tabte mig oplevede jeg flere sige til mig, hvor godt jeg så ud, og at jeg så meget bedre ud nu jeg havde tabt mig, og jeg godt nok også var blevet stor. Alt det sagt i sikkert den bedste mening, men alt jeg hørte var faktisk hvor grim og uattraktiv jeg havde været da jeg var 20 kg tungere. Nu hvor jeg igen er 20+ kg tungere er mit selvværd på et meget lille sted, da jeg har de ord fra dengang med mig. For hvis de syntes det dengang, så synes de det jo også igen. Jeg prøver at bruge det som en motivation til at tabe mig, og indtil videre går det da også fint. -9 kg siden maj. Men ordene, som er sagt i bedste mening, plager mig faktisk.

Ved ikke lige om det er direkte misundelse, men havde bare lige brug for at komme af med det :)