HJÆLP MIG!!!!!

Du læser en tråd i debat > vægttab


#1
HJÆLP MIG!!!!!
Hej,
Jeg er ny herinde - og pt ikke særlig glad.. Jeg er 23 år gammel, 174 cm høj, og vejer ca 103 kilo! ØV! Jeg har aldrig været over 90 kilo, men efter ½ år på antidep. medicin, har jeg taget ca 15 kilo på..

Nu vil jeg selvfølgelig gerne tabe mig (er også på udtrapning af medicin).. Min motivation svinger meget, nogle dage er den større end andre.. Sådan er det vel ?

Jeg er studerende og har ikke råd til træningskort til motionscenter, så jeg tænkte jeg kunne lave noget hjemme.. Jeg elsker at løbe, men er opereret i begge mine fødder, så jeg kan ikke løbe særlig langt uden mine fødder gør ondt og hæver op :/

Føler mig virkelig SÅ uheldig!! Hvad skal jeg gøre???

Hjælp mig med nogle ideer - og dermed også til at få et bedre humør..

Jeg håber der er en kærlig sjæl som har nogle gode råd.. Btw., det der med at tælle kalorier osv virker kun en uge ad gangen for mig, og så ryger motivationen igen..
13 år11. marts 2011 kl. 19:19
#2
re: HJÆLP MIG!!!!!
Hej, er du ikke tilknyttet en psykiatrisk afdeling - eller en god sagsbehandler på kommunen??
Jeg tænker du kan få tilskud/betalt træning!?? Hvis du er på antidep. medicin er der vel en idé i at hjælpe dig med vægttab!??

Mener da at sålænge man er under 25, så er du tilknyttet noget ungerådgivning på kommunen!? Tror det vil være rigtig godt for dig at træne med andre, det kan måske også motivere kalorie tælling....

Held og lykke med det hele, knus Trif
13 år11. marts 2011 kl. 19:51
#3
re: HJÆLP MIG!!!!!
Mht kalorietælningen, så behøver du jo ikke gå og tælle, hvis du fx laver dig en kostplan med et bestemt antal kalorier dagligt, og så holder dig til det, så skal der jo ikke tælles udover når du laver planen...

Hvis du ikke kan bruge fødderne så meget til motionen, kan du måske prøve svømning (okay det er måske ikke så fedt at kravle i en badedragt når man er overvægtig, men hvis du har modet til det)
Du kan selvfølgelig cykle nogle ture, det belaster jo ikke benene.. Eller måske powerwalking? Det giver jo ikke de samme stød som løb.

Er du stadig på medicinen? For så vil du jo næppe kunne tabe dig hvis den påvirker fedtdeponeringen.. Hvis du stadig tager den, vil jeg anbefale dig at tale med din læge om et andet mærke piller, da det ikke er alle mærker der giver vægtøgning og en vægtøgning på 15kg skal man ikke bare ignorere fordi det er pillerne, så skal man konfrontere lægen og forlange nogle der ikke påvirker vægten... det kan man godt :)

13 år11. marts 2011 kl. 21:03
#4
re: HJÆLP MIG!!!!!
Hej og velkommen til..
Du skal ikke være ked af det...Jeg har tabt 20 kg uden motion..dog har jeg gået nogle ture...almindelig gåture, ud at handle og lign....tæller kcal, holder mig til 1200-1500 kcal om dagen...og det går fint..stille og roligt...taber mellem 0,5 -1,0 kg om ugen...så det kan godt lade sig gøre...

Hilsen Eber
13 år12. marts 2011 kl. 00:06
#5
re: HJÆLP MIG!!!!!
der er noget der hedder: Idrætsnettet.
det er en idrætsforening for folk der har det svært...
det koster hvis 100kr pr halvår. og der er mange sportsgræne. dog ligger sporten i dagtimerne.
fx. bowling, badminton, svømning. fodboldt, gåture, cykling. ved ikke hvad de har i din kommune.

du kan også spørge din læge om du kan komme på et : kost og motionshold, vægtøgningen er jo en medicin bivirkning...

hvis du hellere vil lave hjemmetræning kan man låne træningsdvder på bibloteket.

held og lykke
13 år12. marts 2011 kl. 07:18
#6
re: HJÆLP MIG!!!!!
Hej Lufise.

Motion kan erstatte antideprisiv medicin, fordi man ved motion danner endorfiner, der er kroppens egen lykkepille.

Når du motionerer bruger kroppen energi, det er lige meget hvilken form for motion... men det er således at hvis du styrketræner så øges antallet af muskelfibre, mitokondrier (og meget mere inde i musklen) og dermed øges din metabolisme (du forbrænder mere). Derfor er styrketræning kombineret med kredsløbstræning super godt hvis man vil tabe sig.

Du skriver du er studerende, og ikke har råd til et træningkort til motionscenteret. De fleste studiesteder har nogle faciliteter man kan anvende for billige penge. F.eks. læser jeg på SDU hvor vi gratis kan gå i svømmehallen i hverdagstimerne. Derudover er der en idrætsforening for studeredende DSIO, hvor man til billige penge kan deltage på hold. Så undersøg om ikke der også er det ved dit studiested!!!

Pga. dine ankeler foreslår jeg ligesom xXPainfulPerfectionXx at du dyrker noget ikke-vægtbærende motion, som f.eks. svømning, cykling og går ture.

Personligt kan jeg godt lide soloidrætter, men i en begrænset mængde. For mig er det holdidrætter jeg synes er sjovt. Med det mener jeg, at der ikke er en bestemt idræt man kan anbefale. Jeg foreslår dig at du går ud og prøver lidt forskelligt.
Selvfølgelig er det svært at starte på noget helt nyt, men sammenholdet i foreninger er super, og med til at holde en igang.
Du kan f.eks. prøve kajak, roning osv.. Hvis konkurrence idrætter ikke er dig, så er havkajak super træning, for det er at komme ud i naturen og få lidt frisk luft, og hygge sig mens man motionere.

Mht. til styrketræning kan du finde en del øvelser på internettet. Jeg er selv begyndt at styrketræne hjemme, og har et skema hvor jeg krydser af... således at jeg styrketræner 3 gange om ugen og så har jeg min foreningstræning 2 gange om ugen.

Styrketræning 3gange pr. uge giver en god effekt.
Cirkeltræning/stationstræning er en god metode til styrketræning. Husk hvis du på første station har trænet ben (f.eks. squat) så kan næste f.eks. være noget for overkroppen (biceps curl) eller noget mave eller ryg, bare den har et fokus på en anden muskel gruppe end den du lige har trænet. Træn både for og bagside!
Hvis du kan få noget kredsløb ind imellem de forskellige øvelser så prøv det, det giver godt.
Du behøver ikke alle mulige fancy produkter ... du kan f.eks. bruge en stol til at træne triceps, og et bord til at starte ud med armstrækkere. Når du bliver stærkere så husk at udfordre dig selv, og gør øvelserne sværere, ellers bliver du ikke bedre... det handler om altid at presse sig selv...
Husk også dage til at restituere, ellers forhindrer du at kroppen opbygger sig og bliver stærkere... hvilket medfører at du mister muskelmasse frem for at opbygge den.


I starten vil du sandsynligvis opleve at du hurtigt bliver stærkere. Det er nerverne der er blevet bedre til at lave øvelserne, her vil muskelstyrken også øges, men senere hen bliver det primært muskelstyrken. Derfor vil du sandsynligvis opleve at fremgangen i styrke ikke vil være lige så markant som i starten.
Det samme gælder for vægttabet. I starten vil du sandsynligvis tabe en masse væske, samtidigt med at du har mere at tabe af. Senere vil du stadigvæk tabe dig, men ikke lige så hurtigt... du vil opleve et plateu fordi muskler vejer mere end fedt. SÅ HOLD ØJE MED SPEJLET!! (tag talje-, hoftemål osv.) Her ser du resultaterne med tal.
Når du vejer dig på vægten så vej dig 1 gang om ugen, da vægten kan svinge meget fra dag til dag, pga. væskeindtag osv.. Sig f.eks. Mandag er min veje dag, og det er den der gælder (self. må du gerne holde øje de andre dage, men mandag er dagen det gælder)

For at finde motion... sæt et rimeligt mål over en rimelig periode, og lav delmål. Find noget du gerne vil have (jeg har et par sko f.eks.) som du først giver dig selv lov til at få når du har opnået et delmål.

Mht. til kosten. Hvis du har et meget lavt energiindtag over en periode så venner kroppen sig til det, så boost op med en synde dag, hvor du tillader dig flere kalorier.


Jeg håber mit svar er en hjælp til dig (og andre)...
Mvh Pingvina...

Skriv gerne en opdatering på hvordan det går med dig...
13 år12. marts 2011 kl. 09:14
#7
re: HJÆLP MIG!!!!!
Hej og velkommen her, jeg er også ny her. Og velkommen i "klubben" :-) For 7 år siden tabte jeg mig 15 kg på 3 måneder, bare ved at tænke over hvad jeg spiste og gik en masse ture og lavede øvelser derhjemme. Så startede jeg på antidepressiv medicin og tog 25 kg på, på 3 år. Kunne ikke forstå hvad der skete, meldte mig i motionscenter og prøvede virkelig at tabe mig. Men intet skete, vægten steg og steg. Lægen påtalte at jeg blev tykkere og tykkere. Først efter 3 år fandt jeg ud af at det var pga medicinen. Og man bliver altså ikke lykkeligere af at veje over 100 kg. Nu har jeg så prøvet i 4 år at tabe mig, uden held. Det er simpelthen så bittert at have taget så meget på pga noget medicin. Jeg har meldt mig ind her på siden for at se om det kunne hjælpe med at holde styr på kalorierne. Jeg VED jo godt hvad man skal spise, men det er bare så svært når man også trøstespiser indimellem. Og når jeg så synes jeg yder en seriøs indsats både på mad- og motionssiden, og det nærmest ikke rykker ved vægten, ja så er det svært at blive ved med at holde motivationen. Kan godt forstå din frustration. Heldigvis er du stadig ung. Jeg er 43 og det bliver ikke nemmere med alderen at tabe sig. Held og lykke med det. Bare klø på, synes der er kommet mange gode råd til dig her på siden, så det skal nok lykkes for dig. Og husk, det er ok at "falde i" engang imellem. Hilsen en bitter, men stadig optimistisk "tyksak" :-)
13 år12. marts 2011 kl. 10:51
#8
re: HJÆLP MIG!!!!!
Hej Lufise ;=)

Pue medicin kan gøre meget ved kroppen, det er tit undervurderet.

Træning uden at gå og løbe på din fødder ;=) Og så skal det helst være gratis ;=) Kan du egentlig få studierabat til et motioncenter ?

Ellers er der masser af øvelser du kan lave derhjemme. Du kan prøve at kigge på i forms hjemmeside, eller låne en bog ganske gratis på biblioteket. Hvis du vil træne arme/ med belastning, kan du eks. fylde 2 halvanden liters flasker med vand eller strandsand næsten gratis. Du kan også investerer i et træningselastik , de koster ikke noget særligt. Og der er masser af øvelser, så du kan få trænet hele kroppen. Så kan du løbe og gå når dine fødder er helt klar til det igen ;=)

Træning til humøret ;=)

Du skal værdsætte dig selv og forsøge at fokusere på det der er gået rigtig godt, fremfor det der ikke helt lykkes.

Hvis du er/ har været depressiv, er en af de bedste redskaber, jeg kender er, at arbejde kognitivt med sig selv. Dvs at man skal arbejde med sig selv og sin tankegang. Man skal lære, at vende de negative tanker og bryde de dyster tankemønster. Det er noget af en opgave, men det er det hele værd. Evt. kan du spørge egen læge, om en henvisning til en psykolog, der er dog en egenbetaling på ca. 300-400 kr pr gang.

Du kan evt. skrive ned hver dag 3 ting, du er glad og taknemmelig for. Og så skal du sørge for, at være rigtig god ved dig selv. Tag et langt bad og smøre kroppen ind i creme, tænd sterinlys, køb et dameblad, gå en tur i naturen, lav dine negle, ros dig selv, se en god film osv. Sørg for at få nogle positive oplevelser.

Du må have held og lykke med vægttabet og jeg håber snart du får det bedre og dine fødder bliver helt friske, så du kan komme ud og nyde foråret ;=)

Mvh
13 år12. marts 2011 kl. 18:44
#9
re: HJÆLP MIG!!!!!
Mener der er mange posetive råd du har fået. Husk alle gøremål bruger kalorier......er enig i at du bør arbejde med dig selv. Det er meget rtrist og hårdt arbejde men det er vigtigt at få renset negative ting ud af systemet det kan ske på flere måder. Jo før jo bedre. healing er , hos en kompetent person frugtbart.en kraftig udrensning.....gamle oplevelser dukker op og kan slippes.....kroppen husker jo alt. Samtaler kan også være en løsning hos psykiater hvis denne igen er dygtig nok. nogen læger tilbyder det også.Der er flere andre metoder .
Dette kan betyde et farvel til visse personer som ikke har villet en det bedste...og at det er via krise vi lærer mest. Det slider nemlig kroppen at være ked og spekulere.

Det er en stor skade at give folk piller hvor man blot får medført nye problemer....det er lægens ansvar.
Et sundt menneske reagerer på usunde omgivelser.

Jeg har som 53 årig tabt mig med ringe motion...men jeg ved at alt jeg foretager mig betyder forbrænding og dermed hjælper selv små ting samt stædighed.
Lad være med at opgive.....

13 år14. marts 2011 kl. 00:31
#10
Tak for jeres ideer :)
Tusind tak for alle jeres gode råd :)

Til dem af jer der foreslår at jeg arbejder med mig selv - ved jeg ikke lige hvad i tænker?? :)

Jeg er selvfølgelig ikke bare blevet påbudt at spise antidep. medicin, uden at skulle arbejde med mig selv? :)

Jeg går os psykiater/psykolog hver 14 dag.. Og hvis det gik så skidt som nogen af jer giver udtryk for i tror, så ville jeg jo slet ikke være på udtrapning af min medicin?!

Det er ikke for at være strid, men bliver lidt irriteret over at folk ikke læser min tekst ordentligt, inden de svarer! - Det handler ikke om mit humør, det handler om min motivation!

Så ved i det :)

Men tak for ALLE svarene , det hjalp!
13 år14. marts 2011 kl. 09:34



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });