hjælp jeg er overspiser

#11 af bruger slettet

Hej. Jeg har været mange spiseforstyrrelser igennem og er nu endt på overspisning. Først havde jeg anoreksi i to år, hvorefter jeg ikke kunne håndtere at skulle tage på på en sund måde. Det ledte mig til at overspise og derfor kom jeg ind i en ond cirkel med at skiftesvis overspise og sulte mig. Jeg tog ikke på af det, da jeg ventede med at overspise til vægten var helt nede på det den var inden sidste ædeorgie. En dag blev jeg træt af at vente og begyndte at kaste op, og det er en rigtig, rigtig dårlig idé at begynde på. Det forværrede min overspisning meget, og jeg kunne næsten ikke klare mig igennem to dage i træk uden et ædeorgie. Heldigvis har jeg en enorm støtte fra mine omgivelser, så jeg kaster næsten aldrig op mere.
Jeg lever stadig med overspisningen, og kæmper en daglig kamp mod det.

Det jeg gør for at overvinde det, er at hver gang jeg får trang til at overspise reflekterer jeg over hvad der har fremkaldt trangen. Som regel er det stress eller kedsomhed.
Jeg kan heller ikke klare at forlade mit hjem med penge på lommen, så det undlader jeg. Jeg køber ikke ind alene mere, for så ender det som regel galt, med alle de fristelser i butikkerne. Jeg går i en lang bue udenom tankstationer, kiosker og den slags.

Når jeg er alene og får trangen, så har jeg vænnet mig til at tage telefonen og ringe til en god ven og snakke om noget som får mine tanker over på noget andet. Ellers prøver jeg at løbe en tur og tage et langt bad. Eller gå ud og bruge de penge jeg ellers ville have brugt på mad, på et eller andet brugbart som en lækker bluse eller et par øreringe.

Jeg har også en psykoterapeut som jeg ser et par gange om måneden. Hun kontrolvejer mig og hjælper mig med at få et bedre overblik over mine egne følelser og handlinger. Det kan anbefales.

#12 af bruger slettet

Hej,
Jeg ved godt at det er længe siden at du oprettede den her, men føler lige at jeg gerne vil bidrage lidt:-)
Jeg har selv overspist STORT i mange år.
I skjul for min kæreste, famlie vennerne og for mig selv. Jeg kunne sågar finde på at vente til min kæreste gik i seng om aftenen, så jeg derefter kunne stå op om natten og gå amok. Jeg tænkte på mad hele tiden og fyldte mig med det så sanrt jeg kunne komme til det - det uhyggeligste var, at jeg ikke engang var bevidst om at jeg spiste så meget - selvbedrag til den store guldmedalje!

For at gøre det lidt kort;
Jeg har arbejdet med mig selv psykisk de sidste to år, for at nå til bunds i alle disse følelser jeg tilsyneladende flygtede fra.
Jeg har arbejdet med selvhad, lav selvværd, de konstante "mantraer" hvor man sviner sig selv til og ikke tror på sig selv, osv.
Det er den eneste måde, for hvis ikke man arbejder med disse emner først, vil man aldrig nogen sinde kunne holde op med at overspise - TRO MIG jeg har været på samtlige kure/piller/Nupo osv men jeg knækkede altid undervejs, og vendte tilbage til mit elskede mad, som jo gjorde mig så tryg og dejlig fyldt.

Så skift fokus til dit følelsesliv først, (gerne med terapeut men jeg gjorde det uden, da jeg fik lidt selvværd efter jeg gennemførte min HF og blev optaget på uni - så holdte mantraen "du dur ikke til noget" ikke mere). Når du så har abejdet med dig selv tilstrækkeligt, vil det at tabe sig og holde op med at spise ligesom komme helt naturligt, for med selvværdet kommer følelsen af, at man da selvfølgelig fortjener en lækker krop:-)

Det var lige en lang smøre fra mig hehe...håber det kunne bruges, jeg uddyber gerne;-)
Mvh
Og god vind til dig - til jer alle:-)