En planlagt kage ...

#11 af KarinaHadsten (slettet)

Jeg tror nu ikke det går så galt. Jeg kører netop princippet med ikke at nægte mig selv noget for ikek at falde i med et brag. Så moderate mængder hedder det. Faktisk er de studenterbrød så store at jeg tror jeg kan blive helt kvalm inden jeg kommer igennem den hehe.

Men jeg kan godt følge dig i din tanke. Og jeg skal være obs på at det ikke starter et skråplan. Lige nu er min vægt ikke rar ved mig og dagen efter at den lige havde dykket og jeg var optimistisk og satte et nyt mål og alting, så sagde vægten VUPTI 1 kilo op. ØV. Men jeg håber det snart går nedad igen.

#12 af Kaktus (slettet)

Tror atltså heller ikke, at et studenterbrød kan vælte hele læsset - heller ikke et stort ét ;)

Jeg har heller ikke "forbudte" fødevarer, men begrænser så absolut indtaget af kage, is, slik osv
Der er gået sport i glade smiley´s og så selvfølgelig i, at se vægten gå (langsomt men sikkert) nedad :)

Skulle motivationen i en periode svigte, tror jeg ikke det skyldes et enkelt "fejltrin" - tror bare,at det er som med så meget andet: Nogen gange går det fint og man behøver ikke at kæmpe så meget for tingene, andre gange går det mindre fint. Så er det, at man må hive sig selv op på hesten igen med alle midler :)

#13 af iakob

Jeg kan godt følge dig mamse - jeg har prøvet at være igennem en periode hvor jeg havde enormt svært ved at styre mig fordi jeg havde fået "smag" for nogen af de ting man kun bør spise i små mængder.

Heldigvis var det ikke så meget en vægtting med mig (jeg kørte madital ret stramt så jeg kunne godt styre kalorieindtaget, fik bare for meget at de dumme kalorier), men mere en kilde til irritation og dårlig-selvfølelse bagefter.

Ligesom Karina har jeg også hele tiden kørt med at ingenting er forbudt - undtaget chips som jeg har et meget specielt forhold til. Og selv dem har jeg spist ved særlige lejligheder (sidste efterår og i julen). Jeg spiser faktisk kage hver eneste weekend - og jeg har ikke noget problem med at begrænse mængden eller med ikke at spise kage til hverdag (kagen bliver normalt suppleret med knækbrød, grovbrød eller frugt så jeg også får noget fyldigt i maven).

Det betyder ikke at jeg ikke har lyst til mere, men jeg er ved at være øvet i at begrænse mig selv til et enkelt stykke. Og det kræver nemlig øvelse :-)

Mange af kagerne bager jeg også selv. Det bliver de ikke sundere af, men man får en god indsigt i hvad der egentlig er i sådan en fætter.

#14 af bruger slettet

Vi er jo heldigvis også forskellige... Jeg har bare fundet ud af, jeg kan ikke ta de søde sager. Først når målet er nået. Jeg har en rygrad som en regnorm :-) Men mange kan og det er jo kanon. Jeg belønner mig med et smykke et lækkert blad eller lign i stedet.
Dejligt forum iøvrigt.... Mange knus

#15 af iakob

Jeg bliver nu også fristet - også over evne engang imellem. Men sådan er det jo - jeg har for længst gjort op med mig selv at en livsstil hvor jeg forsager alt de usunde slet ikke er en livsstil jeg kan leve med.

Så hellere lidt usundt i weekenden og en ordentlig tur "i gryden" når stålviljen viser sig at være af våde karklude. Jeg regner med at når jeg på forhånd har gjort op med mig selv at det er OK og at jeg så må reparere bagefter, så slipper jeg for alle de negative følelser og kan arbejde fremad i stedet.

Men ja, vi må jo hver især gøre som vi kan bedst. Jeg synes bare lige jeg ville fortælle at du da langt fra er den eneste hvis rygrad kan forsvinde på mystisk vis.

#16 af bruger slettet

Rart at høre... Jeg går bare amok i overspisningen og diskuterer med mig selv om, at det kan jo også være ligemeget.. Men vinder den rigtige "part" ved min private diskution, så kan jeg holde det.. For ellers er det næsten tøm køleskab. Nu har jeg holdt mig i skindet et stykke tid, og er pavestolt. Igår fik vi stjålet 3 cykler og var kanon ked af det. Vi har bil, men jeg har ikke kørekort.. Så jeg og ungerne var vildt på den... Jeg tog bussen op og handle (har ferie i 3 dage). Købte en lille romkugle til ungerne til eftermidddagsteen (den store er lige færdig i 9.) og den "lille" på 12 var også knust.. Men købte et blad "Q" til mig selv og var pavestolt.. Så der er kampe hver dag..

#17 af iakob

Det kan jeg godt forstå du blev stolt af - det var flot gået

Min "stålvilje" (som altså slet ikke er af stål men af et meget mere fleksibelt materiale) er heller ikke kommet hverken af sig selv eller på een dag. Det har taget mig næsten trekvart år at opøve den. Og jeg må nok sige at jeg har Beck (The Beck Diet Solution) at takke for i hvert tilfælde noget af den.

Hun siger noget i retning af: Nej-siden (den som takker nej til alt det usunde) er en muskel og det er Ja-siden også. Desto mere du øver med Nej-siden, desto stærkere bliver den. Og omvendt: desto mere du giver efter for dine lyster og lækkersult, desto sværere bliver det at sige fra. Og så kan man jo ellers starte med at tænke over om man øver ja- eller nejsiden mest. Og man kan starte med små øvelser, som at sige nej i 5 minutter, før man giver efter og siger ja alligevel. Eller at man siger nej til hveranden småkage man bliver budt.. og den slags.

Det tog lidt tid for mig at forstå - og at FØLE - at det ikke var synd for mig når jeg ikke bare kunne spise hvad jeg havde lyst til. Det var også en vigtig del af det hele.

Så der hvor jeg er nu - hvor jeg kan spise lidt og ikke spise resten (hvis jeg altså tager mig sammen) - det har taget ret lang tid at komme dertil. Og en hel masse sammenstyrtede viljer og fejltrin (jeg anså dem aldrig for nederlag, bare fejltrin).

Karina, derimod, som vil have sig en fortjent kage - hun har helt fra starten haft meget mere styr på det her end jeg.

#18 af bruger slettet

Flot når vi får vores sejre.. Det er dem jeg kæmper med.. derfor er jeg i gang med nej-siden og det går fantastisk godt. Jeg tænker frem og tænker på mine følelser på badevægten dagen efter og det tøj som jeg gerne vil se lækker ;-) ud i.. Det har hjulpet mig meget. Som igår min datter og jeg tog bussen - ja ingen cykel :-( ned i byen og mødte min mor. Hun inviterede på cafe´og min datter fik en sandwich og min mor kaffe og en snegl, jeg takkede ja tak til en cola light.. Her til morgen var jeg stolt da jeg kom på vægten. Mit mål nærmer sig....Så du har meget ret med ja-siden og nej-siden. Jeg har mange følelser med. Netop den følelse på badevægten og den følelse kan jeg mærke når jeg kæmper med ja eller nej. Derfor er min nej-side blevet meget bedre... Siger jeg ja så hmm kan jeg godt liiiige tage det der chokolade til 4.95 også... Starter bare forfra imorgen... Ja det er hver gang... Skal simpelthen holde mig fra sukker og det hjælper på den trang som jeg har... Nærmest som en junkie som liiige skal have bare lidt som belønning... Så er man på den igen.. Så vi kender jo os selv bedst, og det er det som jeg er kommet frem til. Intet sukker og min nye livsstil er noget som har holdt i et stykke tid og jeg henter kun gevinster af det.. Har tabt mig, mere glad og pænere hud og lyst til at gøre noget ud af mig selv... Mange knus

#19 af Kirsten P (slettet)

som en anden muskel der ikke bliver brugt så meget kan nej "muskelen" vel også blive slap igen.

Jeg synes ihverfald at min ikke er stærk p.t men til andre tider f.eks de første 3 mdr. af året var jeg bare god til at sige nej.

Det der fik min nej"muskel" til at blive svagere er at der ikke sker en dyt på vægten at det er de samme kilo der ryger på og af.

#20 af HelenaJensen (slettet)

Hej Piger,
F*** hvor går det bare dårligt for mig. Ja undskyld sproget. Men nu havde jeg besluttet at min sidste uge alene her i Australien, skulle gå fantastisk godt. Og min nej-muskel var rigtig fit.. Jeg skulle jo være lækker til min kæreste kom herned og skulle til at se mig i bikini osv. Men min nej-muskel er simpelthen ude af træning .. Sådan for alvor, måske er det de trygge rammer derhjemme jeg savner. De trygge rammer med min kæreste, med min familie osv. Hernede er der ingen der holder øje med mig, ingen der nusser om mig osv .. Så når jeg keder mig, falder jeg i, - med mad .. I store mængder. Og nogle gange, ja jeg er flov over det, - bliver det til 4000 kCal på en dag, pga jeg nok er definitionen af overspiser, eller også har jeg bare defineret en rigtig dårlig nej-muskel.
Det er op til jer at bedømme :-)

Men hvis jeg må dele min glæde med jer, lander min kæreste her hos mig om præcis et døgn og 3 minutter, og det er første gang jeg skal se ham i over 3 måneder ..

Håber I alle har det godt, og Karina, du er for sej med den kage :-) Gid jeg kunne nøjes med en ..

Mange hilsner fra den anden side af jorden.